Læsetid: 3 min.

Nyt forskningscenter får frihed til at forske

Efter omfattende kritik er der blevet mere plads til den frie socialforskning i det lovforslag, der skal danne grundlag for en fusion af forskningsinstitutionerne SFI og KORA. Men for meget offentlig styring og besparelser kan gøre det svært for det nye forskningscenter at løfte opgaven, mener aktører på socialområdet
Der forskes ikke særligt meget i det sociale område, og det kan betyde, at dyre indsatser ikke rammer rigtigt, lyder en bekymring blandt eksperter.

Der forskes ikke særligt meget i det sociale område, og det kan betyde, at dyre indsatser ikke rammer rigtigt, lyder en bekymring blandt eksperter.

Daniel Hjorth

29. maj 2017

Det vakte hård kritik fra både forskningsverdenen og Rådet for Socialt Udsatte, da regeringen i januar præsenterede lovudkastet til en fusion af de to forskningscentre SFI og KORA, der forsker i det sociale område og velfærd. Som Information skrev, så lagde regeringen op til, at det nye center ikke skulle »udføre forskning, som alene er motiveret af ny erkendelse«.

Den passus fik Dansk Folkeparti til at stille spørgsmål til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA). I det endelige lovforslag, som ventes vedtaget i næste uge, er der blevet mere plads til fri forskning, selvom der stadig hersker bekymring for, at fusionen vil føre til nedprioritering af det sociale område.

Især de ansatte på SFI var i deres høringssvar kritiske, fordi det oprindelige lovforslag såede tvivl om, hvorvidt der ville være en fremtid for den mere grundlæggende socialforskning i det nye center. Miriam Wüst, der er tillidsrepræsentant for de ansatte på SFI, mener, at der er blevet lyttet til kritikken.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det ikke på tide at rette op så forskningen igen bliver fri og ikke styret af regeringen/Folketinget og erhvervslivet.
Udviklingen begyndte med Fogh Rasmussens og Helge Sanders sammenlægning af DMU osv med universiteterne. Herved blev megen friforskning taget ud osv....

Eva Schwanenflügel

Det har hele tiden været de borgerliges plan at den frie forskning skulle holdes i så kort snor som muligt. Ligesom også DR og det offentlige. Uvidenhed gavner som bekendt de der elsker magten for dens egen skyld. At også Socialdemokratiet er med på ideen overrasker næppe nogen, siden de efterhånden har solgt så meget ud af deres sjæl at der kun er en tom skal tilbage.