Da Henrik Sass Larsen med godt et kvarters forsinkelse er nået til tredje og sidste stop på sin rute den 1. maj, er det op af formiddagen. Så på Hugo’s Kælder i Brogade i Køge er morgenkaffen på flere borde afløst af skummende fadøl.
Da dagens hovedtaler træder ned i kælderlokalet, der rummer mange minder for netop Henrik Sass Larsen, udløser det stort bifald. Det er tydeligt at mærke på de 50-60 gæster, at her er Henrik på hjemmebane.
Det er også til at mærke på de tilstedeværende journalister, at der på forhånd er forventninger til hans 1. maj-tale – ikke mindst i forhold til indvandring, hvor han bl.a. her i Information har brugt en for socialdemokrater uvant hård retorik.
»Ja, god formiddag. Nu skal jeg så holde min tale for tredje gang, og jeg bliver bedre og bedre til den. Jeg har også gjort mig umage med talen,« indleder Henrik Sass Larsen, der selv er medlem af den socialdemokratiske partiforening Nørre Køge.
Talen falder i tre dele. Den første handler om, at han engang i 1990’erne af sin daværende sambo blev udkommanderet til at deltage i frivilligt arbejde blandt børn fra de store sociale boligbyggerier på Vestegnen. Det var børn, hvis forældre var alkoholikere, børn, der var i voldsomt underskud i forhold til tryghed, intellektuelle udfordringer og ordentlig ernæring. Samtidig følte de endda skyld på deres forældres vegne, fortæller Henrik Sass Larsen.
»Det kan da også være, den ordning var god for kommunekassen,« fortsætter Henrik Sass Larsen og bruger historien som anledning til at udtrykke sit ønske om meget større fokus på børnenes og plejeforældrenes behov frem for hensynet til de biologiske forældres rettigheder.
Gør som Australien og Canada
Så kommer dét, som i hvert fald pressen venter på. Med afsæt i manges undren over, at en reality-stjerne som Trump, der dagligt fyrede løgne af og som kun havde ufærdige politiske løsninger, kunne blive valgt til USA’s præsident, begynder Henrik Sass Larsen at tale om indvandringen.
Selv er han ikke i tvivl om, hvorfor Trump er blevet valgt: Mandens stærkeste argument i valgkampen var løftet om at bygge en mur på grænsen til Mexico og stoppe indvandringen.
»Jeg tror, at det var lige her, at det gik galt for Demokraterne og alle dem, der mener det samme i Europa,« siger Henrik Sass Larsen.
Folk er nemlig glade for, hvad de har, og de er glade for det samfund og den stamme, som de er en del af, og som udgør fundamentet for deres velfærd, forklarer Henrik Sass Larsen.
»Hvis antallet af indvandrere bliver holdt på et forholdsvist beskedens niveau, så bliver de nye en del af stammen og ikke en ny stamme for sig selv.«
Han peger på, at det er de gamle indvandringslande Australien og Canada, der har forstået det bedst. Australien har stoppet spontane flygtninge ved at opbringe alle skibe med flygtninge og lade asylbehandlingen foregå på en afsides ø, og når Canada besøger flygtningelejrene, så vælger de meget omhyggeligt blandt de personer, som landet kan få nytte af.
»Det er min overbevisning, at vi skal gøre det samme i Danmark,« siger Henrik Sass Larsen, fordi det så vil være befolkningen – og ikke menneskesmuglere – der bestemmer over indvandringen.
Hvis Europas centrumpartier ikke kommer i gang med at løse indvandringen, så bliver Brexit kun et af vores mindre problemer. Også folk i Europa vil være villige til at vælge en hvilken som helst reality-stjerne, hvis han er den eneste med »et slagkraftigt budskab«, forudser Henrik Sass Larsen.
’Knuse hvert grænsernes led’
Henrik Sass Larsens 1. maj begyndte to timer tidligere kl. 7.30 i Borup Aktivitetshus hos Skovbo partiafdeling, som er den vestligste af Køges tre partiafdelinger.
Inden det blev morgenens hovedtalers tur, afsang forsamlingen den gamle arbejderdigter Oskar Hansens sang Når jeg ser et rødt flag smælde. Da forsamlingen nåede til fjerde vers, rejste de sig op. Det er det vers med linjen, hvori det forudses, at arbejderbevægelsens flag »skal knuse hvert grænsernes led«.
Efter klapsalverne blev Henrik Sass Larsen interviewet til TV2 og Ritzau.
Han medgav, at det vil blive svært at styre indvandringen.
»Men i dag er det menneskesmuglerne, der tager stilling til indvandringen. De kan finde ud af det i lande som Canada og Australien,« sagde han og kaldte sine tanker for »praktisk humanisme, i stedet for at det er tilfældet«, der råder.
Dagens realitet er, at det kræver ret meget at begå sig i et moderne informationssamfund, mener han, og derfor er det »bedst at matche med folk, der kan det, i stedet for folk, der fører til massive sociale problemer«.
En god halv time senere efter Borup gjaldt det Lejre partiforening. Bordene på Tingstedet i Kirke Hyllinge var pyntet med røde duge for de omkring 35 deltagere, og nu var der kommet Gammel Dansk på bordene.
»Det var en meget god tale,« mente Hans, der sad sammen med Ivan ved bordet nærmest mikrofonen.
– Hvad med det med, at vi skulle gøre som i Australien og Canada?
»Jeg tvivler på, at det er nok. Der skulle lægges mere vægt på en fælles europæisk løsning. EU må gøre noget,« sagde Hans, mens Ivan nikkede. Da Henrik Sass Larsen lidt forsinket begav sig på vej mod Køge, kunne han bag sig høre Lejre partiforening synge Når jeg ser et rødt flag smælde.
Han tør sige nogle ting
Socialdemokraterne har i årevis haft en tradition med at holde 1. maj-arrangement i Hugo’s Kælder, og her er gæsterne generelt yngre end i Borup og Kirke Hyllinge.
Mens forsamlingen ventede på hovedtaleren, havde de foruden flagsangen også sunget Danmark for folket og Jens Vejmand, fortæller Jørgen, der er med i bestyrelsen for Nørre Køge partiforening.
Hugo’s Kælder er et sted, som Henrik Sass Larsen kan lide, selv om der for ham er den specielle detalje, at det netop var ved et bord uden for ølkælderen, han en majaften for seks år siden blev fotograferet sammen med bl.a. en Bandidos-rocker med tilnavnet Suzuki-Torben.
Det var Henrik Sass Larsens barndomsven og partifælle Tommy Kamp, der havde tilkaldt rockeren, fordi han følte sig truet af en anden værtshusholder i byen, men kontakten bragte Henrik Sass Larsen i PET’s søgelys, og det kostede ham under endnu ikke helt opklarede omstændigheder en ministerpost i Helle Thorning-Schmidts regering.
»Henrik er en god mand, der har ordet i sin magt,« siger Nicolai, formand for Nørre Køge partiforening, da han har klappet færdig af Henrik Sass Larsens tale.
Hovedtaleren er gået udenfor for at blive interviewet af DR.
»Man kan da godt diskutere, om Australien og Canada er for hårde, men vi skal ikke have flere ind, end vi kan nå at integrere dem,« fortsætter Nicolai, hvis partiforening tæller ca. 190 medlemmer.
En af dem er Karen. Hun sidder ved et bord klos op ad kælderens gamle blotlagte munkesten.
»Henrik gør det godt. Han tør sige nogle ting, som mange andre ikke tør. Det, synes jeg, er flot,« siger Karen.
– Hvordan skal man så skelne Socialdemokraterne fra DF?
»Det ved jeg ikke,« siger hun.
Det vil Jørgen for enden af bordet godt svare på.
»Socialdemokraterne og Henrik Sass Larsen har mange gode forslag til, hvordan flygtninge og indvandrere skal være en del af fællesskabet. Hvorimod DF ikke vil have dem integreret. Dét er forskellen,« siger han.
Jørgen mener, at de flygtninge og indvandrere, der er her, skal integreres.
»De skal inviteres indenfor, så de kan blive en del af vores fællesskab, mens DF i praksis hellere ser, at de lever i parallelsamfund,« siger han.
Sofie er formand for den meget nystartede lokale socialdemokratiske ungdomsforening i Køge, der foreløbig har seks medlemmer. Hun var især glad for at høre det i talen om at bryde den sociale arv og skabe bedre vilkår til anbragte børn, fortæller hun.
– Hvad hvis man ikke kan se forskel på Socialdemokraterne og DF?
»Det bør ikke være svært at se forskel, men der skal helt sikkert samarbejdes med dem, der er enige i det, vi synes. I forhold til at klare flygtningeproblemerne er det nok en styrke, hvis partierne er enige i stedet for at trække det i øst og vest,« siger Sofie.
Udenfor står Henrik Sass Larsen. Han skal snart til København. Men i stedet for et lift vil han lige drikke en øl sammen med nogle af partifællerne, siger han på vej ned i kælderen.
Det er en vigtig debat, og hvis vi i EU bare lader alle strømme ind via Italien, som kræver radikale løsninger, så må Danmark gøre det selv. Jeg håber på en ny start i EU hvis valgene i Frankrig, Tyskland og nu Italien falder ud til EU's forandring, hvilket alt jo tyder på. Det går i spåner med England, men det går vist mest ud over dem selv.
Henrik Sass Larsens ide forhindrer ikke menneskesmugling, som jo stadig vil bringe flygtninge m.v. til vore grænser til lands og til vands (vi har ca. 7.000 km kyststrækning). Og hvad skal vi så gøre med disse? Jeg tror ikke at vor store nabo mod syd vil være med til at tage imod afviste asylansøgere ved grænsen til dem.
Det gør så heller ikke noget, hvis man ved lidt om det, man udtaler sig om. Canada har IKKE bygget koncentrationslejre til flygtninge på øer i Caribien, hvorfra de kan få opholdstilladelse i Colombia. Canada behandler spontane asylansøgere, fuldstændig som man gør i Europa, og modtog sidste år 24.000 ansøgninger om asyl, der blev indgivet efter indrejse i Canada.
At Canada udvælger sine kvoteflygtninge efter "integrationspotentiale" er heller ikke anderledes end, hvad Danmark gjorde. Forskellen er, at Danmark helt er holdt op med at tage mod kvoteflygtninge, hvorimod Canada har øget sin kvote i lyset af krigen i Syrien.
For at kunne vælge de lettest integrerbare kvoteflygtninge er man nødt til at have en kvote, der er større end 0, så der må debatten jo ligesom starte. Men Sass ønsker af en eller anden grund, at den skal starte et helt andet sted nemlig med de australske koncentrationslejre for flygtninge.
Var der slet ingen der spurgte Sass om hvilken ø han vil sende flygtningene til? Og var der heller ingen der spurgte Sass om hvorfor han holder 1. Maj møde på et værtshus der ikke har overenskomst?
Mon ikke Sass ser sig selv som den "en og anden reality-stjerne" der med et slagkraftigt slogan kan ende med at blive valgt til leder et og andet sted i Europa....er Sass ikke lige præcis den politikere, som han angiveligt vil advare os imod.... et freudiansk flop der forhåbentligt bliver samlet op på.
Ritzau 1.5.:
Spørgsmål til Sass Larsen: Hvor forestiller du dig egentlig, at de lejre skal ligge?
- Jeg er meget fleksibel. Det kan være alt lige fra de steder, hvor vi har dem i øjeblikket, i Libanon og Nordafrika."
Henrik Sass har tidligere foreslået asyllejre i Algeriet og Libyen.
t.o. vedr. Libyen
UK-funded camps in Libya 'indefinitely detaining asylum seekers'
Government watchdog says £10m has been allocated to Libya without studying the human rights implicationsvedr. MarokkoDen marokkanske udenrigsminister afviste i forb. med sit besøg i Tjekkiet i juli 2015 den gamle ide om, at EU opretter lejre i Marokko til flygtninge fra syd for Sahara. Det kommer aldrig til at ske. Det er hverken i marokansk ånd eller kultur, sagde den daværende udenrigsminister (Kilde). Marokko har taget bl.a. mod 5000 syriske flygtninge og givet dem opholdstilladelse. Og Marokko har financieret et hospital i en flygtningelejr i Libanon.
vedr. Tunesien Euractiv 22.2.2017Tunisia has signed agreements with the EU for the return of illegal Tunisian immigrants and to host asylum seekers from other African countries. But Tunis is now denying those deals, writes Mourad Teyeb.
vedr. Algeriet
DRC ALGERIA – SAHRAWI REFUGEE CAMPS
-- t.o. EUROPEAN ASYLUM-COLONIALISM? / MARTIN LEMBERG-PEDERSEN
The EU paid Gaddafi millions of euro to keep refugees away from Europe – and the idea of establishing refugee camps outside of the EU has also been heard before
I stedet for at bebrejde Henrik Sass Larsens forsvar for demokratiet og velfærdssamfundene i Europa, bør alle halvbelæste utopiske humanister og journalister, løfte deres øjne fra Danmarks mange ghettoer, og rette dem mod Mellemøsten og Nordafrika.
De samfundsscenarier de ser på den anden side af Middelhavet, er præget af truende -, og allerede igangværende konflikter, borgerkrige og krige, - som udelukkende skyldes den form for fuldstændig ekstrem befolkningstilvækst som skal benævnes som overbefolkning.
En befolkningstilvækst kan betegnes som overbefolkning, når befolkningstilvæksten i et samfund er så høj at samfundet ikke selv kan huse og give indkomst til alle sine nye borgere.
En Europæisk humanist bør i den overbefolknings situation som Mellemøsten og Nordafrika befinder sig i, arbejde på at få Europæiske og Mellemøstlige og Nordafrikanske stater, til at blive bevidste om at de skal arbejde på at uddanne Mellemøstens og Nordafrikas befolkninger til at praktisere familieplanlægning og indføre folkepensioner.
Uden folkepensioner vil de Mellemøstlige og Nordafrikanske befolkninger blive ved at forestille sig at store børneflokke er deres eneste sikkerhed for en alderdom i nogenlunde velstand.
De sidste års udviklinger under 'det arabiske forår', har imidlertid vist at ALLE overbefolkede stater i Mellemøsten og Nordafrika, som har praktiseret denne form for privat folkelig 'pensions praksis', - nu befinder sig på randen af sammenbrud og kaos, - eller allerede ER røget ud i borgerkrig og krig.
I stedet for at spilde mere tid på hjemligt parti pladder, bør alle Danske medier og politiske partier, rette deres opmærksomhed mod befolkningssituationerne i Mellemøsten og Nordafrika.
Se Venlig Afviserne om overbefolkning:
http://venligafviserne.dk/
Se befolknings tilvæksterne/overbefolkningerne i Mellemøsten og Nordafrika, i World Population Reviews historiske statistikker fra 1950:
http://worldpopulationreview.com/countries/
Lars Hansen: "Canada behandler spontane asylansøgere, fuldstændig som man gør i Europa, og modtog sidste år 24.000 ansøgninger om asyl, der blev indgivet efter indrejse i Canada."
Og hvor mange spontane ansøgninger modtog mon Tyskland, Frankrig, Holland, Sverige, Danmark, o.s.v.? Tyndt befolkede Canada ligger lunt i svinget, dejlig langt fra overbefolkede områder, kun få og relativt velstillede flygtninge når dertil. Så er det let at være det "gode" eksempel. For de europæiske lande er udgangspunktet, at der er langt flere og fattigere spontane flygtninge, end man kan modtage. Derfor er udgangspunktet for Sass, at man i Europa uundgåeligt har et problem med returnering af afviste flygtninge.
Søren Tolsgaard: Korrekt, men det var jo Sass Larsen, der sagde, at vi skulle tage ved lære af Canada. Det betyder så, at vi skal tage mange flere kvoteflygtninge, udvælge dem kritisk, og i øvrigt i det hele taget have en langt mere åben immigrationspolitik.
Man kan have forskellige holdninger til det her. Men troværdigheden og seriøsiteten forsvinder, når man fremhæver andre lande som eksempler til efterfølgelse, og disse lande stort set står for det stik modsatte af den politik, man selv ønsker at føre.
Lars Hansen: Såvidt jeg forstår Sass mht. Canada, handler det om, at de modtager et relativt stort antal kvoteflygtninge, og generelt foretager et kritisk udvalg og en hurtig sagsbehandling. De er ikke "langt mere åbne", og modellen svarer vel til, hvad Sass har tænkt sig, om end Europa uundgåeligt vil få langt større problemer end Canada med at behandle og afvise spontane flygtninge. Derfor sammenligner han retfærdigvis også med det af fattigdomsflygtninge langt mere belastede Australien. Der er ingen nemme løsninger, men behov for en model, hvor det er os, og ikke den enkelte migrants og menneskesmugleres evne til at etablere en flugtrute, som afgør, hvem vi tager imod.