Læsetid: 8 min.

Så er det heller ikke værre med uligheden

Begge politiske fløje har en forkert opfattelse af, hvordan det står til med uligheden i Danmark. Det mener redaktøren bag ny bog om økonomisk ulighed. Den danske samfundsmodel har ifølge ham bremset den stigende ulighed, som vokser hastigt i mange andre lande. Spørgsmålet er, hvor længe det holder
’Den danske ulighedsdebat har udviklet sig i en skinger retning, hvor der står nogen i hvert sit hjørne og råber. Den ene side mener, at uligheden buldrer derudaf, og at jorden går under i morgen, og den anden side mener, at det overhovedet ikke giver mening at tale om ulighed i Danmark. Dybest set er der ingen af dem, der har ret,« siger Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og hovedforfatter til bogen Økonomisk ulighed i Danmark.

’Den danske ulighedsdebat har udviklet sig i en skinger retning, hvor der står nogen i hvert sit hjørne og råber. Den ene side mener, at uligheden buldrer derudaf, og at jorden går under i morgen, og den anden side mener, at det overhovedet ikke giver mening at tale om ulighed i Danmark. Dybest set er der ingen af dem, der har ret,« siger Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og hovedforfatter til bogen Økonomisk ulighed i Danmark.

Khan Tariq Mikkel

5. maj 2017

Uligheden i Danmark er steget i de seneste par årtier. Men den er ikke steget lige så voldsomt som i mange andre dele af verden.

Faktisk er den lavere, end man indimellem kan få indtryk af. Og forklaringerne er nogle andre, end vi er vant til at høre.

Den såkaldte Gini-koefficient er på 20 år steget fra 22 til 27. Ginikoefficienten måler, hvordan samfundets goder er fordelt på en skala fra 0 til 100.

Men måler man i stedet forskellen på folks indkomst fordelt over et helt liv, er Gini-koefficienten kun 14. Altså cirka det halve.

Det Økonomiske Råd udregnede uligheden på samme måde i 2001. Dengang var Ginikoefficienten målt på livsindkomster 12,4. Uligheden er altså steget med cirka halvandet point på 15 år.

Den måde at måle på tager højde for, at de fleste menneskers økonomi forandrer sig gennem hele livet. Og det er en mere retvisende måde at måle ulighed på.

Det vurderer Niels Ploug. Han er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og hovedforfatter til en ny bog med det sigende navn Økonomisk ulighed i Danmark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Viggo Okholm
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Poul Schou
  • Henrik Brøndum
Michael Friis, Viggo Okholm, Hans Jørn Storgaard Andersen, Ejvind Larsen, Poul Schou og Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Det er med statistik som med en bikini - den viser meget men skjuler ofte noget meget væsentligt.

Faktum er at når modsætningerne i samfundet skærpes, så hyler de der bliver ramt!

Acceptetrer du derfor afmonteringen af Arbejderbevægelsens sejr: Velfærdssamfundet - så leger du med ilden.
Blev det skingert?

Skal jeg brænde din Porche ned, før du forstår hvor vred jeg bliver?

Liberaliseringerne af vores velfærdssamfunds fælleseje, er efter min mening ren og skær TYVERI, og derfor skal du også bare svare igen på et niveau som er passende ud fra den betragtning! BASTA.
Det er ikke en intellektuel debat af begrebet ulighed - som er afgørende. Det er trods alt handling der giver forvandling.
BEKÆMP liberalismen, uanset hvor den stikker sit stygge fjæs frem, så kan vi i Danmark opnå større rimelighed i fordelingen af samfundsskabte værdier. Kampen er jo ikke afblæst, tvært imod.

Henrik holm hansen, Lillian Larsen, David Breuer, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Søren Kristensen, Kjeld Jensen, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Tino Rozzo, Aksel Gasbjerg, Ole Christiansen, morten rosendahl larsen, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Torben Skov, Ebbe Overbye, Egon Stich, Søren Andersen, Rolf Hansen, Carsten Mortensen, Roselille Pedersen, Ejvind Larsen, Søren Roepstorff og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

»Hvis man skal være lidt spekulativ, kan man sige, at vi kan ende i den situation, hvor det ikke længere kan betale sig for en lille gruppe af superrige og deres børn at arbejde.«

Det fremgår desværre ikke af artiklen om bogen ligesom artiklen kun beskæftiger sig med ulighed i indkomst og ikke i formue. Tendentiøst og overfladisk.

Brian W. Andersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Søren Andersen, Carsten Mortensen, Roselille Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Os der er født lige efter krigen skal du ikke binde en sådan bragesnak på ærmet. Samfundet er klart blevet meget ringere de sidste tyve år, hvor løgn åbenbart er blevet legitimt blandt den politiske elite.
At skatten var højere førhen gav også en vis sikkerhed ved ledighed (en dagpenge periode på 7 år). Nu er du overladt til markedets grådighed fuldt og helt. Bare ved sygdom miste du alt på under 12 måneder.
Raseriet ligger og ulmer overalt i middel og underklassen. Alene bedrageriet med SKAT som ingen bliver stillet til ansvar for, siger vis alt om det rådne politiske system.

At flere spontane strejker efter overenskomsten bryder ud afpiller L.O. som en flok afdankede
fagforeningsfolk, der kun tænker på sig selv.

Lillian Larsen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Aksel Gasbjerg, Ole Christiansen, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Randi Christiansen, Torben Skov, Ebbe Overbye, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Roselille Pedersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Særligt de rige kan ikke se noget problem i økonomisk ulighed.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ole Christiansen, ulla enevoldsen, Torben Skov, Kaj Julin og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

En særdeles udmærket artikel baseret på en samfundsøkonom, der kan mere end blot sine tal.

De 4 hovedpunkter, som Niels Ploug.nævner er gode, jeg faldt især over den fjerde:
Endelig har vi et pensionssystem, der gør os alle til medejere af kapitalen. Når aktierne stiger, er det derfor ikke kun de rigeste, der får glæde af det.

Uligheden vil stige, så længe mennesker bruger deres løn til forbrug og glemmer investeringen. Det tog mig personligt næsten 70 år at lære dette. Jeg troede, at den hellige grav var velforvaret, hvis blot jeg accepterede, at der af min løn blev trukket 15% til pension og en lille klat til Atp.

Det rækker til en god pension, men det er ikke nok, hvis man vil have andel i den nationale formue, der vokser hele tiden på grund af ejerboliger og især virksomhedernes overskud/dividender.

Så tak til Atp og pensionskasserne, men vi skal selv lære at bidrage mere fra barnsben af - næsten - hvis vi vil følge med de "store drenge i klassen", eg. direktørerne. Som får en del af deres løn udbetalt som medarbejderaktier.

Problemet er de offentligt ansatte, der ikke kan få en sådan ordning. Med mindre - naturligvis - man privatiserer deres virksomheder. Som man har gjort det med Københavns Lufthavne, TDC og senest DONG.

Det nytter ikke noget, at en fagforening kræver højere løn, selvom der ikke er påvist produktivitetsforbedringer for den enkelte medarbejder. Alternativet er igen at give medarbejderne en del af aktieformuen - vel at mærke med det ansvar, der følger med. Samt - ikke mindt - risikoen for, at det kan give bagslag. Som også ejerboliger kan tabe i værdi lige efter et større brag på finansmarkederne som i 1929 og 2008.

Med andre ord: Lær at tage ansvar. I stedet for de håbefulde, der køber sig en Onsdagslotto i Danske Spil mv.

Hans Jørn Storgaard Andersen

John Christensen skrev bl.a.:
Skal jeg brænde din Porche ned
Misundelse når du ingen vegne med, John.

Selv en KH-modtager kan eje en brugt Porsche, hvis den er over 25 år gammel og derfor beskattes som en veteranbil. Det er det smukke ved vores velfærdssystem, at ingen bestemmer over, hvordan du bruger dine sparsomme midler.

Så mener du, at "Liberaliseringerne af vores velfærdssamfunds fælleseje, er efter min mening ren og skær TYVERI" - og jeg antager, at du tænker på noget som f.eks. salget af DONG?
Men glemmer du så ikke, at det kunne være gået neden om og hjem, hvis det var forblevet på offentlige hænder?

Hvad med at tænke på - bare tænke tanken - at du måske skulle købe en DONG-aktie og få del i en evt. værdistigning af firmaet? Kald det liberalisering, jeg kalder det alm. sund fornuft.

Lars Bækgaard

Vi overser ofte nogle vigtige spørgsmål:
- Er indkomster og formuer fortjente?
- Er der er en sammenhæng mellem indsats og indkomst og formue?
- Er mangel på indkomst og formue fortjent?
På ejendomsmarkedet kastes store formuer i lommerne på ejerne af velbeliggende jord, uden at disse har ydet noget til gengæld.
I virksomheder kastes store beløb i lommerne på ledelser og ejere, uden at disse nødvendigvis har ydet noget, der modsvarer belønningerne.
Bankerne skaber samfundets nye penge og afgør via deres udlån, hvem der skal have adgang til disse penge.
Måske er uligheden i DK lavere end i mange andre lande, men det betyder ikke at den er retfærdig.

Brian W. Andersen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Hans Jørn Storgaard Andersen - lad være med at anbefale køb af aktier. Virker ikke som om det er din stærke side!

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

»Hvis man skal være lidt spekulativ, kan man sige, at vi kan ende i den situation, hvor det ikke længere kan betale sig for en lille gruppe af superrige og deres børn at arbejde.«

"Det skal kunne betale sig at arbejde", bliver ofte fremført af de rige som begrundelse for nedskæringer på overførselsindkomsterne.

Samme begrundelse "Det skal kunne betale sig at arbejde", kan nu fremføres af de fattige som begrundelse for kraftigere beskatning af formuerne.

Henrik holm hansen, Lillian Larsen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Søren Kristensen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Martin Madsen, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Søren Roepstorff, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

"Der er dog den væsentlige forskel, at de fleste erhvervsaktive danskere ejer en del af kapitalen gennem deres pensionsopsparing."

Hvornår mon jeg så får min andel udbetalt?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Menneskets evige dilemma, skal vi stræbe efter bare at sikre os selv velvidende at andre så vil få mindre, eller tror vi på at mennesket som sådan godt kan se at man ved at arbejde det man kan, vil gavne mange, uanset man ikke selv får yderligere gevinst økonomisk. Hvorfor er det at tage ansvar og eje så bedre lønnet end det bare at arbejde med kroppen? Vækst er et mantra, som vi alle danser efter og er lykken afhængig af dette?

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

”BEKÆMP liberalismen, uanset hvor den stikker sit stygge fjæs frem, så kan vi i Danmark opnå større rimelighed i fordelingen af samfundsskabte værdier. Kampen er jo ikke afblæst. Tværtimod. Liberaliseringerne af vores velfærdssamfunds fælleseje, er efter min mening ren og skær TYVERI. Og derfor skal du også bare svare igen på et niveau som er passende ud fra den betragtning – BASTA”, skriver John Christensen i den første kommentar på bloggen.

Sådan!

Lad os komme ud i gaderne og brænde hele Danmark ned ud fra betragtningen om, at en intellektuel debat anno 2017 om den førte økonomiske omfordelingspolitik ikke længere er afgørende. Det er derimod handling der giver forvandling. Nøjagtig som bolsjevikkerne (kommunisterne) sagde det i Rusland i 1917. Og hvor de efter den voldelige og blodige revolution siden førte et terrorregime gennem 74 år mod det russiske folk, og mod befolkningerne i 15 republikker under Sovjetunionen med planøkonomi og politisk enhed under tvang.

Fuck de omkring 500.000 mennesker i det private erhvervsliv med selvstændige arbejdsgivere og privatansatte lønmodtagere, der hver eneste dag året rundt går på arbejde for at indtjene et bruttonationalprodukt hjem til landet på omkring 1.400 milliarder kroner, så 2,2 millioner borgere hver måned kan modtage kontanthjælp, folkepension, førtidspension, sygedagpenge, ressourceforløb, integrationsydelse, ledighedsydelse, jobafklaringsforløb, fleksjob, efterløn, revalidering, dagpenge, boligydelse, børnefamilieydelse, børnecheck og alle mulige andre ydelser.

Derudover finansierer de private arbejdsgivere og lønmodtagere som bekendt også overenskomstmæssig løn, ferie, pension og frynsegoder til omkring 900.000 offentlige ansatte, hvis eksistensgrundlag i såvel drift som løn er fuldstændig betinget af erhvervslivets indtjening. I dag sidder vi med store grupper af offentlige ansatte, der har mere i månedsløn end lønmodtagerne i det private erhvervsliv. Takket være fagforeningernes magt i den offentlige sektor, men uden den samme økonomiske risiko som dem i det private erhvervsliv.

Er det social lighed og retfærdighed, at 500.000 mennesker i Danmark anno 2017 skal knokle 35 timer om ugen på en arbejdsplads i industrien, mens 800.000 borgere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet bare går rundt og laver ingenting, men alligevel stifter familie og børn? Hvorefter de går op på det nærmeste socialcenter og kræver, at alle ”de rige svin” og deres privatansatte lønmodtagere nu skal livsforsørge deres tilværelse økonomisk, foruden alle de offentlige ansatte til at servicere dem?

”Særligt de rige kan ikke se noget problem i økonomisk ulighed”, skriver Søren Jacobsen i sin kommentar, men jeg vover nu den påstand, at det er venstrefløjens mange kommunistiske utopister, der ikke kan se noget som helst problem i økonomisk ulighed, når bare det er andre som betaler gildet. Intet rager dem mere end det arbejdende folk i det private erhvervsliv, når det kommer til stykket. Bare de selv har deres socialt og økonomisk på det tørre som offentligt ansatte med fed overenskomstmæssig løn, ferie, pension, frynsegoder og friværdi i huset, og så ellers kan sidde og smide rundt med skatteydernes penge til alle mulige projekter.

Ingen viser længere respekt for det arbejdende folk i det private erhvervsliv, der tæller mange dygtige selvstændige arbejdsgivere, der hver dag kæmper for sorte tal på bundlinjen i regnskaberne, så de ikke går konkurs eller bliver nødsaget til at flytte til udlandet, hvor beskatningerne er meget lavere. En ny generation af folk på venstrefløjen kalder dem uden at blinke for ”de rige svin”, der bare udnytter alle os andre, mens sandheden er at det er venstrefløjens politiske partier, der gennem den førte økonomiske omfordelingspolitik plyndrer alt og alle gennem skatter og afgifter.

Anno 2017 står en slagteriarbejder i et eksportfirma som for eksempel Danish Crown i Køge, og tjener penge hjem til bruttonationalproduktet, og for det arbejde modtager han eller hun 28.000 kroner om måneden inklusive akkorder før skat. Men rundt om hjørnet sidder en offentligt ansat socialrådgiver til 32.000 kroner i månedsløn – og længere nede ad gaden en socialpædagog til 30.000 kroner om måneden – for slet ikke at tale om alle de højtlønnede akademikere inden for stat og region samt kommuner.

Er det social lighed og retfærdighed?

Så, ja, John Christensen, lad os bare komme i gang med at bekæmpe liberalismen, hvor den stikker sit stygge fjæs frem. Men fortæl mig så lige hvordan vi skal opretholde social og økonomisk velfærd for alle i Danmark, hvis ikke vi har den ærlige, hæderlige og anstændige frie konkurrence imellem mennesker, firmaer og lande. Altså køb og salg. Import og eksport. Kort sagt handel og industri – skabt af ”de rige svin”.

Hvem skal arbejde efter nedkæmpelsen af liberalismen? Hvem skal ikke arbejde? Hvem skal fremskaffe overførselsindkomsterne til 2,2 millioner borgere hver måned? Hvem skal fremskaffe penge til uddannelse og sundhed og infrastruktur i øvrigt? Hvordan skal socialrådgiveren og socialpædagogen kunne få løn uden ”de rige svin” til at tjene pengene ind til statskassen? Og sidst og ikke mindst. Hvem skal lede og fordele arbejdet i et samfund med planøkonomi og ingen privat ejendomsret? Skal du og dine meningsfæller. Eller skal det være folkevalgte politikere?

Lad os få en god debat om det i dag.

Hans Aagaard, Michael Friis, Rikke Nielsen, Peter Møllgaard og Kaj Julin anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

John christensen : "Liberaliseringerne af vores velfærdssamfunds fælleseje, er efter min mening ren og skær TYVERI," Røveri ved højlys dag - som bare fortsætter, hvor det er muligt. Nu må s og df også se at komme på banen her. Har de skyklapper på eller hvad?

Og mht hvorvidt dong risikerede at gå konkurs (hjsa) hvis ikke gs havde involveret sig til spotpris, så skyldes det ikke inkompetence hos andres eldrup og co, men blot en fortsættelse af den private udplyndring af dansk energisektor, som der har været tradition for lige siden dannelsen af dong. Ref. Jørn astrup.

Lillian Larsen, Kaj Julin, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
ulla enevoldsen

I de fleste større medier, således også i Information, skal vi lægge ører til den dumsmarte påstand, der går ud på at relativere den store accelererende ulighed, som enhver med øjne i hovedet og som er i stand til at lægge to og to sammen kan konstatere. Uligheden er på få år mere end fordoblet, fattigdommen er kommet tilbage, København vrimler med tiggere, også danske, de syge pines og plages i et kontanthjælpssystem, hvor de må eje for højst 10.000 incl. alt, de får udbetalt cirka 7000 pr måned, de behandles som kriminelle, deres brøde er at være syge; det betyder ikke noget, at de har arbejdet hele deres liv, nu skal de straffes, så de kan mærke det. Samtidig skovler dovne spekulanter penge ind, som de ikke rører en finger for at rage til sig. Boligejere kan ligeledes ligge i hængekøjen og se millionerne rulle ind på kontoen, når boligen bare stiger og stiger. Mennesker, hvis arbejde består i at sikre flere og flere penge til dem, der allerede har, belønnes med svimlende beløb og gyldne håndtryk. 'Formuepleje' er lig med skattesnydsrådgivning. Cepos og deres netværk sidder på debatten, også denne. Mindst 80 milliarder er 'forsvundet' i Skat, befolkningen betaler stadig af på finanskrisen, netop til de private banker og aktører, som tjente på selvsamme finanskrise. Gad vide hvor Niels Plough bor og hvad hans indkomst er.

Lillian Larsen, Kaj Julin, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Martin Madsen, Aksel Gasbjerg, Ole Christiansen, Randi Overgård, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Ann Thomsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Udtrykket : "At komme sovende til sin formue" er Piketty-relevant i disse tider med : "Det skal kunne betale sig at arbejde" Med andre ord - sørge for nattero til de formuende.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Randi Christiansen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Kim Houmøller frarådet at købe aktier. Uden at begrunde det med noget som helst!
Det er et enkelt regnestykke, min gode ven.

Hvis 1 millionær køber aktier for 1 mio. kr. - så kan 1 mio. mennesker vel købe den samme portion for 1 kr. hver?

Det at være mange, det gør stærk.
Nogen sinde tænkt på det?

Ellers kan jeg henvise til vores alle sammens Atp, som for 12 kr. om måneden i den aktive alder giver noget i retningen af 1.000 kr. om måneden, når man bliver pensionist.

ps! Tænk hvis vi havde indbetalt .. 100 gange så meget om måneden, hvad mon så beløbet ville være blevet?

Kim Houmøller

@Hans Jørn Storgaard Andersen - Vil anbefale du læser hvad jeg skriver. Ejer selv aktier for et pænt beløb. Men at rådgive andre til at købe DONG?

Ole Christiansen

Igen møder vi den absurde argumentationsform med at sammenligne med udlandet.
Vi har voksende ulighed. -men det gør ikke noget, for det er værre i andre lande.
Vi har fattigdom. -men det gør ikke noget, for det er værre i andre lande.
Det er jo et latterligt universal-argument. Vi vil altid kunne finde et land,, hvor de lever dårligere end os.
Men betyder det, at ulighed og fattigdom først bliver et problem den dag, hvor vores land er det mest ulige? -har mest fattigdom? -har mest korruption? -har det dårligste sundhedsvæsen? -har det dårligste uddannelsessystem? (fortsæt selv listen)

Fat det nu: Problemernes alvor forsvinder ikke, bare fordi andre har større problemer.
En kontanthjælpemodtager får ikke bedre råd til mad, fordi folk på integrationsydelse får færre penge end ham!

Kan vi ikke snart blive fri for den absurde "kuglestøder-logik". Det er uværdigt !

Lillian Larsen, Egon Stich, Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, ulla enevoldsen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Ebbe Overbye, Sven Elming, Lise Lotte Rahbek, Tino Rozzo og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Statistik har aldrig kunnet se grænsen for "enough is enough" - "tipping point" "the point of no return" - "den berømte dråbe der får vandet til at flyde over" eller "strået der vælter læsset"
Alle de små ting der sammenlagt fører til vredens afmagt og revolution.
Og se ulighed ud fra et helt livsforløb uden at tage taberne der døde på et øjeblik med er en manipulation der vil noget og hvad var det Winston Churchill sagde om statistik : "Tro aldrig på en statistik du ikke selv har skrevet"

Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Flemming Berger, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, ulla enevoldsen, Søren Roepstorff og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Dette bør være "enough is enough" samtidig med det dummeste og mest ødelæggende for sjælefreden i dette skønne forårsvejr.
Moderniseringsstyrelsen anno 1983, altså for 34 år siden!

http://www.denoffentlige.dk/aktorhistorier/historisk-regeringens-moderni...

Læs om: "Tilskudsmodeller, hvorefter bevillingerne helt eller delvis følger efterspørgslen, kan fremme tilpasningen f.eks. på undervisnings- og kulturområdet, hvor udbuddet er fordelt på mange institutioner"

"Som det fremgik af redegørelsen til folketinget om regelforenklingsarbejdet fra maj 1983, er indsatsen nu især rettet mod at forenkle det offentliges tilsyn og kontrol med borgere og virksomheder, procedurerne behandlingen af mindre sager samt ankesystemerne. Resultaterne vil blive præsenteret for folketinget i en ny redegørelse til foråret 1984"!

"Moderniseringsprogrammet placerer de administrative ledere i den offentlige sektor i en nøgleposition. Der er brug for en ændret opfattelse af ledernes rolle, - og det gælder ledere på alle niveauer. Der må i højere grad lægges vægt på ledernes evne til at skabe fornyelse og til at inspirere de ansatte til en effektiv og kvalitetsbevidst indsats"
"For de udnævnte ledere er det vigtigt, at der til stadighed er muligheder for udvikling og for at prøve nye ledelsesopgaver. Ministerier og styrelser må gå aktivt ind i tilrettelæggelsen af udviklingsprogrammer, som muliggør dette"

"Øget anvendelse af ny teknologi.
"Regeringen agter at øge effektiviteten gennem investeringer i ny teknologi, så arbejdstilrettelæggelsen inden for det offentlige modsvarer de nye krav og muligheder, som ikke mindst den nye edb-teknologi indebærer" (robotter)

Men nu har vi "New Public Leadership", så skal det nok gå alt sammen! :)

Lillian Larsen, Klaus Møller Kristensen, Eva Schwanenflügel, ulla enevoldsen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

For en gangs skyld er jeg enig med HJSA: At opkøbe aktier kollektivt og dermed få kontrollen over kapitalen kan være en mulighed i en verden, hvor det ikke er muligt umiddelbart at afskaffe kapitalismen. Fondskapitalismen kan så senere reformeres (i ordets oprindelige betydning) til fondssocialisme. Ikke særligt revolutionært, men heller ikke en helt umulig tanke.

Men for at et så vidtløftigt projekt skal lykkes, må vi diskutere, hvorledes disse kapitalfonde skal administreres. Som reglerne er i dag, bestyres fondene af de sædvanlige Tordenskjolds soldater, altså mennesker, som har vist, at de tilhører managementklassen med krop og sjæl. Om det er en socialdemokrat eller en kapitalist, der sidder i fondsbestyrelsen, gør derfor ikke den store forskel for os på gulvet.

Den gyldne mulighed, som jeg ser den, er at en fondsbestyrelse er en politisk enhed, hvorfor det burde være muligt at få folkelig indflydelse på en sådan politisk enheds sammensætning. For vi har vel politisk demokrati i Danmark? Vi har jo ikke økonomisk demokrati, men ved at opkøbe kapital og lade den administrere af en politisk valgt forsamling kan vi måske få ØD ind ad bagvejen?

Så kan HJSA jo blive fondsbestyrelsesformand, hvis han kan finde vælgermæssig opbakning.

:-)

Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at vi skal have overbevist den besiddende middelklasse - der jo for tiden er i flertal - om, at den er ude på et skråplan, da man ikke kan leve af at spise mursten og klippe hinanden. Og det har sgu nok lange udsigter.

:-(

Poul Solrart Sørensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Forleden en artikel om UBI. Interessant.
I går læste jeg artiklen om Steen Møller "Friland". Inspireret.
I dag er det "ulighed". Tja.
“You cannot have your cake and eat it!”
Hvad handler det her om? Ulighed eller grådighed? Jeg tror grådighed i forklædning.
Hvis nogle danskere er talentfulde, kloge, heldige eller begavet på en anden måde (sport, kunst, arkitektur mv.). Super for dem, deres familier, ansatte OG godt for Danmark (især hvis de bor i Danmark).
Men vær venlig at glemme "Janteloven" og selvtægt (a la bilbrændning som foreslået ovenfor).
Ejendomsmarkedet er en klassiker for misundelse. Men hvad med de mennesker der købte deres hus omkring 2007 og stadig ikke kan sælge uden tab? Eller ikke kan blive skilt? "Hus til Halsen." Eller hvad med udkantsdanmark, hvor du nogle gang ikke kan finde een interesseret køber?
Det er i orden med mig at nogle ikke arbejder og får understøttelse (eller UBI), men vær så venlig ikke at forvente at have et liv, hvor du kan bo i et slot, tage på ferie to gange om året, spise på restaurant og købe økologisk mad. Der falder kæden af.
Pensionssystemet er delvist designet til at give den aktive del af befolkningens ejerskab (ØD) i danske og udenlandske virksomheder. Godt men også en del af kapitaloptimeringssystemet som er langt fra perfekt.

Hvem har egentlig lyst til at blive statsminister? Han/hun tjener omk 1.5 mill om året – dvs kun 5x industriarbejderen. Ikke 15x som en topchef. Svaret er magt og lyst ikke penge.

Steffen Gliese

Det er barnelærdom, at man kun kan have et demokrati, hvis man holder de besiddende langt væk fra magten.

Vi taler om at bevare mekanismer, som vi burde gøre alt for at slippe af med: produktionen er ganske rigtigt, hvad der skaber værdien i samfundet - men den skabes nu engang ikke af dem, der profiterer på den. Derfor er høj skat en fordel for den brede befolkning, når skatten er progressiv - for man modtager to forskellige slags belønning for sit arbejde: den individuelle løn og de fællesfinansierede goder efter behov. Eller det burde man, hvis ikke hele systemet var under nedbrydning af liberalister, der kun kan se nytteoptimering - uden at have et mål med samfundet. Det er ikke rationelt, det er reptilhjerne. Dog kan selv reptiler finde ud af at stoppe, når behovene er opfyldt, det kan kapitalister ikke, sålænge det er andres arbejde, der giver dem overfloden.
Et ordentligt samfund tænker ikke i, hvad priserne er, men hvad nytten er. Er det nyttigt, at mødre vælger at passe deres børn, f.eks.? Ja, det kan det da sagtens være.
Er det nyttigt at sikre en daglig, troværdig postudbringning? Ja, ingen tvivl om det. Er det nyttigt med skattestop og afdragsfrie lån, der får boligpriserne til at stige, så det bliver færre mennesker, der har råd til egen bolig, medmindre de knokler ualmindelig meget? Nej, det er den rene og skære samfundsmæssige ufornuft - i stedet burde boligpriserne søges at blive stadig mindre, så folk f.eks. har boet et sted siden 30-40-års alderen, og når pensionen uden problemer med at kunne finansiere at blive.
Begærligheden kvæler samfundet og gør det stadigt sværere at finde tilfredshed og lykke.

Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Ole Christiansen, Randi Christiansen, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Steffen Gliese.
Måske skal samfundet - og dermed du og jeg - blot accepterer at folk er forskellige. Heldigvis.
Jeg synes at det er ok at nogle ikke vil deltage men de må tage konsekvenserne. Gode og dårlige.
Tilsvarende må dem der jobber tage konsekvensen. Det er tilsyneladende ikke kun lykke at have det godt materialet. Ellers ville f.eks. skilsmisseprocenten ikke være så høj.
Min pointe er at lade folk gøre egne erfaringer og egne valg. Samfundet skal skabe rammerne.
Jeg er glad for at nogle vil være sygeplejesker, slagtere, landmænd, bankfolk, politikkere, forfattere osv. Og jeg håber inderlig folk finder en tilfredshed med deres valg.
Der er ikke een opskrift på lykke. Vi skal ikke dømme hinanden.

Pia Nielsen

Ud over at være ressourcekrævende er livsindkomsten formodentlig også en ret usikker størrelse at beregne. Det er nok lettere at regne bagud end forud med mindre man regner med at dette vanvid får lov at fortsætte.
Jeg ville måske også være forsigtig med at købe aktier i den kommende tid. Jeg så også en artikel hvor nogle studerende absolut ville have kvinder til at spekulere som et led i frigørelsesprojektet, så vi kunne matche mændene. For ikke at sagge agterud i livsindkomsten som jo må komme derfra og ikke ved reelt arbejde forstås.Lige nu og i den kommende tid kan der ganske vist hentes store gevinster fordi vi befinder os umiddelbart inden et kollaps. Det er præcis der kurven er stejlest og profitten højest.
Det økonomiske system er sygt. Men nu kan de generationer der har levet højt på store værdistigninger i ejendomme og aktieindkomster (baseret på udbytning af befolkninger i andre dele af verden) sove roligt vel vidende at stigningen i uligheden da slet ikke er så slem som man siger og selvfølgelig er der heller ingen fattigdom i Danmark af nævneværdig betydning og det kan da bare også være ligemeget for det skal livsindkomsten nok bortforklare. Og så er alt jo som det plejer at være.

Lise Lotte Rahbek, Ole Christiansen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Pia Nicolaisen
Den kapitaliste model har nogle store udfordringer pga evigt krav om vækst og ja det ender nok i tårer. Men hvornår. Jeg tror og håber ikke det er lige om hjørnet. Nuvel aktierne faldt voldsomt i Kina i denne uge. Torsdag med maksimalt tilladt.
Udfordring er at det især gør ondt på bunden af samfundet.
I 2009 lavede EU er smart finte hvor de reddede mange banker imod at gå konkurs. Grækenlands gæld blev overført fra private banker til skatteyderne. Dermed blev de rigeste reelt reddet.
EU har mange økonomiske udfordringer. En er den lavest fællesnævner der gør Europa skævt. En anden er manglende kontrol med landenes finanspolitik, en tredie er den manglende vækst.

Torben K L Jensen

"Crowdfunding" til økonomisk demokrati er en vigtig ting hvis følelsen af ejerskab til demokratiet skal bevares - feks. kunne man opkøbe danske landbrugsjorder der er i fare for at blive købt af udenlandske kapitalfonde der så kunne sagsøge den danske stat i en overstatslig tvist- retsag hvis vi regulerer brug af gift,gmo-afgrøder og dermed forhindrer nødvendige lovinitiativer fra folketinget.
Det er faktisk før set i Danmark da de "kullede grever" ejede 3/4-dele af hele landet fordi en konge skyldte lige så mange penge som de danske BØNDER gør i dag. (kullede=skaldede)

Hans Jørn Storgaard Andersen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, torben, det er næste problem i den efterhånden rystende kavalkade af dum og/eller korrupt ledelse af vores land. At vores jord tillades opkøbt af virksomheder, der udelukkende har optimal udnyttelse og profit for øje, absolut ikke har nogen miljø-og socioøkonomisk omsorg for biotopen og dens indbyggere, og som, hvilket vi med god grund kan frygte, vil udhule den for overlevelse så vigtige biodiversitet udover enhver fornuft.

En bekendt rejste fra sverige gennem danmark med sin søn, og det første sønnen ved ankomsten til danmark sagde var 'puh, hvor her lugter' - og det gjorde der så på turen gennem hele landet. Danmark er en lortespand, og vi bor midt i den. Det vil man opdage, hvis man i gyllesæsonen bevæger sig bare lidt uden for de større byer. Det er dybt pinligt og flovt og ulækkert og dumt og sundhedsskadeligt (mrsa mv). Og bønderne sidder i en rævesaks af gæld, så kan vi forvente fornuft fra den kant?

Crowdfunding er en god ide - alt må prøves for at redde biotopens biodiversitet og os fra at drukne i en lortespand.

Lise Lotte Rahbek

Nej, uligheden i Danmark er da ikke så slem, hvis man måler den op imod f.eks Dubai, Thailand, Kina eller bare Tyskland.
Men nu har det ikke ret sto relevans for de mennesker, som er havnet på bunden af samfundet, om en statistisker synes de har det kun 1/5 eller 1/4 så slemt som dem på bunden i Kina. Det er faktisk skideligegyldigt.
Hvis mennesker på bunden i et hvilketomhelst samfund ikke kan bevæge sig selv eller deres børn et andet og bedre sted hen i det samfund,
så skal dem i toppen til at tænke sig rigtig godt om. Er velstand virkelig målet.. ?

Eller også kan de selvfølgelig bare vente på den klimakatastrofe, de selv har været med til at skabe, og så er det lissom slut for langt størstedelen af både fattige og rige.

Lillian Larsen, John Christensen, Michael Friis og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Ole Brockdorff.........hvis du reelt tror, at min vrede er drevet af misundelse, så tager du helt fejl ;-).
Mindes ikke at jeg har hyldet Sovjets formåen på disse sider, muligvis bortset fra at takke dem for at slå Nazismen tilbage under WW2.
Du skriver videre: "Fuck de omkring 500.000 mennesker i det private erhvervsliv med selvstændige arbejdsgivere og privatansatte lønmodtagere, der hver eneste dag året rundt går på arbejde for at indtjene et bruttonationalprodukt hjem til landet på omkring 1.400 milliarder kroner, så 2,2 millioner borgere hver måned kan modtage kontanthjælp, folkepension, førtidspension, sygedagpenge, ressourceforløb, integrationsydelse, ledighedsydelse, jobafklaringsforløb, fleksjob, efterløn, revalidering, dagpenge, boligydelse, børnefamilieydelse, børnecheck og alle mulige andre ydelser."
Hvorfor fucker du dem, Ole Brockdorff? (Jeg gør det ikke!)

Hans Jørn Storgaard Andersen
For en fuldtidsansat med 37 timer om ugen, skal der månedsvis afregnes 284 kr. (2017 sats) til ATP. Så dine oplyste 12 kr. må være en ældre lønseddel.

Fælleseje er smukt, men ikke du overlader det til BANDITTER I HABITTER!
Det er det jeg er vred over. Ikke at et flertal ikke vil som jeg vil - det har jeg (dag for dag) lært at leve med :-)

Hans Jørn Storgaard Andersen

John Christensen: Du har selvfølgelig ret mht. bidraget til Atp hver måned. Jeg startede i 1965 som slagteriarbejder på Vejle og Omegns Andels -Svineslagteri, og jeg har stadig min lønseddel dateret 22.7.65:

Timeløn: 45 timer à 7,50 kr. plus 3 overtimer ... og branchetillæg.
Atp: 3,60 kr. (for en uge, vi blev aflønnet hver 14ende dag)

Altid sjovt at mindes datidens priser og arbejdstiden for øvrigt (45 timer fra kl. 06 morgen til kl.15 om eftermiddagen). Det var før Statens Uddannelsesstøtte, der hed Ungdommens Uddannelsesfond. Som var forsinket det år, så man måtte selv tjene penge ved siden af studierne.
Det var første gang i mit liv, at jeg kunne mærke sulten ...

Det var noget om min bikini den sommer ;-)

Henrik holm hansen

Jeg ved ikke hvad Niels Ploug tjener om året men mit gæt er tættere på 500000 en end den laveste dag penge sats og med hensyn til sammenlingen med andre lande er en tynd omgang HVORFOR SKAL MAN KÆMPE FOR AT BLIVE RINGERE men df vil sikkert være med hvis det kan holde nogle imigranter ude