Læsetid 5 min.

Er kulørt insiderfortælling fra Christiansborg virkelighed eller fiktion?

Jagten på politikere har sodet Christiansborg-journalist Knud Brix til. I sin nye digtsamling, ’Natfolden’, beskriver han, hvordan magten korrumperer politikere såvel som journalister. Trods virkelighedsnære portrætter af unavngivne magthavere og rigtige skandaler hævder Knud Brix at skrive ren fiktion
Selvom der er påfaldende ligheder med virkelige politiske skandaler og Knud Brix’ digte, så skal læseren ikke tage udgivelsens fortællinger for gode varer, fortæller han Information på Christiansborgs gange kort forinden han holder digtoplæsning og præsenterer sin nye digtsamling.

Selvom der er påfaldende ligheder med virkelige politiske skandaler og Knud Brix’ digte, så skal læseren ikke tage udgivelsens fortællinger for gode varer, fortæller han Information på Christiansborgs gange kort forinden han holder digtoplæsning og præsenterer sin nye digtsamling.

Sille Veilmark

11. maj 2017

Christiansborg er fyldt med fordækt drama, sex med prostituerede og racisme. Eller er den? I den netop udkomne digtsamling Natfolden, som Christiansborg-reporteren Knud Brix fra TV 2 har puslet med i over fem år, beskriver han magthaveres misbrug af deres embede. Og journalister, der eksempelvis kalder et nordatlantisk folketingsmedlem for »isnegeren«.

Men selvom der er påfaldende ligheder med virkelige politiske skandaler og Knud Brix’ digte, så skal læseren ikke tage udgivelsens fortællinger for gode vare, fortæller han Information på Christiansborgs gange kort forinden han holder digtoplæsning og præsenterer sin nye digtsamling.

Den er nemlig ren fiktion, fortæller Knud Brix, som i værket fortæller om »moralsk fordærv« og »menneskelig forråelse« blandt både journalister og politikere. Et uddrag fra et af digtene lyder:

der er ikke længere plads
til to liberale kattedyr
siger de i fjernsynet

jeg ønsker at se formanden dø
jeg forlader berettermodellen
helst en langsom død

han standser foran min linse
skifter forklaring
befriet for al skam

’Jeg giver nemlig for det tredje ikke meget for den private sidehistorie, der løber igennem bogen og vistnok skal fremstille dens subjekt som et ægte menneske med følelser og familie’, skriver anmelder Erik Skyum-Nielsen om Knud Brix' digtsamling, som netop er udkommet.
Læs også

Undervejs gennem interviewet gentager Knud Brix, at hans digtsamling om blakket moral er fiktion.

– Du vil holde fast i, at det ikke er fakta, det du skriver?

»100 procent. Det er det ikke.«

– Hvad er det så? Er det 100 procent opdigtet?

»Opdigtet og fiktion.«

Selvom Knud Brix altså hævder, at digtsamlingen er fiktion, så er der påfaldende lighedstræk med vaskeægte afsløringer. Et af Natfoldens digte fortæller, hvordan hovedpersonen afslørede, at en hofmarskal havde studerende boende gratis i sin luksuslejlighed mod at de gjorde rent for ham. Hvis man tror, Knud Brix’ første ord, er den historie altså opdigtet. Et uddrag fra digtet lyder:

værelse i det centrale København
tilbydes til studine mod let rengøring

de vil køre den som pløk i morgen
spyflue, redaktøren er en spyflue
jeg ringer på nede i søjlegangen
undskyld jeg forstyrrer
men dronningen giver dig et gratis palæ
hvorfor lader du så unge piger gøre rent uden løn?

marskallen ringer til redaktøren redaktøren ringer til mig
om det er rigtigt at jeg har truet ham
pis af
forsidevagten strammer rubrikken
hofmarskal udnytter unge piger

Historien minder om en historie, Knud Brix skrev i 2009, da han arbejdede for Ekstra Bladet. 

– Hvordan kan du sige, at det er en fiktionsdigtsamling, når du beskriver en historie, du faktisk selv har afsløret tidligere?

»Det er ikke en beskrivelse af den artikel, du nævner her. Det er rigtigt, at jeg skrev den artikel, mens jeg var på Ekstra Bladet, og der kan være noget, der ligner et sammenfald. Men der er fri fantasi og der er alle mulige ting i det, som jo på ingen måde er 1:1 med den artikel. Så det synes jeg hænger utroligt godt sammen,« siger han.

Knud Brix er ikke bange for, at læserne vil fejltolke hans digtsamling og blive i tvivl, om hvorvidt værket er journalistik eller digt.

»Jeg blander det ikke sammen. Der står jo digte på bogryggen, og det er fiktion. Men det kan man sagtens lave på baggrund af at have været journalist,« siger han.

Knud Brix mener ikke, at digtsamlingen skal læses med autofiktionsbriller.

»Så er der den risiko, at det bliver set og læst som værende virkelighed. Og så er det ligesom når en svovlprædikant læser koranen, eller når en mullah læser Det Gamle Testamente.«

Hårdt sprog

Knud Brix søger med digtsamlingen at tegne et billede af, hvordan magten korrumperer politikere, og at jagten på at afsløre det kan føre til en blakket moral for journalisterne. Adspurgt om han har kaldt et nordatlantisk folketingsmedlem for isneger, benægter han. Det er ren fiktion.

»Det er et destillat af, at man kan gå og have en tone i sit eget lille miljø, og så tænder man for båndoptageren, og så er det et andet miljø. Der er nogle forskellige sprog,« fortæller Knud Brix.

Digtet er en formidling af det hårde sprog, som han oplever på Christiansborg.

»Det er ikke fordi, jeg render rundt og siger de ting hele tiden. Men løgn er det ikke, for det er en analogi for, at der er forskellige lag af sprog. Og jeg er helt sikker på, at der også er forskellige lag af sprog hos politikere. Det ved jeg, der er,« siger han.

På trods af formaninger om, at intet i Natfolden er sandt, så virker digtene virkelighedsnære. For eksempel i et af bogens digte, hvor digtsamlingens hovedperson, en ung journalist, har fanget en minister i en noget penibel situation.

Jeg får ministerens pik i en boblekuvert
hun underskriver sig som miss hygge

jeg vil køre billederne
min moral
skifter farve under finansloven

redaktøren gemmer dem i skuffen
så længe han ikke misbruger sit embede
ugen efter møder jeg ham på gangen foran Brydesen
jeg spørger om partiets holdning til den faldende boligstøtte
hvad skal jeg gøre med al den viden?

Er dette digt så sandt eller falsk? Skal der nu sidde en nervøs minister på Christiansborg?

»Nej, det er fiktion,« siger Knud Brix om digtet om ministerens kønsorganer.

»Jeg kommer ikke til at sidde og lave en staveplade for, hvad jeg mener, men det er et udtryk for den der forbundethed mellem magt og begær, som det er evident, at der er,« siger han.

Knud Brix fortæller, at hans moral gennem de over ti år som politisk reporter på Christiansborg er blevet mørkere. Samvittigheden er blevet udfordret, og han er blevet mere kynisk. Han kalder Christiansborg for et hårdt og hærdet miljø.

»Der kommer de her mørke ting, fristelser, og så tror jeg, at der følger en kurve efter, hvor lang tid du har været herinde. Der er nogle, der formår at være uberørt, men det er min personlige oplevelse af, at jo længere tid, du er her, desto mere hærdet bliver du.«

»Du ender med at være et lille stykke toastbrød, som popper op, og som har sod på sig, og så kradser man det af. Men der bliver alligevel noget siddende. Hvordan håndterer du det?«

– Er du ked af det sod, der sidder fast på dig?

»På en eller anden måde forsøger jeg at børste det af mig ved at skrive det her. Jeg tror, at en pæn del kynisme er nødvendig som journalist og som politiker. Det er ikke nødvendigvis et onde. Men det er en plastisk størrelse. Hvornår er du for kynisk? Det må jeg kontinuerligt spørge mig selv om,« siger Knud Brix.

– Bliver du for mærket af det?

»Ja, det vil jeg tro. Jeg vil i hvert fald ikke risikere det. For hvor står du så som menneske? Der er jo ikke vandtætte skotter mellem, hvordan jeg er som reporter, og hvordan jeg er derhjemme,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Fiktion eller ej; magten skal gives til de, som ej vil eje den - thi de giver den notorisk tilbage.

Og derfor giver vort konkurrencedemokrati (dét forhold at borgere opstiller til valg for at kæmpe med tilsvarende opstillede om vælgernes gunst) et ganske markant incitamentet for bedrag - samt muligheden for ad åre at bibeholde magt. Og ikke blot fører dette hyppigt til personlig inflation og diskrepans, foruden deciderede bibliografiforstyrrelser, hos den enkelte folkevalgte - det fører også til magtfuldkommenhed, korruption og magtfordrejninger, som i sidste instans rammer vælgernes sfære, med apati, tilskuermentalitet og tillært hjælpeløshed som resultat.

Mikkel Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Mener du ikke noget mere i retning af det sidstnævnte nedenfor, Peter Jensen, og i givet fald så gerne må elaborere (eller ligefrem rette) til noget meningsfuldt for os ignoranter, der ikke kender Erving Goffman - den med 'bøger' giver ikke umiddelbart nogen mening … ;-)

Noget om – bøger -
En bibliografi er en beskrivelse af eller fortegnelse over bøger, tidsskrifter, artikler inden for et område. Bibliografien kan være i trykt eller i elektronisk form. Bibliografier kan opdeles i: Fagbibliografi – fortegnelse over litteratur, der handler om et bestemt emne – f.eks. en kunstbibliografi.

Noget om - mennesker -
En biografi (græsk: levnedsbeskrivelse) er en beskrivelse af et menneskes liv og levned. Hvis den er skrevet af andre er det en biografi. Hvis den er skrevet af vedkommende, er det en selvbiografi eller autobiografi. I selvskildringen fremstiller forfatteren sin egen livsførelse.

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Jan Weis, det var dog en ejendommelig måde at hjælpe et menneske i nød på. Naturligvis var jeg fortravlet og mente biografiforstyrrelser. Beklager at have spildt din tid. :)

Brugerbillede for Jan Weis

Tak til Peter Jensen - det har du så sandelig ikke, der blev da lært noget nyt og Oplysningen fik et lille nøk opad - og håber da ikke, du stadig er 'nødlidende' ... ;-)

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Dét kan jeg tidsnok blive igen, Jan Weis - så hold øje derude.
Jeg bidrager gerne til filantropisk ånd og hånd. :)