Danmark tillod salg af teknologi, der kan overvåge en hel befolkning, til et af verdens mest undertrykkende regimer: Saudi-Arabien

De danske myndigheder har tilladt og aktivt hjulpet et dansk-britisk firma med at sælge avanceret masseovervågningsteknologi til undertrykkende regimer i Golfen.

Det viser hemmeligholdte oplysninger, som Information og BBC nu kan fremlægge.

Den 12. februar 2016 – godt to uger før en række danske ministre sammen med kronprinsparret tog på et omdiskuteret erhvervsfremstød til Saudi-Arabien – udstedte Erhvervsstyrelsen en eksporttilladelse til firmaet BAE Systems Applied Intelligence A/S i Nørresundby, der er et datterselskab af den britiske våbengigant BAE Systems.

Tilladelsen giver virksomheden lov til at eksportere overvågningsteknologi til en værdi af 70 millioner kroner til Saudi-Arabien, hvor det skal anvendes til »IP-overvågning og dataanalyse til brug for national sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser«. Det viser dokumenter fra Erhvervsstyrelsen.

Firmaet har også fået tilladelse til at eksportere samme system til både Qatar og Oman – på trods af EU-regler, der skulle forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bidrager til undertrykkelse i diktaturstater.

I de tre lande bruges udstyret til at slå ned på kritikere af regimerne. Det vurderer blandt andre Helle Lykke Nielsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i golfstaterne.

»Dem, regimerne gerne vil ramme med sådan et system, det er selvfølgelig dels folk, der kunne tænkes at give det mindste forkølede pip mod styret. Og dels folk, der har bånd til andre lande i regionen. Sauderne er for eksempel rædselsslagne for, hvilken indflydelse Iran har på den østlige del af landet, hvor der er et flertal af shia-muslimer,« siger hun.

Saudi-Arabien er ifølge ngo’en Freedom Houses årlige ’Freedom in the World’-opgørelse et af verdens 11 mest undertrykkende lande – i samme kategori som Nordkorea, Syrien og Sudan.

De tre golfstater har alle love, der kriminaliserer kritik af regimerne. I Saudi-Arabien er det eksempelvis defineret som terrorisme at fremsætte ytringer, der »skader statens ry«. Og i Oman er det ulovligt at bruge internettet til at sende beskeder, som »strider mod den offentlige orden eller moral« og at »fornærme« landets hersker, den enevældige Sultan Qaboos. Gummiparagraffer, som er blevet brugt til at fængsle adskillige menneskeretsaktivister.

Også Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at den danske overvågningsteknologi kan blive brugt i den sammenhæng.

»Saudi-Arabien og de øvige Golf-lande overvåger deres undersåtter i stort omfang og slår hårdt ned på den mindste kritik. Det er helt oplagt, at man vil kunne bruge sådan et system her til det,« siger han.

Én mail er nok

Forskere fra Citizen Lab ved University of Toronto har tidligere afsløret, hvordan indbyggere i den rebelske Qatif-region i Saudi-Arabien er blevet forsøgt overvåget med spionsoftware gemt i en nyheds-app.

Men i modsætning til den form for mere målrettet overvågningsteknologi efterlader det danske system ingen spor på ofrenes computere og mobiltelefoner. Med mindre man har adgang til kilder i landenes sikkerhedstjenester, er det umuligt at fastslå med sikkerhed, om systemet har været brugt mod en given person.

Ikke desto mindre er det lykkedes Information og BBC at finde frem til sager, hvor systemet meget vel kan have spillet en rolle.

Blandt andet viser retsdokumenter fra Saudi-Arabien, at saudiske menneskeretsaktivister er blevet fængslet med den begrundelse, at de har kommunikeret med udenlandske organisationer som Amnesty International. (Information har valgt at anonymisere aktivisterne, fordi omtale i udenlandske medier i sig selv kan føre til en forhøjelse af deres straf).

»Vi oplever, at når vi får en mail fra nogen i Saudi-Arabien, så bliver de kort efter kaldt ind på en politistation, hvor de bliver konfronteret med, at de har været i kontakt med os,« siger Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark.

»Det kan jo kun lade sig gøre, hvis der er en omfattende overvågning, der opsnapper enhver korrespondance med vores organisation.«

Kan overvåge et helt land

Sådan en omfattende overvågning er mulig med det danske system. Det er i stand til at overvåge et helt lands internettrafik, vurderer en af verdens førende eksperter i masseovervågning, seniorforsker Nicholas Weaver fra International Computer Science Institute ved University of Berkeley.

»Med det her system kan man se, hvilke hjemmesider folk besøger, hvor folk bevæger sig hen, og man kan læse alle ukrypterede e-mails og beskeder til eller fra personer i landet,« siger Nicholas Weaver.

»Hvis en e-mail er stærkt krypteret, kan man formentlig ikke læse selve indholdet, men man kan se, hvem der har sendt den, hvem der har modtaget den, og hvad der stod i emnefeltet.«

Den vurdering baserer han for det første på tekniske detaljer fra eksportdokumenterne. Her fremgår det blandt andet, at overvågningssystemet kan lave »udtræk af udvalgte metadata og applikationsindhold (f.eks. stemmer, videoer, beskeder, vedhæftede filer)«, og at det er »specielt udviklet til« at »kortlægge en enkeltpersons eller en gruppe af menneskers sociale netværk.«

For det andet på baggrund af brochurer fra firmaet, som Wikileaks har offentliggjort. De viser, at BAE’s system kan bruges til at samle overvågningen af både telefoni og alle former for internetkommunikation i ét system, der er enkelt at overskue for myndighederne.

Her kan man anvende alt fra email-adresser, telefonnumre eller søgeord til at finde frem til mistænkte, som man kan overvåge i realtid – og kortlægge oplysninger om hvem der kommunikerer med hvem og hvornår. Hvis man vil, kan man for eksempel finde frem til alle personer i landet, der har sendt en e-mail til Amnesty International.

Systemet minder med andre ord om overvågningsprogrammer som dem, whistlebloweren Edward Snowden har afsløret, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA bruger.

Et af de tilhørende værktøjer kan desuden bruges til at »følge et måls bevægelser ved at spore hans/hendes mobiltelefon-aktivitet«, mens et andet fokuserer på at opsamle og visualisere alle oplysninger om en mistænkts sociale netværk.

Brochuren er fra 2011, men dokumenter fra Erhvervsstyrelsen bekræfter, at systemet fortsat sælges under samme navn. Og en tidligere medarbejder i firmaet bekræfter over for Information, at brochuren er retvisende.

»Du kan opsnappe enhver form for internettrafik. Hvis du vil gøre det for et helt land, er det intet problem,« siger kilden, der på grund af en tavshedsklausul ønsker at være anonym.

»Du kan finde frem til alle folk i et land, der for eksempel skriver noget om terrorisme eller bomber. Og hvis du vil finde nogen, som ikke er enige i din politik, kan du selvfølgelig også gøre det. Systemet havde ingen begrænsninger.«

Ifølge dokumenter fra Erhvervsstyrelsen sælger BAE Systems også en ekstrafunktion til systemet, som kan gøre det muligt at læse visse krypterede beskeder. Den mulighed har både Oman og Qatar købt.

Afsløringen af salgene sker på trods af en omfattende mørklægning. Da Information i april sidste år bad om aktindsigt i sagerne, havde Erhvervsstyrelsen overstreget oplysningerne om, hvilke lande eksporten var gået til. Det skete med henvisning til, at det ville kunne skade BAE Systems økonomisk, hvis det kom frem. Men ved sammenstilling af en lang række aktindsigter er det alligevel lykkedes at identificere landene.

Udenrigsministeriet hjalp til

Det danske firmas eksport af overvågningsteknologi til Mellemøsten har stået på i årevis.

Hvad angår Oman er ordredatoen i dokumenter fra Erhvervsstyrelsen angivet til 2013. Forholdet til Saudi-Arabien går endnu længere tilbage – til før BAE Systems i 2011 overtog firmaet, der dengang hed ETI, for 1,2 milliarder kroner.

Sidste år kunne Information fremlægge en lækket e-mail-korrespondance, der viste, at ETI i 2010 og 2011 arbejdede på at eksportere overvågningsteknologi til det saudiske regime. Dengang kunne det dog ikke dokumenteres, om salget faktisk havde fundet sted.

Dokumenter fra Erhvervsstyrelsen viser nu, at BAE Systems allerede »før 31-12-2014« har leveret flere overvågningssystemer til landet. Den nye tilladelse blev søgt med henblik på »udvidelse, service, support, test og vedligeholdelse« af systemerne.

Mere specifikt går firmaets aktiviteter i landet tilbage til i hvert fald 2007, viser dokumenter fra en verserende skattesag, der involverer ETI’s tidligere ejere, og som Information har fået aktindsigt i. Og det danske Udenrigsministerium har aktivt hjulpet firmaet med at vinde fodfæste. I 2008 bistod den danske ambassade i Saudi-Arabien firmaet med »partnersøgning og matchmaking«, viser Informations aktindsigt hos ministeriet.

Usaglig vurdering

For at forhindre at europæiske virksomheder bidrager til undertrykkelse, blev en række overvågningsteknologier den 31. december 2014 omfattet af EU-regulering. Derfor kræver det nu en tilladelse fra myndighederne – i Danmarks tilfælde Erhvervsstyrelsen – at eksportere internetovervågning til lande uden for unionen. Men salgene til de tre golfstater viser, at reglerne er utilstrækkelige, mener organisationen Privacy International.

»Overvågning som det her blev opfattet som science fiction indtil for bare få år siden – eller i hvert fald som noget, kun vestlige efterretningstjenester havde adgang til. I dag kan du bare gå ud og købe det på markedet,« siger Gus Hosein, der er organisationens administrerende direktør.

»Vi bliver nødt til at have nogle klare krav til, at stater lever op til helt basale retsprincipper, før de kan få lov at købe den her teknologi.«

Når myndighederne afgør, om der skal udstedes en tilladelse eller ej, skal de ifølge reglerne inddrage »alle relevante hensyn« – herunder risikoen for, at produktet kan benyttes til undertrykkelse eller andre former for krænkelser af menneskerettighederne.

I sagerne om Saudi-Arabien, Oman og Qatar har Erhvervsstyrelsen bedt Udenrigsministeriet vurdere det spørgsmål. Det er normal praksis, »hvis slutbruger kan henregnes til militæret, nationale sikkerheds- og politistyrker eller lignende«, forklarer styrelsen i en mail til Information.

»Udenrigsministeriet finder ikke anledning til at udtale sig imod vedhæftede ansøgning«, lød det kortfattede svar til styrelsen i alle tre sager.

Det vækker kritik fra Amnesty International.

»Hvis ikke man afviser Saudi-Arabien, der er et af de allermest undertrykkende lande i verden, så er det meget svært at se, hvem man ikke skulle kunne sælge det her til. Det underminerer fuldstændig den intention, der ligger bag reglerne,« siger generalsekretær Trine Christensen.

Også Helle Lykke Nielsen fra SDU undrer sig over Udenrigsministeriets håndtering af sagen.

»Det er ikke en saglig vurdering i forhold til menneskerettighederne. Men når det alligevel sker, er det garanteret, fordi menneskerettighederne kommer langt nede i hierarkiet og nedtones i forhold til øvrige parametre. Det er oplagt, at økonomiske interesser spiller en vigtig rolle,« siger hun.

Kongeligt besøg

Set i det lys er tidssammenfaldet mellem udstedelsen af eksporttilladelsen til Saudi-Arabien og erhvervsfremstødet to uger senere påfaldende, tilføjer Helle Lykke Nielsen. Med i delegationen var både daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) og daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) – de øverste chefer for de embedsmænd i Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen, der vurderede BAE’s ansøgning.

»Det er svært ikke at få den tanke, at de to ting hænger sammen,« siger Helle Lykke Nielsen.

»Dels kunne det give komplikationer med besøget, hvis man ikke udstedte tilladelsen. Dels er en del af delegationens mål jo at skaffe flest mulige kontrakter til dansk erhvervsliv. Omvendt kan man selvfølgelig sige, at det er sandsynligt, at man ville have givet tilladelsen uanset hvad.«

– Er der nogen som helst chance for, at regimerne vil undlade at bruge systemet mod fredelige kritikere?

»Nej, selvfølgelig ikke.«

Erhvervsstyrelsen ønsker generelt ikke at kommentere sagerne, men afviser dog over for Information, at erhvervsfremstødet til Saudi-Arabien har påvirket deres vurdering.

En sådan klar afvisning kommer Udenrigsministeriet ikke med. I en mail til Information skriver ministeriet, at eksportfremstød »generelt« ikke indgår i deres vurderinger. Men ministeriet vil ikke svare på, om det var tilfældet i den konkrete sag. Af »hensyn til forholdet til fremmede magter og de involverede virksomheder« vil ministeriet ikke udtale sig om »enkeltsager«.

Hverken Kristian Jensen (V) eller Troels Lund Poulsen (V), der var ansvarlige ministre, da tilladelsen til Saudi-Arabien blev udstedt, har villet stille op til interview. Det har heller ikke nuværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Sidstnævnte skriver dog i en mail til Information, at han nu vil tage initiativ til en drøftelse i regeringen af, om der er behov for skrappere kontrol på området. Martin Lidegaard (R) og Henrik Sass Larsen (S), der var de ansvarlige ministre, da Oman-tilladelsen blev givet, afviser begge at have haft kendskab til sagen.

Salgene til de tre regimer sætter også spørgsmålstegn ved udsagn som den britiske våbengigant BAE Systems tidligere har fremsat. Efter Det Arabiske Forår kom det frem, at det danske overvågningsfirma ETI – som i 2011 blev opkøbt af BAE – havde leveret udstyr til Tunesiens nu forhenværende diktator Ben Ali.

Da den sag første gang blev omtalt i dansk presse i 2013 hævdede BAE Systems i en kommentar til DR, at firmaet siden overtagelsen af det danske firma havde højnet de etiske standarder.

Firmaet afviser i dag at kommentere de konkrete sager, men fastholder i en mail til Information, at man efterlever »de højeste standarder af etisk forretningsadfærd«:

»Vi har robuste politikker og procedurer til at sikre, at vi lever fuldt ud op til al international eksportregulering. Udover de omfattende kriterier, der bruges i forbindelse med udstedelsen af eksporttilladelser, har vi vores egne meget detaljerede kriterier, som vi bruger til at evaluere enhver potentiel kontrakt. Hvis vi tror, der kan være en risiko for misbrug, vil vi afslå handlen,« skriver en talsperson for firmaet.