’Åh nej, nu igen’ – endnu et sammenstød mellem myndigheder og unge i Vollsmose
Brandmænd, der ikke tør rykke ud til ildebrande uden politieskorte, taxachauffører, der nægter at køre i området, og politibetjente, der angribes med sten og molotovcocktails. Historien om Postnord, der midlertidigt har opgivet at omdele post i Vollsmose, er blot den seneste af en række episoder fra boligområdet de senere år, hvor udefrakommende myndigheder og tjenester er blevet mødt med chikane, trusler og vold af utilpassede unge fra boligområdet.
Bander agerer som myndighed
Jens Pilholm er direktør i boligselskabet Civica, som administrerer to tredjedele af boligerne i Vollsmose. Han tror ikke nødvendigvis, at det er banderelaterede unge, der står bag den aktuelle chikane af postbude, og han ærgrer sig i øvrigt over, at Postnord ikke har meldt episoderne til politiet, men i stedet er gået direkte til politikere og presse. Jens Pilholm påpeger dog, at Vollsmose generelt har problemer med hærdede kriminelle og bander, der agerer myndighed og forsøger at kontrollere boligområdet.
»I løbet af det seneste år har vi i perioder oplevet, at bander har overtaget visse områder i Vollsmose. Det kommunikerede vi også offentligt i efteråret, og siden da har politiet øget indsatsen mod de organiserede bander,« siger Jens Pilholm med henvisning til en serie af sammenstød mellem boligselskabet og banden ’Black Army’ i efteråret 2016. Banden pillede systematisk overvågningskameraer ned, flere personer oplevede at blive ’visiteret’ af bandemedlemmer, og en af boligselskabets egne medarbejdere blev i et tilfælde bortvist fra området Bøgeparken i Vollsmose.
Jens Pilholm understreger dog, at der siden da er kommet bedre styr på situationen.
»Jeg vil ikke bidrage til at skabe et billede af, at man generelt ikke kan færdes i Vollsmose uden at blive chikaneret. For det passer ganske enkelt ikke,« siger han.
Rammer hele Vollsmose
Chefen for Sekretariatet Vollsmose, der administrerer forskellige sociale initiativer i området, Nanna Muusmann, er træt af hændelser, hvor myndighedspersoner trues og chikaneres i bydelen. Hun mener, at det rammer alle Vollsmoses godt 9.000 indbyggere, fordi Vollsmose i forvejen har »stemplet« som særligt udsat boligområde. Men problemerne med forråede yngre mænd, der står bag denne type chikane, er vokset de seneste år.
»Nogle beboere fra Bøgeparken har været bange for at tale med politiet, fordi de frygter sanktioner fra banderne. Der er en enorm utryghed ved at bo ved siden af nogle, der ikke alene begår kriminalitet, men også overvåger én,« siger hun.
Nanna Muusmann understreger dog, at Vollsmose er på størrelse med en mellemstor provinsby, og at langt de fleste beboere i kvarteret er glade og trygge.
»Vores målinger viser, at omkring tre fjerdedele af beboerne er trygge i Vollsmose, og den resterende fjerdedel bekymrer sig hovedsageligt om jordnære ting som hurtigkørende knallerter og affaldshåndtering,« siger hun.
Medarbejderne hos Sekretariatet oplever ikke chikane og trusler, når de færdes i området.
»Vi kan konstatere, at vores ansatte og eksempelvis hjemmeplejen uden videre kan færdes frit, mens beredskab, der kommer udefra som politi, brandvæsen og senest en dyreambulance, øjensynligt bliver chikaneret,« fortæller Nanna Muusmann.
’Åh nej, nu igen’
Thomas Skov bor i Vollsmose og sidder i bestyrelsen i boligforeningen i området Lærkeparken. Hans første reaktion, da han hørte om chikanen af Postnords ansatte, var: »Åh nej, nu igen.«
Ifølge Thomas Skov er beboerne »voldsomt trætte«. Både af den negative omtale af Vollsmose og de personer, der forårsager den. Han føler sig selv tryg i området og mener, at pressen overdriver problemerne.
Det mener Nibras Aziz, der har boet i Vollsmose de seneste ti år, også. Hun finder det helt ude af proportioner, når en lokalpolitiker fra Venstre foreslår, at man indsætter Forsvaret for at skabe ro.
»Vollsmose italesættes som en stor masse. Men sådan forholder det sig ikke. Det er et stort område sammensat af en række forskellige områder med forskellige problemer,« siger Nibras Aziz.
Hun understreger dog, at der er store problemer i Vollsmose. Men det er en lille gruppe, der står bag langt størstedelen af dem. Det er hendes indtryk, at det i særlig grad er folk, der kommer udefra, som journalister og myndigheder, der oplever chikane og trusler.
»De fleste af os ved jo godt, hvem der gør de her ting. Det tror jeg bestemt også politiet ved,« siger Nibras Aziz, der håber, at både medier og myndigheder i højere grad vil målrette deres håndtering af problemerne, så de i højere grad rammer de ansvarlige og »skåner det store, fredelige flertal«.
Reagerer imod systemet
Lektor ved Roskilde Universitet Troels Schultz Larsen har lavet feltarbejde og forsket i socialt belastede boligområder. Han påpeger, at det er en relativt lille gruppe af unge mænd, der deltager i det, han kalder en »en udadreagerende protest mod myndighederne«. Chikane, trusler og vold skal naturligvis ikke forsvares, understreger han.
»Men skal man forklare det, må man forstå, at disse unge mænd oplever at være isoleret fra og afvist af det omkringliggende samfund,« vurderer han.
De har problemer med at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Mange af dem oplever størstedelen af deres kontakt med samfundets institutioner som negativ: Jobcentre, der truer med at sanktionere dem, sociale myndigheder, der – ofte med rette – har grebet ind over for familier, de kender, og en overvejende negativ italesættelse i medier, forklarer Troels Schultz Larsen.
Oplevelsen af at være afvist kan slå ud i en modreaktion, hvor de unge definerer sig selv i direkte opposition til det etablerede samfund. I stedet udvikler nogle en stærk lokalpatriotisme, hvor de dyrker og føler ejerskab over det boligområde, de er vokset op i.
»Det kan godt være, I kalder det en ghetto, men det er vores ghetto, og vi bestemmer her, kan holdningen være,« siger Troels Schultz Larsen.
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Vollsmosehysteriet går altså over gevind, artiklen her er vist af de mere sobre. Den Korte Avis slubrer skandalen i sig, så de igen, igen kan hænge vore nye medborgere ud. Det der er påfaldende omkring post er at de ikke straks henvender sig til politiet. Der er en politistation i området. Personlig cykler jeg derud for at handle bestemte varer ca engang om ugen, selvom jeg bor meget tæt på Rosengårdscentret. Jeg har aldrig været udsat for noget ubehageligt og i en årrække handlede jeg med slagteren på Bøgetorvet. Jeg har venner blandt ølentusiaster som har boet der i en del år. Man kan altid få en snak og et smil og en frisk bemærkning og lidt drilleri. En ung fyr forsøgte at hyle mig ud af det sidst, da han sagde jeg ikke måtte spise nu da det var ramadan, men han sikrede sig jeg var klar over at det bare var for at drille. Alt er ikke godt og de fjolser som ødelægger skal selvfølgelig ha en konsekvens, men så er det altså ikke værre.
’Åh nej, nu igen’ – endnu et sammenstød mellem myndigheder og unge i Vollsmose - er overskriften til denne artikel.
Siden hvornår er en PRIVAT virksomhed som Postnord - blevet en myndighed?
Mon Postnord evt. har brug for, at flytte det negative fokus der er på deres virksomhed?
Mon de liberaliserings-begejstrede medier evt. har brug for at aflede opmærksomheden fra Skats nedlæggelse?
En fjer bliver let til fem høns, som bekendt.
Har man haft den slags problemer inde på huden skal det ikke latterliggøres. Det er Post-Nord pligt at reagere på medarbejdernes liv - ære og velfærd. Kan man ikke færdes sikkert i et område må myndighederne gribe ind. Problemet er bare at det gør de ikke. Eneste mulighed er at afbryde den service, som dette område mener de har krav på. Om det er ambulance, bus eller post er i og for sig ligegyldigt. Har selv været nødt til at undlade at stoppe en H.T. bus, uagtet passager ikke kunne komme med. Min sikkerhed er mere værd!
Hvis ikke journalister overdrev når de skriver om Voldsmose, så var der jo ikke nogen ”god” historie.
For mig ser det ud til at det er politiet som ikke kan løfte opgaven - men de har jo også været under reformpres, ikke mindst fra en Søren Papes forgængere....hvem husker ikke Lene Espersen.
Alle institutioner som os ældre har kendt dem er jo barberet ned til ingenting - eller i bedste fald: De kan ikke løfte opgaverne længere (skat, f.eks.)
Enhver der har forsøgt at ringe en myndighed op, véd hvor svært det er - det gælder også politiet!
Det minder om unges konflikter med autoriteter i 1970'erne og 80'erne bare flyttet fra Nørrebro i København til Vollsmose i Odense.
Nu vides der så ikke hvem de personer var som generede postbudene, det er ikke kommet frem, men det ligger i luften: det er de "farlige" fremmede og langt de fleste "rystede" i sagen her har (undskyld) sikkert aldrig sat deres ben i området. jeg undrer mig over at de postbude ikke bare kørte direkte om til Vollsmose Torv og politiet, hvis de ikke lige turde råbe op foran lømlerne. e er der altså og det ved man vel?
I lighed med kravet om en stillingtagen fra "deres egne" i andre sammenhænge, burde fædre på stedet organisere et følgeskab, der kan få styr på lømlerne.
Jeg går ud fra at beboerne i afdelingsbestyrelserne ikke er ganske passive, men ansvarsbevidste.
Politi og andre udefra er ikke den bedste løsning.
Jeg kommer også jævnligt i Vollsmose og føler mig ikke truet.
Nu er de rare mennesker der skriver jo heller ikke ansat ved postvæsenet. Måske er det en lille sag, men derfor kan det da være forbandet ubehageligt at arbejde i en atmosfære af chikane. Eller er det postbudenes egen skyld ? Det er muligt at postvæsenets ledelse har jord i hovedet, men ballademagerne har tilsyneladende slet ingenting.
Der er intet i vejen med det lokale omdelingskontors beslutning om at indstille postudbringningen, hvis postbudet bliver udsat for trusler - det er business as usual. Selv ville jeg da også nægte at aflevere posten, hvis der stod en hund og viste tænder.
Derimod er det meget mærkeligt, at den højere ledelse kontakter pressen, før den kontakter politiet. På denne måde eskaleres konflikten blot. Der er tale om gemen kriminalitet, så det må være politiets opgave at finde en løsning på dette problem. Moderne politiarbejde fokuserer faktisk på¨at deeskalere problemer, før de trækker kniplerne. Mens pressen som sædvanlig forsøger at eskalere problemerne.
Pressen vil se blod, for det sælger aviser.
Jeg tror det ville hjælpe at skifte V´et ud med fx. et R. Rollsmose. Det lyder meget mere pålideligt og eksklusivt - og så bliver det det sikkert osse. Det er meget bedre at associere til rollemodel og Rolls Royce end til alt det der Voll.
Vollsmose er et dejligt naturområde, tæt ved Odense centrum, som man i 60'erne valgte at bygge et stort socialt byggeri rundt om. Mosen og det dejlige naturområde ligger der stadig.
Området udviklede sig hurtigt til et socialt belastet kvarter, da alle de arbejdere der forventedes at flytte ind i de gode lejligheder, i stedet købte parcelhuse. Jeg kom der en del i mine teenageår, omkring 78-80 og dengang var der allerede bander, længe før det blev et kvarter med mange indvandrere.
PS. Det er stadig Bolbro der er det farligste og mest voldelige kvarter i Odense, selv om vi ikke kommer så tit i medierne som Vollsmose.
Selvom planer med kolossale ensformige boligkomplekser med stor koncentration af mennesker med færre valgmuligheder og relativt store problemer, har slået fejl overalt i Europa, så er det som desperat boligsøgende sjovt nok med begrænsede valgmuligheder også tillokkende for mig at flytte til Vollsmose. Odense er velnok Danmarks fedeste by, byder på muligheder der kan matche hovedstadens blot med lavere boligpriser, mere natur og et fantastisk net af cykelstier samt en befolkning, som virker mindre stressede og mere venlige. Måske deraf tilnavnet Danmarks største landsby, og ja, der har i mange år også været registreret mindre kriminalitet i Vollsmose end i andre dele af byen, men det mest attraktive er dog, at der bor ca. 80 forskellige nationaliteter i bydelen, hvilket giver fantastiske muligheder for at opleve hele verdenen uden at skulle rejse.
Men meget typisk for den slags områder er det også en lille hård kerne, der tegner sig for store dele af kriminaliteten, og iflg. mange udsagn vigtige forhold, som ikke bliver anmeldt pga frygten for repressalier (hvilket i øvrigt også var postmedarbejdernes officielle begrundelse for ikke at gå til politiet), og som beskrevet i artiklen har der været en del tilfælde med myndigheder, som har haft vanskeligheder med at få lov til at udføre deres arbejde. Når det så fremhæves som noget positivt, at langt de fleste beboere i kvarteret føler sig trygge, så skal det ses i sammenhæng med resten af byen, hvor en undersøgelse for nyligt viste, at 20 procent af beboere i Vollsmose følte sig utrygge, og at dette tal var langt højere end i resten af Odense.
Andre steder finder der imidlertid lige så alvorlige forbrydelser sted. I det politiske system er det nogle organisationers kamp for stemmer, som lader til at være en slags narko for dem, og også der er klubberne præget af lukkethed, løgn og befolket med typer, der dækker over hinanden og uden hensyn til almenvældet dyrker egne interesser, ego, ære og glæden over magt. Men uanset om det er for egen vindings skyld, baseret på disse personers mavefornemmelser eller med udgangspunkt i kultur, æresbegreber eller traditioner som f.eks. hvordan beslutningstagerne opdrager deres børn med stuearrest, skældud eller lommepengeinddragelse, så sker det hver gang i kølvandet på mediernes omtale af episoder i ghettoerne, at regeringen til folkets tilfredshed kappes med de største opinionspartier om at indføre højere straffe og lavere ydelser uden dog at have dokumentation for at medicinen har en gunstig virkning på den hårde organiserede kriminalitet, som jo siges at udgøre kernen i problemet, men måske tværtimod snarere fodrer og udvikler den. Løfterne om at nu skal det være slut med har stået på i årtier, men vælgerne bliver ved at hoppe på, måske for at få afløb for stigende vrede og frustrationer, og der synes at være flere træk til fælles med voldsmekanismerne andre steder, hvor man fører krig imod terror men med metodevalget bidrager til at skabe stadigt mere terror og gå terroristernes ærinde.
Det er værd at kigge på områder/bebyggelser, hvor det efter en bevidst indsats går bedre.