Læsetid: 2 min.

Skovsgaard Hotel – socialt før der var noget, der hed socialøkonomi

Skovsgaards hotel er en andelsejet, socioøkonomisk bevægelse. Hotellet blev startet af landsbyen Skovsgaard uden for Brovst og har i dag 370 andelsejere og 14,5 ansatte i beskyttede stillinger. Det er førtidspensionister, skånejobbere og fleksjobbere. Her er nogle udviklingshæmmede, mens andre har en psykisk diagnose
Skovsgaards hotel er en andelsejet, socioøkonomisk bevægelse. Hotellet blev startet af landsbyen Skovsgaard uden for Brovst og har i dag 370 andelsejere og 14,5 ansatte i beskyttede stillinger. Det er førtidspensionister, skånejobbere og fleksjobbere. Her er nogle udviklingshæmmede, mens andre har en psykisk diagnose

Mia Mottelson

Indland
4. maj 2017

Erik Klit Christensen er leder og én ud af fire fuldtidsansatte på hotellet i Nordjylland.

»Det startede i 1983, hvor kultursociologen Carl Christensen dannede et socialt kollektiv i en gammel købmandsgård. Tre udviklingshæmmede flyttede ind, og man begyndte at se udviklingshæmmede som en del af lokalsamfundet. Han lavede vores idégrundlag. Det skulle ikke bare være sådan noget, hvor udviklingshæmmede laver farvekridt i æsker, som ingen bruger. Men et rigtigt arbejde.«

»I 1993 købte en gruppe lokale hotellet tilbage. De begyndte at sælge andelsbeviser, indtil der var nok til udbetalingen. Det var før, der var noget, der hed socialøkonomi. Det var bare den måde, man drev det på. Som et hotel på markedsvilkår, men hvor vi sælger en ydelse til kommunen, hvor en borger på førtidspension for eksempel har ret til beskyttet beskæftigelse. Vores medarbejdere er ikke bare en eller anden førtidspensionist, men Lasse fra hotellet. De får oparbejdet social kapital på arbejdet.«

»Man kan mærke, at vores medarbejdere ikke er, som enhver anden tjener. De er mere direkte og oprigtig interesserede i gæsten. De vil gerne vide, hvad du hedder, hvor du kommer fra og hvorfor du kommer her til Skovsgaard. Det er meget uformelt. En af vores stamgæster plejer at sige, at når man kommer hos os, så falder skuldrene derned, hvor de skal være.«

»I dag har vi 370 andelshavere. Ejerskabet er enormt vigtigt i et lokalsamfund. Der bor 870 indbyggere i Skovsgaard, men mange har købt, som ikke er lokale. Og så har vi lige købt en naboejendom tilbage, der blev solgt fra i 1960. Og så søger vi fonde vi til at få hotellet renoveret. Vores vision er at skabe flere arbejdspladser til udsatte borgere, men også gøre noget aktivt i lokalsamfundet. Så der kommer gæster, busselskaber og omsætning i Brugsen.«

»Vi er ligesom humlebier. Det skulle ikke være muligt at drive hotel, som vi gør det. Men fordi en del af virksomheden er at sælge en ydelse til kommunen, får vi det til at fungere. Det er svært, at vi kun er fire fuldtidsansatte, så vi er nødt til at vælge vores åbningstider. Vi har ikke åbent mandag og tirsdag aften.«

Særavis: Vi tager vores verden tilbage

Ofte starter store forandringer som konkrete projekter i hverdagen. Derfor har vi lavet en særlig udgave af Information, hvor vi glemmer alt om politikerne og fortæller om alle de mennesker, som hver dag kæmper for at løse store problemer og tage deres verden tilbage.

Det her er deres avis.

Andre artikler i dette tillæg

  • Vi smider hver især 13 kilo elektronik ud hvert eneste år. Arne prøver at bremse tendensen

    4. maj 2017
    Hvert år smider danskerne i gennemsnit 13 kilo elektronikaffald ud. Både affaldet fra gammel elektronik og produktionen af nyt er belastende for miljøet, men de seneste år er folk i Danmark og udlandet gået sammen for at hjælpe hinanden med at reparere tingene
  • Findes lyset i Mørke?

    4. maj 2017
    Information er taget til landsbyen med Danmarks mest dystre navn på jagt efter den borgermobilisering, som historisk har været med til at forandre Danmark, og som forfatterne til den nye bog ’Rodskud’ hævder igen er i gang med at udfordre styringstrætheden hos den politiske elite
  • ’Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv’

    4. maj 2017
    Da de danske husmænds forening i 2003 kastede håndklædet i ringen og lod sig fusionere med de store bedrifter, sagde nogle af de små fra og dannede foreningen Frie Bønder – Levende Land. I landsbyen Jaungyde kæmper én af dem for at udvikle sin lille økologiske bedrift og samtidig bane vej for den større omstilling, der kan muliggøres ved at genskabe menneskers rodforbindelse til naturgrundlaget
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her