Læsetid: 3 min.

S: Meningsløst med udlændingestramninger i pensionsudspil

Regeringen vil finansiere sit tilbagetrækningsudspil ved at skære i integrationsydelsen. Det betændte emne blev heftigt diskuteret under onsdagens afsluttende folketingsdebat. Ifølge S er spørgsmålet ikke, om man er for eller imod ydelsen, men hvorfor den optræder i et pensionsudspil
Ved onsdagens afsluttende folketingsdebat blussede debatten om integrationsydelsen op, og flere borgerlige partier bad socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, svare på, om partiet agter at tilbagerulle ydelsen, såfremt partiet overtager Statsministeriet efter næste valg. Mette Frederiksen sagde her, at der for øjeblikket er en vurdering i gang i partiet om, hvorvidt ydelsen er en god idé eller ej.

Ved onsdagens afsluttende folketingsdebat blussede debatten om integrationsydelsen op, og flere borgerlige partier bad socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, svare på, om partiet agter at tilbagerulle ydelsen, såfremt partiet overtager Statsministeriet efter næste valg. Mette Frederiksen sagde her, at der for øjeblikket er en vurdering i gang i partiet om, hvorvidt ydelsen er en god idé eller ej.

Jens Dresling

31. maj 2017

Det er meningsløst, at flere udlændingestramninger optræder i regeringens tilbagetrækningsudspil, der blandt andet skal sikre, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet. Det mener Socialdemokratiet.

Blandt stramningerne er blandt andet en forringelse af den omdiskuterede integrationsydelse, der tildeles nytilkomne danskere og udlændinge, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år.

»Vores udgangspunkt er, at ydelserne ikke skal forringes som led i at løse pensionsproblemerne. Vi tager gerne medansvar for at løse problemer på pensionsområdet, men vi mener ikke, at den her type symbolforslag har noget med pensionsopgaven at gøre,« siger udlændingeordfører Dan Jørgensen (S).

I forbindelse med tilbagetrækningsudspillet foreslår regeringen at sænke integrationsydelsen med to procent. Det betyder, at en enlig ikke-forsørger kan se frem til 120 kroner mindre om måneden før skat. Derudover foreslår regeringen at afskaffe det månedlige dansktillæg på 1.500 kroner, som udlændinge modtager efter at have bestået prøven 'Dansk 2' eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau. Tillægget skal erstattes med en halvårlig danskbonus på 6.000 kroner.

Strammekapløbet

Dan Jørgensen ser forslagene som ren symbolpolitik. Det begrunder han med, at stramningerne samlet set tilfører »nærmest ingenting i statskassen, og de bidrager med intet til arbejdsudbuddet«.

»Jeg synes, regeringen bør svare på, hvad formålet med stramningerne overhovedet er. Og dels hvordan man sikrer, at det ikke vil gå ud over børn og integration.«

Økonom i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, har gennemgået finansieringen i regeringens forslag og fastslår, at udlændingestramningerne kun udgør en sporadisk del af finansieringen i tilbagetrækningsudspillet.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, siger, at man i SF kun vil pege på en socialdemokratisk statsminister ved et eventuelt regeringsskifte, hvis Socialdemokratiet vil være med til at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, der er årsag til, at tusindvis af børn vokser op i fattigdom.
Læs også

»Det er små justeringer, der formentligt relaterer sig til en detalje med kontanthjælpsloftet, hvor man har kunnet opnå en lidt højere ydelse. Men forslagene som sådan har ingenting at gøre med det tilbagetrækningsudspil, de er en del af. Der er ingen sammenhæng mellem de to forslag og ønsket om at få flere til at blive på arbejdsmarkedet,« siger han.

At regeringen har valgt at kaste et par økonomisk set ligegyldige udlændingestramninger ind i pensionsudspillet bekræfter blot De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, i det verserende »strammekapløb«, som hun oplever til daglig.

»Udlændingestramningerne har intet med reformen at gøre. Det beviser bare, at Venstre og Socialdemokratiet lige nu kæmper en indædt kamp om Dansk Folkepartis gunst. Det handler dybest set om at opfinde nye stramninger – uanset om de har en effekt eller ej.«

S skylder et klart svar

Debatten om integrationsydelsen blussede op ved dagens afsluttende folketingsdebat, hvor flere borgerlige partier bad socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, svare på, om partiet agter at tilbagerulle ydelsen, såfremt partiet overtager Statsministeriet efter næste valg.

Ydelsen er én af de få udlændingestramninger, som Socialdemokratiet har valgt at stemme imod, siden de borgerlige kom til magten. Partiet ville således ikke stemme for stramningen i efteråret 2015, da regeringen ikke ville indkludere en særlig ’børnepakke' i forslaget, som Socialdemokratiet krævede, da de frygtede, at ydelsen ville sende børn under fattigdomsgrænsen.

Efterfølgende har den øvrige venstrefløj presset på for, at Socialdemokratiet skal tilbagerulle integrationsydelsen, hvis partiet vinder regeringsmagten.

Fra Folketingets talerstol var Mette Frederiksens svar imidlertid noget vævende. Hun sagde, at der for øjeblikket er en vurdering i gang i partiet om, hvorvidt ydelsen er en god idé eller ej.

»Der er flere forhold at tage hensyn til. Der er et hensyn at tage til robustheden i dansk økonomi, når mange mennesker kommer hertil. Og idéen om at man ikke bare fra den ene dag til den anden kan få adgang til alt, har jeg forståelse for. Men der er også et hensyn til nogle børn, og ligegyldigt hvad vi måtte mene om ydelser, så håber jeg på, at vi på tværs af de politiske partier kan nå derhen, hvor vi siger, at børn skal ikke bøde for deres forældres livssituation,« sagde statsministerkandidaten.

Hos den tidligere regeringspartner mente De Radikales Sofie Carsten Nielsen, på lige fod med de borgerlige partier i afslutningsdebatten, at Socialdemokraterne skylder at melde klart ud, hvad de mener om integrationsydelsen. Hun vil dog  ikke stille ultimative krav om, at Socialdemokratiet skal tilbagerulle integrationsydelsen, hvis De Radikale fortsat skal pege på Mette Frederiksen som statsminister.

Læs også

»Jeg vil ikke føre revolverpolitik og kræve, hvad Socialdemokratiet skal mene, men de skylder at tilkendegive deres holdning, så vi og deres vælgere ved, hvilken politik de fører. For det fremstår noget uldent og uklart,« siger udlændingeordføren.

Tilbagetrækningsudspillet er det foreløbigt eneste konkrete initiativ, regeringen har fremlagt i forbindelse med lanceringen af 2025-planen, Vækst og Velstand 2025. Det har ikke muligt at få en kommentar fra Venstre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvis alle mulige politiske fagområder, som egentlig ikke har noget med hinanden at gøre, kobles sammen, hver gang der skal projekteres, ender vi i en situation med meget lidt manøvredygtighed i fremtiden. Forslaget har meget lidt at gøre med det gode politiske håndværk statsministeren ellers har ry for at levers og det kan kun ende galt - eller godt, for oppositionen, alt efter synsvinkel. 1-0 til Mette Frederiksen.