Læsetid: 3 min.

R og DF: Vi vil vide, hvem der opkøber danske landbrug

Bekymrende, at ingen kender omfanget af eksterne investorers opkøb, siger partierne. Landbrug & Fødevarers formand støtter ikke sin viceformand i, at der bør foretages en registrering af købene
Der er i dag intet overblik over, i hvilket omfang liberaliseringen af landbrugsloven i 2014 og prisfaldet på landbrugsjord tiltrækker udenlandske investorer. Men det er der nu flere, der ønsker undersøgt.

Der er i dag intet overblik over, i hvilket omfang liberaliseringen af landbrugsloven i 2014 og prisfaldet på landbrugsjord tiltrækker udenlandske investorer. Men det er der nu flere, der ønsker undersøgt.

Finn Frandsen

5. maj 2017

Viceformand i Landbrug og Fødevarer, formand for Familielandbruget Lone Andersen, står ikke alene med sin bekymring for, om udenlandske investorer er begyndt at købe danske landbrugsejendomme med jordspekulation for øje. Både De Radikale og Dansk Folkeparti vil nu have regeringen til at iværksætte en løbende registrering af, hvem der køber landbrug og dermed får ejerskab til dansk landbrugsjord.

Som beskrevet i Information onsdag er der i dag intet overblik over, i hvilket omfang liberaliseringen af landbrugsloven i 2014 og prisfaldet på landbrugsjord tiltrækker udenlandske investorer. Kun enkelthistorier i pressen, udsagn fra ejendomsmæglere og snak mellem naboer og i landbokredse giver en fornemmelse af et stigende antal opkøb.

Lone Andersen ønsker en løbende registrering, og det ønske vil R og DF nu gå til regeringen med.

Andreas Steenberg, radikalt medlem af Folketingets landdistriktsudvalg og miljø- og fødevareudvalg, påpeger, at det gældstyngede danske landbrug har brug for at få tilført kapital.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Snart har markeds kapitalismen solgt Danmark til højestbydende mens den lille svindler & Co klapper i deres hænder. Og mindre restriktive miljøregler for landbruget, som regeringen har indført, får jo prisen på landbrugsjord til at stige. Så Danmark er klargjort til salg.

Helene Kristensen, Hanne Pedersen, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Søren Jacobsen, den registrering, R og DF efterspørger, findes allerede i den danske tingbog. Det kræver dog et 'benarbejde' at få et overblik over alle landbrugsejendommes adkomstforhold, eventuelt stikprøvevis i afgrænsede områder, og man skal kende ejendommene på adresse eller matrikelnumre osv., men det kunne yngste kontorist i et ministerium sikkert nemt gøre.

Christian Lucas

Det er jo ikke så simpelt som Tinglysningen. Ellers var der slet ikke et problem. Vi kan risikere at miste kontrol over vores fødevarer hvilket faktisk er et globalt problem vis-a-vis Monsanto.

Hanne Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Man kan kun grue for, at udenlandsk kapital ved opkøb af store landbrug medfører storpolitisk indflydelse blandt andet på miljø området. Hvad bliver der af den stolte frie bonde med sin hang til selveje?

Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Liberaliseringen af landbrugsloven skal drøftes igen til næste år. Så vil det være godt til den tid at have det nævnte tinglysnings overblik Hvis det har grebet om sig med udlændinges opkøb, kunne man måske få indført et forbud svarende til sommerhusreglen.

Anne Eriksen

Alt - i Danmark er til salg for ussel mammon. Venstres specialitet, selvom andre også har fulgt linjen. Jorden bliver udpint allerede, og mon en investor i et andet land kerer sig om endnu mere ødelæggelse? - Nej, vel?
Danske firmaer, DONG og Serum Instituttet osv. - patienters journaler og oplysninger er også til salg, anonymt ikke? Joh...

Bjarne Bisgaard Jensen

Liberaliseringen af lovgivningen i 2014 var jo tænkt som endnu en mulighed for yderligere kapitalisering af landbrugsjorden, og selv den mest ubegavede politiker må have kunnet indse at denne yderligere kapital ville komme fra udlandet, herunder kapitalfonde. Så når man nu udtaler frygt for denne udvikling er det rent narrespil, thi de konsekvenser man åbnede døren for, var jo netop hensigten med den nye lovgivning.
Det næste der følger og som der allerede varmes op til, bl.a. fra V-borgmestre er liberalisering, således at udlændinge kan købe danske sommerhuse, hvorfor ikke når vi kan købe en ferielejlighed sydpå?
Verden er jo et stort marked, globalisering you know

Ole Christiansen

Jeg vil undtagelsesvis bifalde at sælge til udenlandske spekulanter.
Men på den betingelse, at de tager deres indkøb med sig hjem til det land eller skattely de bor i. Så slipper vi for at støtte landbruget med milliarder (så det faktisk er billigere at sætte hele banden på førtidspension) og vi kommer af med den mest forurenende og natur-nedbrydende industri vi nogensinde har haft.
Som ekstra-bonus forsvinder Løkkes kernevælgere, så vi slipper for den lille svindler.

win-win

Michael Kongstad Nielsen

Man kan konstatere, at liberaliseringen i 2014 ikke har 'hjulpet' noget. For landmænd giver op og prisen på jorden falder. For sent og for lidt, kunne man sige. Men nu kommer pludselig mulighederne, for er markedet interessant for udenlandske storinvestorer. De vil hoppe ind på et tidspunkt med faldende priser, stort udbud, og påpasselige banker. De unge landmænd får ikke fod under eget bord, men bliver traktorførere for udenlandske kapitalfonde.

DF og R er bekymrede. Selv Merrild er bekymret.
Hvad siger oppositionen?
Den består af fem partier, hvoraf R nok er tvivlsom. Men så fire da. Hvad siger de? Luk den liberalisering igen, vil jeg sige.

Ib Christensen

Måske er der mere bag "affolkningen af (yderområder)" end øjet ser. Den er måske ikke så naturlig som nogen ønsker at beklage den med.
Manipulation kan være mange ting. Eller hedder det incitament nu om dage?.

Jeg har længe godt kunne tænke mig at se noget mere om hvordan man med f.eks. støttekroner til at gøre Danmark til et stærkt IT land. Har støttet landet, eller zoner.
Lægemanglen? Har man gjort nok for at give incitament for læger at åbne praksis i yderområder, eller er der givet incitament til det modsatte. o.s.v.
Vi har jo hørt om ønsker angående industriel landbrug. Dem med ønskerne har nok ikke noget imod at der gives incitament til prisfald, og større afstand mellem nysgerrige blikke.

Anne Eriksen

Det hedder "nudging" i dag og mange gange har det med penge at gøre, i hvert fald lægemangelen. Folk rejser efter jobs/ uddannelse og fra MRSA, andre EU borgere til lavere løn og få kultur- og oplevelsesmuligheder/ partneremner osv.
Danmark et stærkt IT-land. Det var planen fra Moderniseringsstyrelsen 1983 da NPM startede. Man må sige, at vi ikke rigtig lever op til det :)
Kasserede IT systemer en masse, manglende kontrol med skattevæsenets penge - men vi har da en masse grej, det har vi...

Ib Christensen, Helene Kristensen og Hanne Pedersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Storkapitalen fra udlandet køber danske industrilandbrug, presser al profit ud af det, og når der ikke er mere at hente, kan danskerne købe jorden billigt. Allerede i dag er den danske muld udpint og ødelagt af industribønderne, der kun tilfører gylle men ingen humus, så selv på det fede Fyn kan man nu se sandstorme fordi mulden er blevet til sand, og alle læhegn er fjernet, så de store maskiner kan komme til. Når så storkapitalen ikke gider Danmark mere, kan økologer og naturmennesker komme til, berige jorden med det den behøver for at blive en levende jord, og forhåbentlig er Venstre død med industrilandbruget - og fornuftige mennesker kan komme til magten.

Helene Kristensen

De kasserede IT-systemer er skam ikke en fejl, men gustent overlæg. Bemærk, arbejderne kan ikke slippe for at betale skat, den trækkes nemlig før lønnen udbetales, men erhvervslivet kan indbetale den skat de føler for at betale. Vennerne som betaler valgkampene for de store gamle partier, har fået hvad de har betalt for. For eksempel er det ikke umuligt for skattevæsenet at opkræve mig for den formidable sum af 2 kr restskat, men havde det været 2 mia. havde der været store problemer, og så store at sagen formodentlig ville nå at blive forældet. Danskerne klynker, over de 2000 kr der kan gøre livet udholdeligt for nogle få kontanthjælpsmodtagere - men ingen piver over de 80 mia. som nærmest er opgivet i skattevæsenet. For meget gift i drikkevandet vil jeg gætte på - danskerne bliver dummere - og de gamle partier har netop hævet grænseværdierne.

Ib Christensen, Anne Eriksen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar