Læsetid 5 min.

Styrelse undersøger dansk overvågningsfirma med tætte bånd til diktaturstat

Information har afsløret, at et statsstøttet overvågningsfirma er blevet opkøbt af et firma med nære forbindelser til en diktaturstat. Nu undersøger Erhvervsstyrelsen sagen
Information har tidligere afdækket, hvordan et firma, som har modtaget støtte fra EU og den danske stat, er blevet overtaget af et selskab med nære forbindelser til De Forenede Arabiske Emirater.  Myndighederne har nu indledt en undersøgelse af sagen om Aalborg-firmaet D4tec, der laver software til overvågning af sociale medier, oplyser uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til Folketinget.

Information har tidligere afdækket, hvordan et firma, som har modtaget støtte fra EU og den danske stat, er blevet overtaget af et selskab med nære forbindelser til De Forenede Arabiske Emirater.  Myndighederne har nu indledt en undersøgelse af sagen om Aalborg-firmaet D4tec, der laver software til overvågning af sociale medier, oplyser uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til Folketinget.

Linda Johansen

5. maj 2017

Myndighederne har indledt en undersøgelse af sagen om Aalborg-firmaet D4tec, der laver software til overvågning af sociale medier.

Det oplyser uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i et svar til Folketinget.

Undersøgelsen kommer, efter at Information har afdækket, hvordan firmaet, der tidligere har modtaget støtte fra EU og den danske stat, er blevet overtaget af et selskab med nære forbindelser til De Forenede Arabiske Emirater. Et land, hvor regimet er kendt for at overvåge, forfølge og fængsle menneskerettighedsaktivister og dissidenter.

»Det kan oplyses, at Erhvervsstyrelsen, som er eksportkontrolmyndighed i Danmark, i øjeblikket er ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring Liace ApS’ overtagelse af de pågældende softwareprodukter i forbindelse med købet af D4tec ApS,« skriver Søren Pind som svar på et spørgsmål fra SF’s Jacob Mark.

Samtidig får sagen også en anden konkret konsekvens: Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte vil nu »understrege« over for de offentlige innovationsmiljøer – der investerer statslige penge i opstartsvirksomheder – at de »skal være særligt påpasselige med investeringer og salg i forbindelse med produkter og teknologier, der er underlagt reglerne om eksportkontrol«, skriver Søren Pind videre.

Den udvikling glæder Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark.

»Det er vigtigt at få indskærpet, hvad innovationsmiljøerne skal forholde sig til, for det kan forhåbentlig forhindre noget lignende i at ske i fremtiden,« siger hun.

»Samtidig er det godt, at man undersøger sagen bagudrettet for at finde ud af, om der er foregået noget forkert. Jeg håber, det er et tegn på, at de danske myndigheder er ved at få øjnene op for farerne ved at eksportere overvågningsteknologi til autoritære lande.«

Det fremgår ikke af svaret, hvad Erhvervsstyrelsen mere specifikt undersøger, og styrelsen vil ikke kommentere den konkrete sag. Men som eksportkontrolmyndighed er det Erhvervsstyrelsens opgave at sikre, at danske virksomheder lever op til EU’s såkaldte dual use-forordning. Dual use er et paraplybegreb for teknologier, der kan bruges til både civile og militære formål. Hvis et produkt står på EU’s dual use-liste kræver det en tilladelse fra myndighederne – i Danmarks tilfælde Erhvervsstyrelsen – før det lovligt kan eksporteres til et land uden for unionen.

Brud på reglerne kan straffes med bøder eller op til to års fængsel. Ved »skærpende omstændigheder« kan straffen være op til seks års fængsel. Et af formålene med reglerne er at forhindre, at europæisk teknologi bidrager til diktaturstaters krænkelser af menneskerettighederne.

EU-støtte

Aalborg-firmaet D4tec blev oprindeligt stiftet i august 2013 for at være en del af det europæiske forskningsprojekt ’Epoolice’. Blandt deltagerne var også Aalborg Universitet, den franske sikkerhedsgigant Thales, det spanske politi Guardia Civil og Europol.

Projektet modtog samlet godt 26 millioner kroner fra det syvende europæiske rammeprogram (FP7) til at udvikle modeller og algoritmer til at fortolke store datamængder.

Teknologien skulle blandt andet kunne bruges til at spotte kriminalitetstrends inden for f.eks. narkohandel eller menneskesmugling ved hjælp af en særligt udviklet søgealgoritme, som pløjer store datamængder igennem.

Også den danske stat har støttet D4tec gennem investeringer og lån for 4,25 millioner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet via det offentlige innovationsmiljø Borean Innovation.

Som Information har afdækket, gik D4tec med disse midler i ryggen videre på markedet med en software til overvågning af sociale medier til brug for politi og efterretningstjenester. Men det lykkedes ikke at finde nogen europæiske kunder til teknologien, og i juni 2016 solgte staten sin majoritet i firmaet til et anpartsselskab i Aarhus ved navn Liace, der er ejet af en person i Dubai.

Liaces direktør, Peter Skovmand, der har en fortid som udviklingschef i forsvarsvirksomheden Terma og overvågningsfirmaet Spectronic, har over for Information afvist at fortælle om firmaets planer med D4tecs software – og hvad Liace i det hele taget laver.

Men en række indicier peger på, at firmaet har nære forbindelser til regimet i De Forenede Arabiske Emirater. Ifølge Jesper Jespersen, der sad i bestyrelsen for D4tec som repræsentant for Borean Innovation, er Liace ejet af en virksomhed i Dubai ved navn Teletronics.

I en reklamevideo for Teletronics fremgår det, at firmaet er stiftet på initiativ fra »sande visionære inden for regeringen«. Og ifølge en præsentation, som to af firmaets medarbejdere holdt på en konference sidste år, »samarbejder« Teletronics med regeringen i Dubai.

På baggrund af Informations afdækning af sagen har bl.a. Amnesty International udtrykt bekymring for, om softwaren kan ende med at blive brugt til forfølgelse af menneskeretsaktivister.

Lovene i De Forenede Arabiske Emirater foreskriver hårde fængselsstraffe for folk, der spreder information, som kan »skade den nationale enhed« eller statens »ry«, og kritikere af regimet fængsles jævnligt på baggrund af udsagn på sociale medier.

Sagen kort: Fra Aalborg til Dubai

  • 2013: August. Det nordjyske it-firma D4tec bliver stiftet for at være en del af forskningsprojektet EPOOLICE, hvor også Aalborg Universitet er med. Projektet får 26 mio. kr. af EU i støtte til at spotte kriminalitetstrends inden for narkohandel og menneskesmugling ved at pløje store datamængder igennem. Borean Innovation, et offentligt finansieret innovationsmiljø, investerer i firmaet.
  • 2014: D4tecs forretningsplan er at sælge software til overvågning af sociale medier til politi og efterretningstjenester i Europa, men firmaet har svært ved at finde kunder.
  • 2015: D4tec har økonomiske problemer og indgår samarbejde med det århusianske firma Liace, der er ejet af en person i De Forenede Arabiske Emirater.
  • 2016: Ejerne af D4tec løber tør for penge og sælger majoriteten til Liace. Liaces direktør Peter Skovmand bliver direktør i D4tec. 
  • 2017: Liace, som ejer D4tec, har sammenfaldne relationer med Dubai- firmaet Teletronics, som har tætte relationer til styret i De Forenede Arabiske Emirater. Her kan man få års fængsel for at skrive kritisk om regimet på sociale me- dier. Amnesty frygter, at softwaren kan blive brugt til at slå ned på menneskeretsaktivister.

Ingen kommentarer

I sit svar til Folketinget skriver Søren Pind, at »man i forbindelse med samarbejdet med Liace ApS har været bekendt med, at selskabet havde ejere placeret i Dubai, og at man derfor specifikt har meddelt Liace ApS, at selskabet som en dansk virksomhed er ansvarlig for overholdelse af eksportkontrolreglerne«.

Information har bedt Peter Skovmand, der er direktør i Liace og D4tec, om en kommentar til sagen. Vi har blandt andet spurgt, om firmaerne mener at have overholdt eksportkontrolreglerne.

I et mailsvar skriver han:

»Jeg kan bekræfte, at vi er i dialog med Erhvervsstyrelsen, men har i øvrigt ingen kommentarer til din henvendelse for nuværende«.

Information har spurgt Peter Skovmand, om det vil sige, at firmaerne ikke kan svare på, om de har overholdt eksportkontrolreglerne. Det spørgsmål er han ikke vendt tilbage på.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere over for Information.

Sikkerhed til salg

EU har brugt milliarder af kroner på at støtte fremvæksten af den europæiske overvågnings- og sikkerhedsindustri blandt andet igennem stort anlagte forskningsprogrammer. I denne serie undersøger vi, hvad der er blevet af pengene, og viser, hvordan de største europæiske forsvarsvirksomheder var med til at tilrettelægge den støtte, som de senere selv modtog. Og vi ser nærmere på nogle af den kontroversielle industris produkter, og hvordan salg af avanceret overvågningsudstyr fra blandt andet Danmark ender i diktaturstater, der er kendt for at overvåge og slå hårdt ned på dissidenter.

Samarbejdet om at undersøge den europæiske sikkerheds- og overvågningsindustri begyndte sidste år på initiativ af hollandske De Correspondent.

Projektet har en europæisk hjemmeside, der løbende opdateres med alle artikler fra de forskellige lande samt andet ekstramateriale. Projektet er støttet af Journalismfund.eu.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Mette Poulsen
    Mette Poulsen
Benno Hansen, Ib Christensen, ingemaje lange og Mette Poulsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for ingemaje lange
ingemaje lange

Hvor er det velgørende, at I har bidt jer fast i haserne af den sag!!! Tak.

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Ja, jeg er efterhånden ved at nå dertil at, opretter Information et rent digitalt abonnement, så abonnerede jeg på information. (vink vink)

Vi er jo ved at være nået dertil at vi skal bede om aktindsigt i alt. Når vi afvises, så ved vi der er noget at komme efter.