Læsetid 8 min.

En lesbisk venstreradikal storesøsterhumanistnørd med muskelsvind

Sarah Glerup vil ikke være billedet på superkrøblingen, der deltog i X Faktor. For man kan ikke, hvad man vil – ikke uden den velfærdsstat, hun oplever smuldrer for øjnene af sig. Snart vil hun med al sandsynlighed blive valgt til Folketinget
’Måske kan jeg en dag indeholde så mange forskellige minoriteter, at jeg springer de kasser, jeg bliver placeret i. Jeg hader kasser. De er så endimensionelle. Jeg tror, det er min anti-definition,’ siger Enhedslistens folketingskandidat Sarah Glerup.

’Måske kan jeg en dag indeholde så mange forskellige minoriteter, at jeg springer de kasser, jeg bliver placeret i. Jeg hader kasser. De er så endimensionelle. Jeg tror, det er min anti-definition,’ siger Enhedslistens folketingskandidat Sarah Glerup.

Sille Veilmark
19. maj 2017

I entréen i Sarah Glerups og kæresten Sara uden h’s lejlighed på Frederiksberg hænger tegningen »Eva og slangen«. Billedet forestiller Eva, der netop har spist af syndens æble. Snoet sirligt omkring hendes endnu nøgne krop er et plastikrør, der ender i halsregionen, lige under struben.

»Nogle mener, at et liv med respirator er et dårligt eller uværdigt liv. Jeg mener, det uværdige ligger i ikke at kunne trække vejret. Et liv uden ilt er intet liv,« siger Sarah Glerup. Information møder hende efter Enhedslistens årsmøde sidste weekend, hvor det stod klart, at hun med al sandsynlighed vil blive valgt ind i Folketinget ved et kommende valg.

Sarah Glerup har en trakeotomi – det betyder, at hun trækker vejret gennem et plastikrør tilsluttet en respirator monteret på kørestolen, ligesom som Eva på tegningen i entréen. Som toårig fik hun konstateret muskelsvind, hvorfor hun i dag sidder i kørestol. Diagnosen kaldes Ullrich. Det officielle navn er Collagen VI Deficiency Congenital Muscular Dystrophy, en diagnose, der rammer cirka én ud af en million.

Og med en pacificerende diagnose og et kronisk handicap kunne fortællingen om Sarah Glerup stoppe. Men »hvis man ikke kan bruge sine ben, må man bruge sit hoved,« siger hun og giver sine forældre æren for den læresætning.

At hun blev student i 2004 med landets højeste gennemsnit og siden tog en kandidatgrad i film og medievidenskab, vidner om, at hun tog rådet bogstaveligt. I 2015 blev hun landskendt med sin deltagelse i sangkonkurrencen X Faktor, hvor Sarah Glerup nåede til andet liveshow.

Hun har defineret sig selv som lesbisk, siden hun var 12 år og har været med til at stifte Copenhagen Gay and Lesbian Filmfestival, ligesom hun er prisbelønnet satiretegner, der portrætterer socialdebatten og seksualitet blandt handicappede. Og så er hun ansat og politisk aktiv i Enhedslisten – og udskrives der folketingsvalg i morgen – bliver hun med al sandsynlighed valgt.

»Hvis jeg kun gik op i handicappolitik, ville jeg aldrig stille op til Folketingsvalg, men jeg ved selvfølgelig godt, at der er en vis sensation forbundet med mig som person, hvis jeg kommer ind. Sådan var det også for den første danske med anden etnisk baggrund. Ved at jeg måske starter med at tage alle debatterne om handicap, slipper andre forhåbentligt senere for at gøre det,« siger hun.

Blå bog: Sarah Glerup

  • Født den 18. marts 1985, Lolland.
  • Student fra Vordingborg Gymnasium 2004, med landets højeste gennemsnit det år.
  • 2009 medlem af Enhedslisten.
  • 2012 cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet.
  • 2012 ansat som kommunikationsmedarbejder i Enhedslisten.
  • 2014 vinder Pingprisen for ’bedste danske nettegneserie’ for sin blog Det Sarahkastiske Hjørne.
  • 2015 opstillet til folketingsvalget, hvor hun fik 866 personlige stemmer.
  • 2016 indtræder kortvarigt som suppleant for Pelle Dragsted i Folketinget.
  • 2017 medstifter af organisationen Ikke Død Endnu mod aktiv dødshjælp.
  • 2017 bliver valgt som folketingskandidat for Enhedslisten i Østjylland-kredsen.

Superkrøblingen

På en billedkollage over skrivebordet i stuen hænger personificeringerne af selvstændighedens kvinder, der turde stå op imod tidens idealer. Marlene Dietrich, Marilyn Monroe, Virginia Wolf, Greta Garbo og Amy Winehouse. Superkvinder. Men sådan vil Sarah Glerup ikke selv portrætteres.

»Jeg må for alt i verden ikke blive et billede på superkrøblingen,« siger hun. 

»Hende, der kom i liveshow i X Factor og kunne stille op til Folketinget, hvorefter folk siger, at det samme kan alle andre – og hvis de ikke kan, er det, fordi de er dovne eller uduelige. Jeg vil ikke vise folk, at de kan gøre det samme som mig – for sandheden er, at jeg ikke kunne, hvis det ikke var for de ydelser, vi bliver ved med at stille spørgsmålstegn ved. For mig handler det om at vise, at de, der har brug for hjælp, bør få hjælp. Det er ikke uværdigt at få hjælp til at leve. Det uværdige sker i det øjeblik, hjælpen udebliver,« siger hun og fastslår, at hun hverken er et offer eller en ener.

Sarah Glerup har gjort det til sin kamp at vise, at livet er værdigt, når blot de rette hjælpemidler stilles til rådighed. Danmark er det eneste land i verden, hvor den respirator, hun trækker vejret igennem, er almindelig. Og kun i Danmark findes der flere voksne end børn med Duchenne – den mest almindelige form for muskelsvind. Det skyldes, at børnene i andre lande aldrig får muligheden for at blive voksne, forklarer hun.

Hun mener, at vi som samfund har misforstået, hvad begrebet personlig frihed indebærer.

»For mange personer, inklusiv mig selv, består den personlige frihed i den hjælp, vi får stillet til rådighed af staten. Hvis jeg ikke havde en hjælper 24 timer i døgnet, var jeg ikke blevet folketingskandidat. For mange mennesker – studerende, ældre, syge og arbejdsløse – består friheden i den hjælp, de får. På Christiansborg bliver jeg et levende eksempel på de mennesker, hvis ydelser dagligt er til debat,« siger hun og nævner ressourceforløb og kontanthjælpsloft som indskrænkende for den personlige frihed.

Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening blev der fra 2009-2014 sparet 1,7 milliarder kroner på handicapområdet.

’At klappe med een hånd’

I lejligheden stryger to katte omkring. Tove efter Ditlevsen og Scully efter den kvindelige agent i 90’er sci-fi-serien The X-Files. Der er intet tv, men på væggen ved spisebordet er monteret et lærred, der kan forvandle stuen til en hjemmebiograf.

Sarah Glerup er cand.mag. i film og medievidenskab fra Københavns Universitet. I sit speciale om fremstillingen af fysisk handicappede i danske spillefilm 1931-2011 fandt hun ud af, at diskursen omkring handicappede ændredes omkring årtusindeskiftet. Hun kalder den nye arketype for ’den uværdigt trængende’.

Der har altid eksisteret en overdødelighed blandt folk med handicap i danske film, forklarer hun, men før 2001 blev døden fremstillet som en ’lykkelig slutning’ for den handicappedes hårde liv. Efter 2001 blev sympatien flyttet fra den handicappede til omgivelserne, hvor døden bliver en lettelse for de pårørende, fordi den handicappede har været en belastning for deres selvrealisering og samfundet.

»I filmen At klappe med een hånd følger vi Jens Okking, der har en affære, men som samtidig er sympatisk, fordi han synger godnatsange for sin sengeliggende kone, der er lam. Godnatsange? Come on, hun er lam – hun er jo ikke imbecil. Til begravelsen afbryder han præsten og siger, at ’der skal ikke sørges mere – min kone døde for mange år siden, og vi har sørget nok’.«

Sarah Glerup ridser en række danske film op med lignende pointer. Som eksempelvis Mørke, hvor en seriemorder, der spilles af Nicholas Bro, på sympatisk vis dræber sine skiftende, handicappede koner, som familierne i øvrigt betragter med sørgmodighed.

Det er blandt andet disse erkendelser, der tidligere i år gjorde hende til medstifter af organisationen Ikke Død Endnu, der kæmper mod aktiv dødshjælp. Mennesker må ikke vælge døden, fordi samfundet får dem til at føle sig som en belastning. I en undersøgelse foretaget af Megafon sidste år tilkendegav 79 procent af de adspurgte, at de mener, Danmark bør indføre aktiv dødshjælp. Syv procent svarede nej.

På Sarah Glerups prisvindende blog, Det Sarahkastiske Hjørne, ligger et blogindlæg fra 2015 med overskriften: »Hvad er du værd?« Spørgsmålet suppleres af en tegning, hvor en selvportrætteret Sarah Glerup sidder i sin kørestol som en hjælpeløs fugleunge i en rede på en kvist.

»De handicappede er gøgeunger, der æder sig ind på normalområdet,« står Erik Fabrin (V) citeret for at have sagt i billedteksten – med henvisning til den tidligere KL-formands forklaring på underskuddene i de kommunale kasser.

Ifølge Sarah Glerup er det netop udsagn som disse, der gør, at mennesker i sidste ende vælger døden for ikke at være til besvær i et samfund, der ikke kan rumme dem.

»Jeg kommer aldrig til at betale mig,« står der i billedteksten til en anden tegneserie. »Men jeg er her alligevel. Vi er mange, der er her alligevel.«

Sarah Glerup pointerer flere gange, at hun ikke udelukkende vil være politiker for handicapområdet. Det er nærliggende at spørge, hvilke andre områder der optager hende. Socialpolitik, ligestillingspolitik og kulturpolitik, svarer hun.

– Hvad vil du kæmpe for, hvis du bliver kulturordfører?

»Jeg vil kæmpe for at understøtte mangfoldigheden i kulturen. Det er sådan, at kun en lille promille af sendefladen på DR udgøres af folk med handicap, og jeg mener, at alle skal have mulighed for at udtrykke sig selv gennem kultur.«  

– Det lyder unægteligt som en form for handicappolitik?

»Nu var det lige dét eksempel, jeg havde frisk i hukommelsen. Samme problematik gælder en masse andre mennesker,« siger hun.

Det Sarahkastiske Hjørne

På stuens endevæg hænger billeder af danske kvinder i uniform. De er fra Billedbladet efter krigen. Omkring de danske heltinder hænger sort-hvide fotografier af kvinder i blondelingeri. Én på en divan med spredte ben kigger nysgerrigt ned i et støvsugerrør.

På bloggen er sex også allestedsnærværende. En tegning zoomer ind på Sarah Glerups selvportrætterede overkrop og plastikrøret, der gør, at hun trækker vejret.

»Sidder den ordentligt fast,« spørger billedteksten, hvorefter øjnene glider over på næste tegning, der viser en påhængsdildo.

»Jeg udtrykker det, fordi jeg er en seksuel person – men måske er det også en del af mine lyssky planer om at komme i så mange kasser, at de til sidst eksploderer. Mange har en forestilling om, at hvis man er handicappet, så er der for meget bøvl forbundet med kroppen til, at man kan være seksuel. Jeg vil gerne sprænge folks fordomme.«

Sarah Glerup siger, at hun bruger sine tegninger og ord som krøbling om sig selv for at generobre de gloser, der stigmatiserer os som mennesker. Det er den eneste måde, vi kan komme af med vores individuelle skam, mener hun.

»Jeg laver tegninger, der viser, hvordan folk, der ikke kan arbejde, alligevel kan arbejde. De kan eksempelvis udgøre strålende stumtjenere eller fugleskræmsler på en mark. Kun med absurditet og sarkasme kan vi fjerne fokus fra offerliggørelsen af udsatte og rette kritik mod samfundet og det menneskesyn, vi er ved at udvikle. Vi kan ikke kurere sklerose eller psykiske lidelser gennem økonomiske incitamenter og kontanthjælpslofter. Det eneste, vi kan ændre, er de levevilkår, vi byder hinanden,« siger hun.

Som overskrift på bloggens forside, står der »Tanker og tegninger fra en lesbisk venstreradikal storesøsterhumanistnørd med muskelsvind«. Hvad ligger der i det, spørger jeg.

»Måske kan jeg en dag indeholde så mange forskellige minoriteter, at jeg sprænger de kasser, jeg bliver placeret i. Jeg hader kasser. De er så endimensionelle. Jeg tror, det er min antidefinition,« siger Enhedslistens folketingskandidat Sarah Glerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten Søndergaard
    Carsten Søndergaard
  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
    Anne Mette Jørgensen
  • Brugerbillede for Anders Sørensen
    Anders Sørensen
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Lars Bo Jensen
    Lars Bo Jensen
  • Brugerbillede for Morten Pedersen
    Morten Pedersen
  • Brugerbillede for Arne Lund
    Arne Lund
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for June Beltoft
    June Beltoft
Carsten Søndergaard, Peter Wulff, Anne Mette Jørgensen, Anders Sørensen, Holger Madsen, Lars Bo Jensen, Morten Pedersen, Arne Lund, Viggo Okholm og June Beltoft anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Lintrup
Anne Lintrup

Først og fremmest er vi alle mennesker.
Tak Sarah.

Torben Jensen, Carsten Søndergaard, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Olav Bo Hessellund, Anne Mette Jørgensen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Sarah, ingen kan tage din sejre fra dig, bagatellisere dem, eller bruge dig som præcedens.
Godt kæmpet! På trods af at vi er uenige om det meste, har jeg respekt for dit arbejde og dine præstationer...
Dine præstationer bliver dømt på lige fod med andres, hvilket jeg mener at de skal.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Jeg er mest til tredimensionelle kasser, der findes vel ikke andre, to dimensionelt er jo en flade, men jeg er sikker på at hvis Sarah bliver valgt ind i folketinget, vil hun vise mig både en fjerde- og femtedimensional tilgang til velfærden i Danmark.

Brugerbillede for Kjeld Jensen
Kjeld Jensen

Jeg undrer mig over at filmen"Mørke" viser at de handicappede kvinder bliver dræbt på sympatisk vis. Sådan så jeg ikke filmen, tværtimod.
Så mon ikke Sarah Glerup har søgt lidt for dybt for at finde bevis for sin mening om, at film skulle understøtte holdningen om at døden er en lettelse for de pårørende til en handicappet