Læsetid 6 min.

’Disruption er overdrevet. Vi nærmer os ikke en ny industriel revolution’

Computerteknologi har ikke væsentligt øget produktiviteten i Vesten siden 1972, og der er ingen grund til at tro, at robotter og 3D-printere om kort tid vil revolutionere jobmarkedet. Teknologioptimisterne bør slå koldt vand i blodet, mener den fremtrædende økonom Robert J. Gordon
Robotter har eksisteret på bilfabrikkerne siden 90’erne og har medført produktivitetsforbedringer, men de vil ikke føre til en fjerde revolution, mener den fremtrædende økonom Robert J. Gordon. På billedet ses en Ford-fabrik i Japan, som bruger robotter til at samle bilerne

Robotter har eksisteret på bilfabrikkerne siden 90’erne og har medført produktivitetsforbedringer, men de vil ikke føre til en fjerde revolution, mener den fremtrædende økonom Robert J. Gordon. På billedet ses en Ford-fabrik i Japan, som bruger robotter til at samle bilerne

Ian Teh
19. juni 2017
Delt 292 gange

Robotterne kommer. De sidste år har vi fået af vide, at en ny digital revolution er lige på trapperne – at kunstig intelligens står på spring til at skabe »disruption« og social uro på de vestlige landes arbejdsmarkeder.

Det er den såkaldt ’fjerde industrielle revolution’. Med en blanding af førerløse biler, nanoteknologi, 3D-printere, bioteknologi og nybrud i genforskning vil udviklingen »bygge oven på og forstærke hinanden« i det, World Economic Forum i januar 2016 kaldte »den perfekte storm«.

Konsekvenserne er potentielt dystre. Ifølge eksperterne i Davos vil revolutionen i løbet af de næste fem år koste over fem millioner jobs i 15 lande. På sigt vil en stor del af arbejdsmarkedet være overtaget af robotter.

Følgelig har både venstrefløjsprogressive og Saxo Banks cheføkonom Lars Seier talt om behovet for at indføre borgerløn, mens regeringen har nedsat et Disruptionråd. Her skal folk som filminstruktør Hella Joof og Microsoft CEO Marianne Steensen analysere »tendenserne i den teknologiske udvikling«, så Danmark også i fremtiden kan bevare en velfærdsstat i en »hurtig og omskiftelig verden«.

En mand arbejder mellem robotarme på Rapoo Technology-fabrikken i den sydlige kinesiske industriby Shenzhen. Verden over er robotter ved at overtage manuelt arbejde fra mennesker. Men frem for at begræde tabet af arbejde bør vi hylde robotterne for deres evne til at frigøre os fra arbejde, mener forfatteren Nick Srnicek. 
 Arkiv
Læs også

Men frygten for robotterne er stærkt overdreven. Det mener den berømte amerikanske makroøkonom Robert J. Gordon, der er professor ved Northwestern Universitet nord for Chicago og forfatter til bestselleren ’The Rise and Fall of American Growth’ fra 2016.

Gordon er en af verdens førende analytikere af nationaløkonomisk vækst som følge af teknologiske nybrud. Og ved at sammenligne innovationen under de seneste tre industrielle revolutioner når han frem til, at de kaotiske, disruptive spådomme om en fjerde revolution er højst usandsynlige.

»Der sker bestemt masser af innovation i disse år, men ingen af opfindelserne forandrer grundlæggende den måde, virksomheder fungerer på. Der er tale om løbende forbedringer, men ingen revolution. De her meget præcise scenarier – fem millioner tabte jobs – er den slags falske forudsigelser, ingen reelt kan beregne,« siger Robert J. Gordon til Information.

Tekno-pessimisme

Gordon påpeger, at det siden Den Store Depression er lykkedes Vesten at skabe flere nye jobs, end automatisering og digitalisering har kunnet fjerne. Han medgiver dog, at kvaliteten af jobbene kan være faldet fra faste højindkomst stillinger til mindre lønsomme servicejobs. Men idéen om en snarlig disruptiv forskydning, der efterlader millioner arbejdsløse, køber den 76-årige professor ikke:

»’Tekno-optimisterne’ taler om en fundamental ny situation for menneskeheden – men intet teknologisk nybrud kan sammenlignes med perioden 1870-1970. Her kunne du i løbet af en menneskealder skifte din hestevogn ud med en jumbojet. Du fik rindende vand, elektricitet og plastic. Alle grundstene til det moderne samfund blev lagt i de 100 år,« siger Gordon og fortsætter:

»Vi har simpelthen ikke kunnet finde på noget, der så grundlæggende har forandret verden, som Alexander Graham Bell eller Thomas Edison gjorde. Og jeg kan ikke se hvem eller hvilke opfindelser, der skal kunne levere de seismiske forandringer, tekno-optimisterne forudser.«

De har allerede udryddet jobsene i industrien, de næste 10-20 år overflødiggør robotter chaufførerne, lagerarbejderne, tjenerne, sosu’erne og mange andres servicejobs. Middelklassen er på den, og Danmark slipper ikke, lyder det fra Alec Ross, Hillary Clintons tidligere innovationsrådgiver
Læs også

– Fortalerne for ’disruption’ nævner kunstig intelligens, robotter og deleøkonomiske platforme som Uber og AirBnB som innovation, der fundamentalt vil forandre arbejdsmarkedet. Tager de fejl?

»Der er bestemt produktivitetsforbedringer at hente i de teknologier, men husk på, at computere har været her siden 1942. Robotter har eksisteret på bilfabrikkerne siden 90’erne. Inden du ringede, gennemførte jeg et kundeserviceopkald for at ændre mit kreditkort. Det var en computerstemme, der guidede mig hele vejen,« siger Robert Gordon.

»Min pointe er, at teknologierne har været her i årtier og langsomt udvikler sig. Dermed anfægter jeg idéen om, at vi står på tærsklen af en fjerde industriel revolution, der kommer bare i nærheden af de voldsomme omvæltninger, menneskeheden gennemgik fra 1870 til 1970.«

Råd til Hella Joof

Gordon påpeger, at mange af de dystre spådomme om fremtidens jobmangel bygger på en fem år gammel analyse lavet af Oxford-økonomerne Carl Benedikt Frey og Michael A. Osborne. Analysen optræder også på kildelisten i World Economic Forums store jobrapport fra 2016.

Frey og Osborne kigger på 702 jobtyper i USA og når frem til, at omtrent 47 procent af alle ansatte er i fare for at miste deres arbejde til computerisering. Men Frey og Osbornes forventninger »har slet ikke holdt stik«, siger Gordon:

»For eksempel forventede de, at halvdelen af alle piloter i dag ville være robotter, og at 92 procent af alle jobs i detailhandlen ville blive automatiseret. Mit gæt er, at I stadig har kassedamer i Danmark. For 15 år siden troede man også, at automatiske checkin-systemer i lufthavnen ville erstatte de ansatte, men de er fortsat ikke ret populære,« fortsætter han.

AC er ikke inviteret med ind i varmen i Lars Løkkes Disruptionråd. (Arkivfoto)
Læs også

– Danmarks regering har ellers nedsat et Disruptionråd af forretningsledere, fagforeninger og professorer, der skal diskutere de enorme, disruptive teknologiudviklinger i disse år. Hvad er dit råd til dem?

»At de skal fokusere på uddannelse. I må naturligvis hjælpe dem, der mister deres job til ny teknologi, på samme vis som mennesker har mistet deres jobs i hundredvis af år. Gør det let for folk at opkvalificere sig og flytte deres familier derhen, hvor arbejdet er. Og på de områder ved jeg, I danskere heldigvis er væsentligt foran os i USA.«

Den ineffektive iPhone

Professor Gordon taler i lange sætninger og opremser ubesværet fra hitlister over de største opfindelser de seneste to århundreder. Hans forskning tager udgangspunkt i USA, men er »med små forskydelser i tid« sammenlignelig med situationen i Europa og Danmark, forklarer han.

Pointen er sådan set ikke at kritisere tekno-optimisterne. Gordons egentlige konklusion er, at der – modsat hvad mange politikere og økonomer mener – »ingen garanti findes for, at økonomisk vækst vil fortsætte for evigt«.

Gordons udgangspunkt er innovationens betydning for økonomisk vækst. Han påpeger, at der stort set ingen vækst fandtes i økonomien før år 1750-1830, hvor den første industrielle revolution gav mennesket dampteknologi og jernbaner. Den næste – og ifølge Gordon klart vigtigste – revolution fandt sted fra 1870 til 1900 og medbragte elektricitet, forbrændingsmotoren, rindende vand, indendørs toiletter, kommunikationsteknologi, underholdningsindustrien, kemikalier og petroleum.

Det var en fundamental forandring, der kunne mærkes i amerikanernes levestandard:

»Før 1800-tallet tog det århundreder at fordoble en arbejdsindkomst. Mellem 1929 og 1957 fordobledes en amerikansk indkomst på bare 28 år. Mellem 1957 og 1988 tog en fordobling 31 år. Det pessimistiske udsyn her er, at det kan tage op til et århundrede for arbejdsindkomsten at fordobles mellem 2007 og 2100,« skriver Gordon i en analyse fra 2012.

Årsagen til det skyldes, at opfindelserne fra den tredje revolution i 1960’erne og frem til i dag – computeren, internettet og mobiltelefonen – har været »langt mindre revolutionerende« end sine forgængere«.

’Revolutionspotentialet’ måler Gordon blandt andet med væksten i arbejdsproduktivitet under de tre revolutioner. I den næsten hundrede år lange periode 1891-1972 blev en amerikansk arbejder således 2,33 procent mere produktiv hvert eneste år. Fra 1972-1996 steg produktiviteten kun 1,38 procent om året, indtil it-revolutionen gav et kortvarigt løft på 2,46 procent fra 1996-2004.

Virksomheden Universal Robots i Odense. Industriarbejdspladser i Danmark er blandt de mest automatiserede i OECD-landene. Vi ligger på en femteplads i OECD med 180 industrirobotter pr. 10.000 ansatte.
Læs også

Herefter er det fladet totalt ud – produktivitetsvæksten fra 2004-2012 var således kun 1,33 procent om året. Det er slet ikke så mærkeligt, forklarer professoren Information:

»Smartphones er den vel nok vigtigste teknologiske opfindelse de sidste ti år, men selv om den har markant ændret forbrugernes liv, har opfindelsen ikke ført til en målbar øget produktivitet på arbejdsmarkedet,« siger Gordon.

»Det kan lyde kontraintuitivt, men forklaringen er nok, at smartphonen ’blot’ er en forbedring oven på 40 år med computere, så hjemmecomputere, så bærbare og nu lommecomputere. De store, seismiske produktivitetsforbedringer ligger bag os, ikke foran os.«

Mange års lavvækst

Hvis den fjerde industrielle revolution skal levere vækstrater, der er sammenlignelige med sine forgængere, skal den altså ifølge Gordon levere innovation, der konkurrerer med elpæren eller kvinders indtræden på arbejdsmarkedet.

Dermed tror han ikke et øjeblik på præsident Donald Trumps vækstplan, der skal levere tre-fire procent årlig vækst i den amerikanske økonomi, og som har været Trumps vigtigste argument for at trække USA ud af klimaaftalen.

»Ved én procent vækst kan vedvarende energi til dels møde vores behov. Men ved tre eller fire procent vækst, som jeg forventer, har vi brug for alle former for amerikansk energi,« sagde Trump således i sin tale, da han 1. juni trak USA ud af Paris-klimaaftalen.

Men det er sort snak, mener Robert J. Gordon:

»Paris-aftalen, som du ved, er en frivillig aftale, som ikke ændrer på USA’s vækstbetingelser. Tværtimod vil jeg mene, det kan være kontraproduktivt at trække USA ud,« siger Gordon og fortsætter:

»De sidste otte år har USA haft en årlig vækst på to procent, men det er kun opnået ved at sænke arbejdsløsheden fra ti procent i 2009 til tre procent i dag. Vi nærmer os den laveste arbejdsløshed i de sidste 50 års amerikansk historie, så jeg har svært ved at se, hvor væksten skal komme fra, hvis ikke der kommer mere arbejdskraft eller højere produktivitet som følge af innovation.«

Læs også

Gordons analyse bakkes op af flere nye undersøgelser af den amerikanske økonomi. Ifølge det økonomiske researchinstitut Conference Board vil den amerikanske arbejdsproduktivitet blot stige en procent i år 2017, en svag stigning fra 0,5 procent i 2016, skriver The Financial Times.

Det er dog langt under de 2,9 procent i 1999-2006, hvor it-revolutionen også ifølge Gordon øgede produktiviteten. Lignende pessimisme kan spores i Bloombergs månedlige survey blandt 44 førende amerikanske økonomer. I juni-undersøgelsen mener ingen af økonomerne, at Trump vil være i stand til at løfte amerikansk økonomi med de bebudede tre-fire procent vækst.

Robert J. Gordon mener, at Trumps eneste reelle vækstmulighed er gennem ufinansierede skattelettelser i bunden, hvilket dog på sigt vil skade den amerikanske økonomi. Trumps bebudede skattereform hjælper dog særligt de rige, og professoren mener ikke, der er nogen sammenhæng mellem skattelettelser i toppen og produktivitetsvækst.

»Det maksimerer kun profitten,« siger han over telefonen.

På sigt er USA’s bedste muligheder for at forbedre økonomien ifølge Gordon at fokusere på fire ’bremser’, som truer fremtidens jobmarked.

»Det er demografien, at babyboomer-generationen går på pension, uddannelsessystemet, gældsproblemet og den voksende ulighed,« siger Robert Gordon.

»Hvis ikke vi gør noget ved de problemer, vil hvilken som helst vækst, USA må opnå gennem innovation, ifølge min forskning blive halveret.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Britta Hansen
    Britta Hansen
  • Brugerbillede for Jeppe Lykke Møller
    Jeppe Lykke Møller
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Jens  Kofoed
    Jens Kofoed
  • Brugerbillede for Søren Jacobsen
    Søren Jacobsen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Britta Hansen, Jeppe Lykke Møller, Olaf Tehrani, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Søren Jacobsen, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henning Kjær
Henning Kjær

Jeg har tit og ofte undret mig over at vækst næsten altid knyttes sammen med forøgelse af arbejdsstyrken, underforstået at digitalisering, robotter m.v. ikke giver vækst ved at øge produktiviteten.

Når man gang på gang præsenteres for besparelsespotentialet i digitalisering-robottesering præsenteres man aldrig for prisen (investeringen).
Når staten digitaliserer medregner de ofte kun egne omkostninger, ikke alle samfundsomkostninger til PCere, internetforbindelser og al den tid borgere bruger på at lære at bruge systemerne.

kjeld jensen, Per Torbensen, jørn andersen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Måske jeg misforstår Robert J. Gordon, MEN:

Det handler vel ikke så meget om, hvorvidt robotterne øger væksten eller produktiviteten, men snarere om at flere og flere mennesker kan erstattes med robotter. Den udbytning kan vel sagtens foregå uafhængigt af både vækst eller produktivitet samlet set.

Og så er det vel også mindre vigtigt, om robotterne kommer til at ændre samfundet i lige så høj grad som f.eks. elektriciteten gjorde (f.eks. mht. muligheder for levestandard). Det handler om, hvorvidt de kommer til at ændre mulighederne for mennesker for at være i ordinær beskæftigelse.

Og der kan jeg simpelthen ikke forstå, hvordan man kan være i tvivl om, at når f.eks. advokatjobs (som det er tilfældet) begynder at kunne overtages af robotter, så er der altså noget - om ikke grundlæggende - så i hvert fald skelsættende nyt på færde.

Britta Hansen, Kristoffer Stensbo-Smidt, Torben Skov og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Leffers
Henrik Leffers

Robert J. Gordon har helt ret... Den industrielle revolution skete fordi der både kom arbejde og velstand til dem, der fik del i den. Det betød, at dem nederst i hierakiet for første gang fik et acceptabelt liv, fordi de kunne producere noget, som de også kunne købe. Denne gang er der ingen jobs i den vækst, der sker, så de, der kan investere i den, slipper for at betale lønudgifter, og derfor skal de ikke dele profitten med nogen. Hvad konsekvenser det får, må vi se efterhånden som "revolutionen" kører! Men det er lidt foruroligende, at AC allerede nu har flere % arbejdsløse end 3F...
Men det er længe siden jeg har stolet på økonomiske vismænd! De tager altid fejl, og måden de tager fejl på, støtter til det sidste, dem der betaler dem!

Britta Hansen, michael andersen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Jamen, McKinsey & Company rapport dokumentere jo 40% af nuværende jobs forsvinder snart. Og McKinsey & Company har jo altid ret. Det får de jo millioner og atter millioner af kr. for betalt af danske skatte ydere. Ikke :-)

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Hvis Trump vil levere vækst i USA skal han bare omstille USA til den danske samfundsmodel, hvor alle har fri adgang til uddannelse på alle niveauer, fri adgang til sundhed og social sikring. Det giver folk mulighed for at løsrive deres ressourcer fra overlevelse til udvikling. Men den tanke er jo i Trumps USA utænkelig og socialistisk og dermed uhørt. Ikke.

Derudover behøver automatisering ikke nødvendigvis være forbundet med vækst, men derimod skabe mere frihed til udfoldelse da arbejdstiden kan sættes ned på sigt uden væksttab tilfølge. Ligesom arbejdsbetingelserne kan udvikles hen mod mindre stress og jag og give mere overskud til hinanden og ikke mindst vores børn som så kan give en bedre livskvalitet videre til deres børn igen. Og det i sig selv er da en positiv fremgang. Mennesket vil gerne arbejde, men forholdene omkring livet kan gennem automatisering gøres endnu bedre. Og det er da en kæmpe gevinst i sig selv.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

jeg har ikke råd til juridisk assistance til en timepris på 1.500 kr.. Men med en automatiseret jurist kan juridisk assistance blive tilgængelig for meningmand og ikke kun et gode for de mest velhavende 10%. Det er vel også positiv.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Denne professor begår den sædvanlige fejl og betragter vækst i økonomien som udtryk for vækst; men den vækst vil nødvendigvis falde, når det bliver jobløst at producere, hvad der før krævede en mindre hær.
I alt for mange år har politikerne af samme grund identificeret deres hovedopgave med at skabe job - som om folk ikke kan finde på noget at beskæftige sig med, hvis de ikke nødvendigvis skal arbejde. Da jeg voksede op, var det et velstandstegn, at en indtægt i familien kunne forsørge far, mr og børn. I dag betragtes muligheden for at producere med stadig mindre arbejdskraft kun som en værdi, hvis det betyder, at der i stedet findes på noget nyt og produceres mere.
Men mon ikke vi reelt set er ved vejs ende: mit supermarked bliver i hvert fald mere og mere konformt med 12 forskellige slags tun på dåse og ligeså mange forskellige slags rejer, de samme frugterog grøntsager i den samme ofte industrielle kvalitet (hvem køber de uspiselige blommer fra Sydafrika?).

Torben Skov, michael andersen og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen

En kommentar til Henrik Leffers som bl.a. skriver:
- "Robert J. Gordon har helt ret. Den industrielle revolution skete fordi der både kom arbejde og velstand til dem, der fik del i den. Det betød, at dem nederst i hierakiet for første gang fik et acceptabelt liv, fordi de kunne producere noget, som de også kunne købe".

Ahh - mon dog, Henrik :-)

Det er jeg ikke helt sikker på at Fabriksarbejderen fra fx Manchester eller andre steder i UK ca. år 1800 syntes. Forholdene var vist ikke ret prangende !

Jeg er heller ikke sikker på at fabriksarbejderen på dnene tid var målgruppen for produkterne, endsige havde råd til at købe dem.

Det var vist først noget der skete med H. Ford ca. år 1900 ...
Altså at arbejderen fik råd til rent faktisk at konsumere de produkter, som han var med til at fremstille.

Men på sigt medførte den industrielle revolution - via dens mange teknologiske fremskridt - selvfølgelig forbedringer for livsvilkårerne også for almindelige mennesker, specielt efterhånden som de fik organiseret sig og tilkæmpet sig nogle rettigheder.
Men de fremskridt havde altså som sådan ikke noget med økonomisk fremgang at gøre, men var i langt højere grad på grund af de mange teknologiske fremskridt.

Så hvis vi skal gi' æren til en epokegørende revolution, må det vel snarere være 'Oplysningstiden' og 'Den videnskabelige metode'.

Brugerbillede for kjeld jensen
kjeld jensen

det han siger er direkte løgn,produktionen er mange steder allerede steget 400-500%,jeg har selv arbejdet i firma,der har samme produktion som for 10år,da var 400 ansat i dag ca.100,folk der tror på at det ikke koster arbejdspladser med robotter,hvor er kunderne og resourcerne hænde til denne
stigning i produtionen,gamle liberalistiske duer ikke mere,jorden er ikke større end der er

Brugerbillede for kjeld jensen
kjeld jensen

det han siger er direkte løgn,produktionen er mange steder allerede steget 400-500%,jeg har selv arbejdet i firma,der har samme produktion som for 10år,da var 400 ansat i dag ca.100,folk der tror på at det ikke koster arbejdspladser med robotter,hvor er kunderne og resourcerne hænde til denne
stigning i produtionen,gamle liberalistiske duer ikke mere,jorden er ikke større end der er

Brugerbillede for Finn Thøgersen
Finn Thøgersen

@Mikael Velschow-Rasmussen,

De første store industrisektorer var tekstiler, fulgt af husgeråd (lertøj, potter og pander, bestik mv).

Langt det meste var bestemt ikke luksusvarer (med undtagelser som porcelæn), kvalitet havde man håndværkere til...

Fords rolle kommer i forhold til langt dyrere varer som ellers ville være forbeholdt en meget lille gruppe

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Kjeld Jensen siger noget meget vigtigt og interessant: der kommer ikke nye produkter længere, kun automatiserede fremstillingsmetoder, hvor der er brug for stadigt færre til at lave stadigt mere.
Nu kan man købe 14 slags kokosmælk i min lokale brugs - hvad er meningen med det? Der er ligeså mange forskellige typer dåsetun! Det kan kun være udtryk for manglende fantasi.

Torben Skov og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for michael andersen
michael andersen

Før den teknologiske revolution var det et faktum, at vækst betyder arbejdspladser i de fleste tilfælde. Så kom den politiske diskussion om hvordan vi fordeler de samfundsgoderne. Nu er vækst ikke længere lig med arbejdspladser, men i større og større grad ensbetydende med jobløs vækst. Arbejdsgiverne kan tjene penge uden at skabe arbejdspladser som "modregning". Globalisering og den teknologiske udvikling har været en rendyrket fordel for arbejdsgiverne bl.a. Men alligevel ser vi pressen himle op i glædesrus over den øget vækst, som nu har ramt landet uden at fortælle om de nuancerne i det begreb. Den danske presse har stor del af skylden for at kun den ene trediedel bliver hørt og danser efter pengemagtens trommer.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men et forhold overser også du, Michael Andersen: øget produktivitet er meningsløs, hvis der ikke er aftagere af varerne.

Brugerbillede for Pia Madsen

@Steffen

"Kjeld Jensen siger noget meget vigtigt og interessant: der kommer ikke nye produkter længere, kun automatiserede fremstillingsmetoder, hvor der er brug for stadigt færre til at lave stadigt mere."

Er det ikke en - mildest talt - naivt bud? Hvis du for 10 år siden havde forudsagt markedet for apps til smartphones, så ville du være grinet baglæns ud af lokalet. Eller for 20 år siden forudsagt at vores monolit-øl-marked ville blive udfordret af hundredevis af microbryggerier (hvis flasker i dag fylder to komplette reoler i min lokale brugs).

Verden og de produkter vi udvikler, producerer og aftager kommer til at udvikle sig hurtigere og mere omfattende end vi overhovedet kan forestille os.

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Professoren har fuldkommen ret, når han udtaler: "... automatiske checkin-systemer i lufthavnen ville erstatte de ansatte, men de er fortsat ikke ret populære..."

Problemet er, populære eller ej, så skal vi allesammen selv tjekke ind, betjene skærmen, hente boarding card og kuffertstrimlen, sætte denne på kufferten og sørge for, at den transporteres videre.

Gad vide, hvor mange ansatte det allerede har kostet sådan verden over...

Brugerbillede for Pia Madsen

@Britta

Det interessante er hvor upopulært det er. Jeg hader det af et godt hjerte og prøver altid at finde en bemandet check in i stedet for. Jeg tror der her (og i mange andre tilsvarende tilfælde) kommer et pushback og at flere og flere efterspørger personlig service.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Mens det er rigtigt, at ølsmagen - ligesom den udbredte jagt på kulinariske oplevelser iøvrigt - har affødt en mængde mikrobryggerier i løbet af de seneste 10-15 år, så er der jo tale om, at personlig interesse og hobbyeksperimenter har ført videre. Det er en helt anden måde at grundlægge virksomhed på end tidligere, hvor ambition snarere end lyst drev værket. Det samme gælder udviklingen af apps, der først og fremmest stammer fra glæden over at kunne udvikle noget, man i første omgang selv har behov for. Den form for aktivitet vil vi med garanti se af, ja, det vil for mange mennesker, der ikke længere behøver at stille sig til rådighed for en arbejdsgiver, komme til at optage mange fornøjelige timer og som anden husflid komme den udvidede kreds af familie og venner til gavn.

Brugerbillede for Pia Madsen

@Steffen

Min pointe var egentligt at din antydning (lettere omskrevet) af "alt hvad der kan opfindes er opfundet" er lige så forkert nu, som da vi hørte det 100+ år siden. Tilgiv mig "tilpasningen".. ;-)

Hvad angår microbryg og apps så er der sikkert nogle der gør det for interessen, men det ændrer ikke ved at såvel øl - "håndværksøl" - og app-udvikling er big business. Der er massive mængder penge og kapital i begge. Så at udviklingen på markedet generelt skulle gå i en mere interesse-og-ikke-penge-drevet retning er jeg fuldstændigt uenig i. Om noget så bliver det mere udbredt. Så skal vi ændre på noget så bliver det med en aktiv indgriben på samfundets vegne. Teknologi og interesse alene ændrer ikke retningen.

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Pia Madsen

Det kan jeg ikke forestille mig inden for de kommende år(tier). Det ville kræve en mentalitetsændring hos brugerne (de rejsende), og mentaliteten er i et kæmpestort omfang i dag udrettet på en eneste parameter: Billig.

Hvis folk ønsker service, så skal de betale i dyre domme. Det er de færreste, der ønsker. Desuden kan jeg ikke huske, at blot en eneste rationalisering/automatisering er blevet taget tilbage og erstattet af service.

Kan du?