Læsetid: 4 min.

Det virker omsonst at tale om mere kvalitet på uddannelser, der samtidig må fyre undervisere

Kvalitet skal der til ifølge regeringens forslag til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Men der er nu mest udsigt til mere bureaukrati, når universiteternes skal måles på fire forskellige parametre for at få penge. Det vil give dobbeltstyring og ikke kvalitet
De danske uddannelsesinstitutioner er blevet en pølsefabrik, siger man. Efter to års arbejde i Uddannelses- og forskningsministeriet kom regeringen i dag med et bud på, hvordan et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser kan se ud.

De danske uddannelsesinstitutioner er blevet en pølsefabrik, siger man. Efter to års arbejde i Uddannelses- og forskningsministeriet kom regeringen i dag med et bud på, hvordan et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser kan se ud.

IVAN RIORDAN BOLL

5. maj 2017

Det handler om kvalitet, hvis man skal tro regeringens lancering af et forslag til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Problemet med kvaliteten på uddannelserne er efter sigende taxametersystemet, som siden 1994 har tildelt penge til uddannelser ud fra antallet af studerende, der består eksamener.

Det har forvandlet uddannelsesinstitutionerne til pølsefabrikker, der lokker studerende til i hobetal, spiser dem af med få timers undervisning om ugen, for efter fem-syv år at stikke dem en kandidatgrad, de ikke kan bruge til noget. Det er lidt firkantet sat op, men det er en af grundene til at ændre det nuværende taxametersystem for erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Efter to års arbejde i Uddannelses- og forskningsministeriet kom regeringen i dag med et bud på, hvordan et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser kan se ud. Kort fortalt går det ud på, at 70 procent af midlerne til uddannelse fortsat skal uddeles ligesom i det nuværende system, 20 procent vil blive tildelt som et fast grundtilskud, mens de sidste ti procent vil blive gjort afhængige af, hvorvidt de studerende bliver færdige senest tre måneder efter normeret studietid og er kommet i arbejde senest to år efter endt uddannelse.

Humaniora rammes – igen

Især beskæftigelsesdelen af det nye taxametersystem møder modstand, fordi den vil gøre uddannelsernes økonomi afhængig af noget så uforudsigeligt som efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Problemet er dog ikke bare uforudsigeligheden, men at uddannelserne allerede nu bliver straffet for at uddanne til ledighed via dimensionering.

Forslaget lover til gengæld at erstatte den udskældte færdiggørelsesbonus med det nye bevillingssystem, som også præmierer hurtige studerende. Men fremdriftsreformen, der skal presse de studerende hurtigere igennem studiet, står stadig, og der skrues i bevillingsforslaget endda yderligere op i forhold til hastigheden for, hvor hurtigt det skal gå. Så også når det gælder færdiggørelse, er der lagt op til mere styring af uddannelserne.

Meningen med hele manøvren er, at de uddannelsesinstitutioner, som ikke kan leve op til kravet om at få de studerende igennem på normeret tid og ud på arbejdsmarkedet, mister penge, som skal gå til en kvalitetspulje. Det vil ifølge ministeriets skøn beløbe sig til godt 200 millioner kroner årligt. De penge kan uddannelserne så søge om at få del i, så de kan hæve timetallet, give mere vejledning eller gøre undervisningen mere pædagogisk.

Det lyder fornuftigt, men bliver en kende omstændeligt med puljer, ansøgningsrunder og uddannelser, der skal kappes om pengene. Og selv om 200 mio. kr. ikke lyder af meget, så kommer pengene formentlig til – igen – at gå fra de humanistiske fag, der allerede er ramt af dimensionering og omprioteringsnedskæringer og får det laveste taxameter.

Nyt bevillingssystem på de videregående uddannelser

Fordelingen af de 13 milliarder, der årligt gives via taxametersystemet til de videregående uddannelser, skal ændres fra 2019.

  • 70 procent af bevillingen skal gives ud fra det antal studerende, der består eksaminer.
  • 20 procent er et fast grundtilskud, der efter fire år bliver afhængigt af en ’samlet kvalitetsvurdering’.
  • Fem procent af bevillingen bliver gjort afhængig af, at de studerende ikke er mere end tre måneder forsinket på studiet.
  • Fem procent bliver afhængige af, at de færdiguddannede er kommet i arbejde senest to år efter endt uddannelse.
  • Pædagog- og socialrådgiveruddannelsens taxameter hæves. Også uddannelser med afdelinger uden for universitetsbyerne vil få mere i tilskud.

Usikker økonomi

Spørgsmålet er, om de humanistiske uddannelser kan komme til at nyde godt af, at en del af pengene bliver givet som et fast grundtilskud. Grundtilskuddet vil give uddannelserne mere af den økonomiske sikkerhed, som de har ønsket sig i årevis. Og det vil ifølge uddannelsesminister Søren Pind (V) give mere kvalitet. Og forslaget om et grundtilskud til uddannelser, samt højere taxametre til de store professionsuddannelser til pædagog og socialrådgiver, får da også venlige ord fra Uddannelsesdanmark.

Men så er der lige det med småt: Efter fire år skal grundtilskuddet nemlig gøres afhængig af »en samlet kvalitetsvurdering«. Hvad det er for kvaliteter, der vil blive lagt vægt på, er endnu uvist.

Mere økonomisk sikkerhed giver det næppe at gøre op mod 30 procent af midlerne til uddannelse ’kvalitetsafhængige’, hvad det så end er. Som et plaster på såret lover regeringen ekstra midler til uddannelsesinstitutioner, hvis tilskud falder med mere end en procent i 2019 og tre år frem. Det hjælper dog næppe på det faktum, at uddannelsesinstitutionerne i samme periode skal skære ned for godt otte milliarder kroner. At tale om mere kvalitet på uddannelser, der samtidig må fyre undervisere, lave masseforelæsninger og skære ned på vejledningen i stor stil, virker derfor omsonst i de kommende år.

Men vi får et mere indviklet bevillingssystem, mere effektive studerende og mere erhvervsrettede studier på de videregående uddannelser, hvis forslaget bliver gennemført. Og så må kvaliteten nok vente lidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Mihail Larsen
Dorte Sørensen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Jensen

Mere kontrol og mindre tillid, flere test og mere fokus på internationale standarder.
Det lyder som en god plan, sagde intet fornuftigt menneske nogensinde!

Agnes Marie Geleff, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Søren Roepstorff, Peter Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
uffe hellum

Måske er det på tide at åbne grænserne, så uddannelse slet ikke er gratis, men er et LÅN, der gradvist eftergives over ti år, hvis man betaler skat i Danmark. Det er en overskudsforretning at tiltrække internationale studerende,hvis bare en lille del af dem ender med at slå sig ned ved andedammen.

Hvis nogle (mange) danske unge vitterlig har brug for at prøve to eller tre uddannelser, før skoen passer, så er det helt OK, hvis de bagefter arbejder 20 år i Danmark.

For de meget højtlønnede kan det sagtens være en bedre ide at arbejde i Seattle for $200k end i Danmark, selvom de skal betale lånet af, hvis de til gengæld har dobbelt så stort rådighedsbeløb som i Danmark. Mange unge mennesker tjener ubegribelige beløb i de amerikanske storbyer, mens vi ældre (middlmådige) ser beundrende til...