Læsetid: 3 min.

Rapport: Flere små landbrug er vejen til demokratisk fødevareforsyning

Ejerskab til jorden er en væsentlig forudsætning for national madsuverænitet. Ny analyse anbefaler en politik, der fordeler jorden på flere hænder
Små lam ved Lyngholm Landsted nær Holbæk. (Arkivfoto)

Små lam ved Lyngholm Landsted nær Holbæk. (Arkivfoto)

Peter Hove Olesen

3. maj 2017

I dag afholder en række danske interesseorganisationer i samarbejde med Alternativet og Enhedslisten en konference på Christiansborg, der skal sætte fokus på madsuverænitet i en dansk sammenhæng.

Madsuverænitet betyder, at der er tilstrækkeligt med fødevarer til at mætte alle, og at der er en demokratisk kontrol med fordelingen af fødevarer. Og selv om de fleste måske tænker, at Danmark som traditionelt landbrugsland har god kontrol med egen fødevareproduktion, er der flere faktorer, der på sigt truer den danske fødevaresuverænitet.

Det fremgår af en baggrundsrapport udgivet i forbindelse med arrangementet.

»Sunde velrustede samfund brødføder sig selv. Det kunne vi gøre i Danmark, men p.t. gør vi det ikke,« står der i analysen lavet af organisationen Frie Bønder – Levende Land.

Viceformand i Landbrug og fødevarer, Lone Andersen, advarer nu om udenlandske investorer opkøb af dansk landbrug.
Læs også

Når Danmark ikke er selvforsynende med fødevarer, skyldes det blandt andet, at dansk landbrug fortrinsvis har udviklet sig til at være én stor kødmaskine.

»Dansk landbrug producerer ganske vist langt flere fødevare- eller foderkalorier, end vi spiser, og eksporten af fødevarer er tre gange større end importen, men produktionen er specialiseret til dyr og foder til dyr.«

Ejerskab er afgørende

Næsten to tredjedele af al land i Danmark er under plov. Heraf anvendes hele 82 procent af landbrugsjorden til dyr eller produktion af dyrefoder, alligevel er det ikke nok. Danmark importerer dyrefoder, især soya, produceret andre steder i verden svarende til produktionen på et areal på størrelse med Sjælland og Lolland tilsammen.

Det kaldes landgrabbing, når udenlandske ejere lægger beslag på, eller helt tager kontrollen over landbrugsjorden i andre lande.

Men det er ikke kun det danske landbrugssystem, der årligt eksporterer 15 mio. svin, som afhænger af jord andre steder i verden, for at ligningen går op. Det går også den modsatte vej – udenlandske selskaber tager kontrollen over den danske landbrugsjord. Det har dansk lovgivning åbnet mulighed for.

»Hverken bopæl eller uddannelse indgår nu i ufravigelige krav til ejerskab af dansk landbrugsjord, og der er ikke længere loft over, hvor megen jord en enkeltperson eller et selskab kan eje.«

Og det er et problem i forhold til på sigt at sikre fødevaresuverænitet i Danmark.

I analysen anbefaler organisationen Frie Bønder – Levende Land derfor, at den danske stat aktivt fremmer en udvikling med flere, men mindre danskejede landbrug. Blandt andet ved at etablere en jordbrugsfond, der opkøber jord fra trængte landmænd for at udstykke den i mindre lodder, som nye landmænd på sigt kan opkøbe.

En anden anbefaling er, at staten gennemfører en jordreform, der deler store bedrifter op i mindre landbrug, og endeligt anbefaler organisationen, at Danmark via EU arbejder for, at dansk statsborgerskab bliver en forudsætning for at kunne opkøbe jord i Danmark.

Mere lokal produktion

Ved at fordele jorden på flere hænder sikres også udvikling i og omkring landbruget. Som det er i dag, hvor der bliver stadigt færre landsbrugsbedrifter – der var 200.000 landbrug i midten af forrige århundrede, i dag er der 35.000 – bliver den demokratiske kontrol med jorden svagere, ligesom færre landbrug betyder færre ansatte, mindre diversitet i produktionen og mindre udvikling i landområderne.

Derfor anbefaler organisationen Frie Bønder – Levende Land, at staten aktivt støtter lokal fødevareproduktion, landbrugskollektiver, fødevarefællesskaber og andre produktionsformer, der udgør et alternativ til det industrielle storlandbrug ejet af eksempelvis kapitalfonde eller pensionskasser.

»I Danmark, som i andre europæiske lande, styres produktion, distribution og salg af fødevarer af stadigt færre, store erhvervsvirksomheder, hvis interesser ikke nødvendigvis er de samme som landmændenes, fiskernes, forbrugernes og det øvrige samfunds. I sagens natur er dette derfor ikke foreneligt med en forestilling om madsuverænitet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Anders Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Eriksen
  • Carsten Munk
  • Sidsel Jespersen
  • Grethe Preisler
Dorte Sørensen, Anders Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Carsten Munk, Sidsel Jespersen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Som det er nu vil landbrugene vokse sig fra at være store til at være mega store gennem opkøb af pengestærke globale investeringsfonde. Meget meget usundt, når den økonomiske magt elite om føje år kommer til at eje det meste af dansk landbrugsjord. Som vil alle ved kræver den slags fonde afkast. Store afkast, som kun kan generes gennem højere priser uden anden reel grund.

Egon Stich, Anders Jensen, Anne Eriksen, Peter Jensen, Torben Arendal og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

I f.eks. Tyskland er mega store globale investeringsfonde som amerikanske Black Rock ved at opkøbe boligblokke i 10.000 vis. Resultatet er misvedligeholdelse af boligerne, samt store huslejestigninger. Når der er drænet maks kapital ud af forretningen og lejerne sælges ejendommene videre med fortjeneste til en "kammerat" i det globale cirkulære investeringsmarked til f.eks. skatte spekulation.

Det samme risikerer vi kan ske med dansk landbrug. At det bliver et offer for rovdrift i den globale cirkulære spekulation.

Anne Eriksen, Peter Jensen, Torben Arendal, Torben K L Jensen, Jacob Jensen, Nikolaj Svennevig og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Landbruget er presset fra mange sider:
EU:
- EU/Rusland handelsrestriktioner
- Tysklands lavere lønomkostningerne. Der medfører ekstra transport til levende dyr.
- Favorisering af store virksomheder med bl.a. skatteregler
- Bankregler
- Brexit
Danmark og EU:
- Miljøkrav
Generelt:
- Forbrugernes evige krav om billigere varer. Vi kan støtte landbruget ved at købe de bedre danske varer
- Negativ medieomtale
- Flugt fra faget

Helene Kristensen

Michael Friis - Forbrugernes evige krav om billigere varer er en myte. Danskerne vil jo gerne betale for ordentlig mad, økologerne kan ikke følge med - og de har faktisk ingen problemer med diverse miljøregler. At det konventionelle landbrug overproducerer for at få støtte, er ikke forbrugernes problem, men udelukkende et landbrug som ikke magter at omstille sig til markedet. Du er altså ikke villig til at betale hvad en dansk arbejder koster, men forlanger at samme arbejder skal betale både støtten til landbruget (10 mia. skattekroner årligt) samt de varer der ikke er brug for eller købere til. Det hænger jo ikke sammen.

Søren Roepstorff, Egon Stich og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvorfor er det jeg ser for mig en situation hvor de rige får deres økologiske fødevarer fra små økologiske landbrug, som de måske oven i købet er medejere af. Mens hoben må tage til takke med hvad der tilfældigvis forefindes i det lokal og mest af navn økologiske supermarked?

I mit lokale supermarked har fine skilte hvor der står: Alle skal have råd til økologi. Men de har bare ikke ret meget økologisk kød.

Peter Jensen

Mindre landbrug, for ikke at sige husmandssteder, indskrænker ikke blot storkapitalens markedsresort, men dén slags kaster heller ikke mange forbrugere af sig. Mennesker, som lever på og med landet(s luner og elementære meningsfuldhed) tager ikke så ofte ned og shopper, de bruger ikke så mange medier og de køber ikke ind i super- eller hypermarkeder, fsva. de hyppigt indgår i bytte- og deleøkonomiske sammenhænge med nærmiljøet. De repræsenterer på (for) mange faconer mådehold og påholdenhed, afsondrethed og selvtilstrækkelighed - og rent markedssociologisk er de ude af sync med neoliberalisme og -kapitalisme.

Flemming Berger

Søren Kristensen. Her,hvor jeg bor,har en biodynamisk landmand ture til København med forudbestilte varer,deriblandt også kød.

Lars Bo Jensen

Jeg vil godt give 50 - 100 % mere for kød og grøntsager, hvis de er lokalt produceret. Selv om jeg har en indkomst der ligger under gennemsnittet.

Anders Jensen

Ja længe leve civil ulydighed, hernede handler vi med hinanden, bytter tjeneste, hjælper og bytter med hinanden så godt som vi kan.
Social-kapital og tjenester er vores møntfod.

Vi er en kæmpe skare af folk der selv har det vi skal bruge, og derfor kun skal supplere med meget få fødevarer.

Køb lokalt, fra en producent du kan kigge i øjnene og trygge i hånden!

Peter Jensen, Egon Stich og Bruger 263967 anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Helene Kristensen 03. maj/18:00. Forbrugernes evige krav om billigere varer er IKKE en myte.
Se den danske dagligvarebranche:
Politiken 2015: "Fra 2003 til 2013 steg discountbutikkernes markedsandel med 13 procent, mens antallet af butikker voksede med 50 procent, og det er en tendens, der meget vel kan fortsætte."
Eller den europæiske luftfart hvor lavprisselskaberne har fordoblet deres markedsandel fra 2005 til 2013 (antal afgange)
Konkurrence har sine fordele og ulemper, og flertallet har nok ikke den ø-mærkede kylling som prioritet.
En udfordring er at skaffe tilstrækkelig mad til vores udpinte planets voksende befolkning. Det kræver effektivitet.
Beklager.

Anders Jensen

Desværre har du ret Michael...
Jeg ser det også hernede. Folk brokker sig over at lokale butikker dør, mens de tager til tyskland for at hente ALT, vaskepulver, rengøringsmidler, foder, vand, øl, batterier, elektronik m.v. Det er noget vi er igang med at italesætte. Men mennesker har tit svært ved at se den lange bane, og tænker tit i "her og nu" løsninger.