Læsetid: 7 min.

’Disruption er overdrevet. Vi nærmer os ikke en ny industriel revolution’

Computerteknologi har ikke væsentligt øget produktiviteten i Vesten siden 1972, og der er ingen grund til at tro, at robotter og 3D-printere om kort tid vil revolutionere jobmarkedet. Teknologioptimisterne bør slå koldt vand i blodet, mener den fremtrædende økonom Robert J. Gordon
Robotter har eksisteret på bilfabrikkerne siden 90’erne og har medført produktivitetsforbedringer, men de vil ikke føre til en fjerde revolution, mener den fremtrædende økonom Robert J. Gordon. På billedet ses en Ford-fabrik i Japan, som bruger robotter til at samle bilerne

Robotter har eksisteret på bilfabrikkerne siden 90’erne og har medført produktivitetsforbedringer, men de vil ikke føre til en fjerde revolution, mener den fremtrædende økonom Robert J. Gordon. På billedet ses en Ford-fabrik i Japan, som bruger robotter til at samle bilerne

Ian Teh

19. juni 2017

Robotterne kommer. De sidste år har vi fået af vide, at en ny digital revolution er lige på trapperne – at kunstig intelligens står på spring til at skabe »disruption« og social uro på de vestlige landes arbejdsmarkeder.

Det er den såkaldt ’fjerde industrielle revolution’. Med en blanding af førerløse biler, nanoteknologi, 3D-printere, bioteknologi og nybrud i genforskning vil udviklingen »bygge oven på og forstærke hinanden« i det, World Economic Forum i januar 2016 kaldte »den perfekte storm«.

Konsekvenserne er potentielt dystre. Ifølge eksperterne i Davos vil revolutionen i løbet af de næste fem år koste over fem millioner jobs i 15 lande. På sigt vil en stor del af arbejdsmarkedet være overtaget af robotter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta B. Hansen
  • Jeppe Lykke Møller
  • Olaf Tehrani
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Flemming Berger
  • Jens Kofoed
  • Søren Jacobsen
  • Torben K L Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Ejvind Larsen
Britta B. Hansen, Jeppe Lykke Møller, Olaf Tehrani, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Søren Jacobsen, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Jeg har tit og ofte undret mig over at vækst næsten altid knyttes sammen med forøgelse af arbejdsstyrken, underforstået at digitalisering, robotter m.v. ikke giver vækst ved at øge produktiviteten.

Når man gang på gang præsenteres for besparelsespotentialet i digitalisering-robottesering præsenteres man aldrig for prisen (investeringen).
Når staten digitaliserer medregner de ofte kun egne omkostninger, ikke alle samfundsomkostninger til PCere, internetforbindelser og al den tid borgere bruger på at lære at bruge systemerne.

kjeld jensen, Per Torbensen, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Måske jeg misforstår Robert J. Gordon, MEN:

Det handler vel ikke så meget om, hvorvidt robotterne øger væksten eller produktiviteten, men snarere om at flere og flere mennesker kan erstattes med robotter. Den udbytning kan vel sagtens foregå uafhængigt af både vækst eller produktivitet samlet set.

Og så er det vel også mindre vigtigt, om robotterne kommer til at ændre samfundet i lige så høj grad som f.eks. elektriciteten gjorde (f.eks. mht. muligheder for levestandard). Det handler om, hvorvidt de kommer til at ændre mulighederne for mennesker for at være i ordinær beskæftigelse.

Og der kan jeg simpelthen ikke forstå, hvordan man kan være i tvivl om, at når f.eks. advokatjobs (som det er tilfældet) begynder at kunne overtages af robotter, så er der altså noget - om ikke grundlæggende - så i hvert fald skelsættende nyt på færde.

Britta B. Hansen, Kristoffer Stensbo-Smidt, Torben Skov og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Robert J. Gordon har helt ret... Den industrielle revolution skete fordi der både kom arbejde og velstand til dem, der fik del i den. Det betød, at dem nederst i hierakiet for første gang fik et acceptabelt liv, fordi de kunne producere noget, som de også kunne købe. Denne gang er der ingen jobs i den vækst, der sker, så de, der kan investere i den, slipper for at betale lønudgifter, og derfor skal de ikke dele profitten med nogen. Hvad konsekvenser det får, må vi se efterhånden som "revolutionen" kører! Men det er lidt foruroligende, at AC allerede nu har flere % arbejdsløse end 3F...
Men det er længe siden jeg har stolet på økonomiske vismænd! De tager altid fejl, og måden de tager fejl på, støtter til det sidste, dem der betaler dem!

Britta B. Hansen, michael andersen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Jamen, McKinsey & Company rapport dokumentere jo 40% af nuværende jobs forsvinder snart. Og McKinsey & Company har jo altid ret. Det får de jo millioner og atter millioner af kr. for betalt af danske skatte ydere. Ikke :-)

Søren Jacobsen

Hvis Trump vil levere vækst i USA skal han bare omstille USA til den danske samfundsmodel, hvor alle har fri adgang til uddannelse på alle niveauer, fri adgang til sundhed og social sikring. Det giver folk mulighed for at løsrive deres ressourcer fra overlevelse til udvikling. Men den tanke er jo i Trumps USA utænkelig og socialistisk og dermed uhørt. Ikke.

Derudover behøver automatisering ikke nødvendigvis være forbundet med vækst, men derimod skabe mere frihed til udfoldelse da arbejdstiden kan sættes ned på sigt uden væksttab tilfølge. Ligesom arbejdsbetingelserne kan udvikles hen mod mindre stress og jag og give mere overskud til hinanden og ikke mindst vores børn som så kan give en bedre livskvalitet videre til deres børn igen. Og det i sig selv er da en positiv fremgang. Mennesket vil gerne arbejde, men forholdene omkring livet kan gennem automatisering gøres endnu bedre. Og det er da en kæmpe gevinst i sig selv.

Søren Jacobsen

jeg har ikke råd til juridisk assistance til en timepris på 1.500 kr.. Men med en automatiseret jurist kan juridisk assistance blive tilgængelig for meningmand og ikke kun et gode for de mest velhavende 10%. Det er vel også positiv.

Steffen Gliese

Denne professor begår den sædvanlige fejl og betragter vækst i økonomien som udtryk for vækst; men den vækst vil nødvendigvis falde, når det bliver jobløst at producere, hvad der før krævede en mindre hær.
I alt for mange år har politikerne af samme grund identificeret deres hovedopgave med at skabe job - som om folk ikke kan finde på noget at beskæftige sig med, hvis de ikke nødvendigvis skal arbejde. Da jeg voksede op, var det et velstandstegn, at en indtægt i familien kunne forsørge far, mr og børn. I dag betragtes muligheden for at producere med stadig mindre arbejdskraft kun som en værdi, hvis det betyder, at der i stedet findes på noget nyt og produceres mere.
Men mon ikke vi reelt set er ved vejs ende: mit supermarked bliver i hvert fald mere og mere konformt med 12 forskellige slags tun på dåse og ligeså mange forskellige slags rejer, de samme frugterog grøntsager i den samme ofte industrielle kvalitet (hvem køber de uspiselige blommer fra Sydafrika?).

Torben Skov, michael andersen og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

En kommentar til Henrik Leffers som bl.a. skriver:
- "Robert J. Gordon har helt ret. Den industrielle revolution skete fordi der både kom arbejde og velstand til dem, der fik del i den. Det betød, at dem nederst i hierakiet for første gang fik et acceptabelt liv, fordi de kunne producere noget, som de også kunne købe".

Ahh - mon dog, Henrik :-)

Det er jeg ikke helt sikker på at Fabriksarbejderen fra fx Manchester eller andre steder i UK ca. år 1800 syntes. Forholdene var vist ikke ret prangende !

Jeg er heller ikke sikker på at fabriksarbejderen på dnene tid var målgruppen for produkterne, endsige havde råd til at købe dem.

Det var vist først noget der skete med H. Ford ca. år 1900 ...
Altså at arbejderen fik råd til rent faktisk at konsumere de produkter, som han var med til at fremstille.

Men på sigt medførte den industrielle revolution - via dens mange teknologiske fremskridt - selvfølgelig forbedringer for livsvilkårerne også for almindelige mennesker, specielt efterhånden som de fik organiseret sig og tilkæmpet sig nogle rettigheder.
Men de fremskridt havde altså som sådan ikke noget med økonomisk fremgang at gøre, men var i langt højere grad på grund af de mange teknologiske fremskridt.

Så hvis vi skal gi' æren til en epokegørende revolution, må det vel snarere være 'Oplysningstiden' og 'Den videnskabelige metode'.

kjeld jensen

det han siger er direkte løgn,produktionen er mange steder allerede steget 400-500%,jeg har selv arbejdet i firma,der har samme produktion som for 10år,da var 400 ansat i dag ca.100,folk der tror på at det ikke koster arbejdspladser med robotter,hvor er kunderne og resourcerne hænde til denne
stigning i produtionen,gamle liberalistiske duer ikke mere,jorden er ikke større end der er

kjeld jensen

det han siger er direkte løgn,produktionen er mange steder allerede steget 400-500%,jeg har selv arbejdet i firma,der har samme produktion som for 10år,da var 400 ansat i dag ca.100,folk der tror på at det ikke koster arbejdspladser med robotter,hvor er kunderne og resourcerne hænde til denne
stigning i produtionen,gamle liberalistiske duer ikke mere,jorden er ikke større end der er

Finn Thøgersen

@Mikael Velschow-Rasmussen,

De første store industrisektorer var tekstiler, fulgt af husgeråd (lertøj, potter og pander, bestik mv).

Langt det meste var bestemt ikke luksusvarer (med undtagelser som porcelæn), kvalitet havde man håndværkere til...

Fords rolle kommer i forhold til langt dyrere varer som ellers ville være forbeholdt en meget lille gruppe

Steffen Gliese

Kjeld Jensen siger noget meget vigtigt og interessant: der kommer ikke nye produkter længere, kun automatiserede fremstillingsmetoder, hvor der er brug for stadigt færre til at lave stadigt mere.
Nu kan man købe 14 slags kokosmælk i min lokale brugs - hvad er meningen med det? Der er ligeså mange forskellige typer dåsetun! Det kan kun være udtryk for manglende fantasi.

Torben Skov og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
michael andersen

Før den teknologiske revolution var det et faktum, at vækst betyder arbejdspladser i de fleste tilfælde. Så kom den politiske diskussion om hvordan vi fordeler de samfundsgoderne. Nu er vækst ikke længere lig med arbejdspladser, men i større og større grad ensbetydende med jobløs vækst. Arbejdsgiverne kan tjene penge uden at skabe arbejdspladser som "modregning". Globalisering og den teknologiske udvikling har været en rendyrket fordel for arbejdsgiverne bl.a. Men alligevel ser vi pressen himle op i glædesrus over den øget vækst, som nu har ramt landet uden at fortælle om de nuancerne i det begreb. Den danske presse har stor del af skylden for at kun den ene trediedel bliver hørt og danser efter pengemagtens trommer.

Steffen Gliese

Men et forhold overser også du, Michael Andersen: øget produktivitet er meningsløs, hvis der ikke er aftagere af varerne.

@Steffen

"Kjeld Jensen siger noget meget vigtigt og interessant: der kommer ikke nye produkter længere, kun automatiserede fremstillingsmetoder, hvor der er brug for stadigt færre til at lave stadigt mere."

Er det ikke en - mildest talt - naivt bud? Hvis du for 10 år siden havde forudsagt markedet for apps til smartphones, så ville du være grinet baglæns ud af lokalet. Eller for 20 år siden forudsagt at vores monolit-øl-marked ville blive udfordret af hundredevis af microbryggerier (hvis flasker i dag fylder to komplette reoler i min lokale brugs).

Verden og de produkter vi udvikler, producerer og aftager kommer til at udvikle sig hurtigere og mere omfattende end vi overhovedet kan forestille os.

Britta B. Hansen

Professoren har fuldkommen ret, når han udtaler: "... automatiske checkin-systemer i lufthavnen ville erstatte de ansatte, men de er fortsat ikke ret populære..."

Problemet er, populære eller ej, så skal vi allesammen selv tjekke ind, betjene skærmen, hente boarding card og kuffertstrimlen, sætte denne på kufferten og sørge for, at den transporteres videre.

Gad vide, hvor mange ansatte det allerede har kostet sådan verden over...

@Britta

Det interessante er hvor upopulært det er. Jeg hader det af et godt hjerte og prøver altid at finde en bemandet check in i stedet for. Jeg tror der her (og i mange andre tilsvarende tilfælde) kommer et pushback og at flere og flere efterspørger personlig service.

Steffen Gliese

Mens det er rigtigt, at ølsmagen - ligesom den udbredte jagt på kulinariske oplevelser iøvrigt - har affødt en mængde mikrobryggerier i løbet af de seneste 10-15 år, så er der jo tale om, at personlig interesse og hobbyeksperimenter har ført videre. Det er en helt anden måde at grundlægge virksomhed på end tidligere, hvor ambition snarere end lyst drev værket. Det samme gælder udviklingen af apps, der først og fremmest stammer fra glæden over at kunne udvikle noget, man i første omgang selv har behov for. Den form for aktivitet vil vi med garanti se af, ja, det vil for mange mennesker, der ikke længere behøver at stille sig til rådighed for en arbejdsgiver, komme til at optage mange fornøjelige timer og som anden husflid komme den udvidede kreds af familie og venner til gavn.

@Steffen

Min pointe var egentligt at din antydning (lettere omskrevet) af "alt hvad der kan opfindes er opfundet" er lige så forkert nu, som da vi hørte det 100+ år siden. Tilgiv mig "tilpasningen".. ;-)

Hvad angår microbryg og apps så er der sikkert nogle der gør det for interessen, men det ændrer ikke ved at såvel øl - "håndværksøl" - og app-udvikling er big business. Der er massive mængder penge og kapital i begge. Så at udviklingen på markedet generelt skulle gå i en mere interesse-og-ikke-penge-drevet retning er jeg fuldstændigt uenig i. Om noget så bliver det mere udbredt. Så skal vi ændre på noget så bliver det med en aktiv indgriben på samfundets vegne. Teknologi og interesse alene ændrer ikke retningen.

Britta B. Hansen

Pia Madsen

Det kan jeg ikke forestille mig inden for de kommende år(tier). Det ville kræve en mentalitetsændring hos brugerne (de rejsende), og mentaliteten er i et kæmpestort omfang i dag udrettet på en eneste parameter: Billig.

Hvis folk ønsker service, så skal de betale i dyre domme. Det er de færreste, der ønsker. Desuden kan jeg ikke huske, at blot en eneste rationalisering/automatisering er blevet taget tilbage og erstattet af service.

Kan du?