Læsetid: 4 min.

Nordic Safe Cities: Byer spiller en nøglerolle i forebyggelse af terror

Terrorangreb følges ofte af flere ressourcer til politi og efterretningstjenester. Men fokus bør i mindst lige så høj grad rettes mod byerne, der har den tætte kontakt til borgerne og i højere grad kan forebygge radikalisering, hedder det fra nyt nordisk initiativ
Efterretningstjenester og politi kan imødegå konkrete terrortrusler, mens kommunerne og civilsamfundet i byerne kan forebygge radikalisering, mener flere eksperter. Arkivfoto

Efterretningstjenester og politi kan imødegå konkrete terrortrusler, mens kommunerne og civilsamfundet i byerne kan forebygge radikalisering, mener flere eksperter. Arkivfoto

Rasmus Flindt Pedersen

24. maj 2017

»Aldrig mere et Utøya- eller København-angreb!«.

Under den overskrift lancerede borgmestre fra 12 nordiske byer sammen med eksperter og civilsamfund i starten af marts ’Nordic Safe Cities’ med henblik på at forhindre nye angreb. Københavns overborgmester Frank Jensen (S) lagde rådhus til.

»Det er byerne, der bliver ramt af terrorangreb. Senest i går Manchester med fatale konsekvenser. Det er byerne, der er tæt på borgerne, så det giver god mening, at vi har et stærkt fokus på og udveksler erfaringer om antiradikalisering og terrorbekæmpelse,« siger Frank Jensen.

Ifølge flere eksperter skal der nemlig langt mere borgernære og forebyggende tiltag til for at undgå angreb. For mens efterretningstjenester og politi kan imødegå konkrete trusler, er det kommunerne og civilsamfundet i byerne, der kan forebygge radikalisering og skabe værn mod utryghed og polarisering.

Redningsarbejdere og koncertdetaljere efter angrebet sent mandag aften.
Læs også

»Regeringerne kan gennemføre lovgivning, men det konkrete arbejde med at skabe sikkerhed, tolerance og tillid, der hvor man skal håndtere sikkerhedstruslen, foregår helt praktisk i byerne,« siger Anders Geertsen, afdelingschef for Nordisk Ministerråds Sekretariat, der står for ’Nordic Safe Cities’.

Professor ved Aalbrog Universitet Ole B. Jensen forsker i byudvikling og mobilitet for at sikre byers sikkerhed. Han ser også en klar tendens til, at byerne får større betydning.

»Nationalstaterne er ikke særligt gode til at holde styr på sikkerheden, så der er behov for at håndtere det på andre niveauer. Det er jo byerne, der står i første række, det er deres byrum og stadioner, der bliver bombet. De har et klart incitament og en opgave, de skal løse.«

Forebyggelsen i byerne

Mandag udtalte tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen til Ritzau, at man gang på gang har forsøgt at øge sikkerheden, men at man snarere bør styrke den forebyggende indsats:

»Jeg tror, det er på tide at stoppe op og spørge sig selv, om det (den øgede sikkerhed, red.) har haft en effekt. Eller om man burde satse betydeligt mere på det præventive arbejde. Fokusere mere på den udstrakte hånd, for den knyttede næve har ikke løst denne her forfærdelige situation,« sagde Bonnichsen til Ritzau.

Betjente lægger blomster på St Ann’s Square i Manchester efter angrebet mandag aften mod unge koncertdeltagere.
Læs også

Den vurdering deler terror- og radikaliseringsekspert Magnus Ranstorp, som er en del af ’Nordic Safe Cities’-netværket. Han påpeger, at forsvars- og sikkerhedspolitik selvfølgelig fortsat er et nationalstatsligt anliggende, men at byerne ikke desto mindre kan gøre meget.

»Et stadium i Manchester bliver angrebet. Det er statens ansvar, men det påvirker Manchester og polariseringen i de byer, det rammer. Du kan ikke bare regne med sikkerhedstjenesterne. Det er byerne, der skaber inklusion,« siger Magnus Ranstorp.

Det bedste værn mod terror?

Ved mødet i Nordic Safe Cities i marts deltog både arkitekter, byplanlæggere, eksperter i radikalisering, det finske internetpoliti og civilsamfundsrepræsentanter.

Frank Jensen forklarer, at København blandt andet bidrager til netværket med erfaringer fra SSP-samarbejdet, hvor man har fokus på at samle alle unge op og undgå marginalisering, og fra  Københavns antiradikaliseringspakke VINK’s vidensenhed i København, der omfatter et mentornetværk.

– Hvad har I lært af jeres nordiske kolleger?

»Helt konkret har vi lært, at vi ikke bare kan se på muslimsk radikalisering. Vi er nødt til at se på det bredt, som de har erfaring med i Oslo, hvor regeringskvarteret og Utøya blev udsat for en højreradikaliserets angreb. Så et øget fokus på politisk motiveret radikalisering.«

Theresa May talte – klædt i sort – på Downing Street efter angrebet efter en koncert i Manchester.
Læs også

Efter terrorangrebet i Stockholm i starten af april deltog Frank Jensen i en mindehøjtidelighed for ofrene, hvor han også fik lejlighed til at udveksle erfaringer med borgmestrene i Helsinki og Oslo om den konkrete håndtering af angrebet i Drottninggatan i Stockholm.

»Her fik vi en gennemgang af, hvad man skal have fokus på under en begivenhed, man ikke havde tænkt igennem i sine planer inden. For eksempel, hvad man gør med børnene i skolerne, der skal hentes en fredag eftermiddag, når man lukker ned for al trafik?«

Tæt på borgerne

Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet advarer dog imod at tro, at byerne kan agere alene:

»Buddet på en fredeliggørelse og sikring af byerne går via et samarbejde mellem byer og nationalstater frem for kun mellem byer.«

Frank Jensen kalder det »helt naturligt, at byerne både får og tager ansvar for det her.«

– Er byerne det bedste værn mod terror?

»Det er de i hvert fald i forhold til at forebygge det. Vi er tæt på borgerne. Det er vores sundhedsplejersker og lærere, der møder familierne, og kan fornemme, om der foregår noget alarmerende på skolerne. Når radikaliseringen finder sted, træder PET ind.«

– Ser du et problem i, at ansvaret og opgaven rykker mere til byerne, når det nu er staten, der har det overordnede ansvar for borgernes sikkerhed?

»Danmark har jo udviklet et meget fintmasket, demokratisk og decentralt system, hvor kommunerne gennem de store kommunalreformer er blevet indgangen til borgerne. Så det er en helt naturlig udvikling i lyset af den decentrale model, vi har valgt i Danmark, hvor kommunerne får mere ansvar og betydning,« siger Frank Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu