Kommentar
Læsetid: 4 min.

’En marxistisk sociolog omfavnet af de borgerlige’

Ulighedsforskningens grand old man, Erik Jørgen Hansen, er død, 81 år. Han var ubestikkelig i sit fag og en sten i skoen på venstrefløjen på grund af sit vedholdende fokus på ulighed i levevilkår og kritik af deres uddannelsespolitiske hjertebarn, den sociale mobilitet
Erik Jørgen Hansen døde natten til torsdag. Han blev 81 år gammel.

Erik Jørgen Hansen døde natten til torsdag. Han blev 81 år gammel.

Sille Veilmark

Indland
16. maj 2017

Erik Jørgen Hansens profil med piben i munden på karakterfast facon bryder majnummeret af fagbladet Socialrådgiveren. Billedet er taget i forbindelse med sociologen og forskningsprofessorens seneste bog, Hvordan kan vi bekæmpe social ulighed, igen?, der udkom for blot en måned siden. Om uligheden, som hans forskning har centreret sig omkring i alle årene på både SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Danmark Pædagogiske Universitet, sagde han til Information:

»… ideen om, at der findes en elite og et folk, det er ikke socialdemokratisk – det er er en liberalistisk opfattelse«. Og så fortsatte han med at citere Karl Marx: »Jo mere en herskende klasse er i stand til at optage de betydeligste mænd fra de beherskede klasser i sig, desto solidere og farligere er dens herredømme.«

Den sociale mobilitet er »en ulv i fåreklæder«, mente Erik Jørgen Hansen, og dermed blev han den marxistiske uddannelseskritiker, som de borgerlige endte med at omfavne. Det fremhæver Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol og forfatter til flere uddannelsespolitiske bøger:

»Han sagde, vi uddanner for længe, SU’en er alt for høj og primært til gavn for middelklassen. Den kritik blev mødt med noget nær tavshed på venstrefløjen. Hans samfundskritik blev til en kritik af uddannelsespolitikken, som de borgerlige senere kom til at eje. Derfor blev han marxisten, de borgerlige omfavnede.«

At stå på marxistisk grund og hævde, at SU’en var vanvittig, gjorde ham samtidig i stand til at frigøre uddannelseskritikken fra dens evige ideologiske svøb, og dermed fik han stor indflydelse, mener Stefan Hermann: »Han blev en dansk Bourdieu, bare uden den franske sociologs sans for det filosofiske og smagens betydning. Men kraftfuld. Urokkelig og ubestikkelig med piben i munden i mere end 50 år.«

Blå bog: Erik Jørgen Hansen

Født 1935.

Uddannet nationaløkonom på Københavns Universitet.

Ansat på SFI fra 1960 til 1999. Har bl.a. udviklet de fem socialgrupper og stået for levevilkårsundersøgelserne.

Forskningsleder på SFI fra 1971.Forskningsprofessor på DPU 1999-2005.

Pensioneret i 2005.

Forfatter til en række bøger, bl.a. 'Den maskerede klassekamp' (1990) og 'Social mobilitet' (2015), og 'Hvordan kan vi bekæmpe social ulighed, igen?'(2017).

Døde den 11. maj 2017.

Uddannelseseliten

En anden fremtrædende uddannelsesdebattør og forfatter til en række bøger om klasse- og uddannelseskel i Danmark, Lars Olsen, peger ligeledes på Erik Jørgen Hansens betydning for ulighedsdebatten.

Dér, hvor der virkelig står noget tilbage efter Erik Jørgen Hansen, understreger Lars Olsen, er i hans brede ulighedsbegreb. Han betragtede ikke ulighed udelukkende som et spørgsmål om økonomi, sådan som dele af venstrefløjen gør. Den udvikling, han har beskrevet i sin forskning, viser, at når uddannelseseliten kommer til at definere det meste i samfundet, bliver social mobilitet vigtigere end økonomisk omfordeling og lige vilkår.

»I et uddannelsesorganiseret samfund bygger de privilegerede klassers magt ikke kun på penge, men også på uddannelse og position. De gør uddannelse til den afgørende vej i livet og sætter sig samtidig massivt på den,« siger Lars Olsen.

Til forskel fra mange andre på venstrefløjen og i den akademiske verden var han altså kritisk over for uddannelseseliten, fordi han kunne se bagsiden af medaljen: man glemte arbejderklassen og dem uden for arbejdsmarkedet.

»Men hans forfatterskab var også så bredt, og til hans afskedsforelæsning på DPU, som jeg var til for godt 10 år siden, stod han foran en propfyldt sal med 3-400 mennesker og en masse politikere iblandt. Han var virkelig velanskreven,« fortæller Lars Olsen.

Nytænkende og gammeldags

Erik Jørgen Hansens løsningsforslag har vist sig at have lang levetid, hvilket selvfølgelig også vidner om, at de endnu ikke er blevet til noget.

I 1975 opfordrede den daværende socialdemokratiske undervisningsminister, Ritt Bjerregaard, ham f.eks. til at sidde i en arbejdsgruppe, der skulle diskutere prioriteringer i uddannelsessystemet. Der stillede han et kontroversielt forslag om, at de universitetsstuderende ikke skulle have SU men rentefri statslån, som skulle betales tilbage, hvis man fik en høj indkomst. Med det forslag fik han studenter og akademikerorganisationer på nakken, men det er blevet gentaget flere gange siden hen.

I føromtalte interview med Information betegnede Erik Jørgen Hansen den aktive arbejdsmarkedspolitik, som socialdemokraterne indførte i 1990’erne, som en fejl. Problemet er fattigdom og det lave indkomstniveau, samfundet byder folk.

Erik Jørgen Hansen var som Stefan Herman siger, nybrydende i sin uddannelsesanalyse og gammeldags i sin fordelingspolitik: »Han blev omfavnet af de borgerlige i sin kritik, men jo ikke i sine løsningsforslag, hvor kun den yderste venstrefløj kunne følge ham.«

Men han vedblev altså med at bryde tabuer, hvilket også sikrede ham sin velanskrevne position. »Hans forskning holdt. Da jeg studerede på statskundskab i 1990’erne, var klasseanalysen i bad standing, og min underviser Jørgen Goul sagde: ’Det er stadig den, der har den stærkeste udsigelseskraft, når vi kigger på data. Og det holdt Erik Jørgen Hansen sig bare til. Han virkede ikke til at have synderligt meget tilovers for diskursanalyse og alt sådan noget.«

Erik Jørgen Hansen døde natten til torsdag og blev 81 år gammel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Nej, der er ikke nogen vej udenom uddannelse og mere uddannelse, hvis vi skal have et samfund, hvor et oplyst flertal tager magten fra den økonomiske elite.
Nu begynder franskmændene under Macron at finde tilbage til dette for et demokrati grundlæggende, så må man håbe, at vi kan finde ud af at følge efter og ikke skulke, som vi plejer, så snart der er mulighed for at tjenen lidt penge.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lad nu lige valget til Nationalforsamlingen blive overstået inden vi ser, hvad Macron har af muligheder. Valget kan sagtens rumme overraskelser.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Finn Thøgersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Som Erik Jørgen Hansen lod forstå i en af sine bøger – det infame ekskluderende begreb negativ social arv hører ikke hjemme i undervisningsministeriet, men under socialministeriet – dét var der naturligvis heller ingen politikere, der desværre lyttede til …

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Henrik Nielsen, Olav Bo Hessellund, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen og Jens Illum anbefalede denne kommentar

At uddannelse ikke nødvendigvis fører til oplysning, turde efterhånden være evident, og hvad med dem der ikke har evnerne? Dem har vi andre et ansvar for.

Niels Duus Nielsen, Henrik Nielsen, Olav Bo Hessellund, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Torben Skov, Jan Weis og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er påfaldende, at denne nekrolog skal insistere på, at Erik Jørgen Hansen var sociolog. Det står både i overskriften og i teksten. Men som det fremgår af boksen (den blå bog), var Hansen nationaløkonom - uddannet på Københavns Universitet – og ikke sociolog.

For mig at se var Erik Jørgen Hansen således en rigtig økonom. En økonom der ikke var fanget af den indsnævring af økonomiens genstandsfelt, der har udviklet sig op gennem det 20. århundrede, og som videreføres af det størsteparten af dagens ”økonomiske” ekspertise, for hvem økonomi snarere er teknik end samfundsvidenskab.

Det er formodentlig denne snævre forståelse af økonomi, der ligger bag nekrologens portræt af Erik Jørgen Hansen som en sociolog.

Søren Kristensen

Rigtig god idé, den der med de rentefri studielån, som kun skal betales tilbage hvis pengene rasler ind (hvad de jo gør for de fleste højtuddannede). Sådan et arrangement havde min svenske studiekammerat, som helt helligede sig studiet, i modsætning til mig, der levede af SU og aftenarbejde til ud på de sene, samt et minimalt banklån, som voksede med en faktor fem, før jeg fik det betalt tilbage - uden nogen sinde at opnå afgangseksamen eller et job over lavtlønsområdet. Min årelange romance med en højere læreanstalt endte således med at blive en lænke om foden, uanset hvor klog jeg i øvrig blev undervejs. Det kunne en fornuftigere finansiering måske have modvirket.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar