Læsetid: 4 min.

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom

Det Digitale Vækstråd er kommet med sine anbefalinger. Centralt står øget undervisning og digitalisering af undervisning. Men hidtil har de mange milliarder, der er investeret i IT i undervisningen, ikke haft nogen påviselig effekt, siger Jesper Balslev, der er i gang med at skrive ph.d-afhandling om emnet. Han bakkes op af OECD og international forskning
Alene på folkeskoleområdet er der investeret 2,5 milliarder kroner fra 2012 til 2017. Men de mange investeringer i IT i undervisningen har ikke haft nogen påviselig effekt.

Alene på folkeskoleområdet er der investeret 2,5 milliarder kroner fra 2012 til 2017. Men de mange investeringer i IT i undervisningen har ikke haft nogen påviselig effekt.

Jakob Dall

10. maj 2017

Digitalisering er godt. Og mere digitalisering er bedre. Og selv om Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, kan Det Digitale Vækstråd, som er nedsat af regeringen, ikke få digitalisering nok.

Digitalisering handler grundlæggende blot om at beskrive verden ved hjælp af tal. Den lille fikse abstraktion har gjort det muligt at udvikle en lang række computerbaserede teknologier – teknologier, som spiller en stadigt større rolle og har fået voksende betydning for vækst, fritid, offentlig forvaltning, forskning, underholdning, samvær og en lang række andre forhold.

Indtil videre har Danmark været blandt de mest digitaliserede lande i verden og det mest digitaliserede EU-land. Men Danmark er ifølge Rådet ved at miste noget af fremdriften. Vi er nemlig efterhånden »udfordret i forhold til de nyere digitale vækstområder som f.eks. kunstig intelligens, analyse af kundedata, internet of things og e-handel sammenlignet med de førende lande«, som Rådet konkluderer.

Undervisning spiller en stor rolle i panelets anbefalinger. De foreslår, at optaget på tekniske uddannelser øges. Vi skal have en mere fleksibel voksen- og efteruddannelse. Der skal vejledes bedre om digitale uddannelsestilbud. Informatik skal være et obligatorisk fag. Børn og unge skal lære at skrive kode og så anbefaler de ikke mindst:

»Øget anvendelse af digitale læringsværktøjer på tværs af fag.«

Mangler evidens

Det er langt fra første gang, Jesper Balslev, der forsker i digitalisering af undervisning, ser den vision foldet ud.

Han er langt henne i en ph.d-afhandling, der skal kortlægge hundredevis af rapporter, digitaliseringsstrategier og andre såkaldte policy-papers om digitalisering af undervisning. Balslev er gået helt tilbage til 1985, og en tendens har været helt klar:

»Henvisning til pædagogisk forskning er stort set fraværende. Og evidens for, om det rent faktisk har en positiv effekt, er totalt fraværende. Området er grundlæggende ahistorisk, og man har ikke engang en nærhistorisk bevidsthed.«

Jesper Balslev har ikke set en lignende mangel på argumenter, når han har sammenlignet med andre politikområder.

»Selv når det gælder jyske motorveje, kan man finde risikomodeller, økonomiske prognoser, alternative forslag og så videre. Det kan jeg ikke finde, når jeg ser på digitalisering af undervisning.«

Han henviser til en OECD-rapport fra 2015, der viser, at de lande, der har investeret mest i digitalisering, oplever et fald i læse- og matematikfærdigheder i forhold de lande, der har et mere moderat forbrug af de digitale vidundermidler.

IT distraherer

Han peger på, at de elever, der bruger meget IT, nemt bliver ofre for distraktioner, som så svækker koncentrationen.

»Man kan faktisk godt tillade sig at påstå, at de ville blive bedre til at tilegne sig den viden, som vi alle sammen skal leve af, hvis de i større udstrækning fandt den i bøger og tog noter i hånden. Og så eventuelt først brugte computeren sent i en produktionsproces,« siger Balslev.

Ifølge Balslev er vi efterladt med en bundlinje, som viser, at investeringerne i læringsteknologi siden 1985 ikke har haft en effekt, der på nogen måde står mål med de politiske intentioner.

Han bakkes op af professor Tom Butler fra det irske universitet i Cork, som er gået noget grundigere til værks end Rådet. Han har gennemgået den vigtigste ’peer-reviewed’ forskning på området. I Erhvervsministeriets redegørelse er der også en lang litteraturliste, men her finder man intet om emnet.

»Der er en mangel på videnskabelig evidensbaseret praksis, som kan retfærdiggøre den nuværende mængde af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der bliver brugt i klasseværelset og hjemme. Til gengæld er der en voksende mængde videnskabelige studier på tværs af en lang række fagområder, som fremhæver de direkte og indirekte negative effekter af at bruge IKT-værktøjer på såvel den menneskelige kognition, læring og adfærd,« konkluderer Butler i sin gennemgang.

Det sker på baggrund af en gennemgang af videnskabelige arbejder inden for kognitiv psykologi, neurovidenskab, tilsvarende discipliner og naturligvis undervisning – alt sammen med henblik på at bedømme de fundamentale problemer i forbindelse med brugen af IKT i undervisningen.

Milliarder uden effekt

Det er til gengæld ikke småpenge, der foreløbigt er investeret i området.

Kommunernes Landsforening (KL) har beregnet, at der alene på folkeskoleområdet er investeret 2,5 milliarder kroner fra 2012 til 2017, oplyser Balslev.

Rådet anbefaler også, at der indføres et nyt fag, informatik. Her skal børn og unge blandt andet lære at skrive kode, altså at programmere.

Også det undrer Jesper Balslev.

»Det er underligt selvmodsigende. Det er som om, fortalerne for digtitalisering altid siger: Alting forandrer sig. Ergo skal vi lære noget, vi kun bruger lige nu. Programmeringssprog forandrer sig jo hele tiden. Hvem ved, om der overhovedet er behov for programmering om 10 år? Til gengæld er der nok fortsat brug for at tænke logisk. Det ville give meget mere mening at lære børnene mere matematik,« vurderer han.

Information har spurgt Rådet, om der er nogen evidens for, at det er en god ide at lære børn at programmere eller for den sags skyld digitalisere undervisningen yderligere. Men det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra rådet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mogens Fosgerau
  • Christian De Thurah
  • Flemming Berger
  • Hans Aagaard
  • Eva Schwanenflügel
Mogens Fosgerau, Christian De Thurah, Flemming Berger, Hans Aagaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke så underligt at resultatet er blevet som Jesper Balslev beskriver. Med den sammensætning rådet har så må det jo blive derefter: Af de 15 medlemmer kommer de 11 fra erhvervslivet, så er der to fra statslige institutioner, og endelig 2 fra fagbevægelsens og Socialdemokratiets absolutte højrefløj: Metal. Mht. selve rapporten - som jeg ikke har læst - men mange års omgang med den slags har lært mig at de baserer sig på en grænse- og grundløs optimisme, der bekvemt udelader alt hvad der ødelægge det smukke glansbillede som ministeren (her: Brian Mikkelsen) har bedt om. Vil man have et eksempel på hvad der kan ske når den grænseløse optimisme sejrer over almindelig sund fornuft, så er digitaliseringen af det offentliges kommunikation med borgerne et glimrende eksempel på at ikke alle misteltene blev taget i ed. Fx var der ingen der havde forudset, at det ville føre til Post Danmarks næsten-kollaps. Eller at de mange, der ikke en online (40 pct. af alle over 60 år). Hertil kommer at den forventede effektiviseringsgevin på 1-2 Mia kr p.a. er udeblivet.
Men spørg Corydong om det her, han vil naturligvis fastholde at alt er gået som planlagt.

Karsten Aaen, Lars Falk, Mikkel Wold, Jørn Andersen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, bente-ingrid bruun, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Claus Skytte

Maskinstormeren – også kaldet Information – brænder vækstrådets anbefaling om at børnene skal lære noget om computere, robotter og kunstig intelligens. En PHD-skriver har nemlig undersøgt, at selv ikke i 1985 fik børnene noget ud af at undervisningen.

Før det lykkedes brødrene Wright at smelte sammen med en maskine og flyve, var folk generelt meget skeptiske over, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Eksperterne troede ikke på, at flyvemaskiner kunne komme til at flyve. Ikke om tusinde år, sagde de. Og selv om det virkelig skulle lykkes at få maskiner op at bevæge sig på himlen mellem fuglene, så ville de ikke have nogen praktisk anvendelse. Derfor ville de ingenting være værd. Det var spild af tid at prøve. Man kan ikke håne eksperterne for ikke at se flyvemaskinernes komme. Der var fakta og viden som beviste, hvorfor det ikke var fysisk muligt for mennesket at flyve. Der var masser af eksperimenter, som slog fejl og derefter blev til gode eksempler på, hvorfor mennesket og maskinen aldrig ville smelte sammen og lette fra jorden. Det var ikke andet end en vanvittig idé.

Maskinstormeren citerer afslutningsvis PHD-skriveren for følgende: ”Det er som om, fortalerne for digitaliseringen altid siger: Alting forandrer sig. Ergo skal vi lære noget, vi kun bruger lige nu. Programmeringssprog forandrer sig jo hele tiden. Hvem ved om der overhovedet er brug for programmering om 10 år?”

Hvortil min 11-årige søn Eigil kommenterer: Det er ligesom at sige, at vi ikke skal lære at skrive, fordi der hele tiden kommer nye ord”.

Christian Lucas

Det ville være skønt hvis Vækst Rådet, vækst politikere og vækst generelt ikke havde noget som helst at sige i vores uddannelses politik. Den sledgehammer har fået alt for meget plads i vores lille land, til en lille gruppes store jubel.

Sup Aya Laya, Carsten Munk, Jørn Andersen, søren ploug og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det ville være skønt hvis Vækst Rådet, vækst politikere og vækst generelt ikke havde noget som helst at sige i vores uddannelses politik. Den sledgehammer har fået alt for meget plads i vores lille land, til en lille gruppes store jubel.

Niels Ole Finnemann

Det ville måske være et stort skridt frem hvis man talte om de efterhånden mange og meget forskellige former for digitaliserings-processer, der blandt adskiller sig efter hvilke former for fagligheder der er involveret. IT kan hverken give form eller mening til sig selv. Hvis vi vil bidrage til at realisere FNs verdensmål er der imidlertid ingen vej udenom nye digitale vidensformater, der kan trække informationer fra mange og ofte globalt spredte kilder. Måske man skulle begynde her med at adressere de store spørgsmål omkring sustainable development og diskutere hvordan vi får viden til at løse dem?

niels christian sauer

@ Claus Skytte: Mig bekendt eksperimenterede brødrene Wright netop IKKE med hele samfundets transportsystem, men kun med en enkelt maskine for egen regning. det, der sker med it i skolen, svarer til, at datidens politikere lukkede ned for damptog og hestetransport og beordrede alle borgere til at flyve med brødrenes maskine. i stedet.

Om it i folkeskolen kan man uden videre fastslå, at aldrig i skolens historie har så mange fået så lidt ud af så meget. Almuens hovedløse fascination af de fantastiske maskiner har blæst al sund fornuft ud af skolen.

Rolf Andersen, Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Lars Falk, Christian De Thurah, Sup Aya Laya, Hans Aagaard, Esben Lykke, Benjamin Bach, Flemming Berger, Annemette Due, Carsten Munk, Arne Lund, Kenneth Jacobsen, Grethe Preisler, Jørn Andersen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
bente-ingrid bruun

Kritisk sans og oversete skyggesider
Ja der er brug for kortlægning af de oversete skyggesider ved digitalisering af undervisningsområdet, men også ved trådløs digitalisering inden for andre offentlige sektorer som f.eks. sundhedsvæsenet.
Jubeloptimismen som findes i det digitale vækstråd, der primært består af erhvervsrepræsentanter uden ekspertise og erfaringer fra "fodfolket", der var med til at afklare at f.eks. DDT var helbredsskadelig.
Det er skævvridning af et digitaliseringsproblem, som var skandaløst med IFIR i skat. De mistede milliarder kunne være brugt til et velfærdsløft i stedet for effektiviseringer og nedskæringer på 2 %. Godt velfærdsalliancen demonstrerer i dag.
WiFi signaler fra trådløse routere i daginstitutioner og skoler har skyggesider, selv om de får Ipads til at virke. Det er ikke sundt, når de er tændt dagen lang, og børn skal lære ved brug af alle sanser.
Så tak til Jesper Balslev og Poul Heiberg Gad fordi I tager mulige negative konsekvenser af digitalisering og ikke mindst et trådløs digitaliserings forbrug alvorligt.
Tiden er inde til risikovurderinger, så vi kan få talt åbent om mulige miljø og helbredsskadelige skadelige virkninger, der kan læses på www.iemfa.org.
Det digitale vækstråd er alt for økonomisk ensidigt funderet.

Sup Aya Laya, Arne Lund, Jørn Andersen, søren ploug og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Om ikke så længe skal lærere og pædagoger nok helt og holdent erstattes af robotter. Fagre, nye Danmark.

kjeld jensen

erhvervslivet skal overhovedet ikke have nogen indflydelse i et vækstråd,de tænker. kun vækst og bundlinie,men ikke på mennesket,idag producerer vi allerede mere end jorden kan klare,hvad skal vi så bruge et vækstråd til.hvad med et råd til menneskehedens overlevelse istedet

Lars Falk, Erik Feenstra, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, søren ploug og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal krybe, før man kan gå. Først skal man lære at beherske de helt gængse færdigheder uden hjælpemidler (medmindre sygdom eller andet kræver hjælp), for kun i kraft af de færdigheder kommer man til at kunne bidrage til den øgede digitalisering. Man må kende det, der skal ind i maskinen og vide, hvordan man skaber ny viden og erkendelse at proppe ind i den - men at benytte sig af digitale ressourcer er netop ikke at bidrage med noget, hvad der findes digitaliseret, må betragtes som kendt viden.

Karsten Aaen, bente-ingrid bruun og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Claus Skytte. Nej det er ikke ligesom at sige, at vi ikke skal lære at skrive, fordi der hele tiden kommer nye ord. Men vi bruger stadig det samme alfabet, nye programmeringssprog er nye sprog med helt nye retskrivningsregler, ikke bare nye ord.
Da jeg var ingeniørstuderende i 70erne måtte jeg selv programmere det hele. Da jeg fik adgang til PC, havde jeg kun brug for at lære nogle få nye kommandoer, og de sidste 15-20 år har jeg overhovedet ikke haft brug for progammering. I alle årene har jeg til gengæld haft stor glæde af engelsk, tysk, norsk og svensk inkl. teknisk engelsk, tysk, norsk og svensk.
I dag kan man bruge meget IT uden at kunne programmere en linie.

Karsten Aaen, Anders Reinholdt, bente-ingrid bruun, Steffen Gliese, Finn Thøgersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvor der handles, der spildes, og man kan ikke både spise sin kage og beholde den.

Nu har de jo købt og betalt for alt det dyre isenkram, der skulle bruges til at undervise ungerne digitalt. Så skal det vel også bruges til noget, før garantiperioden udløber, og det bliver dyrere at reparere på isenkrammet end at kassere det og købe de sidste nye modeller i elektronisk legetøj for drengerøve i videns- og informationssamfundets æra.

Han kan jo være meget charmerende, og han er da vist også god til at synge, men - hånden på hjertet. Er der nogen, der er af den opfattelse, at Danmarks længst regerende undervisningsminister, Bertel H, har gjort det særligt godt.
Markér!

Johnny Winther Ronnenberg

Problemet med digitalisering af undervisningen er at der aldrig er lagt en sammenhængende strategi for hvad det skal bruges og hvordan det skal implementeres i virkeligheden. Man overså at lærerne skulle have nok uddannelse i at bruge det selv og hvordan de de formidler det videre som en integreret del af undervisningen. Jo de har fået undervisning i brugen på almindeligt brugerniveau, men det er ikke nok. Hvis det skal give mening så skal de kunne vide med sikkerhed, hvilket værktøj de skal bruge til en given opgave og hvordan man får børnene til at vælge det rigtige værktøj hver gang. Den slags detaljer har ingen rigtigt brugt tid på at afdække og uden den viden så bliver det ret vilkårligt hvordan man griber tingende an, der er ingen rigtig sammenhæng mellem mellem hvad politikerne forestiller og hvordan virkeligheden er og det er problematisk.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og bente-ingrid bruun anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Kritikken af it-begejstringen i uddannelsessammenhæng har ikke noget med "makinstormeri" at gøre. Der er jo ingen, der hævder, at der ikke skal bruges computere i undervisningen. Kritikken er rettet mod en naiv tro på, at teknologien kan løse nogle grundlæggende pædagogiske problemer og fastholde elevernes opmærksomhed. Undervisningen kvalitet hænger sammen med lærerens evner, ikke mængden af isenkram. Computeren er blot et blandt flere hjælpemidler, eleverne skal lære at bruge.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, bente-ingrid bruun, Lars Falk og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

En elev i folkeskolen kostet omkring 75.000 om året. I alt omkring 50.000 mia eller på fem år 250.000 mia.
1% heraf er gået til it. Det kan gerne være at det ikke udnyttes optimalt, men er det skønskrift og grifler man vil have? It giver masser af muligheder og vi kender ikke dagen i morgen, så hurtigt går det. Om man skal lære at programmere ved jeg ikke, men de muligheder it fx har givet på sprogundervisningen er fantastiske. Vi bruger megen tid på at lære at læse og skrive, og godt for det, men det er tankevækkende at it-kendskab er langt mere tilfældig og stadig afhængig af hvilken lærer man får. Selv på universitetet er der nu flere der er begyndt at bruge it i undervisningen, og 10 år efter man sendte opgaverne elektronisk i folkeskolen er man sandelig også begyndt på KU. Jeg mener ikke det er fejlindkøb, men brugen kan naturligvis hele tiden forbedres.

Christian De Thurah

Jens Peter Hansen

Godt nok fosser pengene ud af statskassen, og godt nok er folkeskolen dyr, meeeen........

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Sup Aya Laya, Steffen Gliese og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar

Noget væsentligt ungerne ikke lærer er, at skal de save et bræt over tager man en sav, ligesom den gode håndværker har lært, bortset fra de klamphuggere, der ser søm alle vegne så snart de får en hammer i hånden – det samme med IT-værktøjet – det bruger den gode ’håndværker’ kun, hvor det er en fordel og ikke hver gang, de bare ser et ’søm’ eller mest har lyst til at pjatte tiden væk … ;-)

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ups. Jeg ser nu fejlen det er selvfølgelig 50. mia og 250. mia. ØV. Den ene procent passer imidlertid.

bente-ingrid bruun

Genlæs venligst Jesper Balslev og Poul Heiberg Gads udmeldinger. De tegner et billede af den virkelighed, som både politikere og flere kommentatorer ser bort fra.
Det kaldes selektiv perception...

Sup Aya Laya

Og stadig hører vi INTET om elevernes ret til privacy.

Hvordan håndteres data om fremmøde, familieforhold, opgavebesvarelser og skolelæge-notater?
Hvem ejer disse data?
Er data på danske hænder eller er det også CSC (læs NSA) der ejer disse data, der kan bruges til at generere meget detaljerede personprofiler?

Jeg forstår ikke at skolebestyrelserne ikke RÅBER op om dette kæmpe problem. Samtlige danske børn deltager - uden samtykke - i kortlægning af deres egen intelligens, sociale kompetencer og helbred. Oplysninger der BEVARES i det uendelige. Som ikke anonymiseres - for det bruger myndighederne i Danmark ikke. Og som alt andet i dette land, bliver sat til salg ...

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Man skal bruge IT og digitalisering i skolen, i gymnasiet mm. når det giver god pædagogisk og didaktisk mening. Altså når læreren har tænkt over om det evner sig at bruge IT som pædagogisk og didaktisk redskab i forhold til de mål som eleverne skal lære - eller det som læreren, i sin forberedelse til timen, har bestemt, at de skal lære.