Læsetid: 3 min.

Lærere: Udsatte unges uddannelsesmuligheder forringes med ny reform

Regeringen tror i et nyt reformforslag på, at kommunerne fremover kan løfte de svageste unge, så langt flere kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller i arbejde. Den samme tiltro har lærerne på de forberedende uddannelser og ekspertgruppen ikke. De frygter, at de unge risikerer at få et dårligere uddannelsestilbud
11. maj 2017

Der er sket et kollektivt svigt. Sådan betegnede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det faktum, at godt 17 procent af de unge står uden studenterbevis, svendebrev eller arbejde, når de er 25 år.

Derfor lægger regeringen i reformen Tro på dig selv – det gør vi op til at forbedre de unges muligheder. Det vil de gøre ved at samle de seks forberedende uddannelser, der i dag eksisterer på blandt andet produktionshøjskoler og voksenuddannelsescentre til en Forberedende Grunduddannelse med tre forskellige linjer.

Antallet af uddannelsessteder skal reduceres til 75 på 25 moderinstitutioner, og så skal ansvaret for de unges uddannelser samles i kommunerne, hvor det i dag er spredt mellem stat og kommuner.

Især den sidste del af forslaget vækker kritik på de forberedende uddannelser. Også formanden for den ekspertgruppe, som har kulegravet området og kom med anbefalinger til regeringen for et par måneder siden, tvivler på, at det er løsningen at give kommunerne ansvaret.

Kristine Plougmann og Lea Albæk er begge sent opdagede ordblinde og har først fået den rette hjælp nu. De ser begge positivt på anbefalingen om, at unge som dem skal have en fast kontaktperson.
Læs også

»Når politikerne vil give kommunerne ansvaret, så lægger statsministeren fra land med endnu et kollektivt svigt. Kommunerne har jo haft hovedansvaret for de unge gennem alle årene. Det, der er brug for, er, at alle unge får adgang til et tilbud af ensartet høj kvalitet, uanset hvilken kommune de bor i. Den sikre vej til at undgå det er at sætte en mængde kommuner til at afgøre, hvordan de vil prioritere de her unge,« siger Hanne Pontoppidan, formand Uddannelsesforbundet, der repræsenterer lærerne på de forberedende uddannelser.

Heller ikke ekspertudvalget anbefalede, at ansvaret for uddannelserne blev samlet i kommunerne. Her var vurderingen, at uddannelserne skulle have statsligt selveje med en betydelig kommunal medfinansiering, forklarer formand for udvalget Stefen Hermann. 


»Hvis de forberedende uddannelser skal være et selvstændigt politisk område med et nogenlunde ensartet kvalitetsniveau, så skal staten have ansvaret, så de kan blive holdt op på deres forpligtelser. Kommunerne kan finde på mange ting, når der er nedskæringer, og dér risikerer de forberedende uddannelser at tabe til folkeskolen eller Vej & Park, og det kan få mange af skolernes ildsjæle til at tøve med at gå ind i det her,« siger Stefan Hermann.

Færre unge vil få en uddannelse

Problemet med de forberedende uddannelsestilbud, som de ser ud i dag, er, at der er mange og meget forskellige tilbud, som gør det svært for de unge at finde vej. Derfor anbefalede ekspertudvalget også en samling af uddannelser og institutioner.

Et andet hovedproblem er, at der mangler et entydigt ansvar for, om de unge kom i uddannelse eller arbejde, og det mener regeringen, ligesom Kommunernes Landsforening, vil kunne løses bedst i kommunerne, fordi de allerede har ansvaret for folkeskolen, uddannelsesvejledning og social- og beskæftigelsesområdet.

Kommunerne skal blandt andet leve op til reformens mål om, at andelen af unge uden tilknytning til en uddannelse eller arbejdsmarkedet skal være nedbragt med et par procentpoint i 2025 og halveret i 2030. Men den målsætning tvivler Hanne Pontoppidan på vil blive indfriet, da de unge risikerer at få et dårligt tilbud, fordi kommunerne prioriterer andre politiske områder højere.

»Det her vil give et kvalitetsfald, hvor vi risikerer, at færre unge vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen vil med betydelig større sandsynlighed kunne nå deres mål, hvis de placerede uddannelserne i statsligt regi,« siger hun.

Stefan Hermann kan derimod godt se logikken i at placere ansvaret hos kommunerne, fordi de også står for skole-, social- og beskæftigelsesindsatsen.

»Det burde jo betyde, at der kommer en stærkere sammenhæng i indsatsen, og at den forebyggende indsats bliver styrket, men jeg er ikke sikker på, at det vil ske, når kommunerne begynder at kæmpe om pengene. Så fra ekspertudvalgets side tror vi, at et statsligt ansvar er det bedste,« siger Stefan Hermann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Husk hvordan det er gået for fx. handicapområdet efter kommunerne fik alene ansvaret ved Strukturreformen.

Robin Frederiksen

@Christian Lucas
På grund af betydningsfulde bits og bytes, men dog værdiløse cifre, der iskoldt og ubarmhjertigt
fortærer menneskets ellers suveræne livsytringer. Grundløs godhed knuses således til ukendelighed og forvandles til fx bundløs forbrugergæld. Tørre terroriserende tal som nådesløst har slavebundet sin skaber. Et overgivende knæfald som har medført komplet moralsk forfald.

Torben K L Jensen

En embedsstand (djøffer) der har fået stor magt gennem "New Public Management" har svært ved at afgive den igen.
Det eneste der hjælper er et rundbarberende "hair cut" i toppen - deres inkompetence er bevist til fulde. Ud med dem og de kan få et Trump-håndtryk til afsked. "You are fired"