Læsetid 5 min.

Brødre har fået sværere ved at slippe fri af deres fælles fortid

Familie- og miljømæssig baggrund har i dag 50 procent større betydning for, hvordan man klarer sig som voksen, end tilfældet var for 14 år siden. Det viser en ny undersøgelse, som advarer om, at den mindskede sociale mobilitet forhindrer børn i at få nok ud af deres potentiale
Når Kraka har valgt at se på sammenhængen mellem brødre, skyldes det, at disse typisk har fælles familie- og miljømæssig baggrund.

Når Kraka har valgt at se på sammenhængen mellem brødre, skyldes det, at disse typisk har fælles familie- og miljømæssig baggrund.

Kristine Kiilerich

28. juni 2017

Alle, både på højre- og venstrefløjen, har i årevis snakket om det: Den såkaldte sociale mobilitet skal øges, så din vej i livet ikke bestemmes af, hvor du starter.

Men nu viser en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka, at det er blevet ved snakken. Og ikke bare det. Det går faktisk den forkerte vej. I hvert fald har brødre i dag større sandsynlighed for at tjene det samme som hinanden, end de havde for blot et årti siden.

Når Kraka har valgt at se på sammenhængen mellem brødre, skyldes det, at disse typisk har fælles familie- og miljømæssig baggrund. Derfor angiver den såkaldte korrelation i brødres indkomst, hvor stor betydning fælles faktorer har for deres indkomst i voksenalderen, og den kan derfor anvendes som et mål for social mobilitet.

Og her viser tallene, at korrelationen i brødrenes årlige indkomst er steget fra 12 til 18 procent i perioden fra 2000 og til 2014. Med andre ord har den familie- og miljømæssige baggrund i dag 50 procent større betydning for, hvordan personen klarer sig som voksen, end den havde for 14 år siden. 

»Det peger på, at den sociale mobilitet er blevet mindre, og det er et problem, fordi denne kan anses som et mål for potentialeudnyttelse i samfundet,« siger Kristine Vasiljeva, ledende økonom i Kraka og forfatter til undersøgelsen Familie- og opvækstmiljø har stigende betydning for indkomsten.

»Høj social mobilitet betyder, at børn har bedre mulighed for at realisere deres fremtidige potentiale uafhængigt af deres socioøkonomiske baggrund. Dette giver en samfundsøkonomisk gevinst, da en højere potentialeudnyttelse fører til en højere produktivitet.«

Social mobilitet

Betegnelse for individers, men også gruppers bevægelser mellem forskellige positioner i samfundsstrukturen.

Der skelnes mellem intergenerationsmobilitet – mobilitet fra en generation til den næste – og intragenerationsmobilitet – mobilitet i løbet af voksenlivet, også kaldet karrieremobilitet. Især intergenerationsmobilitet er omgærdet af forskningsmæssig, politisk og folkelig interesse, idet høj social mobilitet i et samfund menes at sikre rekrutteringen af de mest talentfulde til de vigtigste poster.

Samtidig øves der retfærdighed mod den enkelte, når hans eller hendes livschancer ikke er begrænset af social oprindelse. Deraf udspringer interessen for den sociale rekruttering til de lange uddannelser, der er nutidens vigtigste mobilitetskanal.

’Et selvstændigt liv’

Både den tidligere Thorning-regering og den nuværende Løkke-regering har ellers gjort sig til talsmænd for at bryde den sociale arv. Sidstnævnte afskaffede efter folketingsvalget i 2015 den officielle fattigdomsgrænse med henvisning til, at denne »vil langt hellere måles på, at der er lige muligheder uanset baggrund« – som daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) udtrykte det.

Og senest hed det i regeringens 10 mål for social mobilitet fra 2016, at »alle skal have mulighed for at leve et selvstændigt liv«.

I dag har Kristine Vasiljeva ikke noget bud på, hvorfor det nu går tilbage, men peger på, at børn af rige forældre oftere går i skole med nogen som dem selv – og leger med disse – ligesom det samme gør sig gældende for børn af fattige forældre.

»Det danske velfærdssystem sikrer, at alle børn får gratis adgang til uddannelse med henblik på at realisere deres fulde potentiale,« hedder det således i undersøgelsen. »I realiteten kan børn med en stærkere socioøkonomisk baggrund stadig være bedre stillet, da deres forældre kan investere flere ressourcer og mere tid i deres uddannelse. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved valg af bedre skole, lektiehjælp, samtaler om uddannelsesvalg eller blot et generelt større fokus på betydningen af uddannelse.«

Ulighed forstærker problemet

Martin David Munk, professor ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over undersøgelsens resultat. I en kommende undersøgelse af såkaldt social indkomstmobilitet er han selv med til at vise, at familie- og opvækstforhold, især målt på forældrekarakteristika som arbejdserfaring og ægteskab, har en stigende betydning for børnenes indkomst som voksne. Hvilket ikke blot gør sig gældende for middelklassen, men også i langt højere grad for arbejderklassen end hidtil antaget.

»På den anden side ser det ud til, at antal søskende ikke forklarer udviklingen i social mobilitet, men det udelukker ikke, at brødrekorrelationer i indkomst kan være stigende. Ud fra vores resultater kan man godt forestille sig, at de gode indkomster samler sig i bestemte familier, og at mobiliteten dermed bliver mindre,« siger Martin David Munk.

Kristian Bernt Karlson, lektor ved Københavns Universitet, understreger, at konsekvenserne af familien, eller den sociale arv, bliver endnu større, når uligheden, som det har været tilfældet det seneste årti, samtidig stiger. Kristian Bernt Karlson har dog ikke nogen forklaring på, hvorfor familien spiller en større rolle i dag. Lektoren understreger, at selv om undersøgelsens resultat strækker sig fra 2000 og frem til 2014, så voksede de undersøgte op i 1960’erne og senere.

Og her – i deres barndom – skal forklaringen måske findes.

»Hvorfor betød familien mindre i 1960’erne og midten af 70’erne end et årti senere? En forklaring kan være, at krisen fra midten af 1970’erne i højere grad fik familierne til at være opmærksomme på, at mulighederne ikke bare kom af sig selv. Sociologer taler om såkaldt tilravning af muligheder, hvor de ressourcestærke familier vil gøre alt for at beholde deres ressourcer. Og i krisetider er der et stadig større incitament til at give børnene de samme muligheder som en selv,« siger Kristian Bernt Karlson.

Rasmus Landersø, seniorforsker i Rockwool Fonden, mener til gengæld ikke, at undersøgelsen siger noget entydigt om, hvorvidt den sociale baggrund spiller en større rolle over de seneste par årtier – og om den sociale mobilitet dermed er blevet mindre.

»Men når det er sagt, er der mange studier, der viser eksempler på udfordringer for at fremme social mobilitet yderligere i Danmark, blandt andet i relation til familiebaggrund og opvækstmiljø,« siger Rasmus Landersø.

»Og man skal derudover også gøre sig klart, hvad man mener med social mobilitet, og hvad der er målet. Er det at give alle mulighed for selv at forme sit eget liv? Eller handler det om lige forbrugsmuligheder og derved indkomstmobilitet? Når målet ændrer sig, gør de mulige midler til at fremme mobilitet det også. Lige forbrugsmuligheder kan for eksempel opnås ved omfordeling, hvorimod reelle lige muligheder til at forme sit eget liv kun opnås, hvis der er lige muligheder for at udvikle evner og færdigheder gennem hele barn- og ungdommen«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Annika Hermansen
    Annika Hermansen
Annika Hermansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Man bryder ikke "den sociale arv" ved at nedgøre folk, der ikke har været så heldige at havne det rigtige sted.
Ved kontinuerligt at pointere de uheldige og ufuldkomne (hedder sig at være hjælp) som anden rangs borgere og samtidig lave "reformer/ nedskæringer" for samme gruppe, så udvides ulighed og dermed vil flere får dårlige vilkår.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Den velbjergede del af middelklassen isolerer sig mere og mere for sig selv. Uden adgang til det netværk bliver det sværere og sværere, at få et anstændigt arbejde med gode løn-, pensions- og arbejdsforhold. Det gode faste arbejde kan i dag mere eller mindre kun søges af dem som hører til. Sådan var det ikke før i tiden for 10-20 år siden. Dertil kommer den øgede ulighed så, som yderligere stigmatisere 100.000 vis af mennesker i Danmark. Og det vil kun blive være fremover. Ikke mindst med den stadig stigende automatisering. Mange af vores børn risikerer på den bekostning at opleve en nedgang i deres levestandart de færreste af os forældre har drømt om.

Annika Hermansen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Søren Jacobsen rammer hovedet på sømmet ved at trække 'netværket' frem.

I Danmark handler det om at have det rigtige netværk, Det gør det formodentligt i langt de fleste lande i verden, men her i landet er det nu blevet præciseret i begrebet: Netværk.
Kvalifikationer eller ved at have en behagelig personlighed eller ved at have særlige færdigheder og kompetencer spiller kun en sekundær rolle.
Social mobilitet handler om netværk.
Om at kende og bruge de sociale koder i et specifikt netværk og om udveksle tjenester indenfor det givne netværk og holde fremmede ude.

Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Heidi Larsen, Niels Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

De netværk, som nærer disse politiske holdninger, burde meldes for landsskadelige aktiviteter. Mage til selvtilfredshed - vi skal bekæmpe "den sociale arv"!

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Efter min mening er det politikernes kamp mod faglighed og det at den nye StatsReligion i Danmark er samfundsøkonomi. Ypperstepræsterne har alle en Djøf uddannelse og deres horisont er cirka 4 cm fra deres næsetip.

Problemet er, at politikerne har været igang med at smadre vores velfærdssamfund de sidste mange år. Man fremmer splid og national splittelse både socialt, geografisk og mellem forskellige professioner. Alt sammen for så kan man spille på følelser, som kan manipuleres, som politisk platform.

Man har smadret folkeskolen så dem der har mulighed sender deres børn i privat/friskoler. For der har fagligheden stadig noget at skulle have sagt. Da vi skulle vælge skole til vores den store, var valget nemt. Jeg var til informations møder på byens skoler, og i den offentlige skole snakkede skolelederen kun om ministeriets mål, om ipads og hvordan dem der selv havde ipads kunne tage dem med og om hvordan de problemer man havde med medarbejderflugt og dårligt planlagte sammenlægninger skulle løses.
I privatskolen snakkede skolelederen om social dannelse, man brugte ikke ipads, nej alle forældre skulle lægge XXXX kr. til en computer som skolen indkøbte så alle var lige. Man havde lagt penge til side i nogle år så man nu havde penge til at bygge en ny hal på skolen (projektet blev færdig til tiden og på budgettet). Adspurgt om hvad man gjorde ved uro i klasserne, svarede skolelederen. Det har vi ikke. Adspurgt om hvad han ville bruge ekstra penge til, hvis han fik 200 kr mere per elev om måneden. Svarede han, jeg ville sikre lærernes faglighed ved at betale for ekstra tid til forberedelse.

Det var en nemt valg. Men også et tragisk valg... Og det mest tragiske er nok, at grundet at SFO'en er så billig på privatskolen i forhold til den i folkeskolen.. så er det billigere de første år at have sit barn i privatskolen.

Da jeg sagde mit jo op sidste år, havde jeg muligheden for at gå på dagpenge, som jeg har betalt til. Men.. jeg undlod.. simpelt hen fordi jeg ikke ønskede at udsætte mig selv for den behandling man får. Jeg brugte så tid på at være sammen med mine unger.

Når jeg køber ind, så får ungerne i så høj grad som muligt økologisk mad. Og jeg går uden om mad, der indholder ting der ikke er godt for dem. Det koster ekstra, men de dage, hvor vi har været ude, og de måske har fået f.eks. diet sodavand et sted, og industri mad. Så kan man se det på dem, de kan ikke sove.. de hopper rundt i møblerne ...

Jeg er en mønsterbryder. Jeg voksede op i et kvarter med billige lejeboliger. Hvor 90% af dem jeg legede med som barn har været inde og sidde. Hvor langt langt de fleste unge aldrig fik en uddannelse.

Derfor piner det mig, at politikerne smadrer vores samfund. For det er det de gør. At de splitter i stedet for at samle. Alt sammen for at de kan rage til sig, høste hvor de ikke sår.
Mindsættet i dansk politik minder mere om enevælden tid end om et demokrati. Det drejer sig om micromangement, pisk, besparelser og kontrol. Ikke om at hjælpe, pleje, heale, enable og udvikle befolkningen.

Det er jo ikke et problem at fixe folkeskolen, det er jo bare at blande sig uden om fra politisk side, og lade lærerne og skolelederne fikse tingene.
Det er ikke et problem at få mennesker i arbejde, indfør borgerløn og afskaf hele det ekstremt dyre kontrol og pisk system. Det vil give et fleksibelt arbejdsmarked, hvor folk har solidt sikkerhedsnet og for den sags skyld vil det også øge arbejdsudbudet.

Det handler om at samle.. ikke splitte.

// Jesper

Mette Poulsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen
Rikke Nielsen

Det hele handler om uddannelse, uddannelse og mere uddannelse.
Jo mere automatisering des mere behov for andre kompetencer.

Og der er så her, jeg synes politikerne virkelig gør i nælderne, da de bør italesætte og understøtte livslang uddannelse - og befolkningen må se at komme over denne uddannelsesforskrækkethed.

Netværk? Tja, hvis du ikke er uddannet læge, giver det nok sig selv, at du ikke er en del af netværket for læger. Uddannelsen åbner adgangen til netværket.

Annika Hermansen, Mette Poulsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen
Rikke Nielsen

Lise Lotte
Tak for link. Jeg synes især afsnittet om Thorkild E. Jensen og Dennis Jørgensen er interessant, hvor Thorkild E. Jensen er en del af netværket, mens Dennis Jørgensen ikke er. Begge er højt placeret i fagbevægelsen, men de har hver især administreret deres netvæk forskelligt - bevidst eller ej. Thorkild E. Jensen er for øvrig oprindelig uddannet smed. Konklusionen omkring deltagelse i netværket er derfor ikke entydig - det er jo heller ikke et formelt og nedskrevet netværk (måske lige med undtagelse af det offentlige hierarki).

Der går jo også historien om, at hr. Møller havde det direkte telefonnummer til statsministeren. Jeg ved ikke om dette er sandt. Og om han skal udskammes med baggrund i dette, kommer vel an på den enkelte. Du kan jo spørge dig selv, hvad du kunne bidrage med, hvis du havde det direkte nummer til statsministeren ift. hr. Møller.

Vi kan vælge at læne os tilbage i sofaen og være sure over, at nogle har mere at bidrage med end vi selv har, eller vi kan sørge for at uddanne os til at gå ind i den konkurrence.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Rikke
Jeg går ud fra, du mener Dennis Kristensen (FOA) ?
Med hensyn til stråmandsknebene om at bruge ord som "udskamme", "læne tilbage i sofaen" "være sur" osv. Det er for lavt. Prøv at provokere på et mere 'uddannet' niveau.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Der er også problemet med at revalidering nærmest er afskaffet. Indtil Fogh kom til magten, var der faktisk en beskæftigelsespolitik der aktiverede folk med det man kalder 'gulerod'. For det første fik man faktisk et lønbonus når man var i aktivering, som det hed dengang. For det andet var man håndholdt i langt højere grad end det nu er tilfældet, hvor det snarere er håndhævelse der er tale om.
Der var ikke noget der hed virksomhedspraktik. Man kunne faktisk godt få en uddannelse, samtidig med at økonomien hang sammen. Idag er der ingen hjælp at hente for folk under 40.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar