Læsetid: 2 min.

Vismænd vil medregne værdien af velfærd

Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer
Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer

Jens Dresling

31. maj 2017

Det Økonomiske Råd, eller de såkaldte vismænd, kritiserer Finansministeriet for ikke at regne med dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer.

I en ny rapport advarer vismændene således om, at der sker en »asymmetrisk håndtering af dynamiske effekter«, fordi effekterne af lavere skatter og afgifter i form af øget beskæftigelse, produktion og statsindtægter til gengæld altid medregnes.

»Når der generelt ikke indregnes dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer, pågår en ubalanceret vurdering af ændringer i skatte- og udgiftssystemet. Det gælder, hvad enten de offentlige udgifter fremmer eller hæmmer den økonomiske aktivitet,« hedder det i rapporten.

Finansministeriet har hidtil forklaret, at der mangler »tilstrækkelig empirisk grundlag til at skønne over mulige virkninger« af ændringer i det offentlige forbrug og investeringer, hvorimod det er lettere at måle effekten af ændringer af skatter og afgifter, fordi de direkte påvirker den enkeltes økonomi.

Der er meget begrænsede muligheder for at indregne såkaldte adfærdseffekter ind ved offentligt forbrug som eksempelvis vuggestuer og børnehaver. Denne skævhed i modellerne er så problematisk, at der bør hives ny viden ind i Finansministeriet, mener SF.
Læs også

En forklaring – eller »udfordring« – som vismændene har forståelse for, men som dog ikke får dem til at konkludere, at Finansministeriet så ikke bør gøre forsøget. Vismændene mener nemlig, at de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer er »sandsynlige«.

»Udfordringerne i forhold til at indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer er betydelige, men ikke fundamentalt anderledes end på skatteområdet,« skriver vismændene.

»Det er muligt og en vigtig opgave at opbygge et konsistent sæt af regneprincipper for dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer. Alternativet som anvendes i dag – implicit at antage at effekten er nul – giver en ubalanceret vurdering af ændringer i den offentlige sektors indtægter og udgifter. For at sikre en afbalanceret vurdering af ændringer i skatte- og udgiftssystemet bør der arbejdes frem mod at forbedre vidensgrundlaget på de forskellige udgiftsområder«.

En opgave, som ifølge vismændene bør være en »højt prioriteret« af slagsen.

Enhedslisten: Behov understreget

Senest har venstrefløjen krævet, at en eventuel kommende socialdemokratisk-ledet regering udvider den netop igangsatte opdatering af Finansministeriets regnemaskine – den såkaldte ADAM-model – til at se på gevinsterne ved udgifter til velfærd. Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, mener, at vismændenes rapport endnu engang understreger dette behov.

»Vismændene siger, at der er en asymmetri i den måde, man i dag laver samfundsøkonomiske beregninger. På den ene side indregner man nemlig dynamiske effekter af skattelettelser, og at folk vil arbejde mere, hvilket giver flere penge i statskassen. Men omvendt indregner man ikke, at de færre penge til offentligt forbrug også har konsekvenser ved, at folk arbejder mindre, hvis der for eksempel er flere lukkedage i børnehaverne,« siger Pelle Dragsted.

Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen mener til gengæld, at usikkerheden om de dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer bør få Finansministeriet til at afstå fra at medregne disse.

»I det perspektiv er det fornuftigt, at Finansministeriet regner med dynamiske effekter på 0 – med mindre der er tale om specifikke udgiftsændringer på områder, hvor der foreligger konkrete empiriske effektundersøgelser af høj kvalitet. Det vil være formålstjenligt at få større viden om adfærdseffekter af offentligt forbrug via nye empiriske effektundersøgelser,« siger Mads Lundby Hansen.

Der er meget begrænsede muligheder for at indregne såkaldte adfærdseffekter ind ved offentligt forbrug som eksempelvis vuggestuer og børnehaver. Denne skævhed i modellerne er så problematisk, at der bør hives ny viden ind i Finansministeriet, mener SF.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Kasper Kjær
  • Anne Eriksen
  • Randi Christiansen
  • lars søgaard-jensen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Vivi Rindom, Kasper Kjær, Anne Eriksen, Randi Christiansen, lars søgaard-jensen, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

»I det perspektiv er det fornuftigt, at Finansministeriet regner med dynamiske effekter på 0 – med mindre der er tale om specifikke udgiftsændringer på områder, hvor der foreligger konkrete empiriske effektundersøgelser af høj kvalitet. Det vil være formålstjenligt at få større viden om adfærdseffekter af offentligt forbrug via nye empiriske effektundersøgelser,« siger Mads Lundby Hansen."

Men når det drejer sig om antagelser vedr de dynamiske effekter af skattelettelser, er der ingen problemer med at indregne dem. Dobbeltmiral er ikke dobbelt så godt mads.

"Finansministeriet har hidtil forklaret, at der mangler »tilstrækkelig empirisk grundlag til at skønne over mulige virkninger« af ændringer i det offentlige forbrug og investeringer, hvorimod det er anderledes lettere at måle effekten af ændringer af skatter og afgifter, fordi disse direkte påvirker den enkeltes økonomi." Og man mener ikke, at velfærdsforbedringer såsom fx billig kollektiv trafik, billig energi, bedre sundhedsvæsen(fx gratis tandpleje) og uddannelse 'direkte påvirker den enkeltes økonomi'?

Enten er I dumme og/eller korrupte mads og co, men det er jeg ikke. Ufatteligt, at jeres retarderede synspunkter stadig har gang på jord.

Heidi Larsen, Vivi Rindom, Kasper Kjær, Benjamin Bach, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Henning Søndergaard, Bjarne Bisgaard Jensen, kjeld jensen, Tue Romanow, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Søren Jacobsen, Erik Pedersen, Lars Bo Jensen, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Lad os lave nogle store offentlige investeringer og hæve skatten - så kan vi lave nogle studier af disses effekter og bruge dette som belæg for senere tiders udregninger.

WIN - WIN.

Dorte Sørensen

Hvad med dynamiske effekter på et godt arbejdsmiljø? Her kan der virkeligt spares penge hvis færre går ned med den nye folke sygedom stres eller hvad med færre antal arbejdsulykker osv........

Heidi Larsen, Steffen Gliese, Kasper Kjær, Anne Eriksen, Henning Søndergaard, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Randi Christiansen, Søren Jacobsen, lars søgaard-jensen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Man har selvfølgeligt lavet overvejelser om at kvantificere de dynamiske effekter, men man afholder sig fra at gøre det, da det nok vil vise, at det er en samfundsøkonomisk god forretning at øge skatterne og de offentlige investeringer - og det er jo ikke lige den politiske dagsorden for tiden.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Tue Romanow, Janus Agerbo, Søren Jacobsen, Erik Pedersen, Troels Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Det var på høje tid. BNP pr. indbygger er væsentlig større i velfærdssamfundet Danmark i forhold til f.eks. både USA, Storbritannien og Tyskland. Endnu en gang er velfærdsstaten bemærkelsesværdig effektiv og produktiv set i forhold til andre samfundsformer. Tiden sætter stor fokus på penge og økonomi, så det kan undre, at ingen nævner at velfærdsstaten samlet set ikke er en udgift, men tværtimod en indtægt for Danmark.

Vivi Rindom, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Janus Agerbo og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Men som vi jo alle godt ved bliver dynamiske effekter kun indregnet i dansk økonomi, hvor det passer ind i svindler regeringens ideologiske overgreb mod afviklingen af velfærdsstaten Danmark. Hvad der er bedst for Danmark og den danske befolkning er svindler regeringen komplet ligeglade med - De har kun minimalstaten Danmark for øje.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Endnu et bevis på af Cepos & Co er "fake news".

Torben Skov, Steffen Gliese, Anne Eriksen, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Janus Agerbo og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg har sagt det før : Beregn velffærdsydelser som gratis sundhedssystem gratis uddannelse tilskud til vuggestuer og børnehaver som skattelettelser i de forskellige økonomiske modeller der uden besvær beregner de økonomiske dynamiske effekter af skattelettelser.

Randi Christiansen, Søren Jacobsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Økonomi er skrevet i vand, sålænge det handler om at fastsætte vilkårlige markedspriser.
Hvis konservatismen har givet os én læresætning - formuleret af en mand, der nok var society-socialist - så er det, at kynikeren kender prisen på alt, men ikke værdien af noget.
Om så velfærdsstaten efter økonomers beregning gav et pivstort 'underskud', så er den alligevel det retfærdige og hensigtsmæssige system at indrette et demokratisk samfund efter, og derfor handler det ikke om, hvorvidt det ka betål se, men om at indrette samfundet på de præmisser. Bl.a. ved at tage magten ud af rigdom på et helt grundlæggende strukturelt niveau.