Regeringen vil sikre ’forudsigelighed’ i dansk udviklingsbistand efter uro om budgetterne

Det burde være så let. Når man én gang har valgt at bruge en stor del af udviklingsbistanden inden for Danmarks egne grænser på nyankomne asylansøgere, kan man pludselig stå med et overskud, hvis der kommer færre end forventet. Og så fører man bare de udgifter ud af Danmark og ned til den hjælp i nærområderne, flertallet af Folketinget taler så meget om.

Sådan var situationen i december 2016. Der var ikke ankommet 10.000, men derimod 6.000 asylansøgere til Danmark, og året var ved at rinde ud. Tilbage stod til sidst 411 millioner kroner, som altså var sat af til de forventede asylansøgere, men som endte i statskassen. I stedet for at gå til udviklingslandene. Situationen udstiller et problem, som regeringen får kritik for ikke at løse bagudrettet, men ros for at løse fremadrettet med en ny reguleringsmekanisme.

Og som tirsdag havde sendt ikke bare én, men tre ministre i samråd for at forklare et område, der er blevet yderst teknisk, fordi udviklingsbistand i dag ikke bare er ulandsbistand. I takt med de store flygtningestrømme bliver flere midler nemlig brugt til asylansøgere her i landet, og hvad gør man så med underskud og overskud alt efter antallet af asylansøgere?

»Nu indfører vi en fast reguleringsmekanisme fra 2017, hvor formålet er, at det beløb, der afsættes på finansloven, i videst muligt omgang matcher beløbet i det endelige regnskab,« sagde finansminister Kristian Jensen på samrådet.

»Et klart nybrud« og »en stor landvinding«, kaldte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) mekanismen, der skal sørge for, at man i en rullende periode over tre år kan regulere beløbet på finansloven.

Rullende budgetter og assymetriske perioder

Både Socialdemokratiet og De Radikale, der havde indkaldt samrådet, er positive over for den nye mekanisme, selv om »det kunne have været rart med en teknisk gennemgang«, som Benny Engelbrecht (S) sagde under samrådet.

Også seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS ser tiltaget som »et skridt i den rigtige retning«, fordi det tager hensyn til udsving i antallet af asylansøgere og dermed udgifter.

»Det er jo først nu, at flygtninge er blevet et stort emne, og hvor man har politisk interesse i at få mast flest mulige asyludgifter ind under udviklingsbistanden. På den måde bliver det kompliceret, og jeg kan godt forstå, hvis folk tænker, at det nok burde kunne være lidt lettere.«

Udviklingsbistanden kan ifølge internationale OECD-regler dække hovedparten af udgifterne til flygtninges første opholdsår i et land. Danmark er ifølge Altinget Danmark et af de lande i OECD, der bruger relativt mest ulandsbistand på flygtningemodtagelse.

Når mekanismen skal skabe »mindre tilfældighed« og »mere forudsigelighed« om udviklingsarbejdet, som Kristian Jensen (V) har udtalt, er der dog én ting, der undrer Lars Engberg-Pedersen.

Det er, at overskydende midler skal bruges med det samme, hvis der kommer færre asylansøgere end påregnet.

»Den langsigtede bistand kræver jo planlægning, og pludselige penge er ikke altid godt. Vi har set det i Afghanistan, hvor man har haft svært ved at finde gode måder at bruge pengene på på kort sigt. Der er det problem, at man skruer op og ned,« siger seniorforskeren, der også til Politiken har foreslået at sende de potentielt ekstra midler til ulandene over en flerårig periode. Mekanismen lægger op til, at man gør det over tre år, hvis der kommer flere asylansøger end forventet.

»Den samme mekanisme kunne man jo bruge, når der kommer for få. Nemlig at man forhøjer bistandsrammen – penge uden for landets rammer – to år senere.«

Hvad med 2016?

Det var dog ikke fremtiden, der optog oppositionen mest til samrådet. Det var de overskydende 411 millioner fra 2016.

»Det skal ikke være regnskabstekniske ting, der gør, at de svageste mennesker i verden ikke får gavn af de her penge. Det kan man gøre, hvis man har vilje til det,« sagde Andreas Steenberg (R), der ligesom resten af de spørgende ville vide, hvorfor man ikke har overført dem til reel udviklingsbistand.

»I har snydt verdens fattigste for de penge,« sagde Christian Juhl fra Enhedslisten.

Til det understregede Kristian Jensen flere gange, at regeringen har levet op til de 0,7 procent af BNI (bruttonationalindkomsten), som er det, FN og OECD kræver.

»Hvorfor leverer I ikke de penge tilbage?« blev oppositionen ved. Til det havde Kristian Jensen flere svar:

»OECD har ikke noget formelt krav om det.«

»Vi har valgt at sige, at vi kigger fremad.«

»Vi lever op til FN’s målsætninger.«

»Vi brugte de bedste skøn over asylantal, der var til rådighed på det tidspunkt.«

»Der er ikke noget at komme efter.«