Læsetid: 8 min.

Læge kritiserer kolleger, der opererer på raske børn for at give dem et køn

Læger opererer på raske børn med tvetydige kønsorganer for at give dem et køn, selv om det kan have fysiske og psykiske konsekvenser senere hen, fremgår det af ny Amnesty-rapport. Gynækolog Ditte Trolle mener, det er problematisk at forudse kønsidentiteten for et menneske
Hvorfor skal andre bestemme – når man er et lille barn – hvilket køn man skal være, spørger interkønnede Stephanie Stine Toft.

Hvorfor skal andre bestemme – når man er et lille barn – hvilket køn man skal være, spørger interkønnede Stephanie Stine Toft.

Hans Christian Jacobsen/Ritzau scanpix

11. maj 2017

»Man skal aldrig lave kirurgiske indgreb, med mindre der er en medicinsk grund til det.« Så enkelt er det. Og alligevel så svært.

Det mener gynækolog Ditte Trolle, som lægger afstand til sine lægekollegers praksis med at operere på raske interkønnede børn for at give dem et køn af kulturelle eller sociale årsager.

Interkønnede er personer, der er født med tvetydige indre og ydre kønsorganer, hormoner, kromosomer eller reproduktive organer, som ikke stemmer overens med normerne for, hvordan en typisk mand eller kvinde ser ud.

»Der er tale om, at man opererer børn af kulturelle årsager, fordi forældrene skal have et barn, som kan identificeres som dreng eller pige gennem opvæksten. Og det er selvfølgelig det nemmeste, sådan som normerne i samfundet er. Det er svært for forældrene at gøre andet,« siger Ditte Trolle.

Ditte Trolle går i rette med sine kolleger i kølvandet på en ny rapport fra Amnesty International, som blev offentliggjort i går, der yderligere dokumenterer, hvad Information kunne afdække for knap to år siden:

Nemlig at Danmark udfører kønsnormaliserende operationer på raske interkønnede børn på trods af, at blandt andet Europarådet, FN og Institut for Menneskerettigheder fraråder indgreb, fordi man dels overtræder børns ret til fysisk integritet, dels risikerer at forstyrre deres evne til at udvikle egen kønsidentitet og desuden påføre dem fysiske gener.

»Problemet med kirurgi er, at når man først har skåret i noget, kan man ikke lave det om eller tilbageføre det. Dernæst kommer der næsten altid en ardannelse, så hvis man eksempelvis laver en kunstig skede, kan det være, at den bare ikke fungerer særlig godt,« siger Ditte Trolle.

Ifølge international forskning fødes 1,7 pct. af en årgang med variationer i kønskarakteristika på verdensplan. Men hvor mange, der udsættes for kirurgiske indgreb uden medicinsk begrundelse, findes der ikke opgørelser over.

Der findes flere end 40 medicinske diagnoser for variationer i kønkaraktaristika, som kan være alt fra børn, der fødes med indre og ydre kønsorganer fra begge køn, variationer på kønskromosomerne X og Y, drenge der fødes med et urinvejshul, som ikke sidder på spidsen af penis, hvorfor de har svært ved at stå op og tisse, til en forstørret klitoris, der kan ligne en meget lille penis.

Lægerne anbefaler ofte operationer, mens barnet er spæd, men de kan også foretages senere hen.

Konservative læger

De personer, Ditte Trolle bl.a. møder i sit arbejde, er primært piger med androgent insensitivitetssyndrom, AIS.

Det er piger, som er født og opdraget som piger, men har XY kromosomer, hvilket betyder, at de har normalt fungerende testikler inde i maven og ikke æggestokke. Nogle har også ydre kønsorganer, som kan være tvetydige. Og nogle af dem opererer man ved dels at fjerne testiklerne og i nogle tilfælde ved at tilpasse en skede. Men det er problematisk at forsøge at forudse en kønsidentitet for et menneske, mener Ditte Trolle:

Hvad stiller man op, når ens barn oplever at være født i den forkerte krop og ville ønske, det kunne skifte køn?
Læs også

»Det syndrom findes i mange former, og det er ikke til at sige, om man identificerer sig som dreng eller pige eller ingen af delene. Derfor kan det være, at det ikke passer til ens kønsidentitet at have en skede. Men ud fra den binære kønsopfattelse, som samfundet har, har man tænkt, at det er bedst at være en af slagsen,« siger Ditte Trolle.

Hendes kritik bakkes op af psykolog Karina Lins, der arbejder med ikkebinære børn.

»Vi ved faktisk ikke, om det er godt for børn, at de bliver tildelt et køn. Vi ved kun, at kønsidentiteten ikke er fastlagt for nogen af os på basis af de ydre kønsorganer. For mange mennesker stemmer kønsidentiteten overens med deres ydre kønsorganer, men der også er en del undtagelser. Derudover spiller kromosomale og hormonelle faktorer en vigtig rolle. Men det er kun ud fra det, vi kan se udenpå, at vi bestemmer, om det er en dreng eller en pige. Og kønsidentiteten har, ved vi, både biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer, så vi kan ikke bare bestemme en persons kønsidentitet på basis af de ydre kønsorganer,« siger Karina Lins.

Ditte Trolle mener til gengæld, at en del læger har en konservativ opfattelse af køn.

»Specielt dem, der har opereret meget. Man angriber jo dem for at have gjort noget forkert, når man ønsker, at det her skal stoppes. Og man angriber deres identitet som læger, der selvfølgelig gør det, de gør, ud fra patientens bedste,« siger hun.

Amnesty International anbefaler, at de danske sundhedsmyndigheder og politikere sikrer, at børn ikke underkastes »ikkeakut, invasiv og irreversibel kirurgi eller behandling med skadelige følger«.

Desuden mener Amnesty, at man skal vente til at barnet kan give sit samtykke til denne type operationer, samt at der skal tilbydes psykologisk støtte til forældre og interkønnede og efteruddannelse til sundhedspersonale.

»Vi har interviewet en række forældre til interkønnede børn, voksne interkønnede og en række læger. Forældrene siger, at de oplever et pres fra lægerne for at operere, mens lægerne siger, de oplever et pres fra forældrene. Derfor mener vi, at det er vigtigt med mere information og efteruddannelse,« siger Helle Jakobsen, kampagneleder i Amnesty.

Organisationen Intersex Danmark bakker op om Amnestys anbefalinger. Det forklarer Stephanie Stine Toft, der er forperson i organisationen og tidligere har fortalt sin historie i Information.

Behandlet som syge

Stephanie Stine Toft har kromosomvarianten 47,XXY – dvs. at hun er født med både mandlige og kvindelige kønskromosomer – hun er opdraget som dreng og blev ved fødslen tildelt et cpr-nummer, der viste, at hun var en dreng. Senere udviklede hun hofter og fik bryster.

Flere interkønnede som Stephanie Stine Toft oplever, at det køn, der er blevet satset på i deres tidlige barndom, er uforeneligt med deres kønsidentitet. Men hun er ikke, ifølge den viden, hun selv har kunnet få adgang til, blevet opereret som barn.

»Siden dengang, jeg fortalte om at være interkønnet i Information, og vi stiftede foreningen, har jeg haft kontakt med mange andre interkønnede aktivister fra hele verden. Det har været meget emotionelt at møde så mange, der står i samme situation som mig. Vi bliver behandlet som syge han- eller hunkøn, der skal passes ind i nogle kasser, som lægerne bestemmer, og som vi måske ikke passer i. Men det er meget få, der har lyst til at stå frem og fortælle om det, fordi det er så tabuiseret,« siger Stephanie Stine Toft.

Hun håber, at mere viden blandt sundhedspersonale vil være medvirkende til, at mennesker som hende, bliver mødt med mere forståelse, end hun selv er blevet.

»Børn skal have mulighed for at give deres informerede samtykke om, hvorvidt de har lyst til at blive opereret. Der er ikke nogen grund til, at andre skal bestemme, hvad der skal ske med deres kroppe,« siger Stephanie Stine Toft.

Intersex Danmark påpeger desuden, at også voksne interkønnede har brug for støtte. Hvis man f.eks. ændrer praksis og stopper med at operere på børn, skal de som unge eller voksne have muligheden, hvis de selv ønsker det, mener organisationen.

Klinikchef afviser

Sundhedsministeriet har ifølge Amnesty International ikke offentliggjort data for klitorisforstørrende og -reducerende operationer eller skedekonstruktioner på børn med variationer i kønskarakteristika.

Men Amnesty har talt med sundhedsfagligt personale og en patientforening, der bekræfter, at det finder sted.

Forstørrelse af klitoris foretages eksempelvis på nogle spædbørn, og går ud på at dække klitoris ved at skabe en forhud ud af de små kønslæber.

»Imidlertid er sådanne operationer forbundet med visse risici, herunder for nerveskader, tab af klitorisvæv, tab af eller nedsat følsomhed i klitoris, arvæv og smerter,« hedder det i rapporten.

Professor og klinikchef, Anders Juul, Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, afviser imidlertid, at man foretager indgreb på børn uden medicinsk grund.

»Jeg er ikke bekendt, at man laver operationer uden medicinsk grund. Når vi eksempelvis opererer på piger med en forstørret klitoris, er det fordi den hos nogle kan være udækket og meget følsom. Derfor kan man lave en lille hudflab hen over, fordi der er nogle, der har klaget over, at den gør ondt, når de f.eks. cykler,« siger han.

Andre kirurgiske indgreb i et barns første leveår begrundes med risikoen for at udvikle kræft, f.eks. når testikler fjernes, forklarer Anders Juul. Nødvendigheden af at forebygge kræft gennem kirurgi i en tidlig alder, er som Information tidligere har beskrevet, bestrides dog af intersexaktivister.

Amnesty-rapporten citerer desuden en undersøgelse fra 2010, der konkluderer, at kræftrisikoen kan variere betragteligt, fra 0,8 pct. til 60 pct. alt efter diagnose.

Anders Juul mener derudover, at det drejer sig om ganske få personer, der er kritiske.

»Amnestys rapport er, så vidt jeg kan se, baseret på samtaler med enkelte aktivister, hvoraf nogle er transkønnede. Og det er jo slet ikke de transkønnede, det handler om. Der er ganske få, der er transkønnede, og som har nogle problemer i forhold til deres kønsidentitet, som lige i øjeblikket driver kritikken. Der er sikkert nogle ulykkelige sager, men jeg har kun ønske om, at vi hele tiden bliver bedre, og at der kommer mere forskning og fokus på at fjerne tabuet omkring det her. Min bekymring i forhold til rapporten er, at det er nogle få, der vil forbyde noget, der virker for en masse andre,« siger han.

Anders Juul afviser heller ikke, at læger kan blive bedre til at informere forældre, men siger:

»En gang imellem laver vi vævs – og blodprøver for at bestemme et køn eller en diagnose. Men vi vælger ikke et køn for et barn. Det kan blive fremstillet som om, det er lægernes simple binære kønsopfattelse, der bliver trukket ned over hovedet på folk. Det er ikke sådan, jeg oplever det. Jeg hjælper også som lægefaglig person nonbinære personer. Men jeg må bare erkende, at når jeg kigger ud ad vinduet, så er det, mormor spørger om: ’hvilket køn har barnet’. Det er jo ikke mig, der har opfundet at den danske befolkning er kønsbinær.«

Amnesty International opfordrer desuden sundhedsministeren til, at der bliver lavet krav og nye ens retningslinjer på området, hvilket ikke findes i dag.

Information har spurgt sundhedsminister Karen Ellemann (V) om, hvad hun mener om kønsnormaliserende kirurgi på raske interkønnede børn. Hun svarer på mail:

»Sundhedsvæsenet skal hjælpe med en grundig vejledning, så forældrene ikke er i tvivl om fordele og ulemper ved en behandling og kan sige nej, hvis de vil det. Intersex, og de perspektiver der nævnes i rapporten om kønsidentitet, dækker over meget mere end de situationer, hvor der tilbydes behandling, og alle har naturligvis lov til at have sin egen kønsopfattelse. Men dér, hvor der er en sundhedsfaglig indikation for behandling, bør forældrene tage stilling på deres børns vegne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Hansen

Interessant....

Men dette udspringer vel af det dertilhørende underliggede emne... Hvordan vokser man op som anderledes... ? Hvordan forholder man sig til at give barnet en rimelig smertefri opvækst?

Hvordan opdrager vi vores børn til at rumme venner der ikke er som dem selv....

Anne Eriksen

Vore børn lærer meget af, hvordan vi selv forholder os til tingene, forbavsende meget!...
Det er vanskeligere at tage stilling til operation. Men umiddelbart mener jeg at man burde vente med det til senere evt. alt efter fysik og andet ses mere klart.

Søren Kristensen

Kirurgerne har bare at holde sig væk fra børn, med mindre de er alvorligt syge og konservativ behandling har slået fejl.

Jette M. Abildgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sagen er jo, at vores samfund kræver at man har det ene eller det andet køn, og ikke accepterer noget midt i mellem. Hvis det er problematisk at leve som interkønnet, er det på grund af de normer der opstilles, og ej fordi det nødvendigvis er til gene for den enkelte.

Runa Lystlund

"der opererer på raske børn". Citat fra denne artikel. Korrekt sprog, der opererer raske børn.
Forfatteren lider af den store danske smitsomme PÅSYGE. Man operere nogen. Man opererer ikke på nogen. Stop denne påsyge!
I ødelægger sproget med jeres påsygegrammatik.

Runa Lystlund

R ikke SL
Denne diskussion er vanskelig. Jeg kender personligt et menneske, som er født med to forskellige køn, så at sige. Vedkommende blev ikke mobbet, men valgte hurtigt at "være" en pige. Hun slap for nysgerrige blikke, fordi hun ikke gik til gymnastik og svømning. Alle i det lille samfund vidste, at hun var født med et mere kompliceret køn, end andre. Hun blev ikke opereret som barn, eller ung. Det er meget vanskelig for et ungt menneske at være så meget anderledes, dertil kommer tanker om "normalt" liv med kærlighed, ægteskab og børn.