Læsetid: 6 min.

Staten vil skære ned på brugen af konsulenthuse i store it-projekter

Staten skal tage større ansvar for udbud af store it-projekter i stedet for at overlade det hele til dyre eksterne konsulenter. Det mener direktør i Finansministeriets Digitaliseringsstyrelse, Lars Frelle-Petersen. Han bakkes op af professor i digitalisering, Pernille Kræmmergaard
Senest har SKAT været i søgelyset, og debatten om milliardtab, det kræver flere storebæltsbroer at gøre op, raser helt ind i de regeringsbærende partier

Senest har SKAT været i søgelyset, og debatten om milliardtab, det kræver flere storebæltsbroer at gøre op, raser helt ind i de regeringsbærende partier

Joachim Adrian

29. maj 2017

En central del af problemet med mange af statens mislykkede digitaliseringsprojekter har været brugen af store eksterne konsulenthuse, og fremover bør Staten derfor i højere grad selv tage ansvar for at lave udbuddene. Sådan lyder det fra direktør for Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, Lars Frelle-Petersen, der i det hele taget mener, at staten skal meget tættere på leverandørerne i stedet for at overlade det hele til konsulenter. 

»Vi bruger meget tid på at forberede os juridisk på alle tænkelige situationer. Og vi bruger mange rådgivere på at lave meget komplicerede kravspecifikationer,« siger Lars Frelle-Petersen om situationen i dag. Han fortsætter:

»Spørgsmålet er, om vi får det rigtige ud af de penge, vi bruger. Og om vi i virkeligheden også er havnet i en situation, hvor udbuddene er blevet exceptionelt komplicerede. En situation, hvor vi bruger mange rådgivere på overhovedet at gennemføre udbuddene.«

Selv om SKAT har forlangt en erstatning på 700 millioner kroner fra KMD for det skandaleramte opkrævningssystem EFI, skal KMD nu levere et nyt stort system til SKAT. Professor anbefaler, at det offentlige begynder at se langt mere på kvalitet end på pris
Læs også

For Frelle-Petersen er næste skridt for staten derfor logisk:

»Vi skal nok i stedet tage et større ansvar for den it-udvikling, vi står for. Derfor skal vi også sætte vores egne medarbejdere til at udføre en større del af opgaven og blive endnu bedre til at lære fra det ene udbudsprojekt til det andet.«

Han får opbakning af Pernille Kræmmergaard, der er professor på Aalborg Universitet i it-ledelse og digitalisering og direktør i Digitaliseringsinstituttet. Hun er glad for, at Frelle-Petersen og Digitaliseringsstyrelsen nu sætter problemet på dagsordenen.

»Det er vigtigt, at man selv finder ud af, hvilke problemer det er, man vil løse, og ikke overlader det hele til konsulenterne og så læner sig tilbage som ledere.«

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det fremgår for eksempel af Digital Economy and Society Index 2017, som placerer Danmark som det mest digitaliserede land i EU. Særligt når det gælder den offentlige sektor, ligger Danmark i de fleste internationale sammenligninger helt i top, hvad enten det er OECD eller andre, der måler på tingene. Og i mange tilfælde fungerer det, og borgerne er tilfredse.

Men en lang række prestigefyldte offentlige it-projekter er også blevet meget dyrere end budgetteret. Nogle er blevet forsinket i årevis, andre har kørt dårligt, og alt for mange er gået helt ned og er blevet afviklet.

Et blandt mange

Senest har SKAT været i søgelyset, og debatten om milliardtab, det kræver flere storebæltsbroer at gøre op, raser netop nu helt ind i de regeringsbærende partier.

Men listen over fejlslagne, forsinkede og skandaleramte it-projekter rækker langt ud over SKAT. Her finder man blandt andre Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda, Den Digitale Tinglysning, Forsvarets DeMars, EPJ-projekterne, SLS, SKAT’s egen e-indkomst, SINE, PorAsk, Polsag, og senest det totalt fejlslagne EFI, der skulle have været færdigt i 2008 og have centraliseret og effektiviseret SKAT’s inddrivelse.

Men staten skal være varsom, når opgaverne tages hjem, for Pernille Kræmmergaard mener, at de offentlige topledere ofte mangler kompetencerne til at forstå it.

»Rigsrevisionen har skrevet en lang række beretninger, hvor de dykker ned i nogle af de store systemer – også om SKAT’s systemmodernisering, hvor de gennemgår seks store systemer, blandt andet EFI, som af nogle af mine kolleger er blevet udnævnt til den største it-skandale herhjemme. Og de måtte konstatere, at det var uigennemsigtigt, hvordan ledelsen havde været involveret. De kunne ikke trænge til bunds i, hvad der blev håndteret af SKAT’s egen styregruppe, og hvad der lå uden for SKAT. Det er ikke godt nok,« siger hun.

Og det er ikke småpenge, det handler om.

Sidst der blevet lavet en af de ganske få undersøgelser af statens brug af konsulenter, kunne Moderniseringsstyrelsen i et paragraf 20-svar til Pelle Dragsted (EL) oplyse, at der alene i 2016 blev brugt 3,7 milliarder kroner. Pengene gik selvfølgelig langt fra alle sammen til konsulentbistand i forbindelse med udbud af store it-opgaver. De fleste midler går dog til it-opgaver – 2,2 milliarder ud af de samlede udgifter.

Men ingen ved tilsyneladende, hvor meget der bliver brugt på at hjælpe med at tilrettelægge de store komplicerede udbud. Heller ikke Digitaliseringsstyrelsen kan svare på spørgsmålet. Svaret gemmer sig et sted i Finansministeriets Indkøbsdatabase.

Flere kritiske spørgsmål

Både Frelle-Petersen og Kræmmergaard er enige om, at den digitale udvikling er kernen i offentlig virksomhed. Og ingen af dem er i tvivl om, at det bliver endnu mere udtalt i fremtiden.

»Jeg synes, vi skal stille nogle flere kritiske spørgsmål. Vi skal også stille spørgsmål ved, om vi som topledere i en given institution tager nok ansvar for den infrastruktur, som vi grundlæggende baserer vores forretning på. Ved vi, hvad der kommer ud i den anden ende, eller har vi fået nogle konsulenter til både at stille kravene og levere løsningen, og har vi på den måde udliciteret ansvaret?« spørger Frelle-Petersen.

Henning Thiesen, der er direktør i Beredskabsstyrelsen og formand for de offentlige chefer i DJØF er enig med Frelle-Petersen.

»Vi skal have stærkere kompetencer in house i forhold til selv at udarbejde udbudsmaterialet. It og digitalisering kommer til at spille en endnu større rolle. Og vi kan lige så godt først som sidst få opbygget så stærke kompetencer som muligt.«

Henning Thiesen er også enig med Lars Frelle-Petersen i, at de offentlige ledere skal tage et større ansvar.

»Men der vil nu alligevel altid være en del opgaver, vi er nødt til at få løst af eksterne konsulenter.«

Hvornår og hvor meget er ifølge Thiesen vanskeligt at svare på.

»Men det er klart, at nogle af de ressourcer, der før er blevet brugt på eksterne konsulenter, fremadrettet kan blive anvendt på at styrke de interne kompetencer på området.«

Når de små er bedst

Et andet problem er, at der kun er få store konsulenthuse, der er i stand til at løfte opgaverne, som de er skruet sammen i dag.

Information har mødt Lars Frelle-Petersens pendant fra Singapore, da han for nylig var på visit Danmark i forbindelse med en konference om digitalisering af den offentlige sektor i Århus.

CIO i Singapore, Chan Cheow Hoe fortalte her om en af sine første oplevelser som den øverste ansvarlige for digitalisering i østaten.

Han havde sammen med sine kolleger lokaliseret en lille lokal startup, der tilbød at levere en løsning i konkurrence med IBM’s Watson-tjeneste. Opgaven gik ud på at forbedre dialogen med borgerne.

IBM’s løsning kostede et større millionbeløb, mens start-up’en kunne levere den samme løsning for 20.000 dollar. Han tog så chancen – for herre gud, 20.000 har man vel råd til at tabe. Og det viste sig faktisk, at den lille udbyder var den bedste.

»Det tror jeg, er en meget vigtig pointe. Ud over at vi har gjort vores udbud for komplekse og gjort os for afhængige af mange rådgivere undervejs, så er det også et problem, hvis vi selv er med til at begrænse det marked, vi byder ud i. Det medfører, at det kun er ganske få, der kan være med. Det er så igen med til at gøre det hele mere komplekst,« siger Frelle-Petersen.

Han tror, at en vej til bedre løsninger er at få de mindre leverandører til at byde ind.

»Dels gør vi det danske marked mere robust og giver de mindre leverandører bedre muligheder for vækst. Dels kan det bidrage til øget innovation og eksekveringsevne.«

Pernille Kræmmergaard minder om, at man skal se det som it-økosystemer, og at netop det syn på tingene – for ikke at tale om evnen til at føre det ud i livet – er en mangelvare.

»Når man laver store udbud, laver man ofte udbud på hele leverancen. Det skaber alt for store komplekse systemer. Det sker måske, fordi det offentlige savner kompetencer til at lede og styre flere mindre leverandører. Hvis toplederne i den offentlige sektor selv havde kompetencen og viljen til at tage det overordnede ansvar, så kunne det være med til at skabe et bedre marked og få mindre leverandører med, som tit kan være længere fremme på netop deres område,« siger hun.

Pernille Kræmmergaard mener, at netop det kunne være med til at løse mange af de problemer, Lars Frelle-Petersen peger på. Men det kræver, at de offentlige ledere bliver dygtige nok til at håndtere en lang række mindre løsninger inden for rammerne af en større arkitektur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

For lidt og for sølle

»Vi bruger meget tid på at forberede os juridisk på alle tænkelige situationer. Og vi bruger mange rådgivere på at lave meget komplicerede kravspecifikationer,« siger Lars Frelle-Petersen om situationen i dag. Han fortsætter:
»Spørgsmålet er, om vi får det rigtige ud af de penge, vi bruger. Og om vi i virkeligheden også er havnet i en situation, hvor udbuddene er blevet exceptionelt komplicerede. En situation, hvor vi bruger mange rådgivere på overhovedet at gennemføre udbuddene.«

Jeg vil starte med at give ham ret.
Der er jo noget der har været kritiseret i mange år, så det er da positivt at det også er gået op for Digitaliseringsstyrelsen.
Tag f.eks. Christian Kaics udtalelse tilbage i 2011:
»Det virker som om, at der bliver tænkt mere i jura end i, hvad der giver de bedste og billigste leverandører og løsninger«
https://www.computerworld.dk/art/118126/derfor-gaar-det-galt-med-offentl...

Folk som Søren Lauesen fra IT-Universitetet peger på noget af det samme.
Tag f.eks. hans analyse af PolSag, der som bekendt også var et kuldsejlet offentligt it-projekt:
"Cause G7. Lack of management involvement. The Police changed project management several times, and for a long period had external consultants as managers.
Apparently the managers didn't understand the real problems and didn't know what to do."
Han uddyber senere:
"Some managers believe they can manage an IT-project without knowing about development and technicalities. Can a commander-in-chief manage a battle without
knowing what goes on in a battlefield? Hardly. IT projects are similar. Without IT project knowledge, the manager cannot be involved. He can only report delays to his
own boss and ask for more money - or suggest that the project is closed and the battle lost"
https://www.itu.dk/~/media/dk/om-itu/presse/nyheder/2017/damagecasestori...

Det lyder ikke som om lederne er voldsomt kompetente i it-udvikling, så det er forståeligt at man indkøber kompetence udefra.
Det overlader dog for meget til andre, som i EFI projektet, hvor eksterne konsulenter oversolgte en service-orienteret arkitektur.
Se "Cause A5. Oversells technology" i samme rapport.
Det ses da også, at ledelsen er koblet af udviklingsprocessen:
"Cause G7. Lack of management involvement. There was little communication between IT staff and management."

Skismet kan ses af de følgende 2 udsagn tilbage fra 2014:
Først Flemming Poulfelt, professor ved CBS og forsker i konsulentbranchen, der ikke mener at der er noget i vejen med, at staten bruger konsulenter til den slags opgaver, for i mange tilfælde kan de gøre det bedre end statens egne medarbejdere:
»Konsulenterne kommer typisk med erfaring fra andre organisationer, og så har de en spidskompetence på et specifikt felt, og det kan ofte være en fordel,«
Til det siger Bent Greve, professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, at hvis man bruger konsulenter, hver gang man har brug for nogle specifikke kompetencer, risikerer man at miste vigtig viden, når konsulenterne er ude af døren igen:
»Hvis man har brug for kompetencerne gentagne gange, giver det bedre mening at opbygge dem i den offentlige sektor,«
http://www.ugebreveta4.dk/staten-bruger-stadig-milliarder-paa-konsulente...

Der er altså et alvorligt ledelsesproblem, så langt er vi enige. Men det er ikke kun udbudsprocessen der er et problem, det er hele projektet som sådan.
Projektet skal ikke drives af eksterne konsulenter med sin egen dagsorden, og som i øvrigt tager den dyrt opbyggede viden med sig igen.

Men der skal et endnu bredere fokus til. Det er en problematik der rækker helt op i folketingen, ministerier og styrelser.

I samme artikel fra A4 mener Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, at der er en god grund til at indkøbe konsulenter:
»Det har vist sig, at det i nogle tilfælde bedre kan betale sig at købe kompetencerne i stedet for at have dem i ministerierne,« siger han.
http://www.ugebreveta4.dk/staten-bruger-stadig-milliarder-paa-konsulente...
Og det er jo svært at anfægte. Men der er altså blevet brugt 3-4 milliarder hvert år de sidste i alt fald 6 år (som jeg kunne finde tal for) på eksterne konsulenter, og begundelsen er, at det nogen gange kan betale sig?!

Miljøministeriet brugte i 2013 næsten 400 millioner kroner på konsulenter.
"De penge er primært brugt på tekniske opgaver som overvågning, kortlægning og analyser af naturen og miljøet.
Og det kræver viden, der er så specialiseret, at det ikke giver mening at have den internt i ministeriet, forklarer Bente Nielsen, der er sekretariatschef i Miljøministeriets departement.
»Vi skal måske kun bruge den specialistviden ti dage om året. Så hvad skulle vi bruge de mennesker til resten af året, hvis vi ansatte dem fast?« siger hun."

Hvilken specialviden, som man kun skal bruge 10 dage om året, koster 400 millioner?
Det er formentlig en mindre del, men hvor meget? 100 mio.? 1 mio.?
Svaret er nok, at det ved man ikke.

Det er bekymrende, at man køber dyre eksterne konsulenter uden at gøre sig klart hvorfor og hvad konsekvenserne kan være.

Kunne årsagen til massefyringer omkring Elektronisk Tinglysning og EFI på et alt for tidligt tidspunkt tilskrives konsulenter?
Noget kunne tyde på det. Bjarne Corydon og McKinsey er i alt fald overbevist om, at vi kan spare 40% væk:
https://www.information.dk/indland/2017/04/corydon-praesten-digitale-kat...

Denne tankegang kan tydeligvis få flere projekter til at slå fejl.
Men hvad så?

Flemming Poulfelt, professor ved CBS og forsker i konsulentbranchen har et spændende forslag: Sæt det offentlige fra bestillingen, og lad det private tilbyde de ønskede services i små projekter og løsninger.
http://finans.dk/live/opinion/ECE9283727/professor-revser-milliarddyre-i...
Det er bl.a. det, som alle de små virksomheder i al stilhed har gjort de sidste mange, mange år. Og med succes. Og så er man heller ikke afhængig af udbud i mange tilfælde.

Og hvad med tankerne fra Philip Evans, der for år tilbage spåede/konkluderede at der ville ske et opbrud af store organisationer til et mere fragmenteret landskab: https://www.youtube.com/watch?v=EHTmxmuhZ10
Det er måske noget, vi skal overveje i forhold til det danske arbejdsmarked og det offentlige.
Ideen om at det oiffentlig selv skal udvikle og drive kæmpestore systemer, er måske ikke det smarteste.

Det er meget fint, at Digitaliseringsstyrelsen vil opbygge offentlige kompetencer omkring udbudsprocessen.
Men jeg vil nu mene, at der skal en lille smule mere til.

Sup Aya Laya, Jesper Frimann Ljungberg, Michael Hullevad, John Drage Thomsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Staten har i sit brød den største ekspertise indenfor alle områder - det skal den have. Kun på den måde kan den holde sig uafhængig af private, kommercielle interesser, hvad den skal.

Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Arne Lund, Henning Kjær, Carsten Munk, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Problemet er, at med NPM er der kommet alt for mange fagligt udygtige ledere til i det offentlige. Jeg har selv et nært familiemedlem, der som IT-ansvarlig i kommunalt regi flere gange er blevet kørt ud på et sidespor af nye 'managers', der ikke har fattet en brik af logistikken.
Ja, vi er førende i Danmark når det handler om IT, men på en meget naiv og ukritisk måde. Viden lader vi konsulenter med store egeninteresser løbet af med, imens vi oveni købet poster milliarder efter dem.

Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, Michael Hullevad, John Drage Thomsen, Henning Kjær, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I det offentlige skal ledelse være en funktion, ikke en kompetence i sig selv.

Allan Stampe Kristiansen, John Drage Thomsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

"den digitale udvikling er kernen i offentlig virksomhed" ? Hvad blev der af produkterne: sygehusbehandlingerne, plejehjemmene, skolerne, omsorg for socialt udstødte, miljøbeskyttelsen, borgerservice, ....
Digitalisering skal være en service/et hjælpemiddel for hovedfunnktionerne og ikke "kernen".
Hvad blev der af al den vækst som digitalisering skal give?
Man digitaliserer uden megen tanke for de primære funktioner, plus at digitalisering omfatter store organisationsændringer.

Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Jørn Andersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

På grund af NPM er det offentlige i høj grad gået fra at være en service org., der leverede pleje, offentlige ydelser (pension, børnepenge,sygedagpenge m.m.), lov, orden, sikkerhed m.m. til en 'blob', der har nok i sig selv.
Det betyder at meget af den IT der laves, er til for NPM's skyld, mere end for borgerne.

Et godt eksempel er rejsekortet. Hvor man har udviklet et stort og dyrt system, således at de offentlige transportselskaber kan afregne brugerbetalingen korrekt mellem dem selv, efter meget komplicerede regler. Hvilket betyder at kortet ikke er specielt brugervenligt, over for brugerne.. som forøvrigt også ejer trafikselskaberne.. da de jo er offentlige.

Når det så er sagt, så er der da ingen tvivl om, at meget offentlig service i dag er og bliver en "IT-forretning", fordi pengene i dag i høj grad er 'elektroniske', og at papir journaler m.m. i dag er erstattet af elektroniske journaler m.m.
Derfor er det vigtigt, at faglig offentlig viden, understøttes af offentlig IT-viden, således at f.eks. sammensmeltningen af offentlig viden på social området og IT-viden, smelter sammen til en IT-forretnings viden på social området. Altså, at det offentlige i det mindste besidder ekspertviden på f.eks. hvordan man understøtter faglighed på social området med IT.

Ud over dette mener jeg også, at det offentlige skal have en central IT-myndighed, et .. fagligt kraftcenter.. der kan udvikle/udbrede offentlige IT- standarder, metoder, arkitekturer m.m. i samarbejde med internationale partnere og f.eks. universiteterne. Og måske endda fungerer som en SIAM organisation (Service Integration And Management), der også stod for interfacet til underleverandører og fungerede som en intern offentlig IT-management og IT-arkitektur og IT-konsulent rådgivnings biks. Dette kunne sagtens være digitaliseringsstyrelsen, som man så skulle flytte ud af finansministeriet.

Det jeg bare er bange for når jeg hører ovenstående, er at det alle er 'ikke IT-folk' og 'ikke fagministerie' folk der udtaler sig. Det jeg hører sådan lidt er:

1) Mere Projektledelse fokus
2) Mere Jura fokus
3) Mere Økonomi fokus

Hvilket jo ikke giver IT der virker bedre, eller IT-projekter der er en bragende succes. Igen så er det efter min mening kombinationen af offentlige forretnings viden (et udtryk jeg bruger i mangel på bedre) og IT-viden der skal gå op i en højere enhed.

Og det.. kræver altså at man respektere både den offentlige forretnings viden og IT.

Og det er jeg bange for at man ikke har indset.....

// Jesper

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Selvfølgelig må staten være i besiddelse af den bedste ekspertise indenfor de områder, som staten har øverste ansvar for. Alt andet er mangel på rettidig omhu, og så vidt jeg har forstået, kan man godt finde ud af det i sverige.

Ethvert initiativ, der kan begrænse konsulenternes indflydelse bør hilses velkomment, og det er da fint, at Frelle-Petersen m.fl. rejser debatten. Desværre er det nok forgæves, for bortset fra nogle få krusninger på overfladen, så sker der ikke noget. Christiansborg-politikerne er alt for fedtet ind med konsulentbranchen. Dels på det nære personlige plan, og dels via arbejdsrelationer, hvor spindoktorer og rådgivere enten kommer fra konsulentbranchen, eller siver dertil, den dag de ikke længere er ansat som rådgivere eller selv varetager rollen som politiker. Fx Henriette Kjær, Emilie Turonnen og Corydong.
Der er ingen tvivl om, at det ville blive billigere for staten, at have den fornødne ekspertise "i huset", fremfor hele tiden, at skulle trække på konsulenterne, der skal have ikke under 2.500 kr. i timen. Se blot på de tal, der har været fremme om hvor mange mio staten årligt hælder ned i Kammeradvokaten. Her er det dog omsider lykkes, at få andre advokatfirmaer til at medvirke, og det har så vist sig, at det sparede staten penge derved.
For 5-7 år siden blev trafikministeren spurgt om, hvor meget DSB brugt årligt på eksterne konsulenter. Svaret var ca. 350 mio kr. Og det var altså kun DSB, prøv så at gange op for alle de andre styrelse og off. institutioner. Og hvis ikke det er nok, så tag en tur ud i Ørestaden, og se hvilke kontorpaladser konsulenterne har bygget inden for de sidste ti år.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Egon Stich, Sup Aya Laya og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Man må lige huske, der er forskel på de to jobs. En embedsmand skal sørge for at loven overholdes og sikre, at hans minister ikke kommer i vanskeligeheder. En IT-konsulent skal drive et projekt fremad, tage en risiko her og der og sørge for at få tingene gjort - det er noget helt andet.

Michael Kongstad Nielsen

En IT-konsulentskal tjene penge til sit firma,
en embedsmand skal tjene demokratiet, der ligger forskellen

Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen, Randi Christiansen, Egon Stich, Jens Falkenberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu ville en række tjenestemandsansatte IT-eksperter jo ikke være anderledes end alle mulige andre betroede offentligt ansatte - de ville bare ikke være kompromitterede af profithensyn.

Jesper Frimann Ljungberg

@Steffen Gliese

Nu er der meget meget få tjenestemandsansatte IT-folk/eksperter i det offentlige.

// Jesper

Michael Kongstad Nielsen

Det offentlige kan nok selv løse sine it-opgaver.
Det kræver bare, at der ansættes kvalificerede folk.

Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Kongstad Nielsen
Det er desværre ikke nok, der er faktisk ret mange fantastiske IT folk i det offentlige.
Så længe du har et embedsmandsvælde, der ikke dyrker fagligheden.. så ja.. og du ikke kan beskytte vigtige dele af det offentlige maskineri fra politikerne og embedsværket.. så ja..

// Jesper

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg er nogen gange lykkedes at komme igennem med, at fremsende nogle komplet uforståelige kontraktbetingelser, som juristerne så har siddet og prøvet at udrede. I mellemtiden fik vi så lavet et godt projekt færdig sammen med kundens praktikere.

Sup Aya Laya

Interessant at denne erkendelse - at der skal skæres i udgifterne til konsulenthuse - kommer nu.

Altså nu hvor Kejserens Nye Klæder, aka Disruptionrådet og lobbyvirksomheden Singularity University, bliver vist frem i magtens korridorer.
Mit gæt er at Løkke & Co. enten vil til at statsstøtte tech-virksomheder i endnu højere grad
( http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/loekke-paa-ferie-med... ),
eller at de tror at befolkningen slet ikke kan have kritiske briller på, når der skal oversættes fra engelsk.

I morgen vil jeg tilbyde Transparency International og Journalista.dk at arbejde frivilligt for dem!

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Glem alt om eksterne konsulenter, leverandører, udbud og juridiske eksperter. Staten skal have sin egen IT udviklingsafdeling som leverer og driver kompatible digitale løsninger til hele det offentlige som let kan tilpasses løbende ændringer. Det bør EU for den sags skyld. Den offentlige digitale infrastuktur er alt alt for vigtig til at overlade til det private erhvervsliv, særligt for fremtiden hvor det må forventes, at den vil få en endnu væsentlig betydning for så økonomi og national sikkerhed. Det kan ikke overlades til tilfældigheder med et hav af inkompatible løsninger, hvor ingen har et reelt overblik.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Søren Jacobsen

Du glemmer stadig, at ansvaret for projekterne er 'det offentliges'. I mange tilfælde har de selv endda været styrende, som f.eks. på Sundhedsplatformen og EFI.
Man har IMHO i det offentlige ikke pt., det der skal til. Og det vil tage en del år at opbygge. Hverken KOMBIT, statens IT eller digitalisering styrelsen har, som organisatoriske enheder, IMHO det 'faglige' niveau/den faglige modenhed der skal til. Man kan sige, at de ikke er på det niveau (sådan hvis man korrigere for udviklingen i fagligheden i IT), som Datacentralen og KMD var da man solgte disse statslige firmaer.
Det betyder ikke, at der ikke er dygtige folk, at man ikke selv kan udvikle applikationer. Men man er bare ikke, hvor man var før privatiseringen af statens og kommunernes IT.

// Jesper