Læsetid: 5 min.

Økonomer: Velfærdsstaten klarer sig fint uden hævet pensionsalder

Argumenterne bag regeringens ønske om at hæve pensionsalderen var fremtidssikring af velfærdsstaten. Men argumenterne runger hult, for den er allerede sikret, vurderer en række økonomer – blandt andet fra CEPOS
Ganske vist bliver der flere ældre, men der er allerede taget hånd om den udfordring for velfærdsstaten, siger flere økonomer.

Ganske vist bliver der flere ældre, men der er allerede taget hånd om den udfordring for velfærdsstaten, siger flere økonomer.

Jakob Dall

23. maj 2017

Danskerne bliver ældre, og vi må derfor hæve pensionsalderen for ikke at slå bunden ud af velfærdsstaten. Sådan har argumentet lydt fra Finansministeriet og regeringen, der søndag måtte droppe at skaffe flertal for at gøre netop det.

Men vi skal slet ikke bekymre os, lyder det fra flere økonomer, der ligesom de økonomiske vismænd længe har påpeget, at det såkaldte ’hængekøjeproblem’, altså det at flere lever længere, men færre træder ind på arbejdsmarkedet, slet ikke er så stort.

Selv Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, der går ind for en forhøjet pensionsalder for at stimulere vækst, undsiger regeringens argumenter om nødvendigheden af en forhøjet pensionsalder i 2025.

»Set fra mit perspektiv er hængekøjeproblematikken et meget lille problem. Vi har historisk sunde offentlige finanser. De er ikke bare holdbare, men overholdbare,« siger økonomen.

Hængekøjeproblematikken har fået sit navn, fordi den offentlige saldo fra 2025 og frem til omkring 2045 vil gå i minus og i en grafisk fremstilling hænge i en bue nedad. Men ifølge Finansministeriets vurdering ser kurven altså mere dramatisk ud, end den gør ifølge de økonomiske vismænd.

»Ifølge vores beregning er en 2025-plan strengt taget ikke nødvendig i forhold til hængekøjeproblematikken,« sagde overvismand i Det Økonomiske Råd, Michael Svarer, allerede til Berlingske i efteråret 2016, da vismændene udgav deres halvårlige rapport om tilstanden i dansk økonomi.

Alligevel gentog finansminister Kristian Jensen (V)  i marts 2017 over for Ugebrevet A4, at hængekøjeproblemet gjorde det bydende nødvendigt at hæve pensionsalderen.

»Konsekvenserne af at sige nej til at hæve pensionsalderen er, at vi må skære ned på en lang række andre velfærdsområder,« lød det i marts.

Læs også

Kristian Jensen fastholdt, at der ellers ville mangle 33 milliarder på statsfinanserne i 2040. Men den udlægning har altså mødt kritik fra en lang række økonomer, der på baggrund af egne beregninger og vismændenes rapport afviser finansministeriets beregninger.

Socialdemokratiet har kaldt regeringens argumenter »et figenblad« og jublede sammen med DF søndag, da regeringen droppede planerne. De gik konkret ud på, at danskerne først skulle gå på pension som 67,5 -årige i 2025, i stedet for som 67-årige.

Hult argument

Ifølge Finansministeriet ville Danmark i de år, hvor vi rammer bunden af hængekøjen, overskride EU’s krav om, at medlemslandene maksimalt må have et strukturelt underskud på de offentlige finanser på 0,5 procent af BNP.

Men på grund af blandt andet øget beskæftigelse og øget privat forbrug, mener vismændene altså ikke, at der er risiko for at komme på kollisionskurs med EU-kravene.

I søndags beklagede statsminister Lars Løkke Rasmussen over for DR, at forslaget, der skulle »sikre vores fremgang og velstand«, var faldet. Ligesom De Radikales leder, Morten Østergaard, til Ekstra Bladet kaldte det »dybt alvorligt, at droppe højere pensionsalder.«

Cepos cheføkonom Mads Lundby Hansen fastholder, at velfærdsstaten er fremtidssikret.

– Hvis hængekøjen ikke er et større problem, hvorfor tror du så, at regeringen så standhaftigt har fastholdt, at en forhøjelse af pensionsalderen var nødvendig?

»Det er, fordi Finansministeriet er bekymrede for den her hængekøje. Det ligger i deres DNA at være meget bekymrede. Den bekymring deler regeringen så åbenbart, og man har så set for sig, at en øget pensionsalder kan håndtere problemet.«

Læs også

– Hvorfor har regeringen insisteret på at bruge hængekøjeproblematikken?

»Det er blandt andet fordi, de ville have argumenter for at hæve pensionsalderen.«

– Men vil det sige, at det hele tiden var et hult argument?

»Ja. Jeg vil altid sige, at hængekøjen ikke er et væsentlig økonomisk problem. Finansministeren ønskede at håndtere hængekøjen, men jeg mener ikke, argumentet er stærkt. Det er ikke en alvorlig økonomisk udfordring, at forslaget nu falder.«

Mads Lundby Larsen understreger, at det helt konkret kommer til at betyde, at de offentlige finanser ikke forbedres med fire milliarder i 2025 ligesom beskæftigelsen ikke øges med 12.000 personer. Det kan regeringen så i stedet finde ved at stoppe for tilgangen til efterløn eller eksempelvis ændre ved dagpengesatsen, foreslår cheføkonomen.

Han påpeger samtidig, at hvis hængekøjen skal håndteres, kan det ske ved at justere væksten i det offentlige forbrug fra 1,1 til 0,9 procent om året.

»De 0,9 procent er fortsat en relativ højt vækst i det offentlige forbrug – tallet er faktisk højere end den vækstrate i det offentlige forbrug, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2015. Der lagde de op til en vækst på 0,6 procent årligt. Så hvis man ønsker at håndtere hængekøjeudfordringen kan man gøre det på denne meget nænsomme måde.«

AE: Der er styr på det

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er cheføkonom Erik Bjørsted enig i, at man ikke behøver hæve pensionsalderen for at sikre velstand og velfærd frem til 2040.

»Det er der styr på. Vi har fremtidssikret vores velfærdssamfund. Selv uden en hævet pensionsalder har vi penge nok på kistebunden til at lade den offentlige service stige med befolkningsudviklingen og følge med den almindelige velstandsudvikling,« siger Erik Bjørsted og tilføjer:

»Alle er enige om, at hængekøjeproblematikken ikke er et argument for at gennemføre flere reformer. Det er behæftet med stor usikkerhed, og de underskud der er, bliver rigeligt opvejet af overskud, når vi kigger længere frem.«

Det er tid til et opgør med myten om, at nedslidning altid skyldes arbejdet. Og til at vi forstår, at når arbejdet rent faktisk slider, er det ikke alene folk med hårdt fysisk arbejde, der er udsatte. Først da kan vi få en nuanceret debat om pensionsalder
Læs også

Selvom Kristian Jensen tidligere har fastholdt, at målet for den hævede pensionsalder var at sikre ordentlig velfærd, er Erik Bjørsted overbevist om, at det hele tiden har handlet om at finde plads til skattelettelser i den kommende finanslov.

I en sms til Information skriver Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at det er indlysende, at »når man ikke justerer på tilbagetrækningsalderen, så har man færre penge til at rykke rundt med«.

Ordføreren ønskede i går ikke at uddybe, hvilke konkrete initiativer regeringen ikke kan finde penge til at gennemføre, fordi forslaget er faldet.

Finansministeriet maner til forsigtighed

Information ville også gerne høre Finansministeriet, hvorfor de mener, hængekøjeproblemet er større, end førende danske økonomer gør. I en mail henviser de til en række skriftlige svar, som de tilbage i 2016 gav i kølvandet på vismændenes rapport.

Her skriver de, at Danmark står over for en »central finanspolitisk udfordring«. og et underskud med risiko for, at »troværdigheden om dansk finanspolitik bliver sat over styr« i forhold til EU’s stabilitets- og vækstpakke.

»Det var et centralt element i Velfærdsreformen fra 2006, at der skulle være sammenhæng mellem pensionsalder og levealder. Det er også baggrunden for, at der med helhedsplanen lægges op til at forhøje pensionsalderen med seks måneder, da de seneste befolkningsprognoser viser, at levetiden er steget hurtigere end tidligere forudsat. Det er i den forbindelse overraskende, at formandskabet tager så let på denne problemstilling og hængekøjeudfordringen,« skriver Finansministeriet.

De økonomiske vismænd fremlægger i næste uge en ny rapport, hvorfor de ikke kunne udtale sig mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Tag nu magten fra bogholderne og indse, at de handler om aktivitet i samfundet, det er det, der skaber værdier, hver på deres måde. Den religiøse tro på lønarbejdet og arbejdsmarkedet må stoppe, de hæmmer udviklingen af et samfund, mennesker kan holde ud at leve i.

Søren Roepstorff, Sup Aya Laya, kjeld jensen, Tue Romanow, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Mansdotter, Poul Erik Pedersen, Margit Tang, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Carsten Munk og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Naturligvis. Det er jo det vi har sagt hele tiden. Det bekymrende er, at Venstre handler 100% ideoligisk og uden hensyn til almenidelige menneskers liv eller miljø,

kjeld jensen, Anne Eriksen, Poul Erik Pedersen, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Disse dybt usikre forudsigelser handler selvfølgelig om det eneste Venstre bekymrer sig om, nemlig at udpine de almindelige borgere for at de rigeste kan skrabe mere til sig. God artikel.

Randi Christiansen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og Orientering er blevet så tendentiøst, at det ikke er til at bære: i denne diskussion spurgte de en HÅNDVÆRKSMESTER om folk, der ville eller kunne arbejde længere!

Sup Aya Laya, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Kristian Jensen fastholdt, at der ellers ville mangle 33 milliarder på statsfinanserne i 2040."

Hvis 33 mia er et problem i 2040, hvorfor er 100 mia forsvundet fra Skat i dag så tilsyneladende ikke noget finanspolitisk problem? Hvorfor har Kristian Jensen ikke anvist områder, hvor hans regering er nødt til at skære ned på den offentlige sektor for at kompensere for Skats tab? Kan det tænkes, at den statslige økonomi slet ikke hænger sammen, på den måde som Kristian Jensen og alle de andre gerne vil have os til at tro? Kan det m.a.o. tænkes, at statens evne til at dække sine udgifter ikke har noget med statens opkrævning af skat at gøre? Hvis det er tilfældet, er påstanden om de manglende 33 mia i 2040 rent svindel.

Andreas Lykke Jensen, Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Flemming Berger, kjeld jensen, Tue Romanow, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Michael Mansdotter, Poul Erik Pedersen, Henrik Leffers og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Gliese, ja, du har ret: det er aktiviteten i samfundet, der skaber værdi, velstand og dermed baggrund for velfærd. Men aktivitet er jo, at - definitorisk - at mennesker producerer noget (services eller materielle goder). Og vi er ikke kommet dertil, at der kan produceres værdi uden menneskelig indsats - fysisk eller intellektuel. Der er jo netop derfor, at samfundet har behov for, at vi ikke bare sidder med hænderne i skødet og forventer pension udbetalt. Pension, som andre må producere værdierne til.

Helt principielt anser jeg det desuden for dybt perverst i ordets egentlige betydning, at mennesker anser produktiv aktivitet ("arbejde") for at være en vederstyggelighed. En af meningerne med liver er, at berettige sin egen tilværelse - at bidrage til helheden (samfundet). Vi bør alle stræbe mod at yde et netto-bidrag til helheden - altså yde mere end vi modtager, ellers kan et velfærdssamfund ikke opretholdes. Velfærdssamfundets primære karakteristikum er jo netop, at de der har behov for hjælp får den. Men forudsætningen for, at det behov kan opfyldes, er jo netop, at der er andre, der yder mere end de modtager.

Niels K. Nielsen

"Velfærdsstaten klarer sig fint ..."
Sikke noget vrøvl:
Staten skylder 650 mia. kr. væk. Staten låner hvert år 40-60 mia. i forbrugslån. De offentlige udgifter er på 1.100 mia. kr. Flygtningen og lykkeriddere vælter ind pga. velfærdsydelser og belaster med 30-40 mia. kr. p.a. + kulturel belastning. 750.000 danskere er på off. forsørgelse. Verdens største off. sektor. Velfærden har gjort os dovne = kinesere og andre arbejdssomme tager over. 140.000 fremmede arbejder i DK og sender pengene hjem, fordi danskerne ikke gider. Sort arbejde for 50 mia. Soclalt bedrageri en masse - uden straf eller bevågenhed. Tulle og Mette vinder danskerne med en stilstandsalliance i Gældfærdsstatens hellige navn = den græske model. Skat har måske misset inddrivelse af i alt 300 mia. kr. ... og og og

Jens Winther

@Niels K, nåh, ja, nogle af tallene er nok løbet af med dig. Men du har så inderligt ret i, at det er udtryk for en rystende dyb naivitet at tro, at "velfærdsstaten klarer sig fint".

@Ivan, næh, man kan da bare kaste al ansvarlighed og respekt for kommende generationer af danskere over bord - det er jo bare at starte Nationalbankens seddelpresse og køre løs. Så kan vi kviklåne os til en omgang velfærd på 1. klasse i 3, 4, 5 år eller mere og efterlade opvasken, oprydningen og regningen til børn og børnebørn. Synes du det forekommer særlig anstændigt, bæredygtigt og ansvarligt?

Jens Winther

@Ivan, det var den øvelse Anker Jørgensen forsøgte sig med i sin "glorværdige" statsministertid.

Det tog den efterfølgende borgerlige regering - og danskerne i almindelighed, ikke mindst - ca. 10 år med tvangsauktioner, konkurser og arbejdsløshed at arbejde gælden af. Jeg er så gammel, at jeg kan huske det - og ikke ældre, end at jeg har betalt min andel af den regning, Anker J efterlod.

Det gør jeg ikke én gang til - og jeg har mine børn og børnebørn for kært til at udsætte dem for det samme.

Niels K. Nielsen

Ad håndværkere og pension

Håndværkere skal lære at passe på sig selv og selv have ansvaret for at gøre det.
Det kan sagtens lade sig gøre. Nogle murere f.eks. kan gå igennem et helt arbejdsliv uden at have smadret sig selv, mens andre ikke har passet på sig selv- og har været for grådige i akkorderne.
i dag er det den fagforeningsstyrede røde tænkning, der gælder: vi vil have løn som civilingeniører og ansvar som 3 årige børn = mester eller bygherre har ansvar for, om man tager sin egen sikkerhedshjelm på - og får store bøder for det, hvis det ikke sker!
Ansvaret skal tilbage til rette vedkommende = den der sidder på sine knæ og lægger fliserne med eller uden knæpuder. Der er ingen der kigger skævt til dem, der passer på sig selv, og man kan sagtens få noget fra hånden selv om man tænker sig om - og på sin egen sikkerhed.

I øvrigt kunne Staten lade folk beholde nogle af folks egne penge, så den enkelte selv bedre har mulighed for at leve og styre sit eget liv: spare op til tidlig pension f.eks.
Hvorfor skal alt i et menneskes korte og ene live styres af den skide Stat og de koldbøtter, vi vælger til Folketinget?

Steffen Gliese

Jens Winther, du husker fuldkommen forkert. Schlüter havde på et år rettet op på økonomien, og det, du henviser til, var den derpå følgende overophedning, der resulterede i kartoffelkuren, som ganske rigtigt havde katastrofale følger for mange i årene efter.

Der er i dag almindelig enighed om, at Anker Jørgensen manøvrerede ualmindelig dygtigt under vanskelige vilkår, og at meget havde været undgået, hvis ikke olieindustrien havde gjort det vanskeligt at opnå en aftale om udvinding af de danske forekomster.

Søren Roepstorff, kjeld jensen, Ivan Breinholt Leth, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Steffen, nej.

I Anker Jørgensens statsministertid steg Danmarks udlandsgæld fra 17 miaDKK (1972) til over 160 miaDKK (1982), mest som følge af et stigende underskud på statsfinanserne forvoldt af ufinansieret offentligt overforbrug (bl.a. meget høje lønstigninger til offentligt ansatte) og som følge af ukontrolleret indenlandsk inflation. Den automatiske dyrtidsregulering af lønninger (både offentlige og private) og gentagne devalueringer havde skabt en inflationsspiral, som i kombination med de stigende renteudgifter af udlandsgælden var på vej til at køre landet i sænk. Deri bestod Socialdemokratiets og Anker Jørgensens bedrifter!

Regeringen Schlüter indførte fastkurspolitikken og afskaffede den aut. dyrtidsregulering. Det var ikke de to indgreb, der nødvendiggjorde kartoffelkuren, men derimod var det reminiscenserne af det Socialdemokratiske overforbrug, der gjorde det.

Blandt indsigtsfulde er der almindelig enighed om, at Anker Jørgensen var et pænt og ordentligt menneske, som nød stor popularitet i brede kredse - men at hans økonomiske politik (eller rettere mangel på samme) var en katastrofe.

Randi Christiansen

Jens, her er du ude i en vederstyggelig generalisering : "Helt principielt anser jeg det desuden for dybt perverst i ordets egentlige betydning, at mennesker anser produktiv aktivitet ("arbejde") for at være en vederstyggelighed"

'mennesker' anser ikke arbejde for vederstyggeligt, men de fleste anser opslidende, sundhedsskadeligt arbejde med dårlige løn-og arbejdsvilkår for vederstyggeligt.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens Winther, hvad er egentlig problemet med udlandsgæld? At udlandet accepterer at vi skylder dem penge skyldes jo, at vi har solgt dem nogle varer, som for dem var vigtigere at besidde end penge.

Og at staten har underskud betyder jo blot, at den private opsparing (i statsobligationer) har et tilsvarende overskud (krone for krone, som det hedder). At politikerne forsøger at nedbringe statens underskud samtidig med at de forventer at borgerne sparer op er jo i virkeligheden en omvendt Münchausen: Ved at nedbringe underskuddet formindsker de automatisk den private opsparing, så resultatet bliver at både hesten og Münchausen synker dybere ned i mudderet.

Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Rettelse: At vi skylder udlandet penge skyldes jo, at udlandet hellere end gerne vil sælge os varer end de vil have vores penge.

Amerikanerne lever højt på at resten af verden hellere vil eje tilgodehavender i dollars end de vil eje deres egne varer. Hvorfor udlandet gerne vil have tilgodehavender i DKR kan jeg ikke på stående fod forklare, blot konstatere, at det vil de bare. Måske fordi DK har en stærk økonomi?

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

@Niels Nielsen
Det er vigtigt at holde Stat og individ adskilt.

Det modsatte, som du beskriver, er jo et klostersamfund baseret på et uhyggeligt menneskesyn, hvor alle er til for Statens skyld og al peronslig indtægt osv. som udgangspunkt tilhører Staten.
Det er jo faktisk den syge opfattelse, der trives i store dele centrum venstre - hvorfor man i de kredse og DR m.fl. kan tale om en skattelettelse som en "udgift".

Statens gæld er alle danskeres gæld - og ikke mindst børnenes.
Statens overforbrug rammer alle nettobidragere til Staten, og trækker samfundet ned.
Den løn, den enkelte tjener, tilhører den enkelte. Har den enkelte købt opsparing i form af aktier eller statsobligationer, så er det den enkeltes ejendom og risiko.
Derfor kan du ikke se bort fra en uansvarlig finanspolitik - statsgæld - ved at påstå, at når nogen har pengene til gode, og så er saldo 0, og dermed er det OK at Statens velfærdscirkus laller videre.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
23. maj, 2017 - 23:05
Har du lært på dit økonomistudium, at staten dækker sine udgifter ved at opkræve skatter? Det er noget, de har bundet dig på ærmet. Staten dækker sine udgifter ved at kreditere diverse konti, og det har intet med opkrævning af skat at gøre. Når staten krediterer en konto for f.eks. en person, som modtager en overførselsindkomst, flytter staten et tal i sit regneark til et regneark i modtagerens bank. Det er elektroniske penge som flyttes rundt i computersystemer, og det har intet at gøre med opkrævning af skatter. Staten opkræver skat for at styre pengemængden i samfundet – henhv. hæve og sænke vores købekraft – ikke for at dække sine udgifter. Staten kan hæve skatterne, hvis vores købekraft er for stor i forhold til værdien af den mængde varer, vi producerer. Det gør staten for at undgå en for høj inflation ikke for at dække statens udgifter. Når staten således opkræver skat, destruerer den faktisk penge. Det er den måde staten holder inflationen nede på. Vores skat er tal, som går ind i skattevæsenets computersystem. De bliver enten stående der, indtil de slettes (før vi havde elektroniske penge blev de sendt i en makulator), eller de bliver overført til en konto i Nationabanken, hvor de også bliver slettet efter nogen tid. Tallene bliver altså ikke sendt til finansministeriet, og der findes ikke nogen 'statskasse'. Det er blot en metafor. Det er en fuldstændig absurd påstand, at Skat er nødt til at sende elektroniske tal til finansministeriet, for at finansministeriet kan dække statens udgifter. Det er det samme som at påstå, at der ikke findes computere i finansministeriet, som kan generere tal.
De fleste mennesker og en del finansministre tror tilsyneladende, at staten først sender penge ud i samfundet for at hente nogle af dem tilbage igen til at dække statens udgifter. Det er absurd, og sådan foregår det ikke. (Jeg ser her bort fra, at bankerne også skaber penge i form af kreditter. Det er stadigvæk statens penge, som bankerne skaber, og bankerne kan kun skabe penge, for så vidt som der er efterspørgsel efter kredit, og for så vidt som at staten giver bankerne lov til det.)
Anker Jørgensen har ikke efterladt en krone i gæld til dig. Det er en total misforståelse. Man kan ikke overføre statslig gæld mellem generationer på samme måde, som man kan arve en privat gæld. Hver generation producerer de varer, som de har brug for. Som du ganske rigtigt skriver er det kun varer, som er produceret af mennesker, som har værdi. Sender du vare tilbage i tiden til Anker Jørgensens generation? Statens gæld er tal i et regneark, og statsobligationer bliver ikke udstedt, for at staten skal låne penge, men for at Nationalbanken kan styre inter-bank renten.
Dit problem, og mange andres problem, er at I blander privat husholdning sammen med statslig husholdning. En suveræn stat skaber sin egen valuta. Alle penge, der cirkulerer er statens penge (eller IOUs). Staten skal ikke som en privat husholdning vente på, at den først får penge i kassen, før den kan dække sine udgifter. Den skaber selv sine penge, og derfor er Kristian Jensens og mange andres vrøvl om, at vi mangler 33 mia i 2040 ren vildledning. Hvis den danske stat i 2040 ikke har afgivet mere pengepolitisk suverænitet, end vi allerede har (Vækst- og Stabilitetspagten), vil det tage den danske stat mindre end et minut at skabe 33 mia kr i 2040. Det, som det i virkeligheden drejer sig om, er, om vi i 2040 kan producere varer nok, og om vi kan fordele disse varer, således, at alle får dækket deres behov. Alt andet er sludder.

Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Niels K. Nielsen - en skattelettelse er en forøgelse af skatteydernes købekraft, intet andet. At det bogføres som en udgift på statsbudgettet modsvares af, at det bogføres som en indtægt i de private budgetter. Så jeg kan ikke se, at jeg ikke holder stat og individ adskilt - hvad der en en udgift for den statslige sektor er en indtægt for den private sektor.

Hvis en økonomi er ophedet giver det mening at sætte skatten op og dermed dæmpe "den samlede efterspørgsel", som købekraften også kaldes.

Hvis en økonomi er i recession giver det derimod mening at sætte skatten ned og øge de offentlige udgifter, for dermed at øge forbruget, hvilket igen skaber et behov for at udvide produktionen, som ansætter mere arbejdskraft, som derved får større købekraft, så forbruget stiger endnu mere osv. etc. indtil økonomien overophedes - hvorefter man igen sætter skatterne op og betaler den gæld, som skattenedsættelserne og det øgede offentlige forbrug forårsagede.

Det må da være folks købekraft, altså folks velfærd, der er det vigtigste, og ikke et eller andet tal i et regneark, som kan nedskrives lige så snart forbruget igen truer med at overophede den samlede økonomi.

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels Nielsen
24. maj, 2017 - 13:22
Lige præcist! Som den amerikanske økonom Warren Mosler har påpeget, er det en ulempe at eksportere og en fordel at importere. Et samfunds rigdom består af de varer vi producerer, plus de varer vi importerer. Kineserne har $2 billioner stående på konti i The Fed. Hvad kan de bruge disse elektroniske dollars til? De kan enten købe amerikanske varer eller amerikanske statsobligationer. Hvis de vælger det sidste, bliver deres elektroniske dollars flyttet til en anden konto i Fed, indtil obligationen udløber eller bliver solgt. Hvis kineserne forsøger at slippe af med deres dollars (ved f.eks. at købe guld), kan de forårsage et run på dollaren, og de vil lide et tab. Lader de pengene stå på deres konto i Fed, kan de risikere, at Trump begår en eller anden brøler, så dollaren falder i værdi, eller de kan risikere, at der bliver lagt afgifter på amerikanske varer. Næsten uanset hvad kineserne foretager sig med deres elektroniske dollars, løber de en risiko for tab. Og tab betyder i denne henseende, at de faktisk kan risikere at ende med, at alle de varer, som de har sendt til USA bliver til en foræring.
For DK stiller sagen sig lidt anderledes. Den danske krone er som bekendt ikke en verdensvaluta. Den kan f.eks. ikke anvendes til at købe olie. Grunden til at udlandet ikke har noget imod at have tilgodehavender i danske kroner, fremfor f.eks. ugandiske shillings, er at Danmark producerer varer af kvalitet, som udlandet gerne vil købe. I det øjeblik dansk økonomi synker ned mod ugandisk niveau, vil udlændinge forsøge at slippe af med deres tilgodehavender, og det vil blive vanskeligt for Nationalbanken at holde kronens binding ti euroen. Men det er en anden sag.

Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ivan Breinholt Leth, det er tydeligt at vi har læst den samme bog - jeg tror oven i købet at det var dig, der anbefalede den så varmt, at jeg anskaffede den.

Hvad jeg finder opløftende ved Moslers bog, er at han tager udgangspunkt i de reelle værdier - altså mængden af konkrete varer og tjenesteydelser - og ser statsgæld og BNP og betalingsbalancer osv. som afledte tal, der kun eksisterer i et regneark, hvor de mere er et mål for tilliden mellem de agerende parter, end de er en repræsentation af reelle værdier.

Hvis staten pumper penge ud i systemet vil det medføre større forbrug og dermed skabe efterspørgsel på arbejdskraft, samtidig med at det vil øge inflationen. Men ligesom de røde tal på statens regneark igen vil blive sorte, når økonomien ruller og skatteyderne har råd til at få deres købekraft beskåret af højere skatter - vil inflationen blive vendt til deflation, simpelthen fordi der er færre penge til rådighed.

Så 64.000-kroners spørgsmålet er: Hvad er vigtigst, blivende velstand for befolkningen eller forbigående røde tal på statens bundlinje? De "ansvarlige" politikere har stirret sig blinde på tallene og glemt befolkningerne.

Det næsten mest paradoksale er, at der skal en mand fra den uproduktive del af finansverdenen - en af "de onde" spekulanter - til at skære de faktiske forhold i jernindustrien ud i pap på en måde, så selv jeg økonomiske ignorant kan forstå det.

Søren Roepstorff, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels K. Nielsen
24. maj, 2017 - 13:37
Ja, det er særdeles vigtigt, at holde stat og individ adskilt, men det er jo ikke det, som du gør. Du blander det hele sammen. Statslig gæld er et tal i et elektronisk regneark. Staten betaler ikke afdrag og renter på sin gæld ligesom en privat husholdning, medmindre der er tale om gæld til udlandet. Størstedelen af den danske statslige gæld er i danske kroner, og DK har overskud på betalingsbalancen, hvilket vil sige, at DK's gæld til udlandet er mindre end udlandets gæld til DK
En uansvarlig finanspolitik er en finanspolitik, der har som princip, at staten skal have 'overskud' – eller at underskuddet højst må udgøre 3% af BNP. Det er tysk økonomisk tankegang, som p.t. har potentiale til at køre EU's økonomi i sænk. Hvis vi siger, at den private sektor udgøres af private husholdninger og private virksomheder, vil et statsligt overskud betyde et privat underskud, hvis vi et øjeblik ser bort fra udlandshandlen. (I den virkelige verden er statsligt underskud lig med underskud på handelsbalancens løbende poster plus den private sektors overskud, og et statsligt overskud vil være overskud på handelsbalancens løbende poster plus den private sektors underskud.) En privat underskud (dvs. statsligt overskud) medfører altid en skrumpende økonomi og ofte krise. Den mainstream økonomi, som du referer til, har vendt det hele på hovedet, og statslig 'gæld' i statens egen valuta, går ikke i arv til kommende generationer, for så vidt som denne 'gæld' blot er tal i et regneark. Man kan ikke arve tal i et regneark, hvadenten dette tal er positivt eller negativt. Det er en gang propaganda, som neoliberale økonomer og politikere anvender for at skræmme befolkningen til at accepetere deres nedskæringspolitik. Det er rent sludder.
Derimod kan overrskud på statens budget være særdeles skadeligt for kommende generationer, for så vidt som det betyder, at staten ikke investerer tilstrækkeligt i uddannlese, sundhed og infrastruktur. Det betyder nemlig, at vi ikke fuldt ud udnytter kommenede generationers potentiale til stor skade både for dem og for os.

Søren Roepstorff, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels Nielsen
24. maj, 2017 - 15:10

Hvis det ikke var mig, der anbefalede Warren Mosler's bog var det måske Lars Jørgensen, som har været med til at oversætte den til dansk? Lars Jørgensen henvendte sig til mig og bad mig om at bidrage med oversættelsen – hvilket jeg gjorde i al beskedenhed. Jeg afslog i første omgang at anmelde bogen, men jeg har skiftet mening, og arbejder p.t. på at få den anmeldt på eftertrykket.dk (jeg er dog ikke sikker på, at de vil offentliggøre det).
Mosler er en af grundlæggerne af Modern Monetary Theory, og hans bog 'Seven Deadly Innocent Frauds....” er uhyre enkel i sin komposition. Det er sådan, økonomer bør fremstille økonomisk teori for et bredere publikum. Alt for mange økonomer gemmer sig bag modeller og økonometrisk mumbo jumbo, som de formentlig ikke selv forstår.
Jeg er enig i din opfattelse af, at MMT tager udgangspunkt i reelle værdier. Alt andet er afledte tal, som intet har at gøre med en økonomis reelle funktion: At tilfredsstille så mange menneskers behov så rigeligt og ligeligt som muligt. Alt andet er faktisk underordnet, og f.eks. er påstanden om, at en 'sund' økonomi er en økonomi, hvor staten højst har et underskud på 3% af BNP udtryk for en syg tankegang, hvor økonomi – og ikke menneskelige behov - bliver et mål i sig selv. Ingen synes i øvrigt at være i stand til at forklare rationalet bag disse 3%. Hvor kommer det 3-tal fra? Har man ladet en terning trille hen over et bord i Bruxelles?
Hvis du er interesseret i emnet kan jeg anbefale L. Randall Wray's bog “Modern Money Theory”. Også den australske økonom William Mitchell er værd at læse. I Wray's bog kan du finde henvisninger til andre MMT'er f.eks. 'klassikeren Abba Lerner.

Søren Roepstorff, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Ivan Breinholt Leth
24. maj, 2017 - 15:24

Det er vist en bekvem tilsnigelse, at EU aftaler tillader, at der køres med årlige statslige underskud på 3% af BNP. Det er vist kun i særlige udfordrede og kortvarige perioder, at de 3 % gælder.
Det burde jo også give sig selv, at man ikke kan køre med underskud år efter år.
Underskud lader til at være en af mange bagsider ved såkaldte velfærdsstater.

Jeg er ikke enig med dig i, at et statsøkonomi ikke må sammenlignes med en privat økonomi eller en virksomhedsøkonomi, og at en stat derfor bare kan låne løs og forbruge - som Grækenland.

Jeg er ikke enig i, at Tysklands ansvarlige økonomiske politik har potentiale til at køre EU i sænk.
Det er snarere lalleøkonomier, som den græske, italienske, franske m. fl., der i sagens natur kan ødelægge noget.

Der er ikke noget særligt liberalt i at udvise ansvarlig økonomisk adfærd.

Jeg er bestemt heller ikke enig i dit synspunkt om, at Staten bare skal bruge løs og forgælde sig, fordi de penge, Staten bruger, kan betragtes som investeringer i fremtiden. Den danske Stat bruger da hovedparten af skattebetalernes penge på her og nu ting som soclale udgifter, sundhed, et stort bureaukrati o. lign. Generelt vil politikerne søge at købe stemmer med kortsigtede "gaver" og da slet ikke langsigtede dispositioner. Pensionsdebatten er tydeligt aktuelt eksempel
Der er faktisk ikke skabt en eneste C20 virksomhed i DK under velfærdsstaten, mig bekendt.

Ivan Breinholt Leth

Niels K. Nielsen
Jeg antager, at du heller ikke er enig i, at den danske stat kan skabe danske kroner, for det er vel konsekvensen af dit vrøvl. Kan du mon så forklare, hvorfra pengene kommer? Dumper de ned fra himlen, når det regner?
"Den danske Stat bruger da hovedparten af skattebetalernes penge på her og nu ting som soclale udgifter, sundhed, et stort bureaukrati o. lign."
Når du nu har totalt misforstået, hvordan en stat med sin egen valuta dækker sine udgifter, bliver det ikke bedre af, at du gentager din misforståelse.
En suveræn stat genererer selv sine penge. Den bruger ikke skatteydernes penge. Det er simpelthen uden for diskussion. Hvad der derimod kan diskuteres, er, i hvilket omfang DK er en suveræn stat. Men jeg kan se, at du overhovedet ikke har forstået, hverken Maastricht Traktaten eller Vækst- og Stabilitetspagten. Du kender ikke konvergenskravene, og du har tilsyneladende heller ikke opdaget, at DK til forskel fra Grækenland har sin egen valuta, og derfor forstår du ikke, at de to lande overhovedet ikke kan sammenlignes. DK er jo netop ikke henvist til det private finansielle marked for at dække sit statslige underskud, eftersom DK har sin egen valuta. Men det ser ud til, at du slet ikke forstår betydningen af dette. Ærgerligt for dig.
Ubalancen i EU skyldes primært Tysklands Hartz reformer, men det er en ret lang historie, og jeg antager, at du alligevel ikke forstår det, så hvorfor bruge tid?

Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Møllgaard

Men Ivan…
1. Det er jo ikke helt rigtigt, at skatten er uden betydning. En suveræn stat, der vælger at dække sine udgifter via fiat-penge (og ikke via obligationslån), er jo – som du selv skriver ovenfor – nødt til at kontrollere inflationen med skatter. Hvis staten overforbruger, må den hæve skatten. Men andre ord: muligheden for at indrive skat er afgørende for forbruget/fiat-pengene (præcis ligesom ved obligationsfinansieret gæld).

2. Selvom en stat med egen valuta i princippet altid kan trække på pengepressen (staten kan altså aldrig gå fallit som en virksomhed eller privatperson), så skal staten stadig have en kreditværdighed og være konkurrencedygtig. Ellers er der jo ikke nogen, der vil aftage alle de skønne fremtryllede fiat-penge. Omverdenen skal med andre ord ville lege med på fiat-legen. Ellers må seddelpressen sættes op i fart ... og op i fart … og … hyperinflation, here we go.

Randi Christiansen

Verdensøkonomien er jo en gældsbaseret pyramidal bobleøkonomi, som indimellem brister, og hvor nogen så sidder tilbage med aben. Som det ganske rigtigt påpeges, har fx kina investeret stort i usa. Kan kina indløse gælden, kan de sælge den, hvad kan de med den?

Det er nærmest umuligt, at melde sig ud af det cirkus, men det burde være indlysende, at staten - det er os, hvis nogen skulle have glemt det - bør basere og fremtidssikre sin ressourceadministration og sit forbrug på reale værdier og ikke på et udsalg af dem for på kort sigt at finansiere, hvad der alligevel er et unødvendigt, miljø-og socioøkonomisk dybt skadeligt luksusforbrug. Det kræver en intelligent og solidarisk omstilling, som vi under alle omstændigheder vil blive nødt til, når boblerne, der, som deres dna tilsiger, vokser eksponentielt, og på et tidspunkt eksploderer simultant.

Søren Roepstorff, Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Peter Møllgaard
Jeg påstår ikke, at skatten er uden betydning for inflationen. Faktisk præcis det modsatte. Et statsligt 'overforbrug' eksisterer ikke som en størrelse uafhængig af politiske beslutninger. Det er det, som er mytologien bag konvergenskriterierne. Spørgsmålet er, hvad vi vil med økonomien. Vil vi opfylde menneskers behov, eller vil vi opfylde 'behovene' hos abstrakte økonomiske modeller?

Et statsligt underskud – uanset størrelse - har den funktion, at det øger opsparingen i den private sektor.
“Statsunderskud forøger vores opsparing (på øre). Dette er et regnskabsmæssigt faktum, ikke en teori eller en filosofi, der står til diskussion. Det handler om basal nationalindkomstopgørelse. Hvis for eksempel statsunderskuddet sidste år var 1 billion dollar, betyder det, at den forøgede nettoopsparing i finansaktiver hos alle andre til sammen var nøjagtig 1 billion dollar.... Det er samfundsøkonomiens ABC og førsteårspensum i enhver bankuddannelse. Det er uden for diskussion. Det er simpelthen et regnskabsmæssigt sammenfald.” (Warren Mosler)

Et stort statsligt underskud er ikke per se inflationsskabende, i og med at det blot øger den private opsparing, og opsparing dæmper inflationen. I 2010 kunne man opgøre den gennemsnitlige statslige gæld i EU til 7% af BNP og til 11% af BNP i USA med stater som California og Nevada reelt bankerot. Der var ikke den mindste antydning af høj inflation i hverken EU eller USA. Tværtimod.

Jamen, hvem siger at den private sektor blot vil spare op, når den offentlige sektor øger sit forbrug? kan du indvende. Den private sektor kunne jo også tænkes at ville øge sit forbrug. Naturligvis, men i det øjeblik den private sektor øger sit forbrug (reducerer opsparingen) stiger mængden af opkrævet skat, og statens forbrug falder. F.eks. kan en reduktion af den private sektors opsparing resultere i investeringer i produktionsudstyr og skabelse af arbejdspladser, som øger skatten og sænker statens udgifter til overførselsindkomster o.a. Hvis dette resulterer i at der bliver skabt for få varer i forhold til mængden af penge, må staten hæve skatterne. Hvis den private sektor i stedet for produktive investeringer vælger at anvende opsparingen til spekulation udebliver denne effekt.

Og jeg taler altså om en suveræn stat – ikke om en stat som Grækenland, der har været så letsindig at give afkald på sin suverænitet. Det er bl.a. det som Niels K. Nielsen ikke forstår – eller nægter at forstå?

Begrebet 'kreditværdighed' er kun relevant, når en stat har givet afkald på sin pengepolitiske suverænitet, og derfor er henvist til private finansmarkeder for at dække sit underskud. Så er det, at rating bureauer og spekulanter kommer ind i spillet ved at forsøge at tjene penge på at gamble med en sådan stats obligationer. Europæiske (især tyske og franske) banker kunne låne penge af ECB til 0,1% og anvende disse penge på at opkøbe græske, italienske og spanske statsobligationer med renter på 5-6-7% og et pres opad på disse renter, som blot fik disse staters gæld til at vokse eksponentielt. Indtil ECB greb ind med sin OMT (Outright Monetary Transaction) ved at opkøbe disse obligationer på det sekundære marked og dermed presse renten ned igen. Det budskab, som Mario Draghi hermed sendte til finansmarkederne med sit whatever-it-takes-budskab, var, at fra nu af ville ECB bestemme renteniveauet i eurozonen. (Draghis træk var muligvis i strid med Maastricht, men uden OMT ville euroen have brudt sammen.)

Det er ikke per definition destruktivt, at give afkald på sin pengepolitiske suverænitet, hvis dette erstattes af en reel føderal struktur med en føderal udligningsmekanisme og en føderal bank, som kan fungere som 'lender of last resort'. Det er jo derfor, at det var Grækenland og ikke California og Nevada, som skabte avisoverskrifter kloden rundt, selvom California og Nevada reelt gik bankerot.

Da DK tiltrådte Vækst- og Stabilitetspagten i 2012 udtalte Helle Thorning Schmidt: “Danmark sender et klokkeklart signal til finansmarkederne om, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik ved at tiltræde EU's finanspagt.” Thorning vidste, at dette betød, at DK delvist havde givet afkald på sin pengepolitiske suverænitet, og at vi herefter i princippet kunne havne i samme situation som Grækenland. Men hun anså det ikke for nødvendigt at forklare den danske befolkning, hvorfor det fra nu af var nødvendigt at sende 'klokkeklare signaler' til finansmarkederne, og ingen journalist fandt det nødvendigt at spørge Thorning, ligesom ingen journalist lige siden har fundet det passende at spørge de 'ansvarlige' politikere om, hvori nødvendigheden i den 'nødvendige økonomiske politik' består.

Herefter bliver et begreb som 'konkurrendygtighed' relevant. Både Tyskland og DK kan – modsat Grækenland – eksportere sig til at dække sine udgifter. I EU hyldes den tyske model, som løsningen på alle kriser. Ingen spørger, hvem der skal aftage alle disse eksportvarer, hvis alle lande følger den tyske model. Der er andre grunde til, at en eksportmodel ikke nødvendigvis er holdbar, men det har jeg beskrevet ovenfor med eksemplet Kinas eksport til USA.

Søren Roepstorff, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Randi
Den model, som jeg ovenfor indirekte plæderer for, er ligesom mainstream økonomien baseret på en ødelæggende vækstideologi, i og med at det kun holder vand når f.eks. stigningen i det statlige underskud ledsages af en stigning i den reelle i økonomi. Hvis (eller når) økonomien løber ind i en økologisk grænse, falder hele modellen til jorden som et korthus. Derfor er MMT ikke nogen langsigtet løsning, men teserne om balancerne i økonomien kan anvendes til at afsløre bedrageriet i den herskende økonomiske diskurs.

Søren Roepstorff, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan, hvorfor er der ikke flere jeg har hørt omtale disse mekanismer i medierne? Det ville da være balsam for os der frygter den 'bloatware' som Randi så effektivt beskriver!

Søren Roepstorff og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Eva. Mainstream økonomisk tankegang dominerer næsten debatten totalt i DK. Mads Lundby Hansen er DK's mest citerede økonom. Læg mærke til hvor ofte han og Martin Ågerup bliver hevet ind i et TV studie for at udtale sig om et eller andet. Læg mærke til hvor sjældent de bliver udfordret af økonomer udenfor udenfor mainstream eller af journalister, som beder dem om at forklare rationalet bag 'den nødvendige økonomiske politik' o.a. (Selv Clement Kjersgaard – som jeg har en del respekt for – formår ofte ikke at stille de 'rigtige' spørgsmål.) Det samme gælder også de politikere, som gang på gang slipper af sted med at fremføre påstande, som ikke kan begrundes i realøkonomien. Politikere, journalister, økonomer og debatører i DK tænker grundliggende meget ens, og det er lykkedes dem, at få befolkningen med sig. Enretningen er massiv, og den neoliberale ideologi, er den største ideologiske triumf i nyere tid. Selv venstrefløjen er ikke sluppet fri af dette ideologiske uhyre. Hvorfor?

Det korte svar ligger i den individualisering, som har fundet sted især i de sidste 30 år. Den neoliberale ideologi svarer i høj grad til menneskers umiddelbare oplevelser. Begreber som sammenhold og solidaritet som middel til at opnå forandringer fremtræder som noget gammeldags bras. Påvirkningen starter i vores uddannelsessystem – faktisk helt ned i børnehaven. Jeg kender pædagoger, som kan udpege helt præcist, hvordan individualisering er en fast bestanddel i moderne pædagogik.

For omkring 10 år udførte Socialforskningsinstituttet en undersøgelse blandt de unge op til 25 år. Knap 60% af disse unge mente, at arbejdsløshed er den arbejdsløse persons eget ansvar. Netop dette med det individuelle ansvar er kernen i neoliberalismen. Statens (kollektivets) funktioner fremtræder som et overgreb på borgeren, og derfor drejer det sig om at reducere statens rolle.

I EU er det de statslige underskud, som fremtræder som krisens egentlige årsag – ikke som et symptom. Det er lykkes for det politiske establishment at bilde folk ind, at staternes overforbrug er problemets kerne, og at austerity er den eneste løsning, selvom denne økonomiske politik ikke har anden virkning end at forværre problemet. Det er lykkedes at dreje fokus væk fra finanssektorens destruktive kræfter og over på f.eks. 'de uansvarlige grækere' og indvandrerne. Ikke jøder som i 1930erne, men muslimer.

I går læste jeg, at selvmordsraten i Grækenland nu er den højeste i Europa. Før 2010 havde GR den laveste selvmordsrate i Europa. Selvmord kan måske også betegnes som en individualisering af problemet? Men der et andet aspekt af denne uhyggelige statistik: Vores måde at reagere på. Du kan blot i denne tråd rulle lidt op, Så finder du endnu en henvisning til de 'uduelige grækere'. Har vi overhovedet i vores selvglade afstumpethed fattet, at økonomisk politik drejer sig om menneskeliv?

Naturligvis findes der også i DK kritiske røster, men de er få og ikke særlig synlige. Overfor den brede befolkning er det næsten umuligt at trænge igennem med et budskab om, at størrelsen af den offentlige sektor er et politisk valg, og at der ikke findes en økonomisk teori som kan fastsætte den optimale størrelse. Hver gang jeg fremfører argumentet om, at det statslige underskud er for lille og den private opsparing for stor, bliver jeg mødt med en massiv modstand, som ikke er baseret på argumenter. Læs Niels K. Nielsens svar til mig ovenfor, og læg mærke til hvor han argumenterer. Han argumenterer ikke. Det eneste han skriver, er, han ikke er enig, og at jeg tager fejl. Niels K. er desværre typisk dansk. 'Verdens lykkeligste folk' er et søvngænger folk, som stort set har mistet evnen til kritisk tænkning.

Andre lande fik i kølvandet på finanskrisen reduceret deres middelklasse, men DK er stadigvæk et udpræget middelklassesamfund. Vi har accepteret, at de neoliberale politikere har kørt en lille gruppe af borgere ud på et sidespor af fattigdom og elendighed, og så laller vi blot videre, hygger os ved havegrillen og lader som om, at alt er ved det gamle. De er jo stadigvæk ikke så fattige, som de fattige i Zambia beroliger Joachim B. Olsen os med.

En nylig undersøgelse (CEVEA så vidt jeg husker) viste, at 70% af den danske befolkning mener, at kontanthjælpen er for høj. Da man så spurgte, hvor meget en kontanthjælpsmodtager får udbetalt, var det kun få procent, som kunne svare. I DK hygger vi os videre. Kriser, working poors og sociale optøjer, er noget der sker i udlandet. Derfor skal man også til udlandet for at finde en alternativ diskurs, som går op imod mainstream. Der er masser af inspiration at hente.

Jeg benytter mig af lejligheden til endnu en gang at anbefale Warren Mosler's bog, som netop er blevet oversat til dansk: https://www.williamdam.dk/boeger/de-syv-draebende-naive-bedrag-i-oekonom...

Den engelske udgave kan hentes gratis på: http://moslereconomics.com/wp-content/powerpoints/7DIF.pdfi

Bogen bør læses kritisk – Mosler er tidligere Wall St. banker! Men lad være med evt. at spilde tid på Michael Møllers anmeldelse Politiken: “Det minder ganske meget om, hvad økonomen John Maynard Keynes skrev for 80 år siden, så det er ikke helt så originalt, som forfatteren mener. Modellen forudsætter selvfølgelig flydende valutakurser, det vil sige, at både eurolandene og Danmark stadig skal tænke over deres statsfinanser – eller gå ud af euroen. Læserens sparsomme tid kan nok anvendes bedre.” Typisk dansk, totalt overfladisk og intetsigende! Når Michael Møller ikke gider at læse de bøger, som han anmelder, burde han lade være med at spilde læsernes sparsomme tid med hans ligegyldige anmeldelser.

Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Eva Schwanenflügel: Af to grunde:

(1) Disse økonomiske mekanismer er så simple og ukomplicerede, at de da umuligt kan være sande, tænker politikerne. Sådan tænkte i hvert fald jeg, da jeg læste om dem første gang. Jeg kunne simpelthen ikke få hjernen rundt om dem, fordi det var så enkelt, simpelt og indlysende.

(2) Rigtig mange mennesker - stort set samtlige politikere, erhvervsledere og professionelle økonomer - har brugt år af deres liv på at forsøge at forstå, hvordan økonomien hænger sammen, uden held. Nu kommer en eller anden opkomling så og truer deres positioner og lukrative vederlag og honorarer ved at kalde deres møjsommeligt udarbejdede pseudoviden for - pseudoviden. Så selvfølgelig skriver journalisterne ikke om disse mekanismer, journalister skriver kun om det, som politikerne ønsker, de skal skrive (med få undtagelser, journalisterne på fx Information og Arbejderen skriver en gang imellem lidt, som går Roma midt imod).

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels
"Jeg kunne simpelthen ikke få hjernen rundt om dem...." Præcist sådan havde jeg det også. Når man det meste af livet har troet, at staten dækker sine udgifter ved at opkræve skat, og ovenikøbet har argumenteret op ad døre og ned ad stolper om, hvor mange penge der er i 'statskassen', og om vi har råd til dit og dat er Mosler's enkle betragtninger en provokation - uanset hvilken politisk fløj man tilhører.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Møllgaard

MMT diskuteres da livligt, endda på økonomiprofessor-plan. Mest i USA selvfølgelig, hvor MMT-fixet er relevant (pga. egen seddelprese), og mindre i Europa, hvor euro’en sætter en kæp i hjulet.

I øvrigt er det måske værd at minde om, at det kun er en teori. Og en teori, der kritiseres både af borgerlige (mainstream) og venstreorienterede økonomer (keynesianerne). Ikke antagelserne om suveræne staters mulighed for at fremtrylle penge (inden for visse inflationsgrænser) og brugen af budgetunderskud til at regulere økonomien. Det er gammel kendt viden – men af implikationerne.

Men altså, det er kun en teori, der diskuteres, og derfor kunne det måske også være gavnligt med bare en flig af tvivlens nådegave også i denne henseende.

Ivan og Niels har så valgt at lægge sig fladt ned.

Jeg synes, MMT er spændende og et meget tiltrængt frisk pust. Men om den ene eller anden økonomiprofessor (herunder altså også de venstresnoede) har ret, synes jeg måske, man skal overveje, om man vil ”flashe” skråsikkerhed om…

Niels Duus Nielsen

Peter Møllgaard, jeg er stadig på det stadium, hvor teoriens mulige positive konsekvenser har overvældet mig i en grad, så jeg ikke på stående fod er i stand til at se de negative konsekvenser. Men at jeg har lagt mig fladt ned er en overdrivelse - faktisk har Moslers lille bog ansporet mig til at genlæse både Keynes og Friedman.

Blot kan jeg allerede nu se, at visse kerneargumenter i Moslers teori ikke er teoretiske, som du påstår, men regnskabstekniske. Og bogholderi er ikke en teori, men en velgennemprøvet teknik. Så mon ikke det går med den økonomiske videnskab som med naturvidenskaben - teknikerne skaber noget, som teorierne ikke kan gøre rede for, hvorefter teoretikerne bliver nødt til at ændre deres teorier, så de passer med den tekniske virkelighed.

Søren Roepstorff, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Peter Møllgaard

Niels … selvfølgelig er det en teori. Altså ikke de forskellige regnearkposteringer. Der er jo masser af ting i MMT, som ingen er uenige i (selv om blogs-MMT’er har det med at fremstille dem som epokegørende opdagelser). Det er implikationerne, der er teoretisk uenighed om. Påstanden om, at deres fix kan redde de nationale økonomier, afskaffe arbejdsløsheden og samtidig undgå inflation.

Og Niels igen… det lyder som om, du har lagt dig faldt ned. At du har fundet den hellige gral. Du karakteriserer raskt væk dine modstandere som korrupte, ignoranter og pseudo-videnskabsmænd ... og racister (nåh nej, den sidste var Ivans smukke kort).

Jeg synes, som sagt, at MMT er et usædvanligt frisk pust. Har fulgt det lidt fra sidelinjen, og det er mit håb, at den kan debatteres i Danmark uden venstrefløjens sædvanlige iscenesættelse som af sig selv som moralsk overlegen. Men det kommer nok ikke til at ske i denne avis’ kommentarspor…

Status for debatten (i udlandet) er foreløbig, at både mainstream og Keynes-folkene mener, at MMT ikke holder vand. Derfor kan den godt have ret. Og den er i hvert fald absolut værd at beskæftige sig med…

I øvrigt er jeg enig med Ivan i, at Møllers anmeldelse i Politiken er pinlig. Men det er altså ikke niveauet for kritikken i USA.

Niels Duus Nielsen

Peter Møllgaard, det epokegørende er vel, at økonomien søges forstået ud fra et nyt paradigme.

At jeg betragter mainstreamøkonomi som pseudovidenskab har jeg endda Milton Friedmans posthume accept af - hans berømte argument for, at modsigelserne i Chikagoskolens teorier ikke skal tages så alvorligt er jo netop, at hans teori skal accepteres fordi den virker. Og med al respekt for økonomerne vil jeg som ikke-økonom vove den påstand, at i dag kan selv lægmænd se, at den faktisk ikke virker. Som videnskabsteoretiker kan jeg så tilføje, at det nok er på tide, at økonomerne udtænker nogle nye paradigmer i stedet for at fortsætte med at lappe på de gamle.

At økonomi er en videnskab i udvikling er der ikke noget galt i, tværtimod, men at politikere vælger at bruge en enkelt blandt flere mulige teorier som grundlag for deres demontering af velfærdsstaten synes netop at være et politisk og ikke et videnskabeligt valg.

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Og lad mig hurtigt tilføje: Det glæder mig virkelig at læse en overskrift som den, der står over denne artikel, fordi den modsiger den overskrift, som jeg kunne læse for få dage siden, hvor økonomerne blev citeret for det modsatte, nemlig at pensionsalderen af økonomiske årsager skal sættes op.

Det er den slags uenigheder, som skærer ud i pap, at "den nødvendige politik" ikke er så nødvendig, som politikerne påstår, og at fagfolk faktisk er uenige om, hvad en "nødvendig politik" er.

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Peter Møllgaard
Jeg lægger mig 'fladt ned' for alt, som er klokkeklar logik - endda for perlehøns, og jeg offentliggør formentlig snart en anmeldelse af Mosler's bog, som er fuld af forbehold og kritik.
Jeg har læst bl.a. Paul Krugman's kritik af MMT. Den er som andre kritikker, jeg har læst, fuldstændig tandløs. Har du links til lødig kritik, er jeg meget interesseret.

Søren Roepstorff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Det er i øvrigt ikke min fornemmelse, at MMT fremstiller sig selv som epokegørende. Man kan opfatte meget af teorien som dobbelt bogholderi anvendt på makroøkonomisk niveau. Dobbelt bogholderi er nogle hundrede år gammel, og det er absolut ingen nyhed, at en suveræn stat skaber sine egne penge, og dækker sine udgifter ved at kreditere konti. Det har også fundet sted i nogle hundrede år, og har ikke nødvendigvis noget at gøre med elektroniske penge. Det er heller ikke nogen særlig epokegørende nyhed, at almindelige mennesker og politiske magthavere dagligt foretager økonomiske transaktioner og fremsætter økonomiske udsagn, hvis natur de er ubevidste om – eller som de forstår på en 'bagvendt' måde. Det påpegede Marx for 150 år siden. Det epokegørende er højst, at det har taget nogle hundrede år for mennesker at italesætte disse ret simple transaktioner. Sådan vil jeg betegne de væsentligste elementer i MMT. Ikke som en (ny) teori, men som en italesættelse af transaktioner, hvoraf nogle har hundredevis af år på bagen. Dette gælder dog ikke MMT's forslag til, at staten løser arbejdsløshedsproblemet ved at optræde som 'employer of last resort'.

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ivan Breinholt Leth - Ideen om staten som arbejdsgiver for en arbejdskraftreserve (’employer of last resort’) er faktisk den af Moslers ideer, jeg er mest skeptisk over for. Det lugter simpelthen for meget af "nyttejobs" efter min smag.

Godt nok skal denne reserve have både minimumsløn og fulde arbejdstagerrettigheder, hvilket gør den til en noget bedre deal end et "nyttejob", men hvis de overflødige hænder skal udføre "opgaver som ellers ikke ville blive udført" så jeg faktisk hellere at der blev oprettet reelle, blivende jobs. For enten er en opgave så vigtig, at den skal udføres, eller også er den uvigtig, og hvorfor i alverden skulle den dog så udføres?

Så er jeg mere til ideen om borgerløn, som ud over at brødføde den overflødige del af befolkningen skaber plads til, at folk kan eksperimentere med at realisere deres liv på andre måder end gennem arbejde. Her kan jeg varmt anbefale Eskil Halbergs lille skrift: "Roden til alt ondt", hvor han formulerer en grundig kritik af arbejdsbegrebet og dets tendens til at lægge beslag på hele tilværelsen.

Søren Roepstorff, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan og Niels, mange tak for jeres forklaringer. Det undrer mig bare stadig, at medierne tilsyneladende aldrig har hørt om folk som jer, eller er det fordi de censurerer jeres input?
Jeg er helt med på at de borgerlige tænketanke får disproportionalt megen taletid. Men heller ikke AE eller Cevea har jeg hørt ytre noget om MMT. (Måske er det blevet nævnt i tråden, men hvad er det nu MMT står for? )
Og hvad svarer man kort, når der bliver spurgt : - Hvor skal pengene komme fra?
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan holde styr på argumenterne :-)
Glæder mig til at læse din anmeldelse af Mosleys bog, Ivan. Jeg håber du får udgivet den her i avisen.

Eva Schwanenflügel

Niels, enig i ovenstående. Jeg er sikker på at det var uforvarende, men du kom altså til at skrive "den overflødige del af befolkningen", gisp. .

Niels Duus Nielsen

Eva Schwanenflügel, jeg mente faktisk hvad jeg skrev, men måske skulle jeg have sat det i citationstegn.

Jeg tilhører selv "den overflødige del af befolkningen", fordi jeg ikke opfylder de krav, der stilles til arbejdskraften i vore dage. Og efterhånden som robotterne bliver udbredt, vil der blive mange, mange flere ligesom mig.

Så med mindre vi finder en anden måde at organisere det nødvendige arbejde på, ender vi med at have en lille gruppe elitearbejdere, der laver alt arbejdet, og en meget stor gruppe overflødige mennesker, som ikke laver en skid.

MMT betyder "Modern Monetary Theory", og når du bliver spurgt, hvor pengene skal komme fra, svarer du, at staten trykker bare nogle flere pengesedler (eller udsteder nogle statsobligationer = skriver nogle tal i et regneark).

Da vi har forladt guldstandarden er der ikke et krav om, at der skal være dækning for pengene i guld, og da en check underskrevet af staten aldrig vil blive afvist af banken, skulle pengene være gode nok. Det værste, der kan ske, er at der kommer lidt inflation, men så sætter staten skatterne op, så købekraften sænkes, og så går inflationen i sig selv igen.

Søren Roepstorff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

" og da en check underskrevet af staten aldrig vil blive afvist af banken" - man har da hørt om statsbankerot, niels.

Og kan man adskille nationaløkonomi fra global økonomi forstået på den måde, at når seddelpressen kører, må pengene da blive mindre værd, med mindre realøkonomien understøtter statens og dermed pengenes troværdighed. Eller hvad?

Ivan Breinholt Leth

@Niels
“Employer of last resort” er jeg også skeptisk overfor. Det faktum, at Milton Friedman støttede UBI, bør ikke være et argument imod UBI. UBI kan understøtte tendensen til at individualisere den enkeltes fulde ansvar for sit eget liv. UBI kan (sat lavt nok) fungere som et middel til at trykke de laveste lønninger ned. UBI kan cementere uligheden. UBI vil gøre det nemmere for arbejdsgiverne at fyre ansatte, osv. I et ideelt samfund burde der slet kke være arbejdsløshed. Men når vi nu ikke har et ideelt samfund, hvilke reformer vil så være passende? Måske en kombination af 'employer of last resort' og UBI, forstået på den måde, at de som ikke ønsker at deltage i et statsligt beskæftigelsesprogram kan vælge UBI? Jeg vil læse Eskil Halberg.

@Eva
Jeg tror, at det skyldes at Niels og jeg ikke har den store indflydelse på den økonomiske diskurs :-)
Det undrer også mig, at AE og Cevea ikke tager dette emne op. Men som Niels har påpeget, kan MMT udgøre en trussel mod alle økonomer, som har brugt hele deres liv og satset en karriere på at tænke 'bagvendt'. Hvis du læser Mosler's bog, vil du finde eksempler på, at han i diskussioner med fremtrædende økonomer og politikere (som f.eks. Al Gore) har fået dem til at indse, at det er mainstream økonomien, som tænker 'bagvendt', men alligevel fortsætter de med at fremføre denne 'bagvendte' tænkning i offentligheden. Det er formentlig angsten for at blive anset for at være en bimbo, der er på spil? Mosler forsøgte at blive valgt som senator i Connecticut med det argument, at han var den eneste politiker i USA, som kunne besvare spørgsmålet: Hvorfra skal pengene komme? Det lykkedes ikke. Mosler er en outsider.
Min anmeldelse af Mosler's bog bliver ikke sendt til denne avis.

@Randi
Ja. man har hørt om statsbankerot, men man har aldrig hørt, at en check udstedt af staten er blevet afvist. Hvor mange statsbankerotter kan du nævne inden for de sidste 100 år? Tyskland gik ikke bankerot, da man lod seddelpressen køre i 30erne. Sidst jeg var i Zimbabwe var inflationen på 2000%. Zimbabwe har p.t. ikke sin egen valuta, men Zimbabwe er ikke bankerot. Argentinas bankerot i 2001 skyldtes at landet havde bundet sin valuta til dollaren. Argentinas nationalbank kunne ikke modstå presset på den argentinske pesos, hvilket vil sige, at banken løb tør for hård valuta. Islands bankerot skyldtes primært islandske bankers enorme gæld til udenlandske kreditorer. Noget lignende gjorde sig gældende for den russiske bankerot, hvor statslige værdier samtidig blev plyndret og flød ud af landet.

Læg mærke til, at Zimbabwes hyperinflation skyldtes en regering, som systematisk nedbrød landets mest produktive sektor samtidig med, at man lod seddelpressen køre.

Læg også mærke til at ovennævnte bankerotter har det tilfælles, at det er økonomiske forhold og transaktioner med udlandet, der får skuden til at tippe. MMT's påstand er, at en suveræn stat aldrig kan løbe tør for sine egne penge. Den danske stat kan til enhver tid betale for sine udgifter, så længe disse er i danske kroner. I det øjeblik statens gæld er i f.eks. dollars eller i euros har vi en helt anden problematik. For at skaffe dollars eller euros skal DK producere varer, som kan sælges på de internationale markeder. Så længe vi kan producere sådanne varer i tilstrækkeligt omfang, er der ikke noget problem. Grækenlands problem er, at landet hverken har sin egen valuta eller nogen særlig stor eksport. GR er nødt til at skaffe en 'fremmed valuta' for at dække den græske stats udgifter. Den græske stat kan ikke skabe penge til at dække sine egne udgifter, eftersom den ikke råder over euroen. Den er henvist til at låne penge på det private finansmarked. Og efter at denne transaktion brød sammen, er GR henvist til lån fra ECB med alle de særdeles ubehagelige betingelser, som følger med. Pga. disse lån er GR ikke officielt bankerot. Man kører et spil, hvor gammel gæld bliver betalt med ny gæld, mens BNP falder og gælden i forhold til BNP stiger.

Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ivan og niels, betyder det så, at når/hvis en suveræn stat kan skaffe føde, klæder, bolig og tilstrækkelig infrastruktur til sine borgere, fungerer penge indenlands blot som et næsten unødvendigt byttemiddel, og den eneste likvide kapital ifht import, nato og anden udenlandsk bundne aktiviteter vil være det, vi tjener på eksport?

Lyder som en sund konstruktion, sæt tæring efter næring, men også som en temmelig rabiat omstilling af det danske samfund, som jeg desværre tvivler på, at der er opbakning til hos hverken befolkningen eller politikere og andre ansvarlige ledere.

I min optik ser det dog ud som om, det alligevel er der, vi er på vej hen. Hvis ikke realøkonomien er det bærende i statsfinanserne, er landet jo prisgivet mere eller mindre uforudsigelige, ofte temmelig suspekte fluktuationer i den globale økonomi. Er det ikke på en måde det, man på tv serien matadors tid kaldte vekselrytteri - altså luftpenge? Og hvis det hjemlige spisekammer er tomt, kommer man jo ikke langt med dem.

I min vision består verdenssamfundet af geografisk, naturligt afgrænsede selvstyrende enheder, som forstår, at fredelig samhandel baseret på miljø-og socioøkonomisk balance er den eneste måde, vi kan få det globale kollektiv til at fungere. Vejen til dette permakulturelle paradis går ad økologisk, bæredygtig miljø-og socioøkonomisk omstilling, og når man betragter det ressourceadministrative vanvid, som hærger os, er udfordringen at advokere for det ikke blot henigtsmæssige men for overlevelse absolut nødvendige i denne omstiling.

Kunne man på de respektive ledelsesniveauer fatte dette enkle og indlysende og dertil ikke kun teoretisk men også i praksis bibringe befolkningerne forståelse for og accept af agendaen, har vi måske en chance for at undgå yderligere kaos. Vi må dog også erkende, at den første vej til forbedring er (selv)erkendelse, og fordi alt er forbundet, findes her ikke kun dominoeffektens risici, men også chancen for nogenlunde simultan opvågnen til virkelighedens verden og dermed villigheden til ifht overlevelse klog og bevidst omstilling.

Randi Christiansen

Eksempler på ressourceadministrativt vanvid : de afrikanske landes produktion af føde, klæder, bolig og infrastruktur smadres af udenlandske investorer, som derefter kan sælge egne varer. Tx nestle, som kan sælge modermælkserstatning, både fordi mødrene er underernærede og derfor ikke har mælk nok, men også fordi nestle lykkes med en røverhistorie om, at erstatningen er bedre end the real stuff. På den måde kan man sige, at et kontinent pumpes med proteinholdig kraftføde - gødning - som er medvirkende til en befolkningseksplosion, der ikke helt nivelleres - pga forurenet vand til at blande modermælkserstatningen med o.a.

Befolkningerne tvinges således til at søge væk fra deres udpinte hjemlande og til de lande, som er de facto ansvarlige for denne migration, og som derfor og samtidig er ophav til alle vores problemer med terror (mennesker, der har hvad de skal bruge, er langt sværere at indrullere i de fordømtes terrorhær) sult, krig og anden miljø-og socioøkonomisk elendighed, der eksponentielt hærger verdenssamfundet.

Det er så dumt, at det trodser enhver beskrivelse og efterlader mennesker, som er i besiddelse af bevidst intelligens, i et måbende tomrum. Vi må skynde os langsomt med at afsætte de mafiøse usurpatorer og konvertere deres kleptokratiske terrorregime til sin modsætning. Planeten og menneskeheden befinder sig i den største fare.

Niels K. Nielsen

Ivan Breinholt Leth
25. maj, 2017 - 10:58

Tak for de pæne ord!
Jeg kan i strengen se, at du slår dig løs som en anden Erasmus Montanus med snak fra Rød Stue om, at Staten bare skal låne, bruge løs og trykke nogle pengesedler, at økonomisk ansvarlighed er neoliberal ondskab mv.

Frihed og velstand for alle er efter min mening smuk liberal tankegang, som vi skal værne mere om i en tid med IS, Erdogan, Putin og Trump.

Tvang og armod er resultatet af ethvert kendt socialistisk forsøg.
Tror du selv på, at dit snak om bare at trykke nogle pengesedler og sætte sig ned og vente på, at nogen skal komme og tilbyde noget arbejde, vil løse noget i det seneste socialistiske forsøg; Venezuela?
Tror du ikke, at grækerne skulle forlade tavernaen uden kasseapparat - og skabe et redeligt, flittigt og solidarisk samfund, hvis de vil have en levestandard som nordeuropæere - fremfor blot at låne og snyde med budgetter - og bagefter søge at undgå at betale tilbage, ved at stigmatisere långiver som grådig nazist ?
Skulle du ikke holde op med at kalde dem, du er uenig med, for "neoliberale" og dumme.

PS: den danske krone er ikke suveræn, som du skriver, men bundet til Euroen. Før det var den bundet til D-marken, fordi Danmark med velfærdsstatens opblussen førte en lallende økonomisk politik (Anker) og måtte afskrive muligheden for at kunne devaluere som betingelse for at kunne låne hos tyskerne.
Vi mistede altså vores frihed og selvbestemmelsesret, fordi vi brugte mere, end vi tjente ... som man jo gør.

Steffen Gliese

Niels K. Nielsen, jeg tror, du skal læse lidt op på historien. Det er kun neoliberale, der i dag mener, at Anker Jørgensen førte en sløset politik, andre er blevet klogere. Og så er der jo allertiders neoliberale skræmmebillede i dansk politik: Anders Fogh Rasmussen, er formåede at ødelægge stort set alt, hvad der siden slutningen på 2. verdenskrig var blevet bygget op.

Jens Kofoed, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sider