Læsetid: 5 min.

Robotter tager også højtuddannedes job – men Akademikerne har ikke fået plads i Lars Løkkes Disruptionråd

Statsministeren rykker med sit nye Disruptionråd tættere på LO uden at give plads til Akademikerne. Det møder skarp kritik fra deres formand, der kalder sammensætningen usaglig, fordi højtuddannede i ligeså høj grad skal kæmpe med robotter som LO’s arbejdere
AC er ikke inviteret med ind i varmen i Lars Løkkes Disruptionråd. (Arkivfoto)

AC er ikke inviteret med ind i varmen i Lars Løkkes Disruptionråd. (Arkivfoto)

Joachim Adrian

2. maj 2017

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valgte i går at markere 1. maj ved at præsentere regeringens såkaldte Disruptionråd, der skal forholde sig til fremtidens arbejdsmarked og robotternes indtog på arbejdspladserne. Statsministeren har personligt sat sig i spidsen for rådet og forklarede i december sidste år, hvorfor det ligger ham så meget på sinde.

»Globaliseringen, digitaliseringen, den fjerde industrielle revolution, automatisering, disruption, kunstig intelligens, robotter ... uanset hvilke ord vi bruger om alt det nye, så ændrer det vores arbejdsmarked. Nogle er begejstrede. Andre bekymrede. Vi skal have begge øjne åbne, så vi ikke bare ser det sort-hvidt, men alle nuancerne.«

Rådet består foruden af statsministeren af syv ministre, og regeringen har derudover udvalgt 32 personer.

Her er LO repræsenteret ved både forkvinde Lizette Risgaard samt repræsentanter for 3F, HK og Dansk Metal. FTF har én plads, og Mærsk, Danske Bank og skuespiller Hella Joof er at finde på listen. Men Akademikerne (AC) har ikke fået en plads, og det er direkte usagligt, mener AC-formand Lars Qvistgaard. Særligt fordi AC er én ud af tre hovedorganisationer i Danmark, hvor LO og FTF altså har fået en plads.

»Vi har over 400.000 medlemmer med akademiske fagligheder. De bliver omfattet af de samme forandringer, og samtidig skal de være med til at drive den. Når regeringen slår det op som om, at rådet skal komme med løsninger på fremtidens arbejdsmarked, så er det højst besynderligt, at man fravælger os.«

En skæv vægtning

Disruptionrådet har fået titlen ’Partnerskab for Danmarks fremtid’ og skal sikre, at alle danskere kan »gå trygt ind i fremtiden«.

For mange er utrygge over eksempelvis robotterne, som i nær fremtid kan gøre 40 procent af alle danske arbejdstimer overflødige. Det konkluderede konsulenthuset McKinsey og Aarhus Universitet i sidste uge i en rapport med blandt andre tidligere finansminister Bjarne Corydon som afsender.

Derudover skal Disruptionrådet komme med idéer til, hvordan danskerne kan omfavne den teknologiske udvikling på en måde, »hvor der ikke sker social dumping«.

Sammensætningen af rådet er i AC-formand Lars Qvistgaards øjne et udtryk for både en snæver prioritering og splittelse af faggrupperne.

»Når jeg kigger på den sammensætning, regeringen har valgt, er man meget optaget af at stå sig godt med arbejderstemmerne og med fagbevægelsen. Ellers gør man det jo ikke på den måde.«

Symbolikken i lanceringen 1. maj og regeringens fokus på LO’s arbejdere bliver også fremhævet af Lars Løkke Rasmussen selv.

»Der er noget symbolsk over, at vi nedsætter rådet på 1. maj, som er afsat til at diskutere lønmodtagernes levevilkår,« udtalte statsministeren om sin nye satsning til Ritzau.

Hvorfor disruption?

  • Ifølge centrum-venstre tænketanken CEVEA er tæt på 900.000 job i risiko for at blive automatiseret, og allerede i 2016 konkluderede OECD i en analyse, at ni procent af jobbene i Danmark er i højrisikozonen på grund af digitalisering, mens knap 40 procent af jobbene vil blive påvirket.
  • Det vil stille store krav til efteruddannelse for alle grupper i samfundet, og det er blandt andet den udvikling, Disruptionrådet skal arbejde med. Ifølge kommissoriet skal også borgerne engageres i processen, der skal afsluttes ved udgangen af 2018.

Hovedfokus på det private

Lars Qvistgaard undrer sig særligt over den manglende plads til Akademikerne, fordi regeringen selv i kommissoriet til Disruptionrådet understreger, at »partnerskabets hovedfokus skal være den private sektor«.

»Der er altså 200.000 højtudannede privatansatte. Og meget af den digitalisering og udvikling af kunstig intelligens, som vi taler om her, rammer mange af de arbejdsfunktioner, som akademikerne beskæftiger sig med,« siger Qvistgaard.

Som eksempel nævner han, hvordan flere af de store advokatkontorer i Danmark allerede bruger robotter til at hjælpe med de juridiske opgaver, hvor robotterne håndterer meget store mængder af information og bistår advokaterne i analyser af tidligere domme og argumenter.

Udviklingen ser man også på Rigshospitalet, hvor læger allerede nu får hjælp af robotlægen Watson, en supercomputer fra IBM, til at diagnosticere og analysere symptomer i kræftbehandling.

»Det er en forandring, der sker for alle faggrupper. Derfor er det kun rimeligt, at alle faggrupper bliver involveret i processen,« siger Lars Qvistgaard.

Direktør David Drachmann-Sunne tror på, at Slagels Kommune kan slippe af med imaget som ’råddent æble’. Men det kræver mod til at tænke nyt. 
Læs også

– Akademikere er også repræsenteret i FTF, der har fået en plads blandt de 32 faste medlemmer. Hvorfor er det ikke nok?

»Det er et mærkeligt argument, FTF er sin egen organisation. Og det kendetegner mange af vores medlemmer, at de ikke er overenskomstansatte. Normen i det private er ofte, at man er kontraktansat på andre vilkår end de traditionelle fag.«

– Der er heller ingen borgerorganisationer repræsenteret blandt de 32. Hvorfor skal det lige være jer?

»Selvfølgelig skal der laves en afgrænsning. Men det kan undre, at vi har tre hovedorganisationer i Danmark, men at der kun er plads til to.«

– Hvorfor tror du ikke, I har fået en plads?

»Den eneste forklaring, jeg har fået, er, at der ikke var plads.«

Et særligt 1. maj-fokus

Lars Qvistgaard mener, at regeringens valg af repræsentanter viser en særlig vægtning af grupper som Dansk Metal frem for Akademikerne.

»Det tyder på, at regeringen i hvert fald rigtig gerne vil høre, hvad LO har at sige. Jeg kan bare undre mig over, at Dansk Metal er repræsenteret. De har omkring 100.000 på det private arbejdsmarked. Jeg undrer mig over, hvad det er for nogle repræsentative hensyn.«

– Men er det ikke meget naturligt at have fokus på metalarbejderne og de andre grupper i forhold til, hvem der bliver ramt af eksempelvis flere robotter på arbejdsmarkedet?

»Al ære og respekt for, at man har fokus på de faglærtes udfordringer i et forandret arbejdsmarked. Men som statsminister bør man have blik for samtlige grupper på det arbejdsmarked. Jeg synes ikke, det er sagligt, at man bare siger, at de højtuddannede må sejle deres egen sø ­– uden at komme med en bedre forklaring, end at der ikke var plads.«

Formanden for Akademikerne mener, at det fremover kan blive problematisk for regeringen at få implementeret de strategier og økonomiske prioriteringer, man nu engang bliver enige om i Disruptionrådet, uden at have Akademikerne med til bords.

»Man får ikke en bred legitimitet, når man holder en af landets hovedorganisationer ude. Vores medlemmer vil jo være en central del af at drive udviklingen og særligt implementeringen af den.«

Derudover er det i de trepartsforhandlinger, hvor LO, FTF og Akademikerne sidder med, at mange økonomiske beslutninger bliver truffet om netop arbejdsmarkedet. Det gør det i Lars Qvistgaards øjne endnu mere besynderligt, at de bliver holdt udenfor.

»I 00’erne havde vi Globaliseringsrådet (med Helle Thorning Schmidt som formand, red.), hvor alle tre hovedorganisationer, Akademikerne, LO og FTF var med. Her traf man nogle beslutninger om kompetenceudvikling og overenskomster, som var med i trepartsforhandlingerne, og det kunne lade sig gøre i 00’erne, fordi alle parter sad med i det råd.«

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra regeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Damskier

Hvis nogen skulle være i tvivl: ordet disruption betyder forstyrrrelse; sammenbrud; opløsning

Steffen Gliese

Ja, Jan Weis, det er VIRKELIGT uforståeligt. De kunne i realiteten have sammensat det udvalg af folk fra IDA alene.

Leo Nygaard

Jeg sidder og bruger en robot. Og Post Nord har underskud.
På min nabos græsplæne kører en robot. Han læser måske dette imens :-)

Ærgeligt at IDA ikke sidder med ved bordet. Men ærlig talt er det ikke lidt underordnet. Sådan et råd kan alligevel ikke styre en udvikling og der bliver nok også valg inden, det må man da håbe og så er alt spildt. Det synes at være et politisk stunt fra NumseKarlsølkasser med afsluttende happening med borgerinddragelse i slutfasen med X-faktor promovering og god underholdning.

Steffen Gliese

Hvorfor er alle så ufatteligt bekymede over ikke længere at være underlagt arbejdstvang i stort omfang? For mig at se er det en indfrielse af det humane projekt - en kilde til opgør med klassesmfundet, fordi vi ikke længere har noget argument for slavestaten.

Søren Jacobsen

Nu troede DJØF lige de skulle være Danmarks nye elite. Hævesænkebords baroner og baronesser. Men så kom den kunstige intelligens og ødelagde det hele. Øv da.

Henrik Brøndum, Mette Poulsen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Øllgaard

Hvordan skal samfundet håndtere problemet med de mange overflødige, som kommer til at miste deres indtægt og livsgrundlag. For det er da kun I politikernes forestillingsverden, at dette løses af sig selv.
Der bliver tale om en endnu større skævvridning, end det, vi har oplevet gennem de sidste mange år.
Det, der for alvor sætter gang i debatten, er så, at nu er også de højtuddannede i farezonen.
Udviklingsspiralens nedadgående tendens bliver samtidig forstærket med de mange flygtninge/migranter, som ikke bliver den arbejdskraftreserve, som der påstås. Det viser udviklingen tydeligt.
Det kræver en omfordeling af samfundsværdierne, så det ikke er en mindre gruppe robotrejere, der scorer kassen.

Elmo Vinkel, kjeld jensen, Arne Lund og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det store problem bliver : Hvem skal købe de produkter robotindustrien laver? - og hvad med Karl Marx´s gamle tese : "Kapitalismen bryder sammen hvis de der producerer ikke har råd til at købe de varer de producerer" Skal det være robotterne eller mennesker med en borgerløn betalt af skat på robotternes arbejde? Disruption - sidste krampetrækninger før kapitalismens udløb?

Elmo Vinkel, kjeld jensen, Per Klüver og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Kim Øllgaard
Mit bud er :
- UBI-Basisindkomst til "overflødiggjorte" - skattefri, individuel og betingelsesløs.
- Skat på den "jord" robotterne står på (grundskyld).
- Afgift på naturresurserne, og dermed også på "robotterne"
- Lavere arbejdstid og bedre deling af arbejdet.
Meget forenklet sagt.

kjeld jensen, Troels Brøgger og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele problemet ligger i, at man betragter sig selv osm overflødig, blot fordi man ikke virker på et arbejdsmarked. Det er nu engang løsning af opgaver, der er værdien, uanset om det er maskiner eller mennesker, der udfører dem. At vi så er gået i den fælde at fysikalisere økonomi, må vi overkomme med en skarp adskillelse af det, vi behøver at forbruge, og det, vi behøver at yde i kraft af vores personlighed, vore færdigheder og vores konkrete muligheder.

Poul Sørensen

Over halvdelen af vores jobs vil blive besat af den kreative klasse og tæt på halvdelen af disse jobs vil blive besat af folk med lidt eller inden uddannelse ifølge proffessor Richard Florida
Se nedenstående youtupe link "The Rise of the Creative Class" af Richard Florida, det er fremtiden....
(linket bliver bedre og bedre som han til kernen.)
https://www.youtube.com/watch?v=gMTIySW1vRw&index=46&list=PL4E9E039564F0...
Bedste videoklip jeg har set i årevis....

Helene Kristensen

Arbejderne, i alle lønklasser, bliver mere eller mindre overflødige - og det går hurtigt. Hvad er det så der gør, at statsministeren bider sig fast i sin fantasi om, at pensionsalderen skal hæves? Fatter han minus, eller lefler han bare for nogle sponsorer, som fatter minus?.

Skal der fortsat være forbrugere og ro på samfundet, skal der penge i kassen. Der er kun en udvej, og den tror jeg ikke politikerne vil indføre, så længe deres politiske karriere er afhængig af støttekronerne fra sponsorerne - nemlig skat på robotternes arbejde. Så mit gæt vil være, vi skal et smut ud i kaos og anarki, før pengemændene accepterer mindre profit.

Leo Nygaard

Jeg synes debatten accelererer udviklingen for meget. Der vil altid være en finger med i spillet.
Så længe et liberalt samfund sikrer fri konkurrence, hindrer monopoler og fører en målrettet skatte- og afgiftspolitik, bliver der ikke større profit til robotejerne.
Social- og arbejdsmarkedspolitikken skal nødvendigvis følge med og megen vanetænkning ændres.
Der er ingen grund til at male fanden på nettet.

Charlotte Svensgaard

Jeg erindrer ikke at det har været kotyme at fks "de varme hænder" inden for det offentlige har været inviteret med ved bordende når den hellige effektiviserings ånd er fejet over landet, foreslået og eksekveret af akademikerne - hvorfor skulle det så være nødvendigt at de selv skal inviteres med nu?

Hvorfor ikke bare overlade også rådsarbejdet til digitale robotter - de kan umuligt gøre det dårligere end de for tiden fremherskende, akademisk-biologiske.

Søren Jacobsen, selv om jeg godt ved at Isaac Asimov's robotlov, ikke er demokratisk vedtaget, var den vel at foretrække. Men du får øjensynlig ret i din dystre antydning, det er allerede fremskredent med ads der forfølger én. Jeg tænker bare at en mere grundig måde at gøre noget ved problemet / afværge faren, var at revidere de mange uhensigtsmæssige algoritmer som styrer de biologiske - inden de for alvor får "fejlprogrammeret" resten.

Søren Jacobsen

Lars Brok, jeg bryder mig ikke om dystre udsigter personligt. Faktisk er jeg optimist af natur. Men jeg ser dem bare komme gennem de historiske briller. Det humanistiske livssyn kommer først efter ødelæggelser som det sås efter WW2. Når det er glemt kommer det dystre frem af mørket igen. Nærmest per automatik, som historien igen og igen har vist. Mennesket bliver aldrig klogere så længe det er de forkerte som sider på den økonomiske og politiske magt.

Ikke så underligt. Vi har jo en regering, der ikke bryder sig om vidende folk, for de anfægter jo de neo-liberale dogmer. Regeringens motto "Med uvidenhed og laveste fællesnævner skal land styres"

Henrik Brøndum

Dem der kan forstå disruption spilder ikke tiden med at sidde i møde med typer som Lars Løkke.

Charlotte Svensgaard

@Arne Lund Vi har ikke en regering nu og har ikke haft det i laaang tid, som bryder sig om at høre på andet end hvad de selv siger og mener og tjener til taburetter på . Og partifarve er i det smør eet fedt