Læsetid 4 min.

Bliver man deprimeret om efteråret, kan man ikke få psykologhjælp

Der er rekordlang ventetid på lægeordineret psykologbehandling, viser en ny opgørelse. Ventetiden skyldes, at staten har udvidet behandlingsmulighederne, så flere kan få hjælp, uden at tilføre ekstra økonomiske midler. DF kræver handling
Giver lægen dig en henvisning til psykologhjælp på grund af symptomer på angst eller depression, må du indstille dig på at vente måneder, før en psykolog har tid til at se dig

Giver lægen dig en henvisning til psykologhjælp på grund af symptomer på angst eller depression, må du indstille dig på at vente måneder, før en psykolog har tid til at se dig

Thomas Sjørup

20. juni 2017

Giver lægen dig en henvisning til psykologhjælp på grund af symptomer på angst eller depression, må du indstille dig på at vente måneder, før en psykolog har tid til at se dig.

Det viser en opgørelse fra Dansk Psykologforening, der offentliggøres i dag. Foreningen har spurgt sine medlemmer, hvor lange ventetider de har for personer, der hører under den såkaldte psykologordning.

Svaret hedder 10,6 uger eller godt og vel 2,5 måned. Det er sjette år i træk, at ventetiden er steget.

Anne-Mette Kjærsfeldt, sekretær i psykologhuset Søndre Palæ i Aarhus, har flere gange måttet afvise personer med lægehenvisninger.

»Jeg oplever, at det bliver værre og værre i løbet af året. Sidste år måtte vi afvise samtlige, der ringede i november og december. Jeg kan huske en afvist patient, der sagde, at man burde blive syg om foråret. Det har han jo faktisk ret i,« siger Anne-Mette Kjærsfeldt.

Hun forklarer, at psykologhuset lukker for konsultationer med lægehenvisninger, da de er underlagt et behandlingsloft. Det betyder kort fortalt, at de må behandle for et bestemt beløb om året. Og selv om psykologhuset forsøger at strække pengene til at række hele året, lykkes det sjældent.

Behov overstiger midler

For at forstå ordningen må man skrue tiden lidt tilbage. Siden 2008 har personer mellem 18-37 år, der oplever let til moderat depression, kunnet få en henvisning fra egen læge til et psykologforløb. Henvisningen yder et tilskud på 60 procent af psykologens honorar.

Fire år senere, i 2011, bliver psykologordningen udvidet til også at gælde angstramte – dog kun i aldersgruppen 18-28 år. Samme år indgår Danske Regioner en overenskomst med Dansk Psykologforening.

Aftalen indebærer en årlig budgetramme, hvor Danske Regioner finder 89 millioner kroner til behandling af depression og 25 millioner kroner til behandling af angst.

I 2012 bliver psykologordningen igen udvidet. Her beslutter et flertal i Folketinget at fjerne aldersgrænsen på psykologhjælp til depressionsramte og hæve aldersgrænsen på psykologhjælp til angstramte med ti år. Finansieringen findes i satspuljemidlerne.

Problemet er imidlertid, at der med udvidelsen reelt ikke tilføres flere penge til ordningen – mere præcis så udvides rammen for psykologhjælp til depressionsramte blot med én million kroner, til trods for at samtlige danskere over 18 år nu har ret til tilskud til psykologhjælp.

Det forklarer Eva Secher Mathiasen, forkvinde i Dansk Psykologforening, og fortsætter:

»De stigende ventetider er på ingen måde et udtryk for en mangel på psykologer eller manglende tid. Psykologer har rigeligt med tid, men de kan simpelthen ikke tage flere ind, for kapaciteten er opbrugt. Jeg hører dagligt om psykologer, der kontaktes af borgere, de enten må sende på venteliste eller helt afvise at behandle, fordi pengene i ordningen ikke rækker,« siger hun.

Eva Secher Mathiasen refererer blandt andet til en såkaldt omsætningsgrænse, der blev indført året efter, at Folketinget valgte at udvide psykologordningen. Den indebærer, at psykologerne maksimalt må omsætte for 260.000 kroner årligt, hvis staten skal yde tilskud.

»Behovet er i dag langt større, end de midler ordningen tillader. Det betyder, at danskere kan gå til praktiserende læge og få konstateret et behandlingsbehov og få en anvisning til psykolog. Men at psykologerne ikke har penge til at behandle dem eller må konstruere en ventetid for at udjævne pengene over hele året.«

SF: Det virker tilfældigt

Trine Torp, psykiatriordfører for SF, mener, at behandlingstilbuddene til psykisk syge fremstår tilfældigt skruet sammen. Hun bruger den fortsatte aldersgrænse ved angst, der betyder, at en 38-årig kan få hjælp, mens en 39-årig ikke kan, som eksempel.

»Det lader til, at man politisk i højere grad har set på, hvad vi har tilbage af penge i stedet for at spørge, hvad er det for et behov, der eksisterer for psykologbehandling. Der er jo ingen faglig logik i at stoppe angstbehandlingen ved 38 år. Vi bliver nødt til at tilpasse psykologordningen til de behov, der er,« siger Trine Torp.

SF-ordføreren er desuden bange for, at opgørelsen over ventetid rummer et stort skyggetal. Hun frygter, at nogle helt dropper behandling, fordi ventetiden er for lang, hvorfor en lang række personer potentielt ikke indgår i statistikken.

Liselott Blixt, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti, erkender, at de afsatte økonomiske midler ikke er fulgt med samfundets udvikling.

»Vi oplever helt basalt, at flere og flere får en psykisk diagnose. Derfor giver det god mening, at ventelisterne vokser, når budgetrammen fortsat er den samme. Når folk skal vente så længe, kan det få store konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet i det hele taget. For sandsynligheden for, at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet, bliver kun mindre,« siger Liselott Blixt, der vil presse på for at få psykologordningen rykket over på finansloven til efteråret.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V). I mandagens avis sagde ministeren, at regeringen løbende overvejer, om psykologordningen »skal revideres«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Og er man for angst og for deprimeret, til at man kan deltage i gruppeterapi, med fokus på kognitiv terapi, så findes der ikke længere tilbud i sundhedssystemet.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Og er man på røven, fordi man fx er på en "moderne" overførselsindkomst, er der heller ikke noget at stille op. Henvisningen fra lægen udløser et tilskud, men man skal ofte betale halvdelen selv. Så vi er mange, der prioriterer huslejen frem for det psykiske velbefindende, vel vidende, at vi blot bliver endnu mere angste og deprimerede, hvis vi skal leve på gaden.

"Kommuner kan ud fra en social og økonomisk vurdering i visse tilfælde bevilge samtaleforløb med fuld eller delvis offentlig betaling."

"En henvisning giver ret til max. 12 samtaler, dog kan let til moderat depressive og angste opnå op til 2 x 12 samtaler efter henvisning fra egen læge."

http://psykologeridanmark.dk/psykologernes-arbejde/praktiserende-psykolo...

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Vi oplever helt basalt, at flere og flere får en psykisk diagnose.

Jaeh, for man skal have en diagnose for at blive taget alvorligt jvf. hensyn i beskæftigelsessystemet. Her i kommunen skal man blandt andet møde op til jobansøgningskurser selvom man er iøjnefaldende syg. Hvis ikke der er nogen diagnose, så er man ikke syg.

Så flere og flere vil søge en diagnose for at få lidt ro. Ikke desto mindre skal der jo oftest indhendtes diagnoser og vurderinger i flere omgange, fordi systemet er indrettet på at mistro borgerne for bare at være dovne.
Det bruges der uendelige dyrebare psykobehandler-timer på.

Skruen uden ende.
Og hvem hjælper det?