Læsetid: 9 min.

’Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv’

Da de danske husmænds forening i 2003 kastede håndklædet i ringen og lod sig fusionere med de store bedrifter, sagde nogle af de små fra og dannede foreningen Frie Bønder – Levende Land. I landsbyen Jaungyde kæmper én af dem for at udvikle sin lille økologiske bedrift og samtidig bane vej for den større omstilling, der kan muliggøres ved at genskabe menneskers rodforbindelse til naturgrundlaget
’Flytningen til Bækkelund har ændret mig i bund og grund,’ siger cand.mag., gymnasielærer og bondemand Ole Davidsen. ’Det at have med dyr, planter og jord at gøre rummer nogle kvaliteter, som jeg kunne unde alle at få del i.’

’Flytningen til Bækkelund har ændret mig i bund og grund,’ siger cand.mag., gymnasielærer og bondemand Ole Davidsen. ’Det at have med dyr, planter og jord at gøre rummer nogle kvaliteter, som jeg kunne unde alle at få del i.’

Asbjørn Sand

4. maj 2017

18 hektar. Stort for en københavner. Som 25 fodboldbaner. Grønne græsklædte bakker ned mod Ravnsø. Prikket med gråsorte gotlandsfår.

Men af et landbrug at være er det småt. Som et pænt husmandssted for et halvt århundrede siden, men i dag kun godt en tiendedel af en gennemsnitlig heltidsbedrift.

Det er her, Ole Kjærulff Davidsen, hans hustru Annette og det yngste af deres tre børn bor. På gården Bækkelund i det, man lokalt ynder at kalde Danmarks eneste bjerglandsby, Jaungyde, diskret gemt for enden af et par hårnålesving i Søhøjlandet mellem Silkeborg og Skanderborg.

Ole Davidsen er en af Danmarks tilbageværende frie bønder. Mere præcist: Han er medlem – og bestyrelsesmedlem – i foreningen Frie Bønder – Levende Land, der blev stiftet i 2003, da de danske husmandsforeninger efter næsten 100 års eksistens kastede håndklædet i ringen og fusionerede med de større landbrug i Landboforeningerne.

Det blev til Dansk Landbrug, der siden er blevet til Landbrug & Fødevarer via yderligere en fusion, så L&F i dag er »erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien«, som det hedder på organisationens hjemmeside.

Asbjørn Sand

Ikke alle bønder har følt sig hjemme og tilgodeset i den konstellation. Nogle af dem brød ud og dannede Frie Bønder – Levende Land, der »ser sig selv som de rette arvtagere efter husmandsforeningerne«, som man siger.

Ifølge formand Hans Jørgen Nygaard, økologisk landmand fra Frederikshavn, tæller foreningen heltids- og deltidsbønder, økologer og konventionelle, fordelt over det ganske land.

»Vi er omkring 150 medlemmer, og det vokser langsomt. Vi er i dag langt mere økologiske end i begyndelsen,« siger Hans Jørgen Nygaard.

»Frie Bønder arbejder først og fremmest for at ændre landbrugspolitikken og -lovgivningen, som er gået helt galt med den deregulering, der i dag gør det muligt for f.eks. udenlandske kapitalfonde at opkøbe danske landbrug.«

»Det kan blive en trussel mod vores madsuverænitet, dvs. muligheden for i Danmark at bevare kontrol med, hvad der produceres af fødevarer, og sikre, at det foregår bæredygtigt,« siger Hans Jørgen Nygaard og henviser til rapporten Madsuverænitet i Danmark, som foreningen netop har udgivet i samarbejde med fiskere og miljøfolk.

Centralt i foreningens arbejde indgår den såkaldte Dalby-model – en vision for spredning af ejendomsretten på langt flere hænder via udstykning af store, urentable bedrifter i mindre brug, som gennem mere alsidig produktion kan give større robusthed og bæredygtighed, mindre klimabelastning og mere biodiversitet samt en god økonomi.

»Vi taler de små og naturvenlige landbrugs sag, og vi arbejder for tættere relationer imellem land og by,« hedder det bl.a. i foreningens formålsparagraf.

Livet på Bækkelund

Ole og Annette driver et af disse små, naturvenlige landbrug. På deltid. De købte Bækkelund i 2004 og har siden lagt mange kræfter i at restaurere og ombygge gården. Med en baggrund som cand.mag. i dansk og religion har Ole Davidsen måttet lære sig landbrug fra grunden, og i dag deler både han og hustruen tiden mellem gymnasielærerjob og pasning af bedriften og dens gårdbutik.

»Vi har betalt mange lærepenge, men vi har også fået megen hjælp fra forskellig side, ikke mindst fra venner i Frie Bønder,« fortæller Ole Davidsen.

»Vi har ønsket at skabe et alsidigt, økologisk landbrug med både korn og grøntsager, køer og får. I øjeblikket har vi 35 gotlandske moderfår, som netop har givet os årets første fire lam. Vi har haft op til 12-15 stykker kødkvæg af den gamle franske race Salers, men p.t. er jeg i gang med en mastergrad i matematik, som tager tid, så i øjeblikket står der kun en kvie og en kalv i stalden,« fortæller Ole Davidsen.

Asbjørn Sand

Ambitionen er at få flere dyr igen.

»Der bliver sparet og intensiveret i gymnasiesektoren hvert år, og mange af vores kolleger går ned med stress. Det bliver stadig vanskeligere at nå det hele, så vi har måttet renoncere på nogle ønsker.«

Til gengæld har landmandsparret holdt gården åben for andre.

»Man kan ikke så godt rejse, når man bor, som vi gør, men i stedet kan man invitere folk, der kan komme og hjælpe. Vi har haft landbrugselever og økofrivillige, og om sommeren har arbejdssproget typisk været engelsk. På den måde har vi alligevel lært meget om verden,« siger Ole Davidsen.

Stockholm-syndromet

Det, de to har lært om dansk landbrug, er tvetydigt.

»Vi blev ret bestyrtede over, hvordan der var ude på landet, da vi blev gårdejere. Vi så de sidste rester af en kultur, der blev ødelagt. Det allermeste landbrug blev drevet på en facon, som vi syntes var meget ubehagelig.«

Ole Davidsen registrerer, at mange landmænd tager del i en ubønhørlig strukturudvikling, som ikke tjener deres egne interesser. Han drager en parallel til det såkaldte Stockholm-syndrom med henvisning til bankrøveriet i Stockholm i 1973, hvor gidsler under det langvarige drama endte med at solidarisere sig med den bankrøver, der tog deres frihed.

»I det, der er tilbage af landbrugskulturen, har vi nærmest set Stockholm-syndromet udfolde sig i kolossal størrelse: Bønder der identificerer sig med de finansinstitutioner og den forarbejdningsindustri, som er ved at overtage deres ejerskab, og med organisationer, der har det som deres fremmeste formål at nedlægge deres egne medlemmer,« siger han med henvisning til Landbrug & Fødevarer, som støtter den strukturudvikling, der har udslettet tre ud af fire heltidsbedrifter på bare 30 år.

»Man kan virkelig undre sig over en sådan stærk identifikation med aggressoren. Hvis man prøver at fortælle, hvad der foregår, bliver de vrede. Så det er ikke nemt at ændre på.«

At være rodfæstet

»Jeg tror ikke, man i København er klar over, hvor vrede folk er rundt omkring. For det er folk. Brede lag i samfundet oplever, at de er sat uden for enhver indflydelse. Når vi ser på de valgkredse i Sønderjylland, hvor 40 procent stemmer på Dansk Folkeparti, så er det jo ikke bønder alle sammen, men det er mennesker, der føler sig hægtet af.«

Når mange vælgere i de vestlige lande i disse år stemmer på højrepopulister, så udlægges det ifølge Ole Davidsen typisk på én af to måder.

»Den ene forklaring lyder, at folk er nogle håbløse idioter med stort behov for genopdragelse. Den anden siger, at folk stemmer på f.eks. Donald Trump for at råbe de ledende lag op, som ikke vil høre efter, hvad folk siger. Den sidste forklaring kan jeg tilslutte mig et godt stykke ad vejen.«

Asbjørn Sand

Ole Davidsen henviser til den franske filosof, politiske aktivist og modstandskvinde under 2. verdenskrig, Simone Weil, der i bogen L'Enracinement, Rodfæstelsen, forfattet i 1943, beskrev menneskers rodløshed som datidens største problem.

»Weil argumenterer for, at de voldsomme ændringer i samtiden indebar, at folk fik skåret deres rødder over og mistede deres historie og identitet. Det sker også nu. Jeg mener, vi skal arbejde aktivt på at skabe en rodfæstelse.«

’At være rodfæstet er måske det vigtigste og mindst anerkendte behov ved den menneskelige sjæl’, skrev Weil og påpegede, at rodfæstede mennesker f.eks. ikke har behov for at gøre andre rodløse ved at indlede krige mod dem.

Tidens rodløshed skyldes også, at de sammenhænge, man indgår i, bliver stadig mere komplekse.

»Tag traktoren, der kører på majsmarken derovre,« siger Ole Davidsen og peger på arealerne hinsides Bækkelund.

»Engang vidste man jo, hvem nabobonden var. I dag kan vi ikke være sikre på, hvem der egentlig kontrollerer jorden. Engang kendte man dem, der bestemte i sognet. Nu er det meget svært at gennemskue, hvor beslutninger tages. Vores erfaringsbase er ikke længere umiddelbar – man må orientere sig indirekte via medier, skærme, tal – det tilgodeser symbolanalytikerne, men gør andre hjælpeløse.«

Grøde i tingene

Ole Davidsen mener, at kraften til at skabe rodfæstelse bl.a. kan komme fra det såkaldte småborgerskab.

»Hvis man ser sociologisk på husmanden, så er det et agrart småborgerskab, men det er et småborgerskab, som historisk har ageret progressivt. Det gjorde det, indtil husmændene blev sat ud af spillet, og deres politiske partier glemte dem. Det Radikale Venstres ledere har ikke længere begreb om deres egen historie, og socialisterne har ofte ageret som nyttige idioter for industri- og finanskapital ved at tro, at man ved at fremskynde småborgerskabets udslettelse kunne fremskynde den bevægelse, som historien med nødvendighed måtte tage.«

»Når de mennesker, som denne proces er gået ud over, opdager, hvad der er sket, går de i hvert fald ikke til socialisterne med deres stemmer. De marginaliserede stemmer ikke på Enhedslisten, fordi partiet ikke har et perspektiv for dem,« siger Ole Davidsen.

Han bebrejder den kreative, kloge klasse, at den fæster så stor lid til staten.

»Velfærdsstaten er blevet formynderisk i den forstand, at folk ikke tror, de kan foretage sig noget, uden at den er inde over. Baggrunden for at vi fik en bred folkelig dannelse, var jo initiativer, som ikke involverede statsmagten. Det var noget, man gennemførte selv. Man led de afsavn, der skulle til for at kunne bygge højskoler, danne fagforeninger, lønne fagforeningsfunktionærer etc. I dag vil man tilsyneladende ikke foretage sig noget uafhængigt af staten, og man mener hele tiden man kan stille krav til staten.«

»Staten optræder i dag også i en rolle, der kan komme velfærden på tværs. Staten kan måske sørge for, at der bliver tjent flere penge, men den økonomiske vækst er ikke det mest interessante i øjeblikket. Det er, hvordan vi omstiller vort samfund.«

Asbjørn Sand

– Men er en reel omstilling på vej, eller repræsenterer I bare nogle små lommer, hvor de adfærdsvanskelige kan søge egne løsninger?

»Både og. Der er virkelig grøde i tingene. Sammenlignet med for 10 år siden er der rigtig mange meningsfulde og perspektivrige initiativer i gang af meget forskellig art. Men der er også en stor fare for, at det går hen og bliver nicheproduktion og nicheforetagender – i værste fald en legeplads, hvor de frelste kan frelse hinanden, mens resten går ad helvede til. Det er faktisk det, man ønsker, når vi taler landbrug: En zonering af det danske areal med lidt legeplads, lidt natur, lidt by og så resten, hvor der skal være store landbrugsmaskiner og uorganiseret udenlandsk arbejdskraft. Det bør vi for enhver pris forhindre.«

»Så der består en stor opgave i at få målrettet de nye initiativer til at kunne opskaleres og brede sig ud i hele samfundet.«

The point of no return

– Hvad skal der til, for at nicherne overskrider sig selv?

»Gode viljer og legitime krav er ikke nok,« siger Ole Davidsen.

»Man kommer ikke uden om den symbolanalyserende middelklasse, hvis man skal nå nogen vegne, men symbolanalytikerne må lægge symbolerne fra sig og få lort og jord på hænderne. De kreative, de kloge og de administrative må lære substanserne at kende. Byernes mennesker må flytte sig for at møde livet, hvor livet er.«

»Min personlige erfaring er, at flytningen til Bækkelund har ændret mig i bund og grund. Det at have med dyr, planter og jord at gøre rummer nogle kvaliteter, som jeg kunne unde alle at få del i. Der er en elementær værdi i at opholde sig i frisk luft, i at have med andre levende væsener at gøre og i at bevæge sig i et landbrug, der mimer de naturlige økosystemer så meget som muligt. Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv,« understreger cand.mag., gymnasielærer og bondemand Ole Davidsen.

»Jeg troede, min lykke ville være gjort ved at flytte herud, og det har den sådan set også været. Men samtidig er det blevet klart, hvad der foregår herude, og den indsigt har stillet en fordring, som kan være tung at løfte. Vi har ofte følt os som fåtallige myrer i kamp mod en hel flok elefanter. Men vi ved også, at vi med flytningen mentalt har bevæget os hinsides the point of no return

Særavis: Vi tager vores verden tilbage

Ofte starter store forandringer som konkrete projekter i hverdagen. Derfor har vi lavet en særlig udgave af Information, hvor vi glemmer alt om politikerne og fortæller om alle de mennesker, som hver dag kæmper for at løse store problemer og tage deres verden tilbage.

Det her er deres avis.

Andre artikler i dette tillæg

  • Vi smider hver især 13 kilo elektronik ud hvert eneste år. Arne prøver at bremse tendensen

    4. maj 2017
    Hvert år smider danskerne i gennemsnit 13 kilo elektronikaffald ud. Både affaldet fra gammel elektronik og produktionen af nyt er belastende for miljøet, men de seneste år er folk i Danmark og udlandet gået sammen for at hjælpe hinanden med at reparere tingene
  • Findes lyset i Mørke?

    4. maj 2017
    Information er taget til landsbyen med Danmarks mest dystre navn på jagt efter den borgermobilisering, som historisk har været med til at forandre Danmark, og som forfatterne til den nye bog ’Rodskud’ hævder igen er i gang med at udfordre styringstrætheden hos den politiske elite
  • Internettet er en skraldespand fyldt med modbydeligheder, som de unge ikke vil undvære

    4. maj 2017
    Aktivisme ’in real life’ hænger ofte uløseligt sammen med onlineaktivisme, og derfor er det absolut nødvendigt, at vi lærer at passe på os selv og hinanden på nettet. Det mener den onlineaktivistiske gruppe DO:TOPIA, der vil gøre os til medskabere af vores egen digitale virkelighed. Det sker blandt andet ved at få over hundrede 8. klasseelever til genkende ’fake news’ og lave deres egen takt og tone på nettet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dennis Laursen
  • Niels-Simon Larsen
Dennis Laursen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer