Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny rapport udfordrer Lundes planer om at forurene mere i Kattegat

Regeringen vil tillade udledning af mere forurening i Kattegat, så der kan blive plads til flere havbrug. Nu viser en ny rapport, at miljøtilstanden i Kattegat stadig er dårlig. Den øgede udledning kan bringe Danmark i konflikt med EU’s miljøregler
Esben Lunde Larsen vil give tilladelse til øget forurening i Kattegat, så fiskerne kan opføre flere havbrug. Men ny rapport understreger, at farvandet allerede er meget forurenet.

Esben Lunde Larsen vil give tilladelse til øget forurening i Kattegat, så fiskerne kan opføre flere havbrug. Men ny rapport understreger, at farvandet allerede er meget forurenet.

Kim Agersten

Indland
24. maj 2017

En ny og endnu ikke udgivet rapport understreger det problematiske ved den danske regerings planer om at tillade mere forurening i Kattegat.

Regeringen vil tillade øget udledning af kvælstof og fosfor i Kattegat for at gøre plads til flere havbrug, som skal producere fisk i de danske farvande.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har argumenteret for, at der findes et »miljømæssigt råderum« i Kattegat, og at Danmark derfor kan tillade sig at forurene mere.

Men rapporten viser, at miljøtilstanden stadig er dårlig i stort set hele Østersøen – inklusive store dele af Kattegat.

Rapporten er den seneste opgørelse fra det såkaldte HELCOM-samarbejde, som Danmark er en del af. HELCOM er en sammenslutning af lande omkring Østersøen, som har forpligtet hinanden på at forbedre miljøtilstanden i Østersøen.

Rapporten er endnu ikke udgivet, men Information har fået aktindsigt i et udkast til rapporten. I rapporten står der, at tilstedeværelsen af næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor stadig var for høj i mere end 95 procent af Østersøen i den senest målte periode. Det fører til iltsvind og forringer miljøtilstanden på havbunden.

Enhedslistens miljø- og fødevareordfører Maria Reumert Gjerding kalder det for »uacceptabelt«, at regeringen nu vil øge Danmarks udledning af næringsstoffer til et havområde, som endnu ikke har opnået »god økologisk tilstand«.

»Det bringer os længere væk fra en acceptabel miljøtilstand, og det synes jeg er helt utilstedeligt,« siger hun.

Ingen drøftelse

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser til Information, at Danmark ikke har orienteret de øvrige HELCOM-lande om, at Danmark har planer om at øge sin udledning af næringsstoffer til Kattegat.

Ministeriet skriver i en mail, at der kan være »mange årsager til, at et lands udledninger ændrer sig, og der er ikke praksis for, at et land orienterer andre lande om tilladelser til nye udledninger. Derfor har Danmark ikke drøftet de danske planer om etablering af havbrug og heraf følgende udledninger af kvælstof med de øvrige HELCOM-lande«.

Helt præcist vil regeringen tillade en øget udledning på 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor om året. Det svarer til otte standard havbrug med en samlet produktion på omkring 16.000 tons ørreder om året.

Det råderum, som regeringen vil udnytte, er opstået gennem netop HELCOM-samarbejdet. Her har Danmark forpligtet sig til at reducere sin udledning af næringsstoffer til Østersøen.

Men Danmark har formået at reducere sin udledning endnu mere, end vi har forpligtet os til, og det mener regeringen nu har skabt et »miljømæssigt råderum«, som kan bruges til at forurene mere.

Den nye rapport viser godt nok en reduktion i den samlede udledning af næringsstoffer til Østersøen fra 2012 til 2014. Men der er stadig langt, før havet opnår såkaldt god økologisk tilstand. Rapporten bliver endeligt udgivet til næste år, hvor den formentlig skal danne basis for nogle nye kvoter for udledning, som HELCOM-landene skal leve op til. Det kan muligvis blive svært for Danmark at overbevise de andre lande om, at vi fortsat skal have en relativt lav kvote, hvis vi samtidig indfører en ny kilde til forurening. Det vurderer Stiig Markager.

»De vil nok blive lidt irriterede,« siger han og henviser til, at nogle af de andre lande har sværere ved at nedbringe deres reduktion, fordi den stammer fra store skovområder, eller fordi landene ikke har råd til at prioritere det. Danmarks udledning har dog mindre indflydelse på Østersøen, fordi vi ligger i udkanten af havet, og en del af forureningen driver ud i Nordsøen.

Danmark har som det eneste land i HELCOM foreløbig nægtet at skrive under på en aftale om, at en »ekstra reduktion ikke må bruges til med vilje at øge udledningen til et havområde«. Det fremgår af et mødereferat fra 2016.

Og det er altså netop det, som Danmark nu har planer om at udnytte til at give plads til flere havbrug i Kattegat.

EU’s regler

Landene omkring Østersøen er forpligtet af EU’s Havstrategidirektiv til at opnå god økologisk tilstand i Østersøen inden 2021. En del af HELCOM-samarbejdet går ud på i fællesskab at opnå den tilstand.

Havstrategidirektivet dikterer, at EU-landene skal »beskytte, bevare og forebygge forringelse af havmiljøet«. De skal også »forebygge og reducere tilførsler i havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forureningen«.

Alligevel mener den danske regering ikke, at det vil være i strid med direktivet, hvis Danmark tillader mere forurening i Kattegat.

Juraprofessor Ellen Margrethe Basse har tidligere over for Information forklaret, at Danmark først er forpligtet af direktivet fra 2021. Derfor kan regeringen formentlig gøre, som den vil, indtil da.

Hun mener dog, at Danmark løber en risiko for at forbryde sig mod et helt andet direktiv, nemlig vandrammedirektivet. Det er et direktiv, som beskytter de kystnære havområder. Og her vil enhver forringelse af miljøtilstanden være i strid med direktivet.

Målrettet indsats

Miljøtilstanden i Kattegat er blevet forbedret siden 1985, hvor Danmark fik sin første vandmiljøplan. Vandet er blevet klarere, der er færre alger og lavere koncentration af næringsstoffer.

Den bedste tilstand blev målt i 2012, men siden da er tilstanden gået en smule tilbage.

Den forbedrede tilstand er et direkte resultat af en målrettet indsats over de seneste 30 år. Det forklarer professor og biolog ved Aarhus Universitet Stiig Markager.

Danmark reducerede sine udledninger af fosfor med omkring 90 procent i perioden 1985-1992, og udledningen af kvælstof blev reduceret med omkring 50 procent i perioden 1994-2012.

»Det er det, der har givet de positive resultater,« siger Stiig Markager.

Næringsstofferne kommer især fra landbruget, men også fra luften og fra landene omkring os, især Polen.

Den danske indsats for et bedre vandmiljø er især resultatet af tre nationale vandmiljøplaner og siden 2003 EU's miljøregler.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen til rapporten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Karup Pedersen

To spørgsmål: Hvem har lavet udkastet til rapport og for hvem? Mangler Stiig Markager ikke at blive præsenteret?

Rasmus Knus

Det her må være Lars Løkkes disruption konnotation: Ødelæggelse af vores fælleseje på bekostning af profit til vennerne i fødevareindustrien.

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Torben Arendal, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I erkendelse af, at Østersøens miljø er sår bart og kræver beskyttelse har landene rundt om Østersøen siden 1992 etableret et samarbejde, HELCOM, der i enighed kan vedtage regler, der gælder for alle Østersølande.
Både Juraprofessor Ellen Margrethe Basse og professor og biolog ved Aarhus Universitet Stiig Markager er to anerkendte forskere. Stiig Markager var bl. a. med ved de 2 høringer i Miljø og Fødeudvalget - Gyllegat og Havvandsbrug - hvor han kom med argumenter der ikke gav regeringen beregninger mv. helt ret - er det det der skal miskritiserer ham i dine øjne Jesper Karup Pedersen?

Jes Enevoldsen

Normalt vil Miljøministeren være en person, som har ambitioner om at beskytte miljøet - det burde ligge i vedkommendes DNA og titel. Disse ambitioner vil så støde på Finansministerens: "Udmærket ide, men det er der desværre ikke råd til. Kom tilbage ved næste års finanslovsforhandlinger". Situationen er unik med den siddende regering. Statsministeren og Finansministeren har en drøm af en Miljøminister: han er fløjtende ligeglad med miljøet, og ser ingen grund til at bruge penge på en forbedring af samme - tværtimod. Det ville måske være en fordel for miljøet helt at nedlægge ministeriet ind til videre?

Peter Hansen

Da man ikke kan bygge et rensningsanlæg mit i havet, så er der kun en løsning, nemlig havbrug på land med indbygget rensningsanlæg.

Det andet her, det svare jo til, at en svinefarm hver eneste dag, året rundt, lukkede gylden direkte ud i havet.

Med vores nuværende viden anno 2017, så må man nok sige, at ideen er uholdbar, deslige vil dette her ikke give ret mange nye arbejdspladser, men blot berige de få der allerede har ekspertisen inden for området.

René Arestrup

’For lægmand er det forståeligt at landet ikke må udlede lort i fjorde og hav.
Men at fisk ikke må leve i havet..........?’
Leo Nygaard, hvis man koncentrerer biomasse, svarende til en årlig produktion på 16.000 tons ørreder, på et forholdsvis begrænset område, er der tale om naturmanipulation i stor skala. På den baggrund giver det næsten sig selv, at miljøbelastningen vil være voldsom under og omkring havbrugene. Desuden er det ikke blot de store mængder affaldsstoffer fra fiskene, men også overskydende foder, antibiotika og kemikalier, der bliver udledt til det omkringliggende miljø. Fisk, der lever så – unaturligt - tæt, som tilfældet er i havbrug, er mere modtagelige for sygdomme, havlus, infektioner m.m. Derfor er det nødvendigt, at gribe til både kemi og antibiotika for at sikre produktionen - fuldstændig som det er kendt fra de fabrikker, hvor danske landmænd producerer svin og fjerkræ.
I øvrigt er det stadig et helt åbent spørgsmål, hvad det egentlig er aquakulturen producerer – sunde og næringsrige fødevarer eller giftige industriprodukter?
Se fx denne dokumentar:
https://www.youtube.com/watch?v=RYYf8cLUV5E

Lilli Wendt, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Peter Hansen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Palle Jensen

Leo, det er sket under en storm ved Horsens fjord, for få år siden. Der gik lort i den. Fiskene kan ikke klare sig og de æder f.eks deres vildtlevende artsfællers æg, så disse uddør. Fiskerne blev ret sure.

john andy houbo Pedersen

"et miljømæssigt råderum" et vinkelskriver trick. keine hexerei nur behändigkeit

Peter Hansen

@john andy houbo Pedersen

Ha ha ja ordlyden i sig selv er jo tragikomisk ha ha...

Et trafikdrabsråderum

Et nattevoldsråderum

Et forureningsråderum

Et Misbrugsråderum

Osv. find selv på flere "råderum" efter behov....

René Arestrup

@Leo Nygaard
jeg påpeger blot, at det er en meget intensiv produktion af store mængder fisk, på et begrænset område i et indre, dansk farvand og at det uvægerligt vil få nogle miljømæssige konsekvenser, specielt fordi der, så vidt jeg har forstået, er tale om åbne netbure uden nogen form for afskærmning, recirkulation eller rensning.
Det er da fint at nogle internationale aquakultur-virksomheder skaber lokale arbejdspladser og tjener penge på at producere millioner af regnbueørreder i Kattegat for derefter at eksportere dem til lande i Sydøstasien. Men hvis det sker på de vilkår, regeringen lægger op til i lovforslaget, bliver det på bekostning af havmiljøet i Danmark.

Er det fiskerne, der vil have havfruens? Jeg troede det var dambruget. Det er vist helt det samme?

Erik Jakobsen

Rene Arestrup

Fisk er godt - fisk er sundt

Men med hensyn opdrættede laks/ørred her i Norge anbefales det, at man ikke spiser det mere end maks 1x om ugen på grund af tungmetaller/medicinrester og andet godt. Dette var fremme i pressen heroppe for det vel være 3 - 4 år siden, interesserede må selv støve materialet op.
Det skal lige siges, det om de knap så helsebringende elementer i fiskene, blev kun formidlet et kort øjeblik, "for kom nogen til skade" - "det ligger i os nordmænd, at vi er gode" - etc. etc der skal tilsyneladende ikke formidles dårlige informationer. Dette afsnit er kun medtaget for, at fortælle det kan være svært at finde dokumentationen.
Og forresten så er forureningen fra de norske havbrug kolossal, dette på trods af dybe fjord med stor

gennemstrømning, havstrømmen der løber op langs kysten. Så er det jeg tænker hvordan i himmelens navn, kan nogen overhovedet få den tanke at placere havbrug i Kattegat, et forholdsvist lavbundet farvand??

Lilli Wendt

Jeg har aldrig forstået den ufattelige naivitet, det kortsigtede udsyn og den tilsyneladende mangel på viden eller fatteevne, der kendetegner politikere, der ikke prioriterer vores miljø. Det virker som om de selv tror, de lever på en anden klode, og de ikke selv har børn eller børnebørn, som skal leve med en verden fuld af affald, forureningsdøde hav- og land-områder, forringede livsvilkår og skader relateret til pesticider, hormonforstyrrende stoffer, etc.

Det er jo ikke fordi advarsler ikke har været fremme. Husker stadig en gammel artikel fra "ruder konge var barn", der hed "Skal tumperne redde verden" i den mindst ringe.....:-(

René Arestrup

@Leo Nygaard
'Hvis alle dambrugsfiskene slap ud gennem et hul i hegnet, blev de en del af naturen...............!
Ja, også kendt som faunaforurening. Dambrugene skal opdrætte regnbueørreder, en importeret, oprindelig amerikansk, fisk, som blandt andet er karakteriseret ved hurtig vækst og en forholdsvis høj tolerance i forhold til vandkvalitet og -temperaturudsving. Der er ikke - og har aldrig været - vilde regnbueørreder i Danmark.
Jeg tror ikke helt du har fattet skalaen af dette projekt. 16.000 tons om året svarer til otte millioner regnbueørreder á en slagtevægt på to kg. Hvert evig eneste år! Det er formentlig flere regnbueørreder end den samlede bestand af naturlige ørreder (Salmo Trutta) i hele Kattegat.

Erik Jakobsen

Jeg vil vove den påstand: Det er overhovedet ikke et kompliceret spørgsmål. På en eller anden måde må I i Danmark stoppe de hav baserede brug, placer dem i recirkulations anlæg på land. Å dambrug er så vidt jeg har forstået begyndt herpå, teknikken er kendt. Det et i alle tilfælde ikke sundt for havene, at få tilført endnu mere uforbrugt antibiotika, jeg troede godt nok folketing og regering var blevet klogere efter fremkomsten af diverse multiresidente bakterie, og hvorledes de blandt andet ved svineproduktionen er opstået.
Selvfølgelig skal jordens befolkning have noget at leve af, men i det her tilfælde er det nok mere producenterne der kommer til at leve fedt, og Kattegat der kommer til at lide

P.S de 16 tons p.å. giver o,oo1 kg mere i maven hvis alle på den blå planet uden skelen til pengepung og distribution skal have del i det. Og det er så kun en gang om året vel og mærke.

Erik Jakobsen

Forresten der har stået et recirkulations anlæg i Stege på Møn, jeg hørte om det i midten af otti-tallet, de forsøgte sig med opdræt af ål. Stadig forstår jeg ikke, hvorfor sådanne driftsformer ikke bliver hevet frem!!!
Er der slet ingen af Informations læsere der står tæt på beslutningstagere, eller mennesker indenfor akvakultur, eller står vi alle billedlig talt i hver vores lille gyngende på det store sorte oprørte hav.
Eller er grunden snarere, der er sgu dybest set ingen, der kerer sig om, hvad der sker langt fra kysten