Læsetid 5 min.

Brian Mikkelsen om salg af overvågning til Saudi-Arabien: Helt efter bogen

Danmark er ’duksedrengen i klassen’, når det kommer til eksportkontrol, og salgene af masseovervågning til regimer i Mellemøsten er sket ’helt efter bogen’, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen. Alligevel vil han nu se på, om der kan være behov for skrappere kontrol
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fik først kendskab til eksporten af overvågningsteknologi til Mellemøsten, da Information skrev om den, siger han

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fik først kendskab til eksporten af overvågningsteknologi til Mellemøsten, da Information skrev om den, siger han

IVAN RIORDAN BOLL

21. juni 2017

Alle regler er fulgt. Det siger erhvervsminister Brian Mikkelsen, efter at Information har afsløret, at de danske myndigheder har tilladt salg af masseovervågningsteknologi til regimerne i lande som Saudi-Arabien, Oman og Qatar.

»De sager er helt efter bogen i forhold til den måde, som vi har behandlet dem på,« siger han.

Teknologien, som fremstilles af virksomheden BAE Systems Applied Intelligence i Nørresundby, kan overvåge en hel befolknings aktiviteter på internettet. Og ifølge dokumenter fra Erhvervsstyrelsen skal den bruges til »national sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser«.

Netop de termer bruger regimerne som dække for at slå ned på systemkritikere, og derfor vurderer mellemøsteksperter og Amnesty International, at udstyret med stor sandsynlighed vil blive brugt til at krænke menneskerettighederne. Selv om EU-reglerne kræver, at myndighederne i sådanne sager overvejer konsekvenserne for menneskerettighederne grundigt, gav Erhvervsstyrelsen tilladelse til eksporten.

Det ser Brian Mikkelsen ikke umiddelbart noget problem i. Han henviser til, at Erhvervsstyrelsen bad Udenrigsministeriet foretage en vurdering af de mulige konsekvenser for menneskerettighederne, før salgene blev godkendt. Det kortfattede svar lød, at ministeriet ikke fandt »anledning til at udtale sig imod« salget.

»Og det er jo dem, der har den største ekspertise til at vurdere menneskeretssituationen. Det er jo ikke noget, vi beskæftiger os med (i Erhvervsministeriet og –styrelsen, red.),« siger Brian Mikkelsen.

– Men er der ikke meget stor risiko for, at Saudi-Arabien kunne finde på at bruge sådan noget masseovervågningsudstyr til at gå efter systemkritikere?

»Det ved jeg ikke noget om. Altså seriøst, det ved jeg intet om. Det er jo derfor, vi har et system, hvor man spørger Udenrigsministeriet til råds. Det er ikke os, der er eksperter i det.«

En ’restriktiv’ politik

– Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet siger, at de fører en ’restriktiv linje’ i sådan nogle sager her. Hvordan hænger det sammen med at give tilladelse til salg af masseovervågning til de her lande?

»Jamen vi fører en restriktiv politik. Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, for den har jeg ikke været involveret i og kender derfor ikke nok til. Men hele ideen er, at vi skal føre en restriktiv politik, for menneskerettigheder er afgørende vigtige for Danmark. Der er jo også et land, vi har valgt ikke at eksportere til. Det er der så andre lande, der gør.«

– I en af sagerne sagde de britiske myndigheder til Erhvervsstyrelsen, at de ikke ville have tilladt sådan et salg af overvågningssoftware, fordi det ville kunne være til skade for national sikkerhed. Hvad tænker du om det?

»Det er derfor, vi på globalt plan og EU-plan bliver nødt til at se på, hvordan vi kan få en bedre dialog mellem de forskellige lande, så vi træffer nogenlunde de samme afgørelser.«

– Men der er jo allerede EU-regler, der i den her sag sikrede, at Danmark fik en advarsel fra Storbritannien. Man valgte bare ikke at følge den.

»Jamen alle spilleregler er jo fulgt i den her sag. Og derfor bliver vi nødt til at se på, hvad der foregår på EU-plan. Men i sidste ende er vi en suveræn nationalstat, der afgør tingene selv. Det er der ikke nogen andre, der skal bestemme over.«

– Ikke desto mindre må man vel kunne argumentere for de beslutninger, man træffer. Hvad er argumenterne for, at man har gjort, som man har gjort?

»Det var jo Erhvervsstyrelsen, som stod for det, og det er nogle år siden. Men der har været andre tilfælde, hvor Danmark har sagt nej, og hvor andre lande har godkendt eksport. Det er jo op til nationalstaten selv at afgøre.«

Skrappere kontrol

– Hvornår blev du selv informeret om de salg, som vi har afdækket?

»Det blev jeg først, da der kom henvendelser fra journalister.«

– Du har tidligere skrevet i en mail til os, at du vil tage initiativ til en drøftelse i regeringen af, om der er brug for skrappere kontrol. Hvorfor det, hvis alt er foregået efter bogen?

»Jamen vi kan jo se, at der er nogle gråzoner her. Reglerne i Danmark, EU og på globalt plan er ikke fuldstændig klare på det her område. Selvfølgelig skal vi ikke eksportere produkter, som bruges til at krænke menneskerettighederne. Men med ny teknologi er der nogle gråzoner. Og der skal vi prøve at se på, om vi kan være bedre til at finde ud af, hvor de gråzoner er henne.«

– Hvad er det mere konkret for nogle initiativer, du forestiller dig?

»Det er det, vi skal drøfte i regeringen. Hvordan finder man ud af, hvad en teknologi kan bruges til? Hvordan sikrer man, at man er mere agtpågivende i forhold til nogle lande, som måske er kendt for at krænke menneskerettighederne? Skal man så grave et par spadestik dybere i forhold til at undersøge teknologien og de lande? Og hvad kan vi gøre for at præge reglerne på globalt plan og lovgivningen på EU-plan? Det er nogle af de ting, jeg skal have snakket med mine kolleger om.«

– Hvad er der galt med den måde, man gør det på i dag?

»Det er, om vi er tilstrækkeligt ajour med den teknologiske udvikling. Sker der nok på EU-plan? Sker der nok på globalt plan? Det skal vi også være med til at snakke om som duksedrengen i klassen.«

– Men du har også sagt, at der måske skal gøres noget på det nationale plan. Hvor er det, du ser nogle mangler der?

»Jeg ser ikke nogen mangler nu og her. Men jeg vil godt være med til at sikre, at der ikke er mangler i fremtiden.«

– Når myndighederne laver de her vurderinger af, om der skal gives tilladelse eller ej, sidder de og vejer forskellige kriterier og interesser op mod hinanden. Det kunne være økonomiske interesser og menneskerettigheder. Hvem har egentlig bestemt, hvordan de forskellige hensyn skal vægtes over for hinanden?

»Vi skal overholde lovgivningen. Vi skal ikke bidrage til krænkelser af menneskerettighederne. Det er klart, at det er en præmis, som vi ikke går på kompromis med. Det er ikke sådan, at man sidder og købslår. Eksportordrer eller erhvervsinteresser får os ikke til at overskride nogen grænser.«

Overvågning: Made in Denmark

Siden Det Arabiske Forår, hvor aktivister brugte internettet til at kæmpe deres frihedskamp, har Mellemøstens autoritære regimer brugt store summer på at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen. Flere steder i regionen er det førhen relativt uregulerede cyberspace nu under nærmest total kontrol. Og en del af den teknologi, der gør det muligt, kommer fra Danmark.

I denne serie afdækker vi, hvordan de danske myndigheder i al hemmelighed har godkendt salg af meget avancerede overvågningsværktøjer til nogle af de mest undertrykkende regimer i verden. Det kan have bidraget til at gøre demokratiske stemmer i Mellemøsten tavse. Og kan i sidste ende udgøre en trussel mod os selv.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Rasmus Knus
    Rasmus Knus
Flemming Berger, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Rasmus Knus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Olaf Tehrani
Olaf Tehrani

Netop, lige efter bogen!
“US and it’s allied will do anything they can to prevent authentic democracy in the Arabic world.”
https://www.youtube.com/watch?v=TcX23O7RqQQ

Anne Eriksen, Arne Albatros Olsen, Ib Christensen, John Victor Lorck, Søren Roepstorff, Torben Arendal, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Erikstrup
Jørn Erikstrup

Jørn Erikstrup
Undskyld, men hvilken bog er det vi taler om?

Claus Schmidt, John Victor Lorck, Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Helle Walther, Kirsten Lindemark og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

Det må være årets politiske interview.

Med alle de selvmodsigelser er manden jo simpelthen for dum til at være minister.

Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, John Victor Lorck, Søren Roepstorff, Torben Arendal, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Helle Walther, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

Det er lige til Rokoko-posten. En Brian Arthur Classic.

Anne Eriksen, John Victor Lorck, Søren Roepstorff, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Helle Walther, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sup Aya  Laya
Sup Aya Laya

Danmarks høje rate af borgere der er ramt af depression, er fuldt forståeligt ...

Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Nette Skov, Torben Skov, Kirsten Lindemark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Lejf Hansen
Jørgen Lejf Hansen

Trængsel ved håndvasken..

Brian Mikkelsen ser ingenproblem. Han henviser til, at Erhvervsstyrelsen bad Udenrigsministeriet foretage en vurdering af de mulige konsekvenser for menneskerettighederne, før salgene blev godkendt. Det kortfattede svar lød, at ministeriet ikke fandt »anledning til at udtale sig imod« salget.

»Og det er jo dem, der har den største ekspertise til at vurdere menneskeretssituationen. Det er jo ikke noget, vi beskæftiger os med (i Erhvervsministeriet og –styrelsen, red.),« siger Brian Mikkelsen.

– Men er der ikke meget stor risiko for, at Saudi-Arabien kunne finde på at bruge sådan noget masseovervågningsudstyr til at gå efter systemkritikere?
»Det ved jeg ikke noget om. Altså seriøst, det ved jeg intet om. Det er jo derfor, vi har et system, hvor man spørger Udenrigsministeriet til råds. Det er ikke os, der er eksperter i det.«

Udenrigsministeriet burde afluses.
Feb 2011 var vores Dronning i Bahrein, fordi blå skibe skulle have en havn.
Her dekorerede hun landets diktator og selvudråbte konge, Hamad bon Isa Al Khalifa med Dannebrog - ordenen storkors.
Få måneder efter brød det blodige oprør ud, hvor fredelige demonstranter blev mejet med, den DANSKE statsborger Abdulhadi al-Khawaja, blev lokket til Bahrein for at deltage i en demokratisering's debat. Men ved ankomst til lufthavn, smidt i lænker og fluks i det sorte hul, pint godt og grundigt for derefter Bahrain's normer, og idømt livstid.
Khawaja har sultestrejket og været døden nær, den danske regering syntes at være handlingslammet, og krav om udlevering af Khawaja er ikke tilstede.

Anne Eriksen, John Victor Lorck, Allan Stampe Kristiansen, Holger Madsen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Ulf Johannesson, Olav Bo Hessellund, Mads Berg, Christian Lucas, Torben Skov, Olaf Tehrani, Helle Walther, Kirsten Lindemark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Det er topmålet af hykleri. Hvis ikke man kloger sig på andres vegne, spiller man uvidende på egne.

Anne Eriksen, John Victor Lorck, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Ulf Johannesson, Torben Skov, Helle Walther og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kirsten Lindemark
Kirsten Lindemark

"Uvidenhed er det eneste onde" Hr. Mikkelsen. Og det der er mindst tilladeligt i din position.

Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen, Christian Lucas, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther
Helle Walther

Der er ingen bog her i landet der tillader dette , der er heller ingen der forbyder det, andet end god dansk anstændighed og det kender Brian M åbenbart ikke til. DK bør ikke sælge noget overvågningsudstyr til sådant et regime.
BM har været minister for længe, han mangler totalt respekt for embedet. Dels opfører han sig som en skoledreng ind i mellem på Tv, fjoller eller er på anden måde uden for skiven, senest i går ved den naragtige pensions reform, der snyder alm. lønmodtagere, narre dem til ringere valg. Håber vælgerne giver regeringen fingeren her.

Anne Eriksen, John Victor Lorck, Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Ulf Johannesson, Mads Berg, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Problemet er ikke at vores politiske repræsentanter lyver os direkte i ansigtet - Politikere lyver.
Problemet er at de alligevel bliver genvalgt, igen og igen, da en betydelig del af befolkningen enten er for dumme til at fungere i en demokratisk sammenhæng, hvor forstand, indsigt og informeret stemmeafgivelse er af kritisk betydning, eller så moralsk falleret at de reducerer alt til et spørgsmål omsætning og profit.
I Danmark udgør denne del af den stemmeberettigede befolkning minimum 50% - ofte væsentligt mere.

Anne Eriksen, Ulf Johannesson, John Victor Lorck, Helene Kristensen, Søren Roepstorff, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, Kjeld Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Peter Wulff, Mads Berg og Christian Lucas anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

WHAT??? Lige efter bogen? Kom tilbage til virkeligheden, Lille Brian.

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Nette Skov, Kim Houmøller og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

"Jeg ved intet om Saudi Arabien. Jeg hørte faktisk først om deres diktatur efter et glimrende spil Trivial Pursuit over fadbamser her i weekenden. Det er embedsværket, der fik høje karaterer i geografi og samfundskundskab. Jeg var bedst tll diktat og vikingernes historie. Jeg kan godt lide værdipolitik."

-Brian M.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Nis Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Mikael Velschow-Rasmussen og Mia Levy Dellwik anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Frier

Tak til Information for denne artikelserie. Bliv endelig ved.
Med hensyn til indførelse af demokrati i Mellemøsten mener jeg at vide, at USA i mange årtier har haft en overordnet udenrigspolitisk strategi, der også indeholdt indførelsen af bæredygtige demokratier også i Mellemøsten. Det kan dog i mange sammenhænge se anderledes ud, indrømmet. De er ikke lykkedes med deres forehavende og der har været skjulte dagsordener.
Arabisk kultur er styret af regler og kontrol, hvilket er kendetegnende for totalitære systemer.
Totalitære systemer opløses altid på et eller andet tidspunkt.
Selvfølgelig skal vi ikke eksportere disse systemer, det siger sig selv, hvis vi er vidende om hvorledes de er tænkt anvendt. Det er et våben i moderne forstand og våben kan bruges tvetydigt. Danmark er blevet en våbenleverandør.
Jeg ser igen Regeringen bruger EU som "afledningsmanøvre", hvilket er dårlig stil.
Det er meget svært for mig at forstå, hvorfor politikerne er så forundrede over, at der blandt befolkningen hersker en politikerlede, når man læser ovennævnte interview.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Helle Walther og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Forstil dig, hvor mange som du vil mene, at det er iorden der ender i forhør, bliver blacklistet og måske endda bliver torturet på grund af dansk overvågnings software - og det interessante er så, at Erhvervsstyrelsen, Udenrigsministeriet og Brian Mikkelsen vurdere, at antallet af overgreb lige netop er mindre end det, som du er villig til at fingere med....er det ikke herligt....det samme gælder for alle andre pinlige tal for regeringen.
- Når politikere bliver sendt i byen med en meddelse, så er det altid for at slå fast, at alting foregår indefor det acceptable.... og hvis noget ikke er inden for det acceptbale, så er det noget som er opstået under Poul Nyrup ... man blive aldrig træt af at være led og ked af politikerne.

Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

@Toke A. - Hvis din diagnose er rigtig - at de fleste danske vælgere er politiske analfabeter - hvad er så kuren?
Skal vi satse på afskaffelse af det borgerlige demokrati? Skal vi opfordre til vælgerstrejke? Ved valget i Frankrig i søndags så vi for eksempel, at under halvdelen af vælgerne stemte. Eller andet?

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Olav BH.
Vi befinder os i en catch-22-situation, uden lette løsninger. Den eneste reelle løsning er derfor, ironisk nok, det ganske lette men dog lange seje træk: Uddannelse, uddannelse, uddannelse - med tryk på dannelsesdelen, der systematisk nedprioriteres i disse år, hvis ikke den direkte voldtages fx ved sammenblanding med syg kristen moral og kultur.

Dertil er min vurdering at det repræsentative demokrati, i vid udstrækning, fungerer som den ultimative ansvarsfralæggelse, og bør nævnes blandt de primære årsager til den ignorante navlefikserede ligegyldighed, vi ser så udbredt i den danske befolkning - hvis ikke i alle vestlige demokratier.
Det repræsentative demokrati lader folk nyde frugten af, selv skamløst uanstændig og undergravende politik, uden nævneværdige omkostninger i form af dårlig samvittighed eller personlig ansvarspådragelse.
Civil demokratisk deltagelse, partimedlemskab, debat, foreningsliv mv, er end ikke nærheden af at modvirke den almene fordummelse, lede og ligegyldighed, det repræsentative demokrati skaber.

Brugerbillede for Ole Christiansen
Ole Christiansen

Hvorfor spørger I hvilket bog?
Det er da indlysende: Tegnebogen.

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Svendsen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ulf Johannesson, John Victor Lorck og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Olsen

Overvågning af borgere i borgernes eget land er groft brud på menneskerettigheder, færdig punktum... Endnu en minister Brian Mikkelsen, der ikke kan se noget "før journalister påpeger" - en Erhvervsministers blindhed for, hvad der foregår i vores lille land, ren og skær lodret løgn!
Brian Mikkelsen og kollegaer vil bestemme pseudo "nationalistisk" og ikke "kan se nogle mangler" i hans og Christiansborgs forvaltning i komplet modsat retning af hvad borgerne i Danmark og hele verden, ikke på noget tidspunkt har ønsket...Overvågning er forbudt, og kan kun gennemføres ved retslig kendelse i grove straffesager. Brian Mikkelsen og Christiansborg forvalter også på dette område gråt og i gråzoner...

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

@Toke A.
Ja, uddannelse er vigtigt. Men der er lige en mellemregning, som du glemmer. Den hedder medierne, især dem, der i mediesprog hedder main stream media (MSM). Det er herfra hovedparten af vælgerne får deres informationer – og ikke fra aviser som Information, Weekendavisen eller Arbejderen, som højst læses af et par procent af befolkningen.
Herhjemme fylder MSM mere end i de fleste andre lande, vi gerne sammenligner os med.
Det er også vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem medier og efterretningstjenester. I USA foregår det systematisk - og det er amerikanske nyhedsbureauer, dansk presse i høj grad støtter sig til.
I denne artikel kan man læse mere om, hvordan det foregår
http://www.arbejderen.dk/medier/de-vestlige-medier-er-totalitære-redskaber

Jacob Jensen, Ib Christensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Så det er helt efter bogen at investerer Danskernes skattekroner i øget terror trussel?
Undertrykte mennesker i hele verden bliver undertrykt af "made in Denmark", og hidtil har det fra politikernes side været holdt skjult for os hvorfor vi er et terror mål.
Så det er ikke bare religiøse fanatikere, men folk der er blevet offer for vores penge, foræret væk af vores politikerer.
Hvad lort har de ellers lavet for vores penge, men som vi stadig ikke er bekendt med?
Jeg gider ikke være et terror mål fordi røvhuller iblandt os gemmer sig bag mig!

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

@Toke Andersen
Jeg blev lidt sur på en kollega en gang. Jeg fortalte at det ikke kun er ved valg hvert 4. år vi skal træffe et valg. At det er hver dag, hver handling der er vores valg.
Årsagen var at jeg talte om, at bære vores ansvar for, at fravælge de ukvalificerede og uetiske. I den her sammenhæng, hvor og hvad man valgte at støtte når man er ude at handle.
Det jeg blev sur over, var at han reagerede med, at de var 5 mennesker i hjemmet, og 3 af dem var børn. Så han havde sgu ikke tid til at være ansvarlig. :(

Så længe vores uddannelses system lære folk, at lade være med at tænke selv, så har jeg ikke tillid til at uddannelse vil gavne demokratiet.
"Det er det jeg bliver betalt for" høre jeg somme tider som forklaring på hvorfor folk gør som de gør. Og hver gang tænker jeg på, det gør lejemorderer også!

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

@Olav Bo Hessellund
ang. dit link til artiklen på arbejderen.

Det var også tankevækkende, at se hvilken hær der stod klar, tæt op af den russiske grænse, på et tidspunkt en ny ukendt demokratisk valgt præsident skulle findes i USA.
Jeg tror vi havde været i krig i dag, hvis Hillary Clinton havde vundet det sidste valg i USA.

Under alle omstændigheder er det underligt, at samle en hær ved en "fjendes" grænse, få dage før, man ikke burde kunne vide noget om, hvem der havde kommandoen over den.
Samtidig var selv vores egne politikerer/aviser ivrige efter at fortælle snavs om russerne. Efter Thrump vandt valget i USA sev luften en del ud af ballonen, og vi har ikke hørt meget til Ukraine siden heller.

Min gamle mor, (som jeg skal bære over med) reagerede med "jeg vil ikke høre om det, jeg bliver så UUUUHHH når der snakkes om det" en gang jeg diskuterede, netop manipulation her i landet, med hende.
Andre tider har hun reageret med "hvis det passede, så havde vi nok hørt om det" når min viden kolliderede med hendes medie billede. :)

Fra hende og andre, er det mit indtryk at vi gennemlever H. C. Andersens. Kejserens nye klæder. Det er derfor vi ser politikerne bag lortet bliver genvalgt.

Skifter man spor, så indrømmer man, at man har taget fejl.
Man erkender man har ladt sig narre.
Heller blive i hoben, end ende med at være en ærlig dreng.