Læsetid: 2 min.

Støjberg giver modstridende oplysninger

NOTE
Integrationsminister Inger Støjberg (V) har sagt ét til offentligheden og noget andet til Folketingets Ombudsmand i sagen om adskillelsen af unge asylpar. »De to forklaringer passer jo ikke rigtig sammen,« siger lektor Peter Starup til P1 Orientering.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har sagt ét til offentligheden og noget andet til Folketingets Ombudsmand i sagen om adskillelsen af unge asylpar. »De to forklaringer passer jo ikke rigtig sammen,« siger lektor Peter Starup til P1 Orientering.

Jens Dresling

27. maj 2017

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har sagt ét til offentligheden og noget andet til Folketingets Ombudsmand i sagen om adskillelsen af unge asylpar, og forklaringerne hænger ikke sammen. Det siger Peter Starup, der er lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet, til P1 Orientering.

I en instruks fra februar 2016 beder ministeren Udlændingestyrelsen om at adskille alle par på danske asylcentre, hvoraf mindst den ene part er under 18 år. I instruksen står der intet om, at der skal foretages en individuel vurdering af hvert enkelt par først. Det strider imidlertid både imod dansk og international ret, hvilket Ombudsmanden slog fast i en udtalelse fra marts, og hvilket Støjberg har erkendt.

Sidste weekend kunne Politiken så afsløre, at ministeren ifølge kilder i hendes eget ministerium selv slettede en linje fra instruksen, hvori der netop stod, at der skulle foretages en individuel vurdering.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg var angiveligt advaret om, at det kunne være ulovligt at adskille mindreårige asylpar. Alligevel gennemtrumfede hun beslutningen, som bliver kaldt ulovlig af Folketingets Ombudsmand og juridiske eksperter. Her er, hvad vi ved
Læs også

Til offentligheden har Inger Støjberg sagt, at det er rigtigt, at hun slettede denne del af instruksen, men at hun på daværende tidspunkt ikke var klar over, at det var lovstridigt ikke at foretage en individuel vurdering af hvert par, som man ønskede at skille ad.

Til Ombudsmanden har ministeren tilbage i marts 2016 derimod sagt noget andet, nemlig at hun og hendes ministerie har gjort myndigheder som Udlændingestyrelsen opmærksomme på, at en individuel vurdering af hvert par var nødvendig af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Dette skulle være sket mundtligt på et møde med Udlændingestyrelsen. Der findes ingen referater fra dette møde.

Inger Støjberg får læserne til at tro, at ombudsmanden og deres politiske modstandere går ind for barnebrude. Det er vildledning af de danske borgere, mener retorikprofessor Christian Kock
Læs også

Altså siger Støjberg til offentligheden, at hun ikke har været klar over, at det var ulovligt ikke at foretage en individuel vurdering af de unge asylpar, mens hun til Ombudsmanden siger, at man har gjort myndighederne opmærksomme på, at vurderingen i visse tilfælde var nødvendig på grund af international lov.

»De to forklaringer passer jo ikke rigtig sammen,« siger Peter Starup til P1 Orientering. Han synes, at det tyder på, at forklaringen til offentligheden er den rigtige forklaring, og at Støjberg ikke har villet indrømme over for Ombudsmanden, at hun gik for vidt ved at kræve adskillelser af par uden individuelle vurderinger.

»Hvis Ombudsmanden har fået forkerte oplysninger, så har han måske vurderet sagen mildere, end han ellers ville have gjort,« siger lektoren til P1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Der er mange måder at tjene sine penge på. Dette er en af de mere bizarre, som bruges af landets ypperste eksperter for at komme i rampelyset. En såkaldt ekspert. Hvis barnebrude er tilladt i Danmark, så bør lovgivningen ændres med det samme. Der kan ikke gives dispensation, om så det gælder for en på 17 som har giftet sig med en på 18. Gælder det så også kørekortet, ens ret til at stemme, ens ret til at fængsle? Hvornår stopper hykleriet????

Ole Rasmussen

Der er mange måder at tjene sine penge på. Dette er en af de mere bizarre, som bruges af landets ypperste eksperter for at komme i rampelyset. En såkaldt ekspert. Hvis barnebrude er tilladt i Danmark, så bør lovgivningen ændres med det samme. Der kan ikke gives dispensation, om så det gælder for en på 17 som har giftet sig med en på 18. Gælder det så også kørekortet, ens ret til at stemme, ens ret til at fængsle? Hvornår stopper hykleriet????

I USA kan man få kørekort som 16årig. Herhjemme er der forsøg i gang med sænkningen af grænsen for dette til 17 år. Vil ole rasmussen mene, at vi har børnebilister i dk eller er vendingen "barnebrude" bare politisk oppportun?

Peder Kruse

Hvordan takler vi flerkoneri og lemlæstelse eller indoktrinering af småbørn ? Får Peter Fil frit spil i næste generation. Er alle grænser generelt under opløsning ? Sodoma og Godmorgen.

Ole Rasmussen

Overskrider man promillen når man kører så er der ingen pardon. Man behandles individuelt ens som bilist selv om man vejer 50 eller 100 kg. Sådan er det vel også med barnebrude og i andre forhold hvor der er lovgivning, eller er det bare mig.

Henrik L Nielsen

Kan mindreårige ikke også blive gift i Danmark med kongebrev, hvis forældrene giver tilladelse og foreksempel den 17 årlige pige er gravid?
Eller er det blevet lavet om?
Og hvis det ikke er lavet om, så er det jo hykleri blot at forhindre flygtninge i denne samme ret.

Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Henriette Bøhne, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Danske piger kan ifølge wikipedia også blive gift som mindreårige.

Fra wiki:
Kongebrevet udstedes i dag (2008) fra kommunen efter gældende lov, som er Ægteskabsloven[4]. Det vil typisk være en forudsætning for indgåelse af ægteskab hvis;
Den ene af parterne er under 18 år.
Gravide piger, som er fyldt 15 år.
Par, som har bolig og er ældre end 16 år vil som regel få tilladelse til ægteskab.

Det er derfor helt hyklerisk med denne tvangsadskildelse. Hvis man mener det er forkert for folk lovligt gift i deres hjemlande, så må man jo først helt forbyde det herhjemme.

Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Lindegaard, Ken Sass, Henriette Bøhne, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Henrik. Jo det kan man måske! Hvormange om året bliver gift ved Kongebrev og har flygtninge særrettigheder i Danmark! Rettigheder danskere ikke har? Jeg kunne kaste mig ud i en lang debat om dette, men jeg orker det ikke. For mig er det politisk mudderkastning med det politiske parti alternativet i spidsen. Det burde også fremstå af mine indlæg.

Steffen Gliese

Ja, folk har den rettighed, at et ægteskab, der anerkendes i et fædreland, også anerkendes universelt.

Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Ole Rasmussen

Det seneste tal jeg kan finde er fra 2006 hvor 26 tilladelser blev givet.

Og nej, flygtninge skal ikke have særlige rettigheder ud over de konventioner folketinget har tilsluttet Danmark. Men de skal heller ikke have færre, så hvis dansker kan blive gift som 15årige, ja så må man også anerkende et tilsvarende ægteskab. Alt andet er jo hykleri.

Dernæst, så har Danmark tilsluttet sig en konvention som rent faktisk siger at vi anerkender ethvert ægteskab som var lovligt der hvor det gifte par boede da de blev gift. Så Støjberg bryder altså også denne regel.

Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Hvis lovgivningen er indrettet sådan, at vi accepterer barnebrude i Danmark, så synes jeg lovgivningen er forkert.

Jeg forstår så ikke hvorfor det kræver en individuel bedømmelse, som åbenbart skal bevise man er gift. Hvorfor skal mindreårige bevise de er gift, hvis alle andre ikke skal? Der mangler noget.

Ole Rasmussen

Hvis lovgivningen er indrettet sådan, at vi accepterer barnebrude i Danmark, så synes jeg lovgivningen er forkert.

Jeg forstår så ikke hvorfor det kræver en individuel bedømmelse, som åbenbart skal bevise man er gift. Hvorfor skal mindreårige bevise de er gift, hvis alle andre ikke skal? Der mangler noget.

Werner Gass

Hele miseren handler ikke om ægtefæller under 18 år, men om at ministeren ikke overholder gældende lovgivning.
Så denne streng er indtil nu irrelevant for Støjbergs handlemåde.
Ministeren har udstedt en instruks som hun selv var klar over var i strid med gældende lovgivning.
Det er dette sagen handler om.
At fjerne fokus til om det er hensigtsmæssigt at unge under 18 kan være gift er rent spind for at aflede fra det det handler om.

Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Tue Romanow, Torben Lindegaard, Egon Stich, Dorte Sørensen, Janus Agerbo, Colin Bradley, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Det handler vel om begge dele Werner. Det ene føre det andet med sig, og i min optik er barnebrude, tvangsægteskaber og omskæringer m.v. indgreb i den beskyttelse af unge mennesker vi skal slå værn om.

Henrik L Nielsen

Werner Gass

Det handler om begge dele. Den ene er ulovligheden af ministerens handling, den anden er det tosporede hykleri i at dansk lovgivning tillader mindreårige at blive gift og bo sammen, men flygtninge må ikke samt at dette også er i strid med den konvention om accept af ægteskaber som Danmark har tilsluttet sig.

Og ministeren er egentligt tredobbelt hyklerisk idet hun ikke har travlt med ad adskille mindreårige danskere der bor sammen med forældres samtykke uden at være gift. Så igen, hvorfor må en flygtning ikke, når nu de ovenikøbet er lovligt gift?

Det handler alt sammen om at ministeren vil gøre livet så surt for flygtninge at de bliver væk. Ulovligheden er så kun en del af det.

Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Colin Bradley og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Støjbergs ulovlige instruks handled ikke om, hvorvidt de unge især syriske flygtninge måtte være gift. Den handlede om, at 15-17 årige, der kom til Danmark med en partner - gift eller ej - skulle indkvarteres på et andet asylcenter end partneren. Uden hendes til, hvad de selv ønskede, hvad der tjente deres tarv, og hvad der tjente børnenes tarv, hvis parret også havde børn.

Det ulovlige bestod i, at Støjberg dermed pålagte embedsmænd at sætte skøn under regel. Hun fortalte dem, hvordan de skulle skønne i sådanne sager, dvs. at de slet ikke skulle vurdere sagerne men blot gøre, som ministeren synes.

Som en udløber af sagen blev Ægteskabsloven ændret i januar 2017, så dispensationsmuligheden for at blive gift som 15-17 år forsvandt. Den blev alligevel kun brugt af 5-6 par årligt. Samtidig anerkendes ægteskaber indgået i udlandet ikke længere i Danmark, hvis en af ægtefællerne var under 18 år på vielsestidspunktet.

Hvor kæden hopper helt af for en del debattører og politikere er, at de åbenbart tror, man skal være gift i Danmark for at gå i seng med hinanden, bo sammen eller få børn. Men det er jo altså ikke tilfældet, og den seksuelle lavalder er 15 år.

Så det er hverken pædofili, børnesex, perverst eller ulovligt, at en 15-17 årig har et fast forhold til en lidt ældre fyr. Men fremover må de altså vente, til de er fyldt 18, med at træffe den beslutning at gifte sig. Og det gælder også, hvis de allerede var gift, før de kom hertil.

Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Torben Lindegaard, Ole Frank og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Uanfægtet hvad loven siger er det almindeligt i de fleste danske hjem at ens seksten årig søn/datter får lov at have kæresteren hjem i w/e og sove i samme seng. Det antager vi oveni købet for at være sensibel, ansvarlig, sund og naturligt. Det hører til de danske værdier Støjberg og hendes slæng i DF påstår at udlændinge skal lære at acceptere hvis de skal have lov at blive boende her.

Så det her er hykleri af værste skuffe, for uanset om disse unge mennesker skulle tilfældigvis være officielt gift på en måde der ikke ville have været tilladt var det sket i DK, ændrer det ikke ved at efter danske værdier skal de have vores velsignelse til at være sammen, bo sammen og dyrke det forhold de har, såfremt de selv ønsker det.

Instruksen fra Støjberg er udtænkt fra ingen andre præmisser end den at finde hele tider nye måder at chikanere folk som hun ikke ønsker Danmark skal være med til at hjælpe er deres nødstund. Det er ren ondskab. Og så er den oveni købet ulovligt, og Støjberg vidste at det var ulovligt, og fik åbenbart lukket munden på de af ministeriets embedsmænd der forsøgte at fortælle hende det. Rigsretssag nu.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Anders Sørensen, Tue Romanow, Ken Sass, Ole Frank, Henrik L Nielsen, Lars Hansen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Jonna Jensen

Denne historie handler ikke kun om "barnebrude", men om en minister der overtræder loven og er uærlig. Hun skal ikke have en "næse". Hun skal fyres.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

Sagens kerne er, at når en mindreårig flygtning kommer til Danmark, så er Danmark forpligtet til at gøre det, der er bedst i overensstemmelse med hendes tarv. Og ikke det der kan give en minister flest likes på Facebook fra mennesker, der er ved at dø af forargelse over, at hun i sit hjemland blev gift, før hun var fyldt 18.

Så egentlig er det ret simpelt. Og den lovgivning, der er overtrådt, er selve Forvaltningslovens grundprincipper. Herudover var den praksis, Støjberg dikterede, heller ikke i overensstemmelse med hverken FN´s børnekonvention eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvilket embedsmændene så i tiden umiddelbart efter instruksen kæmpede for at forsøge at rette op på.

Den må være en mærkelig oplevelse af være embedsmand i Udlændingestyrelsen og få at vide, at man nu pludselig ikke længere skal følge loven og gøre sit arbejde, for nu har ministeren bestemt, at hun kan blive populær ved at påtage sig rollen som sagsbehandler.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Lindegaard, Ole Frank og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@Peder Kruse Ægteskaber indgået i udlandet anerkendes ikke i Danmark, hvis de strider mod dansk lov. Dvs. hvis der er tale om bigami, hvis begge ægtefæller ikke var til stede under vielsen, eller hvis den ene var for ung til at indgå ægteskab efter dansk lov.

Og siden januar 2017 vil det sige under 18 år. Før da kunne man lovligt blive gift i Danmark som 15-årig, og derfor anerkendte vi selvfølgelig helt logisk også ægteskaber, der var indgået i udlandet af en 15-årig. Dog skulle det, uanset hvor ægteskabet var indgået, vurderes, at det var i den unge kvinde eller mands interesse.

Jeg minder så igen om, at man i Danmark ikke behøver være gift for at dyrke sex, bo sammen eller få børn. Det er vel snart 100 år siden, det forholdt sig sådan. Og derfor er der jo ingen grund til at forarges over, at en 16-årig syrisk pige har en mandlig samlever. De kan så bare ikke længere få ægteskabet anerkendt i Danmark og må dermed, som danske unge, gifte sig igen, når hun er fyldt 18.

Om dette så giver mening, kan man jo spørge sig selv om. Da vi i Danmark netop har pillet stort set alt indhold ud af et ægteskab bortset fra arveret. Og heldigvis er der ikke ret mange, der dør i en så ung alder.

Flemming Berger, Ole Frank og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

I Amerika tager man blodprøver.
... eller, der ikke var mindst to vielsesvidner tilstede ved formælingen til bl.a. at bevidne, at der ikke var tale om alt for tæt familiær forbindelse – i gamle dage som regel begge faderlige ophav - hesteavlere på landet kunne jo bevidne, at en alt for tæt ’avling’ kunne få kedelige følger for det eventuelle afkom ...

Hans Larsen

Mon Jan Weis mener (16:06), at Inger Støjbergs manglende evne eller vilje til at holde sig på den rigtige side af gældende lovgivning kan skyldes indavl i hendes slægt?

Interessant teori, der måske så også kan forklare, hvorfor hun åbenbart har svært ved at huske hvad hun har fortalt til henholdsvis offentligheden og Ombudsmanden.

Det er da egentlig sørgeligt. Man må jo have glemt at tage blodprøver.

Colin Bradley, Flemming Berger og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Nej, selvfølgelig ikke, Hans Larsen, som gårdmandsdatter har hun garanteret helt styr på dét dér med at 'avle tæt' ... ;-)

Humanpolitik til en afveksling.
Inger Støjbergs intention er garanteret ikke primært at bryde loven, hun kan fornuftigvis bare, især som kvinde, heller ikke holde ud at se på al dette, kulturelt-religiøst betingende, eller hvad man nu må kalde det, kvindeundertrykkende mandsregimente i visse befolkningskredse, hvis navn vi ikke må nævne – og det kan flertallet af biodanskere heller ikke, altså acceptere dette fortidige regimente, fæster man lid til hendes topkarakter i meningsmålingerne …

Colin Bradley

@Jan Weis Nah . . . at bryde loven var vel nok ikke en direkte INTENTION. Men at ignorere den har nok været velovervejet, bevidst og udspekuleret. Spekulationen kunne vel have noget af en megaloman karakter baseret netop på hendes karakter i meningsmålingerne. Hun anser sig selv måske for urørlig. Og er ikke langsom til at tvinge andre hjælpeløse mennesker at få lovens sure bogstaver at tykke på. Desto vigtigere er det derfor, hun selv hurtigst muligt bliver bragt ned på jorden og tvunget til at forstå, at heller ikke hun er hævet over loven. For hvis den generelle antagelse er, at samfundet fungerer kun i kraft af, at de fleste af sine medlemmer er lovlydige mennesker, hvor meget mere kritisk er det mon ikke for samfundet, at dets regerende ministre holder sig endnu tættere til lovens bogstave?
For Støjberg at slippe for en sigtelse for denne alvorlige forbrydelse, ville være en katastrofe for retssamfundet og demokratiet, og sende et helt forkert signal til kommende generationer af politikere.

@Colin Bradley,
finder det svært, for ikke at sige totalt utilstedeligt - at deltage i nedgørelsen af Inger Støjbergs personlige karakter, og beklikke en politiker på et hetzlignende grundlag, skabt af ’godhedsmedierne’ selv, hvilket desværre også er gået hen og blevet det nye sort på den ikke-dialektiske venstrefløj - selvom ministeren politisk set tilhører flokken af politiske modstandere …

Hvem af alle de lystigt kommenterende kendere af ministerens mulige motiver har noget sted lagt sig i selen for den åbenbare tolkning, at dette importerede fænomen med såkaldte ’barnebrude’ er ministeren inderligt imod og ikke kan holde ud at se på, en anomali, som ikke har noget som helst at gøre i et velordnet samfund som vores med ligestilling og menneskerettigheder skrevet i fanen og lært i skolen, men bliver forsøgt retfærdiggjort på et falsk og utidssvarende grundlag via forældede konventioner …

Hvor mange af pigerne er blevet spurgt, om de er indforstået med deres kulturelt determinerede skæbne, en kultur udelukkende bestemt af mænd for omgangen med piger og unge kvinder, der befinder sig aldersmæssigt mellem barndom og ungdom og givetvis har de samme håb og drømme som andre medsøstre på deres alderstrin …

Hvordan kulturer behandler deres kvinder, burde være et kontrolpejlemærke for enhver realistisk humanist med en socialistisk livsanskuelse og Kant i rygsækken – dette enkle budskab er åbenbart ikke til at trænge igennem med – mageløst …

Den politiske (klasse)kamp bør ske på argumenter, ikke med heksejagter, men kan man samtidig udlevere modstanderne til latteren, bør det naturligvis ikke undlades … ;-)

Denne ubehagelige person burde aldrig få lov at komme i nærheden af noget som helst institution der har med et integrations arbejde at gøre. … citat: Colin Bradley om Inger Støjberg – charmerende argumentation.

Lars Hansen

Inger Støjbergs motiver kender vel kun hun selv. Men det er svært at benægte, at det set udefra virker som om, hun har en særdeles veludviklet sans for, hvad der gør hende populær blandt hendes tilhængere bla. på sociale medier.

Og derfor er det ærlig talt nærliggende at antage, at dette har ligget hende mere på sinde end de unge kvinders tarv. Hvis man oprigtigt bekymrer sig om nogen, vil man vel snakke med med og spørge, hvad de selv ønsker, og ikke sidde bag et skrivebord og påtvinge dem noget, de absolut IKKE ønsker. Jævnfør det par med en 17-årig gravid kvinde og en 26-årig mand, der klagede til Ombudsmanden.

Det er også en kendt sag, at Støjberg i sit øvrige virke som minister og politiker har udvist meget lidt respekt for god lovgivningsskik og sågar for selve loven. Jeg har personligt overhørt en samtale, hvor hun fortalte, at hun er meget varm tilhænger af optjeningsprincip for børnepenge. Som blev indført i lodret strid med en EU-forordning, der var gældende dansk lov. Så det er ikke første gang, hun mener, at hendes følelser eller holdninger er vigtigere end borgernes lovfæstede rettigheder.

I nyere tid har hun flere gange lovgivet med tilbagevirkende kraft, hvilket ikke er ulovligt men ekstrem dårlig stil, når der ikke er meget tungtvejende grunde til det.

Og som den måske mest alvorlige ting valgte hun administrativt at sætte 26-års reglen i tilknytningskravet ud af kraft i stedet for at give de nydanskere, der var blevet diskrimineret af reglen, adgang til at få deres sager genoptaget.

Dette var ikke "klart ulovligt", og derfor fik hun embedsmændene med sig, men det er ikke desto mindre med altovervejende sandsynlighed ulovligt. Og dermed har Støjberg krænket nogle udlandsdanskeres rettigheder og overladt det til Udlændingenævnet eller Domstolene at rette op på krænkelsen.

Så hun har helt generelt haft et meget tvivlsom måde at forvalte sit embede på. Og så har jeg ikke engang nævnt hendes vanvittige opførsel med kage-fejring, annoncer i udenlandske aviser, beskyldninger mod en 10-årig pige for at være "grådig" osv.

Summa summarum synes jeg ikke, det er personhetz at gå efter Støjbergs skalp i denne sag. Men desværre holder hendes politiske venner sikkert hånden over hende. Statsministerens problem er vel også lidt, at det er svært at finde en afløser. Søren Pind har f.eks. meget tydeligt sagt nej tak, han skal ikke nyde noget af at være Integrationsminister igen.