Britisk myndighed advarede Danmark: Eksport af overvågningssoftware kan skade national sikkerhed

Danmark har trodset en klar advarsel fra Storbritannien og tilladt den britiske våbengigant BAE Systems’ danske datterselskab at forsyne regimet i De Forenede Arabiske Emirater med højt avanceret overvågningssoftware.

Det viser en mail-korrespondance mellem Erhvervsstyrelsen og den britiske myndighed Department for Business, Innovation and Skills (BIS), som Information er kommet i besiddelse af.

Dermed har firmaet kunnet eksportere teknologi via Danmark, som det ikke ville have fået lov til i Storbritannien. Og dermed kan Danmark have skadet Storbritanniens og potentielt også vores egen nationale sikkerhed.

»Vi vil gerne gøre det klart, at vi ville nægte eksport af denne kryptoanalyse-software,« skrev en ledende embedsmand i BIS den 17. juli 2015 til Erhvervsstyrelsen. Det skyldtes »bekymringer« relateret til »kriterium 5«. Det er et af de kriterier, der inddrages i overvejelserne om eksport af våben og dual use-produkter, og omhandler »den nationale sikkerhed for Storbritannien, territorier hvis eksterne forhold er Storbritanniens ansvar, samt venligtsindede og allierede lande.«

En trussel mod os selv?

Men selv om briterne altså vurderede, at eksport af softwaren kunne være til skade for deres egen eller andre landes nationale sikkerhed, valgte Erhvervsstyrelsen alligevel at udstede en tilladelse. Over for briterne henviste styrelsen til, at de ikke havde »modtaget kritisk information eller indvendinger mod eksporten i vores konsultationer med de danske efterretningstjenester og Udenrigsministeriet.«

Sagen undrer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET. Han understreger, at han ikke kender de nærmere omstændigheder i den konkrete sag, men at han ud fra en generel betragtning godt kan forstå den britiske bekymring.

»En suveræn stat har behov for at kunne opretholde fortrolighed i sin kommunikation. Det gælder både efterretningsmæssigt og udenrigspolitisk – ikke mindst i disse tider, som er præget af, at alle forsøger at tilegne sig alt. Selvfølgelig er man ikke interesseret i at medvirke til at underminere sit eget fundament ved at sælge sådan et produkt,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

»Det er den britiske vurdering, og det er en vurdering, som jeg synes er fornuftig og velovervejet. Jeg skal ærligt erkende, at det undrer mig, at Danmark forholder sig anderledes til det. Hvis noget er en trussel for Storbritannien, skulle man umiddelbart tro, at det også er det for Danmark.«

Britisk advarsel

Som det fremgår tydeligt af disse dokumenter, advarede briterne Danmark mod at give grønt lys til eksport af overvågningsteknologi til Emiraterne. En advarsel som Danmark dog valgte ikke at lytte til.

Information har foretaget overstregninger i disse dokumenter, da de konkrete embedsfolks navne ikke vurderes relevant for offentliggørelse i denne sag.

Særligt kritisk produkt

Den pågældende software er en ekstrafunktion til det masseovervågningssystem, som Information har afsløret, at BAE Systems via sit datterselskab i Nørresundby har solgt til en række undertrykkende regimer.

Softwaren står på en særlig liste, som ifølge Erhvervsstyrelsens hjemmeside kun omfatter »de mest kritiske produkter, som der er særligt strenge regler om«. Ifølge den liste er softwaren designet til at bryde eller omgå kryptering. Med andre ord kan den gøre det muligt at læse beskeder, som ellers er forsøgt beskyttet mod overvågning.

Det fremgår ikke af mailkorrespondancen, hvorfor de britiske myndigheder vurderede, at eksporten kunne true den nationale sikkerhed. Men to kilder i det britiske efterretningsmiljø fortæller til Informations samarbejdspartner BBC, at eksport af sådanne teknologier udgør en risiko for landets efterretningstjenester, diplomatiet og britiske statsborgere i ind- og udland.

Én af kilderne drager paralleller til, hvordan det under Anden Verdenskrig lykkedes Storbritannien at bryde krypteringen på tyskernes Enigma-maskiner. Det er ikke noget, man bare sælger til andre lande, selv hvis de er ens allierede, siger han.

Det står ikke klart ud fra dokumenterne, hvilken type kryptoanalyse der er tale om. Men den britiske kryptolog og professor ved University of Cambridge Ross Anderson forklarer den generelle problematik med et eksempel med mobiltelefoni.

»Hvis du er en mellemøstlig regering, er du måske interesseret i mobilsamtaler, der foregår i London. Det kan være rebelske personer fra dit eget land, parlamentsmedlemmer med interesse for Mellemøsten eller Handelsdepartementet, som er involveret i forhandlinger med dit land,« siger han til BBC.

»Så hvis du gør en mellemøstlig stat i stand til at opnå kryptoanalytiske muligheder over for mobiltelefoner i London, er det potentielt en virkelig strategisk trussel.«

Britisk våbengigant

Fra et britisk perspektiv er sagen særligt kontroversiel, fordi BAE Systems er landets største våbenfabrikant og har nære forbindelser til den britiske stat som leverandør til de britiske efterretningstjenester og militæret.

Firmaet er opstået i en fusion mellem det tidligere statsejede selskab British Aerospace og forsvarsvirksomheden Marconi. Og den britiske stat har stadig en såkaldt ’gylden aktie’ i selskabet, der bl.a. giver ret til at nedlægge veto mod udenlandsk overtagelse af firmaet.

I den konkrete sag var kunden til softwaren Emiraternes indenrigsministerium, der er ansvarlig for den nationale sikkerhed. Samme software har BAE Systems også eksporteret fra Danmark til Oman, Qatar og flere andre lande.

Det er uvist, om den britiske våbengigant var vidende om, at den handlede stik mod den britiske regerings ønsker. Information har spurgt firmaet, om det bevidst har omgået den britiske eksportkontrol. Men det har firmaet undladt at svare direkte på.

I stedet skriver BAE Systems i en kommentar, at man »har robuste politikker og procedurer til at sikre, at vi lever fuldt ud op til al international eksportregulering.« Over for Informations samarbejdspartner BBC tilføjer firmaet, at »teknologi udviklet i Danmark af vores danske ansatte eksporteres med godkendelse fra de danske myndigheder«, og at Danmark og Storbritannien følger de samme EU-regler.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har ikke ønsket at stille op til interview med Information, og Erhvervsstyrelsen skriver i et mailsvar, at den ikke ønsker at kommentere konkrete sager.