Kan en digital Genève-konvention bremse cyberangreb?

Microsoft kalder på globale juridiske rammer for cyberkrig, efter ormen WannaCry siden i søndags har inficeret computere i 99 lande, herunder det britiske hospitalsvæsen. Flere eksperter bakker op om forslaget og mener, Danmark bør går forrest for at skabe internationale aftaler. Kritiker kalder idéen ’unødvendig og utopisk’
Det lykkedes for den 22-årige brite Marcus Hutchis at bremse angrebet fra ormen Wannacry ved at registrere et internetdomæne, der fungerer som en dødemandsknap for den.

Det lykkedes for den 22-årige brite Marcus Hutchis at bremse angrebet fra ormen Wannacry ved at registrere et internetdomæne, der fungerer som en dødemandsknap for den.

Frank Augstein
19. maj 2017

Hvordan ville det internationale samfund reagere, hvis en kriminel organisation stjal et amerikansk Tomahawk-missil og truede med at angribe virksomheder i hele verden, hvis ikke de betalte en løsesum?

Det lyder som plottet fra en Austin Powers-film, men spørgsmålet rejses af Microsofts øverste præsident Brad Smith, efter internetormen WannaCry de seneste dage har inficeret op mod 230.000 computere i 150 lande.

Cyberangrebet, hvis størrelse ifølge Europol er af »hidtil uset karakter«, er muliggjort takket være indtrængningssoftware, som tidligere i år blev stjålet fra den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.

Hvis NSA havde oplyst Microsoft om denne sikkerhedsbrist i stedet for at gemme den til egne formål, kunne angrebet være undgået – og det har fået Brad Smith til at kalde på en ’digital Genève-konvention’, der skaber juridiske rammer og etiske normer for cyberkrig.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu