Læsetid: 6 min.

Brexit kommer til at koste kassen for Danmark

Samtidig med at EU’s stats- og regeringsledere i disse dage drøfter fremtiden efter Storbritanniens kommende exit, afslører en ny rapport fra Udenrigsministeriet, at Danmark i værste fald kan tabe 24 milliarder kroner i form af et mindre bruttonationalprodukt, som følge af Brexit. Tallet understreger vigtigheden af at få en handelsaftale mellem EU og Storbritannien, lyder det fra politikere, eksperter og erhvervsliv
Ny rapport, som konkluderer, at Danmark risikerer at miste mange penge på Brexit, får i Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til at opfordre statsministeren til at sætte handling bag ordene og få en aftale på plads med Storbritannien

Ny rapport, som konkluderer, at Danmark risikerer at miste mange penge på Brexit, får i Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til at opfordre statsministeren til at sætte handling bag ordene og få en aftale på plads med Storbritannien

Jens Dresling

23. juni 2017

Uanset hvilken handelsaftale EU får med Storbritannien efter Brexit, så får Danmark en milliardregning, når briterne efter planen forlader Unionen om to år.

Det afslører en ny rapport fra Udenrigsministeriet, »Scenarier for en fremtidig handelsaftale med UK og de mulige økonomiske effekter for Danmark,« der anslår, at alt afhængig af aftalen vil denne resultere i, at det danske nationalprodukt (BNP) falder med mellem 0,2  og 1,2 procent – eller mellem fire og 24 milliarder kroner i 2030.

Det værste af de i alt tre scenarier er, hvis det ikke lykkes at få lavet en handelsaftale, det såkaldte WTO-scenarie, hvor samhandlen mellem EU og Storbritannien fremover blot følger spillereglerne i verdenshandelsorganisationen.

»Det er interessant, at der nu kommer et skøn på, hvad det betyder på den danske bundlinje, samlet set,« siger underdirektør i Dansk Industri (DI), Anders Ladefoged.

Læs også

»Og her illustrerer rapporten ikke bare, at der faktisk står meget på spil for Danmark. Der er stor forskel på skadesvirkningen afhængig af, hvilken slags aftale EU får med Storbritannien. Brexit betyder ikke bare Brexit. Det er nemlig vigtigt, hvordan denne exit bliver skruet sammen. Hvis der ikke kommer en aftale, og Storbritannien ryger ud og bliver et såkaldt tredjeland uden en frihandelsaftale med EU, så rammer det den danske eksport og investeringer endnu hårdere. Omvendt viser rapporten også værdien af det indre marked – at man altså har det«.

Forskelle i regulering af produkter koster

Ifølge rapporten, som er udarbejdet for Udenrigsministeriet af konsulenthuset Copenhagen Economics, vil den forventede nedgang på 1,2 procent i BNP, i et worst case scenarie, ikke så meget skyldes nye toldmure. I stedet stammer 0,7 procent af den lavere BNP fra stigende forskelle fremover i produktregulering mellem EU og Storbritannien, der vil medføre ekstraomkostninger for danske eksportører og dermed hæmme samhandlen med sidstnævnte land.

»Dette resultat understreger den store betydning, EU-samarbejdet har på samhandlen som følge af harmoniseringer og fælles EU-regulering, hvilket påviseligt har reduceret omkostningerne for de europæiske eksportører inden for EU, og som vil have relativt store konsekvenser for dansk BNP, hvis disse helt forsvinder,« hedder det i rapporten.

Barrierer for tjenester forklarer den næststørste andel af nedgangen i BNP i dette scenarie nemlig 0,3 procent, mens told og toldbehandling er årsag til de resterende 0,2 procent.

Hvis EU og Storbritannien bliver enig om en EØS-lignende aftale, som er det andet scenarie i rapporten, vil mange af disse negative effekter kunne undgås, men ikke den del der vedrører toldbehandling, og den samlede BNP-nedgang i dette EØS-scenarie vil derfor være 0,2 procent.

Tre udfald af forhandlingerne

  • En EØS-lignende aftale, hvor der indføres toldbehandling herunder af oprindelsesregler samt told på visse fødevarer svarende til gennemsnittet af EU’s nuværende EØS-aftaler. Det antages også, at der kun opstår begrænsede afvigelser i den tekniske regulering, at der fortsat er gensidig anerkendelse, og at der kun sker en begrænset reduktion i markedsadgangen for tjenester. Pris: En nedgang i Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) på 0,2 procent, svarende til fire milliarder kroner opgjort i 2015-tal.
  • En aftale, der afspejler en gennemsnitlig EU FTA aftale, hvor der indføres toldbehandling herunder af oprindelsesregler samt told på visse fødevarer svarende til gennemsnittet af EU’s nuværende FTA-toldsatser. Det antages også, at der opstår afvigelser i den tekniske regulering, og at der sker en reduktion i markedsadgangen for tjenester. Pris: En nedgang i BNP på 0,7 procent svarende til 14 milliarder kroner.
  • Ingen aftale (MFN), hvor der indføres toldbehandling herunder af oprindelsesregler samt told svarende til EU’s nuværende MFN-toldsatser i WTO. Det antages også, at der opstår større afvigelser i den tekniske regulering, og at den gensidige anerkendelse ophører. Der antages en betydelig reduktion i markedsadgangen for tjenester. Pris: En nedgang på 1,2 procent svarerende til 24 milliarder kroner.

Kilde: Rapporten »Scenarier for en fremtidig handelsaftale med UK og de mulige økonomiske effekter for Danmark« udarbejdet af konsulenthuset Copenhagen Economics for Udenrigsministeriet.

Topmøde i Bruxelles

Udenrigsministeriets rapport kommer samtidig med, at EU’s stats- og regeringsledere i disse dage mødes i den belgiske hovedstad, Bruxelles, for blandt andet at drøfte resultatet af det første forhandlingsmøde, mandag, mellem EU og Storbritannien.

»Vi ønsker den tættest mulige relation, båret frem af ligeværd, altså balance i rettigheder og pligter«, lød det tidligere på ugen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forud for topmødet.

Rapporten får i dag Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til at opfordre statsministeren til at sætte handling bag ordene og få en aftale på plads med Storbritannien. Danmark har i århundreder solgt varer til briterne i store mængder – og gør det stadig.

Storbritannien er Danmarks femtestørste eksportmarked, og Nationalbanken har opgjort, at 54.000 danske arbejdspladser er bundet op på den samlede eksport til landet. Men hvor det engang var smør og bacon, der toppede listen af eksportvarer, er danske fødevarer i dag nok stadig vigtige, men det samme er råolie fra Nordsøen og vindmøller.

»Der er ingen tvivl om, at hvis ikke briterne får en fornuftig aftale med EU, som sikrer så godt som fri adgang til såvel til Unionens marked som det britiske, så vil det komme til at koste noget,« siger Kenneth Kristensen Berth. »Af samme grund mener Dansk Folkeparti, at regeringen bør være mere imødekommende over for Storbritannien og ikke lægge op til, at man først skal finde aftale om de økonomiske mellemværender og så først derefter går i gang med det, som betyder noget, nemlig de fremtidige handelsrelationer«.

Den sandsynlige aftale

Rebecca Adler-Nissen, professor ved Københavns Universitet, vurderer, at den mest sandsynlige udgang på forhandlingerne i øjeblikket er det tredje, og sidste, skitserede scenarie i Udenrigsministeriets rapport: Nemlig en frihandelsaftale. En sådan aftale vil medføre et fald i Danmarks BNP på 0,7 procent hvilket svarer til 14 milliarder kroner.

»Det er i hvert fald den aftale, som Storbritannien går efter, fordi regeringen har sagt, at den vil kunne forhandle egne handelsaftaler, og det kan man som bekendt ikke, hvis man er med i en toldunion med en EØS-lignende aftale. Men det kan alligevel ende med et WTO-scenarie, fordi den britiske premierminister, Theresa May, har sagt, at hun hellere vil have ingen aftale overhovedet end en dårlig aftale. Uret tikker, og hvis den britiske regering ikke kan skabe opbakning hjemme og enighed med EU om selve skilsmissen og konturerne af en fremtidig aftale samt en overgangsordning, så bliver det automatisk et WTO-udfald, når briterne forlader EU den 29. marts 2019«.

Premierminister Theresa May og Labour-leder Jeremy Corbyn under åbningen af parlamentet. Ifølge eksperter er der ikke længere udsigt til den hårde Brexit-aftale, som May havde lagt op til. Ét sted kommer hun dog ikke til at rokke sig, og det er på den hårde linje over for immigration, lyder forventningen.
Læs også

Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet, understreger, at man aldrig skal sige aldrig med den nuværende politiske situation i Storbritannien, og at den konservative regering kan ende med at »fumle sig vej« helt ud af EU og derfor ende med et WTO-scenarie.

»Men jeg tror faktisk, at det mest sandsynlige er en variant, som Udenrigsministeriets rapport ikke nævner. Godt nok har den britiske regering afvist en EØS-lignende aftale som Norge. Men det udelukker ikke, at man får en rigtig, rigtig lang overgangsordning, hvilket vil give alle parter mulighed for at parkere spørgsmålet politisk. Overgangsordningen vil ganske vist formelt være med henblik på at ryge ud, men denne kan jo, efter for eksempel et regeringsskifte, sættes på pause. Med andre ord bliver man i venteværelset, fordi man kynisk vurderer, at man nok har lovet vælgerne ét men økonomien tilsiger noget andet; at man bliver i værelset«

Rabatregning

I forvejen frygter Danmark, at komme til at hænge på en ekstraregning efter briternes kommende farvel, fordi vi, sammen med blandt andre Storbritannien, betaler mere til EU, end vi får igen, og således er med til at betale regningen for EU-overførsler til lande i Øst- og Sydeuropa. En regning som naturligt nok vokser, når Storbritannien træder ud og stopper sine betalinger, hvis ikke budgetterne tilpasses, så lande som Danmark, for at bruge statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord, netop slipper for at »sidde tilbage med regningen«.

Storbritannien har hidtil hvert år betalt 82 milliarder kroner i kontingent til EU. Hvis regningen fordeles ligeligt mellem de 27 medlemslande, skal Danmark betale 1,25 milliarder kroner ekstra i kontingent til EU.

Og ikke bare det. I 2013 forhandlede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en rabat på en milliard kroner hjem til Danmark, fordi vi som sagt betaler mere i kontingent, end vi får retur i EU-støtte. Men med alle raba­t­ord­nin­gers moder­land, Stor­bri­tan­nien, ude af bil­le­det, kan alle særrabat­ter forventes at komme under pres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
Michael Friis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Money makes the world go around

Der er intet forunderligt i, at dansk erhvervsliv (eksportindustrien) alene tænker på indtjeningsmuligheder. Alt kan koges ned til penge og profit. Det må resten af samfundet så indrette sig efter, eller ...?

Brexit har først og fremmest betydet, at der er ved at komme dynamik i EU igen, fordi politikken nu ikke længere dikteres ensidigt af markedet.

Jens Hansen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Torben Skov, kjeld jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen, det er da ganske vigtigt at forholde sig til det. Husk det når virksomheder tilpasser deres medarbejderstab pga. faldende eksport til UK. Dels går vi glip af selskabsskatter, og dels skal vi til at betale for flere uden job fremfor at kunne beskatte deres indkomster. det går så ud over de offentlige budgetter og i sidste ende dig og mig.
reality check: money pays the bills.
Hvad enten du vil eller ej, så må samfundet indrette sig efter faldende indtægter og det rammer os alle.

Christoffer Pedersen, Michael Friis, Jan Kauffmann og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU på sidste vers.

Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Der har været gjort flere forsøg på regulering af den kapitalistiske vildfarelses, først en CO2 afgift regulering af økonomisk forbrugsdrevet vækst i 1920’erne, en afgift lagt på den enkelte vare for afbrænding af kul, olie og gas, men det blev opgivet og alle senere forsøg på effektiv regulering af kapitalisme, er ligeledes blevet opgivet, nu senest i rækken FNs klimamål Paris-aftalen.

Der er derfor tilsyneladende stadig, den dag i dag, kun en vej ud af overklassens og politikernes undertrygelse og løgne, en trist nedtælling med indbygget udløbsdato i form af menneskeskabte klimaforandringer og tilstødende flygtninge og på sigt folkevandring, mindst 250 millioner de kommende 35 år anslår UN.

"First proposed by Arthur Pigou Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions."
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

At slyngler hæves til ærens top,
at smiger mæskes, og sandhed tigger,
at rige sluge den arme op,
og dyden nøgen på gaden ligger,
at bånd og stjerne
og tomme hjerne
forenes ofte, ja, mer end gerne,
det ser man tit, det ser man tit.

Drikkevise fra 1787 om datidens magtmisbrug fra vores danske regeringen, men et billede på den generelle tendens i Europa, der i Sydeuropa udløste den franske revolution (1789-1799

EU medlemslandenes respektive syvertyve regeringer anno 2017 er rigtig nok folkevalgt, men tjener kun overklassen, kapitalisme og kapitalisterne, det er ikke vanskeligt at regne ud, hvordan det ender på sigt, for Danmark og Europa med den førte politik.

EU's alternative fakta eller løgn om nødvendighedes politik, den økonomisk vækst på fossilt brændstof, ensbetydende med, at det er i orden at lyve svindle og bedrage befolkningen for at overklassen, kapitalisme og kapitalisterne, kan bevare deres førende positioner i samfundet, men det er en udvikling vil få sin naturlige afvikling, her forklaret med enkelte og kendte ord hvorfor, af den amerikanske præsident under borgerkrigen 1861-1865.

"You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time."
Abraham Lincoln

Mihail Larsen

Skal det igen være flæskepriser, der bestemmer Danmarks udenrigspolitik? Og som afledt konsekvens heraf ved markedsøkonomiens kapitallogiske dominans også dansk socialpolitik?

Hvad er dog det for en 'suverænitet'?

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det her handler om MEGET mere end danske eksport eventyr og cool cash. Der er en del inde i København, som skal have skolepengene tilbage. Gad vide hvor mange på Christiansborg har læst Doughnut Economics?

Christian Lucas

FYI og EDIT: Der er en god chance for at Copenhagen Economics overvurderer tabet. De er biased.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen, nej selvfølgelig skal svinenoteringen ikke bestemme vores udenrigspolitik men du kan ikke ignorere at vi som land er afhængig af et beskatningsgrundlag som ikke baseret på offentlige aflønnede personer. Det er vigtigt at have en privat sektor som kan bidrage med penge til statskassen og jobs udenfor den private sektor.
Danmark er nødt til at se ud over vores egne grænser for at skaffe penge til vores velstand.

Ole Henriksen

Det er da meget muligt, at der kommer ekstraomkostninger som følge af forskel i produktktav i EU og EK, men det gælder også for vore europæiske konkurrenter, så disse omkostninger kan i vid udstrækning væltes over på kunderne, så det er et spørgsmål hvor meget det kommer til at betyde åå eksporttabet.

Mihail Larsen

Peter Frost, vi skal altså lade markedet bestemme vores politik.

Vi kunne jo også vælge, at lade politikken regulere markedet. Det er dét, Macron vil.

Når mange (fuldt berettiget) kritiserer EU for at være for neoliberalistisk, så er årsagen netop, at EU (bl.a. tvunget af Storbritannien) har sat markedets interesser over alt andet. Når der nu viser sig en mulighed for at ændre på dette, så EU også bliver leveringsdygtig på borgernes rettigheder - var det så ikke på tide, at den danske venstrefløj (EL) bakkede op om dét? I stedet for at juble over Brexit og fable om selv at udtræde af EU?

Bliver man mere 'suveræn' af at lade markedet bestemme det hele? Bliver man mere social, legetim og retfærdig? Er det danske erhvervsorganisationer, der skal fastlægge dansk udenrigspolitik? Går markedets 'behov' forud for socialpolitik?

Selvfølgelig skal der tjenes penge ind til landet, men ikke på de britiske betingelser - dvs. uhindret markedsliberalisme og minimalstat. EU skal udvikles til en social union for at imødekomme borgernes rimelige krav på social lighed og velfærd, og det kræver, at økonomien spiller anden violin - ikke første.

Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Siersbæk og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen, nu har vi set hvordan det går nor politikken bestemmer markedet i udstrakt grad - det betyder kort sagt at levestandarden falder og udviklingen generelt tager en negativ drejning. Det er langt bedre at have et sundt miks af politik og alm. markedsvilkår. Samtidig kan du ikke isolere et land økonomisk uden det får konsekvenser for befolkningens levestandard og i særdeleshed ikke et land hvor der ikke er nævneværdige råstoffer.
Det er muligt at jeg misfortolker dine indlæg, men jeg læser det nu en gang som om at du er tilhænger af politisk indblanding i produktion, eksport og forbrug ( man kan jo ikke skille de 3 ting ad), og det er for mig det samme som socialisme eller kommunisme. Det skal jeg ikke nyde noget af.
Jeg tror dog heller ikke at jeg har skrevet at markedets behov går forud for socialpolitik, men at de hænger sammen. Det vi tjener på gyngerne det kan vi bruge på karrusellerne, Hvis du tror at det offentlige er selvfinansierende så tager du grueligt fejl. Den private sektor er den eneste sektor som bidrager til det offentlige i form af skatter, og det er både virksomhederne og de folk som arbejder i den private sektor. Hvis vi vil overregulere den del af samfundet så tømmes kassen for skattekroner hurtigere end du kan sige Carl Marx.
de politiske fløje har jo alle deres kæpheste. Nogen er for EU og andre er imod. EU har bare de facto betydet langt mere positivt for lille Danmark og resten af fællesskabet end vi bilder os selv ind. Danmark har bestemt ikke råd til at stå udenfor. Venstrefløjen vil jo bare erstatte EU med noget der lugter alt for meget af noget der engang fandtes på den forkerte side af muren, og deres forsvar lyder altid " jamend et var jo ikke den rigtige måde".. det er muligt, men teori og praksis er ikke lig hinanden, og vi ville i værste fald være vidne til en overformynderisk stat hvor den personlige frihed må lide under 5-års planer. nej tak siger jeg bare.

Philip B. Johnsen

Drivhuseffekten.
Hvor kommer revolutionen fra?

Ikke fra venstrefløjen, ikke fra højerfløjen, ikke fra midterpartier og samfundspagten er død, der er ikke noget eller nogen fløj, der holder sammen på samfundet.

Det er forkasteligt, at løgnen 'Kapitalisme og liberalisering får mennesker ud af fattigdom', ikke er blevet manet i jorden af pressen, det er denne løgn, ellers blevet for længe siden af videnskaben.

Det er et stort problem, at vores politikere konstant genfortæller denne løgn, hvis eneste formål, er kortsigtede økonomiske gevinster, men resultere i mere fattigdom, mere nød og mere død.

CO2 mine damer og herrer drivhuseffekten, er det opløsningsmiddel, der får drømmen om økonomisk revolution til, at blive tom snak og et luftkastel.

"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Den nu afgåede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon 2011

Mihail Larsen

Peter Frost
Nå, har vi set det? Ja, det er faktisk den orden, de nordiske velfærdssamfundet er bygget på - og som Macron eksplicit henviser til som ideal. Det gjorde Sanders for øvrigt også.

Det er en model, der i alt væsentligt bygger på en blandingsøkonomi, hvor det er politikerne, der regulerer rammerne for erhvervslivets virksomhed - og som tager en aktiv fordelingspolitik i anvendelse for at sikre et vist mål af social ligehed og retfærdighed. Det er denne aktive fordelingspolitik, som neoliberalister hader som pesten.

Nå, men vi er i det mindste enige om, at Danmark ikke kan opretholde sin velstand og sin velfærd uden EU. Det indre marked er i dag en forudsætning for Danmarks økonomiske vækst - nu mangler vi bare, at EU også bliver en garant for de enkelte borgeres sociale og kulturelle rettigheder.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Mihail Larsen 23. juni, 2017 - 11:27. "Vi kunne jo også vælge, at lade politikken regulere markedet. Det er dét, Macron vil."
Det er ret ligegyldigt hvad Macron vil men mindre Frau Merkel og Tyskland siger ja. Og det gør de ikke.
I onsdags var der en interessant artikel om emnet Mathias Sonne: "Macron er chanceløs med Tyskland som partner’
Jeg finder din præmis er fundamental forkert - eller i bedste fald urealistisk.
Euroen er del at EU problemet.

Torben K L Jensen

Ro på - fandenmalere har som regel aldrig ret når de prøver på at sælge bjørnens skind før den er skudt og er baseret på et hårdt brexit der blev skudt ned efter set seneste valg i England.

Torben Siersbæk

Den engelske regering er uden parlamentarisk flertal. Den er ledet af en amatør, der kun venter på oprøret indefra.

Hverken regeringen eller parlamentet er enige om, hvad målet for forhandlingerne skal være.

I den situation vil det vist være til skade for resultatet af processen - for ALLE parter - at stresse med at etablere endnu et sæt forhandlinger - mellem GB og en række (?) enkeltlande.

GB lider under en skrigende mangel på kompetente forhandlere, så det er vist bedst at lade de, der faktisk ER til rådighed, koncentrere sig om forhandlingerne med EU, så de - og resten af EU - kan få en bare nogenlunde tålelig fremtid efter Brexit.

David Henriksen

Dansk fjolleparti i endnu en kovending. Først skulle vi selv have en afstemning om medlemskab, nu skal vi holde UK så tæt på os selv som muligt? Hvilken én er det DF? I eller uden for EU? For en gangs skyld... meld dog klart ud! Ffs!