Baggrund
Læsetid: 3 min.

Så kom sagen om den afghanske grønthandler fra Vangede i Højesteret

Var det i strid med en række konventioner, da tre ansøgere til statsborgerskab ikke i sin tid fik dispensation for sprogkravet, selv om de ifølge speciallæger havde PTSD og derfor ikke mulighed for at lære dansk? Et årelangt principielt spørgsmål nåede i går frem til Højesteret
Indland
3. maj 2017

52-årige Azratullah Sahpay fra Afghanistan var tirsdag taget fra sin grønthandel i Vangede ind til Højesteret i Prins Jørgens Gård ved siden af Folketinget.

Grønthandleren er en af tre appellanter, hvis sager advokat Gunnar Homann med støtte fra Institut for Menneskerettigheder har taget til domstolene. De vil have anerkendt, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da de i 2006-11 fik afslag på at få dispensation for danskprøven, som var et krav for at få dansk statsborgerskab.

Selv om Azratullah Sahpay ifølge flere speciallægeerklæringer har PTSD som følge af tortur og derfor har svært ved at tale dansk, forstår han nok til at følge med i advokaternes forelæggelse, siger han.

Tilbage i maj 2016 frifandt Østre Landsret Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, og nu var det så blevet fem højesteretsdommeres tur med retsformand Vibeke Rønne i spidsen til at skulle vurdere sagen.

I sin timelange fremlæggelse og procedure forklarede Homann, at selv om de dagældende cirkulærer om tildeling af statsborgerskab åbnede for, at ansøgere med svære psykiske og fysiske lidelser netop kunne få dispensation, så var det udtrykkeligt bestemt i en fodnote, at det ikke gjaldt for PTSD, heller ikke hvis tilstanden var kronisk.

Cirkulærerne er aftaler mellem partierne, og det var Dansk Folkeparti, der sammen med VK-regeringen i 2005 helt fik undtaget PTSD fra dispensationsmuligheden. Set i det lys vil Højesterets principielle dom ikke bare være en afgørelse i de tre appellanters sag, men også en dom over den daværende regering.

Helt at undtage PTSD uden at foretage en konkret vurdering af ansøgerens evner var ifølge Homann og Institut for Menneskerettigheder udtryk for usaglig forskelsbehandling og dermed i strid med bl.a. Menneskeretskonventionen og Handicapkonventionen.

Forskelsbehandlingen var både i forhold til raske ansøgere og i forhold til ansøgere med andre kroniske lidelser som f.eks. blindhed eller Downs syndrom, som godt kunne få dispensation.

Desuden var det i strid med Den Europæiske Statsborgerkonvention, at de tre ikke havde modtaget anden begrundelse end en henvisning til, at PTSD generelt var undtaget.

Derfor krævede Homann på sine klienters vegne 25.000 kroner i godtgørelse for de retsstridige krænkelser, de havde været genstand for.

Ifølge direktør ved Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, der som såkaldt biintervenient holdt et indlæg, var sagens kerne, at Indfødsretsudvalget, som afgør dispensationssagerne, var »et politisk organ, der for at sige det rent ud skalter og valter med borgernes retssikkerhed.«

Indtil fodnoten om helt at undtage PTSD-ramte for dispensation blev ændret under Helle Thorning-Schmidts regering, havde PTSD ifølge Jonas Christoffersen været et »Sesam, sesam, luk dig i« med henvisning til, at der automatisk blev givet afslag på dispensation, når der var tale om PTSD-ramte.

Ikke noget at komme efter …

Jacob Pinborg fra Kammeradvokaten afviste anklagerne og procederede for, at ministeriet igen skulle frifindes. Eftersom tildeling af statsborgerskab i Danmark sker ved lov, er det Folketingets suveræne ret til at bestemme hvilke krav, der skal stilles.

Generelle betragtninger om ligebehandling eller bistand til handicappede kan ifølge ham ikke binde Folketinget i forhold til en ansøgning om statsborgerskab.

Pinborg afviste på den baggrund, at PTSD var »en trylleformular«, eller at lidelsen »i sig selv« nødvendigvis var en funktionsnedsættelse.

Han afviste også, at handicapkonventionen kunne bringes i anvendelse, allerede fordi Danmark først havde tiltrådt konventionen, efter at to af sagerne var afgjort med et afslag.

Ifølge Pinborg kunne der heller ikke være tale om usaglig forskelsbehandling i forhold til Menneskerettighedskonventionen, fordi ansøgere med PTSD jo netop på lige fod med alle andre havde haft mulighed for at ansøge om statsborgerskab.

I forhold til kravet om en begrundelse – som følger af Statsborgerskabskonventionen – var der ikke noget at komme efter. Det var fuldt tilstrækkeligt, at afslagene forklarede de regler, der var gældende, og at ansøgeren derfor ikke kunne få dispensation, mente Pinborg.

Han afviste endelig, at der var grundlag for en godtgørelse, selv hvis Højesteret skulle give appellanterne medhold. Han mente ikke, at Homann havde dokumenteret, at de tre havde været udsat for krænkelser af en størrelsesorden, som kunne berettige til en godtgørelse.

Højesteret har nu en uge til overvejelserne. Der afsiges dom den 9. maj kl. 12.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her