Carlsbergs partner i Cambodja anklaget for fagforeningsfjendsk adfærd

Den danske bryggerigigant Carlsberg tjener gode penge på det cambodjanske marked, hvor unge kvinder står for direkte markedsføring og salg af øl i nattelivet. Der har længe været kamp om disse beer promoters’ arbejdsforhold, og nu anklages Carlsbergs partner i Cambodja for fagforeningsfjendsk adfærd.

Den internationale sammenslutning af fagforeninger inden for fødevare-, bryggeri-, tobaks- og hotelbranchen, IUF, kører for tiden kampagne mod Carlsbergs joint venture i Cambodja.

Det drejer sig konkret om to sager: et erstatningskrav mod den uafhængige fagforening Cambodian Food and Service Workers Federation (CFSWF) for ulovlig strejke på et lokalt bryggeri i Sihanoukville og massefyringer af fagligt aktive beer promoters i hovedstaden Phnom Penh.

I Cambodja sælges kendte ølmærker som Carlsberg, Tiger og Heineken på karaokebarer, restaurationer og i ølhaver af yngre kvinder, typisk ansat af bryggerierne.

Førhen blev ølsælgerne med lokalt slang omtalt som »slemme piger«, og de har i mange år kæmpet for at blive anerkendt som arbejdere – både kulturelt for at undgå stigma og økonomisk for at opnå bedre løn og arbejdsvilkår. Deres vilkår har også trukket international opmærksomhed og været i fokus for ngo'er som f.eks. Care i Cambodia.

Ølsælgerne bliver sendt ud på vagter fra om eftermiddagen til kl. 23.00 for at charmere de primært mandlige kunder til at drikke mere. I januar 2016 gik en række lokale fagforeninger sammen om en fælles protest over forringelser for de kvinder, der sælger Angkor Beer, som brygges af Cambrew, der siden 2005 har været 50 procent ejet af danske Carlsberg.

Carlsberg har været på det cambodjanske marked og brugt kvindelige ølsælgere siden 1994. Der har været kritik af deres forhold fra begyndelsen, og bl.a. Information beskrev de cambodjanske ølsælgeres vilkår helt tilbage i 2000.

Efter flere års faglig kamp havde Cambrews ølsælgere imidlertid opnået en vis sikkerhed i ansættelsen med etårige kontrakter, relativt ordnede forhold og en månedsløn, der lå højere end både ølsælgere for andre bryggerier og lønnen i tekstilindustrien, som er det primære alternativ for kvinder i Cambodja. De faglige kampe har blandt andet været beskrevet af 3F's Fagbladet.

Nu hævder lokale fagforeningsfolk imidlertid, at Cambrew er i færd med at udlicitere ølsælgerne for at slippe af med den faglige organisering.

Hans Andersen, fællestillidsrepræsentant for 3F på Carlsberg i Danmark, er ærgerlig over den nye udvikling og siger:

»Der er ingen tvivl om, at det vil forværre vilkårene, når det f.eks. er de enkelte restauratører- og barejere, som hyrer ølsælgerne ind. Og det moralske ansvar ligger stadig hos bryggerierne.«

Massefyringer

I december sidste år blev mindst 75 af Cambrews ølsælgere pludselig fyret med en dags varsel. Nogle af dem havde arbejdet mere end et årti for Cambrew, der er markedsførende i landet. Først afviste Carlsberg kendskab til sagen, men har siden bekræftet fyringerne.

Carlsbergs informationschef, Kasper Elbjørn, understreger, at fyringerne ifølge hans oplysninger er sket i overensstemmelse med cambodjansk arbejdsmarkedslovgivning.

De fyrede ølsælgere har da også ifølge Sar Mora, der er leder af fagforeningen CFSWF, fået kompensation afhængig af, hvor længe de havde været ansat hos Cambrew. Alligevel mener han, at fyringerne er et problem, fordi de kontraktansatte, månedslønnede ølsælgere nu bliver erstattet af løstansatte og provisionslønnede, som i praksis er umulige at organisere.

»Vi er sat ti år tilbage i tiden,« siger Sar Mora med henvisning til de forbedringer, der var blevet kæmpet igennem.

»Når ølsælgerne kun er ansat for f.eks. tre måneder ad gangen, kan de ikke melde sig ind i vores fagforening, for så ved de, at de ikke får forlænget kontrakten.«

36 af de ølsælgere, der blev fyret i december, var medlemmer af CFSWF. Forud for fyringerne var gået et års optrapning af de faglige konflikter med bl.a. strejker, ifølge CFSWF fordi Cambrew har forsøgt at forringe vilkårene for ølsælgerne og komme af med dem, der er organiseret i CFSWF.

En unormal fagforening

Der findes også en anden fagforening blandt de ansatte på Cambrew, nemlig Trade Union Worker’s Federation Progressive Democracy (TUWFPD), der organiserer flertallet af arbejderne på Cambrew og har forhandlingsretten.

Da 3F og LO i 2012 – efter flere års international kritik af forholdene for ølsælgerne – tog på besøg i Cambodja for at undersøge sagen, valgte de at anerkende TUWFPD som den retmæssige forhandlingspart på arbejdernes side, men indskærpede, at Cambrew og Carlsberg bør anerkende CFSWF’s ret til at organisere blandt arbejderne.

Flere lokale eksperter kalder i en artikel i Føljeton TUWFPD en »gul« fagforening eller decideret en »fupfagforening«.

Den vurdering, mener Carlsbergs Kasper Elbjørn, »harmonerer dårligt« med, at TUWFPD er medlem af Industry All Global Union. Industry All er en nyere sammenslutning af fagforeninger inden for bl.a. metal-, mine- og energiindustri og blev grundlagt i København i 2012.

Den internationale sammenslutning IUF, som CFSWF er medlem af, organiserer fagforeninger inden for tobaks-, fødevare-, hotel- og restaurationsområdet og blev grundlagt i 1920. Begge sammenslutninger har i dag hovedsæde i Geneve.

CFSWF har organiseret ølsælgere hos Cambrew siden 2006 og har også medlemmer blandt ølsælgere for andre bryggerier i landet. TUWFPD blev stiftet i 2007 og organiserer kun på Cambrew. Ifølge CFSWF blev TUWFPD stiftet på Cambrew-ledelsens initiativ, og de ledende medlemmer af TUWFPD er alle supervisore og mellemledere i virksomheden.

Fællestillidsrepræsentant på Carlsberg i Danmark, Hans Andersen, der var med i Cambodja i 2012, siger, at TUWFD ganske vist formelt repræsenterer flertallet af arbejderne på Cambrew, men er samtidig ikke i tvivl om, at det »ikke er en fagforening, som vi kender det«.

Han er overbevist om, at anklagerne om TUWFPD’s tætte bånd til regeringspartiet og til Cambrew-ledelsen har noget på sig.

»Det er noget møg at have lederne med i samme fagforening som arbejderne. Sådan ville vi jo ikke gøre det herhjemme,« siger han og tilføjer:

»Der er CFSWF meget mere en rigtig fagforening. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men der er man oppe imod ikke bare Cambrew, men også mod hele regeringssystemet i Cambodja, hvis man prøver at stille spørgsmål til det.«

Det nødvendige

Flere af de fyrede ølsælgere har fået at vide, at der ikke længere er så stort behov for aktivt ølsalg, da Cambrews mærker er velkendte i landet.

Men massefyringerne i slutningen af 2016 faldt sammen med Carlsbergs lancering af Tuborg-mærket i Cambodja, og i løbet af de seneste måneder er Cambrew ifølge Sar Mora begyndt at ansætte nye ølsælgere – nu blot på korttidskontrakter eller helt uden kontrakter med krav om konkret salg pr. vagt og uden rettigheder som fridage og sundheds- og ulykkesforsikringer.

De nye ansættelsesformer forøger de risici, der i forvejen er forbundet med jobbet som ølsælger. Adskillige rapporter, bl.a. fra Centre for Research on Multinational Corporations, har i årenes løb dokumenteret, at krav om salgsrate presser kvinderne til at drikke med kunderne og tilbyde andre ydelser, f.eks. seksuelle.

Samtidig udgør arbejdstiderne og arbejdsstederne i sig selv risikozoner for unge kvinder, og derfor er de manglende forsikringer et alvorligt problem. De omfattende risici i branchen har Carlsberg og Cambrew også tidligere anerkendt.

Ifølge Carlsbergs oplysninger har Cambrew ingen planer om at erstatte de kontraktansatte ølsælgere. Der er ifølge Carlsberg heller ingen planer fra Cambrews side om at benytte ølsælgere fra bureauer eller andre tredjeparter.

I begyndelsen af 2017 havde Cambrew fortsat 285 ølpiger ansat på kontrakter, men i juni var der færre end 200. Kasper Elbjørn oplyser, at det skyldes en generel tendens i Cambodja til, at ølsælgere ikke bruges i lige så høj grad som tidligere.

I marts ville Cambrew hverken be- eller afkræfte, om kontraktansættelser var under afvikling, men understregede i et skriftligt svar, at de alene gør, »hvad der er i virksomhedens interesse«.

»Alt afhænger af markedets behov, af hvad andre spillere på markedet gør, og hvad der giver forretningsmæssigt og operationelt mening for virksomheden,« forklarede Cambrew i det skriftlige svar, hvor der videre stod:

»Hvis vi på noget tidspunkt får brug for flere promotion assistants, vil vi foretage det nødvendige – hvad enten det bliver på kontrakter, via tredjepart eller direkte via salgsstederne.«

Vil ikke tage ansvar

Kasper Elbjørn oplyser, at der ifølge Cambrew kun vil blive hyret løse folk ind til særlige begivenheder som f.eks. nylanceringer, sponsorbegivenheder og demonstrationer, men afviser, at Cambrew systematisk bruger korttidskontrakter og har udliciteret væsentlige dele af ølsalget til en tredjepart, hvor der ikke er kontrol med ølsælgernes vilkår.

Fællestillidsrepræsentant fra Carlsberg, Hans Andersen, har imidlertid også hørt, at bryggerierne i Cambodja – ikke kun Cambrew – er i gang med at udlicitere snarere end at afvikle ølsælgerne.

»Man kan forestille sig, at grundlønnen falder til det rene ingenting, og at det bliver ren provision. Der kan man som tillidsmand jo godt mene, at det er noget svineri at gøre det på den her måde. De her piger kommer ikke til at have nogen rettigheder fremover. De vil bare blive smidt ud, hvis de stiller krav,« siger Hans Andersen, der ærgrer sig over, at Cambrew og de andre bryggerier tilsyneladende ikke længere vil tage ansvar for ølsælgernes vilkår.

»Det er måske noget, de har besluttet i fællesskab i bryggerisammenslutningen BSIC, det kunne man jo godt få en tanke om. Men det betyder i praksis, at ingen har hånd i hanke med pigernes vilkår. De rettigheder, de havde før omkring sikkerhed og indtjening og retten til at sige nej til at sælge seksuelle ydelser, det vil være en saga blot. Så jeg tænker bare: stakkels piger,« siger Hans Andersen.

Han erkender, at 3F reelt ikke har kunnet hjælpe deres cambodjanske kolleger.

»Fra fagbevægelsens side har vi ikke uanede kræfter til det internationale arbejde. Det må man bare konstatere. Vi har haft meget fokus på Afrika og Bangladesh, hvor forholdene er endnu værre, og vi har ikke fået fulgt op på Cambodja fra 3F’s side. Og vi kommer stadig til den konklusion, at vi ikke kan gøre ret meget, så længe der er en anden anerkendt fagforening på Cambrew.«

I 2012 udarbejdede Carlsberg, 3F og LO i fællesskab en handlingsplan for at forbedre ølsælgernes forhold.

»Men den handlingsplan er faldet til jorden for at sige det lige ud,« siger Hans Andersen.

Umuligt at organisere

Ifølge Sar Mora fra CFSWF er udliciteringen og løsansættelserne en måde at slippe for den ’rigtige’ fagforening på.

Samtidig med fyringerne af ølsælgerne har Cambrew lagt sag an mod CFSWF for en ulovlig strejke – som CFSWF afviser at have stået bag – på bryggeriet i Sihanoukville sidste sommer med et erstatningskrav, som fagforeningen ikke kan betale. Derfor kan Sar Mora og andre ledende medlemmer risikere at skulle afsone en fængselsdom i stedet, samtidig med at CFSWF vil gå konkurs.

Hans Andersen vurderer også, at CFSWF – og ikke mindst de enkelte ølsælgere – står i en særdeles vanskelig situation fremover.

»Hvis ølsælgerne før var på bunden af arbejdsmarkedet, ja, så er de under bunden nu,« siger Hans Andersen og tilføjer, at han har vanskeligt ved at se, hvad den danske fagbevægelse kan gøre ved det.

»Cambrew er da helt ligeglade med, hvad vi mener her i Danmark. Carlsberg har accepteret, at det er den lokale ledelse på Cambrew, der bestemmer, så selv hvis de ville, er der formentlig ikke meget, Carlsberg kan gøre, selv om de ejer halvdelen og dermed også får halvdelen af overskuddet,« siger han og tilføjer:

»Og som ren kapitalistisk forretning kan Carlsberg jo være godt tilfredse med ledelsen derude, det må man bare sige. I sidste ende er det bundlinjen, der tæller.«