Læsetid 8 min.

Fangekoret er et frirum, og man fucking glæder sig til at synge om søndagen

Voldsmænd, smuglere og indbrudstyve i flerstemmig falsetsang. Vi har altid haft en særlig måde at tænke straf og resocialisering på i Skandinavien, forklarer Kriminalforsorgens nye direktør, Thorkild Fogde, da Information møder ham til koncert med Fangekoret. Men selvom de resocialiserende indsatser har været en historisk succes, er modellen presset i disse år
David Jensen er 29 år og afsoner en dom på syv år for narkotikasmugling. Der står ’Fight’ tatoveret på hans venstre kind. Han har sunget med Fangekoret i halvandet år og er ikke i tvivl om, at det hjælper ham.

David Jensen er 29 år og afsoner en dom på syv år for narkotikasmugling. Der står ’Fight’ tatoveret på hans venstre kind. Han har sunget med Fangekoret i halvandet år og er ikke i tvivl om, at det hjælper ham.

Tine Sletting
7. juni 2017

»Dem, der er med i koret, kan jo bare stikke af,« siger 48-årige Felix og peger på den lille gård foran Christianskirkens gård, der fører ud til Christianshavns gader.

Han er mødt op for at se sine to kammerater synge med Fangekoret. De afsoner domme på henholdsvis ti og 12 år for narkokriminalitet.

»Men de ved godt, at det kun ville fucke det op for dem selv. Så ville ingen – hverken dem selv eller de andre gutter – komme ud og synge koncert. Så havde de ikke mærket solen skinne i dag,« forklarer Felix, der selv har afsonet lange domme for narkokriminalitet i både Danmark og Tyskland.

»I Danmark har man noget at leve for, mens man sidder inde. Man har noget at miste. Sådan er det ikke i udlandet.«

Han er en af de mange fremmødte på den lille plads foran Christianskirken i København, der søndag lægger sal til Fangekorets koncert nummer 500. Børn, bedsteforældre, kærester og kammerater er dukket op for at høre tidligere og nuværende indsatte synge sange – hovedsageligt skrevet af dem selv – om savn, fortrydelse, Gud og andre store emner, man har lejlighed til at gruble over i et fængsel.

70’er-mentalitet

Korets jubilæumskoncert falder efter et forår, hvor Søren Pape Poulsen (K) har varslet et opgør med 70’er-mentalitet og blødsødenhed i fængslerne.

Det skal være slut med at behandle de indsatte som klienter i velfærdsstaten, og der skal større fokus på straf og konsekvens.

»Det skal være hårdt at være i fængsel, det skal ikke føles godt,« erklærede ministeren i et interview med Information i marts. Ugen efter viste en måling fra YouGov, at Søren Pape Poulsen var regeringens mest populære minister.

Ministerens udmeldinger blev kritiseret fra flere sider, blandt andet af formanden for fængselsbetjentenes fagforening, Kim Østerbye. Han mente, at fængslerne for længst havde taget et opgør med pladderhumanisme og 70’er-mentalitet. »Vi har aldrig visiteret så meget, og vi har aldrig været så nøjeregnende med prøveløsladelse og udgang. Det er benhårdt,« sagde han til Information tidligere i år.

Den skandinaviske kontrakt

Det er Kriminalforsorgens nytiltrådte direktør, Thorkild Fogde, der skal introducere Fangekoret. Da Information møder ham inden koncerten, fortæller han, at han betragter den særlige skandinaviske måde at straffe på som en succes.

I Danmark er den såkaldte recidivprocent – andelen af dømte, der begår kriminalitet inden for to år, efter at de er blevet løsladt – 25,3 procent. Det er, i et internationalt perspektiv, iøjnefaldende lavt.

»I Skandinavien har vi en tradition for at række hånden ud til de indsatte og hjælpe dem til et bedre liv. Vi stiller mange krav, men vi tildeler også de indsatte nogle rettigheder og giver dem nogle positive tilbud som Fangekoret,« siger Thorkild Fogde.

Tine Sletting
Han påpeger, at langt størstedelen af de indsatte i Danmark afsoner i åbne fængsler. I princippet kan de til hver en tid pakke deres ting og forlade fængslet. »Men det gør de ikke,« siger Thorkild Fogde.

Det hviler på tillid, en særlig skandinavisk kontrakt mellem den indsatte og systemet, forklarer han.

»Hele det skandinaviske fængselssystem hviler på den kontrakt. Når den indsatte opfører sig ordentligt og lever op til den tillid, systemet viser, så følger en større grad af frihed og en hjælpende hånd til at komme tilbage til samfundet,« forklarer direktøren.

»Når den kontrakt fungerer, så ved vi, at den fører til mindre kriminalitet i samfundet.«

Men kontrakten er udfordret i disse år, og det bliver Kriminalforsorgens »altoverskyggende udfordring de kommende ti år«, vurderer Thorkild Fogde.

Stadig flere, der er dømt for ’milde’ forbrydelser, afsoner deres straf hjemme med fodlænke eller gennem samfundstjeneste. Så gruppen af indsatte i selve fængslerne er mere hårdkogt end tidligere.

»En stadig større andel af de indsatte overholder ikke kontrakten. De tager ikke imod den hjælp, vi tilbyder, og misbruger den tillid, vi viser dem. Tidligere havde de blødere indsatte en dulmende effekt på det problem,« forklarer Thorkild Fogde.

»Omvendt skal vi virkelig tænke over, hvad vi stiller op med dem, der ikke respekterer kontrakten. Vi kan ikke bare låse dem inde og smide nøglen væk. Det er Skandinavien det her. Folk afsoner ikke fire gange livstid. De kommer allesammen ud igen, så de skal helst kunne fungere i samfundet uden at være til fare for os andre.«

Rum for sårbarhed

Godt 30 indsatte, alle mænd, står i Christianskirken, der i dagens anledning er stuvende fuld af mennesker. Badet i det matte lys fra kirkens fire vinduer, der strækker sig fra gulv til loft i den 20 meter høje kirkesal, lægger de for:

»En fejl begået/

på 44 år/

Retfærdigheden er blind/

Men rammer hårdt når den slår/«

Det er Tom Hansen, der synger for. Han afsoner en dom på syv år for drabsforsøg, og han har selv skrevet sangen »En fejl begået«, der, ligesom de fleste af de indsattes sange, handler om at finde Gud.

Koret indrammer årtiers rå herrelook. Blandt de 30 mænd er både grånende hestehaler, midaldrende mænd med aerodynamiske solbriller i tilbageredt hår og karseklippede unge med fitnesskroppe og tatoveringer på halsen.

28-årige Yustinian Skytte blev løsladt for fire år siden, men synger stadig i koret. Han præsenterer sin sang med ordene: »Jeg troede, jeg var the shit. En fed fyr. 1,2,3, så var jeg i spjældet for at tæve min lillebror. Jeg har skrevet sangen ’Brother’ om, hvor meget jeg fortryder,« siger han med en alvorlig mine, inden korleder Louise Adrian slår klaveret an, og koret bryder ud i sang.

»Det er fandme ikke sjovt at sidde i fængsel,« fortæller Yustinian Skytte efter koncerten. »Alting er gråt og trist. Dagene er ens, og man har kun sig selv og sine egne tanker. Så jeg kan godt fortælle dig: Man fucking glæder sig til at synge kor om søndagen,« siger han.

I fængslet anlagde han en hård og kold attitude over for de andre indsatte. »Det gør de fleste,« indfører han. Men til kor var omgangsformen mere naturlig. De mest hardcore kriminelle er ikke med i koret, og der var mulighed for at sænke paraderne og snakke ærligt om stort og småt, fortæller Yustinian Skytte.

Man kunne sågar skrive sange om sine problemer og dele dem med de andre. Han smiler:

»Jeg sang ’Brother’ for min lillebror, da jeg kom ud af fængslet. Det endte med, at vi græd og omfavnede hinanden. I dag er han igen en af mine nærmeste.«

Forpligtende fællesskab

David Jensen er 29 år. Han afsoner en dom på syv år for narkotikasmugling. »Fight«, står der tatoveret med tynde sorte bogstaver over hans venstre kind. Han har sunget med koret det seneste halvandet år og er ikke i tvivl om, at det hjælper ham med at lægge sit liv om.

»Havde det ikke været for korlederen Louise og de andre, der har hjulpet mig i fængslet, ville jeg nok bare have fortsat derudaf og levet efter mine egne regler, helt fucked up på stoffer. Og så er det jo et spørgsmål om tid, før man dør,« siger David Jensen.

Ligesom Yustininan Skytte oplever han koret som et frirum for den machokultur, der præger fængselslivet.

»Jeg har altid haft svært ved at snakke om mine følelser. Det gør man bare ikke i det miljø, jeg kommer fra. Punktum. Men til kor føler jeg mig stærk nok til at sige: ’Jeg har det sgu skod i dag’.«

Og det er noget af det, Fangekoret kan, forklarer Louise Adrian. Hun har spillet klaver for syngende indsatte siden 1994.

Først som leder af et lille kirkekor, der sang til gudstjenesterne i det nu lukkede Vridsløselille Statsfængsel. Siden voksede projektet.

Tine Sletting
I 2004 indspillede og udgav koret cd’en Forbryderalbummet, som fik en del opmærksomhed. Louise Adrian modtog adskillige henvendelser fra folk, der ville have Fangekoret til at optræde uden for murene.

I 2005 gav Kriminalforsorgen Fangekoret særlig udgangstilladelse til at optræde offentligt. I dag rejser Louise Adrian rundt mellem fængsler i hele landet.

»Koret rummer noget, der er sjældent i fængslerne. Det er et forpligtende fællesskab, et rum for sårbarhed, og så skænker det de indsatte nogle succesoplevelser. Positive oplevelser, der opbygger selvværd hos mennesker, der er vant til at se sig selv som ham, det altid går galt for,« forklarer Louise Adrian.

Folkets velsignelse

Thorkild Fogde håber, at arrangementer som dagens koncert kan være med til at øge den folkelige forståelse for de bløde, resocialiserende aspekter af Kriminalforsorgens arbejde. Derfor glæder han sig også over det store fremmøde.

Særligt fordi de negative eksempler, hvor tilliden bliver brudt, og kontrakten viser sine begrænsninger, er synlige for alle og enhver, påpeger Thorkild Fogde. Som eksempel henviser han til den tragiske hændelse i Københavns Havn, hvor to unge kvinder blev påsejlet og dræbt af to mænd på vandscootere.

En af gerningsmændene var prøveløsladt, den anden var på udgang.

»Det var et totalt uacceptabelt brud på den kontrakt, jeg taler om. Og hver gang der er sådan en sag, svækker det den resocialiserende del af Kriminalforsorgens arbejde. Hvis den tillid, systemet viser de indsatte, bliver misbrugt, vil der helt naturligt og forståeligt opstå et krav i befolkningen om hårdere konsekvens,« siger Thorkild Fogde.

Læs også

Sager som den risikerer at starte en negativ spiral, hvor befolkningen får indtryk af, at der ikke er tilstrækkelig konsekvens over for de indsatte, hvilket får politikerne til at stramme skruen, som igen vil gøre de indsatte mindre tilbøjelige til at respektere kontrakten.

»Og jeg tror, der er et indtryk i befolkningen af, at det er nemmere at sidde i fængsel, end det rent faktisk er,« siger Thorkild Fogde.

Han fortæller, at han har besøgt knap 20 fængsler og arresthuse, siden han overtog tøjlerne i Kriminalforsorgen efter en årrække som politidirektør i Københavns Politi. »Det er ikke nogen ferietur at sidde i fængsel. Det er det virkelig ikke.«

»Det er vores opgave at balancere retsfølelse og resocialisering. Vi skal navigere mellem det, befolkningen føler, er retfærdigt, og det vi rationelt ved, fører til mindre kriminalitet. Begge hensyn er helt legitime og gensidigt afhængige. Der skal både være fasthed og forståelse,« siger direktøren.

Det kan slet og ret ikke lade sig gøre at drive fængsel efter den skandinaviske model, hvis de bløde tiltag ikke nyder bred folkelig opbakning, vurderer Thorkild Fogde.

»Derfor synes jeg også, det er en relevant debat, Søren Pape Poulsen har taget hul på, for vi har en voksende gruppe indsatte, der ikke respekterer modellen, så vi er nødt til at tænke i nye løsninger.«

Levende lys

Efter næsten 180 minutters skønsang når koncerten sin store finale, afslutningsnummeret »Vi er Levende Lys«. Som et af få numre er teksten ikke skrevet af en indsat, men af Flemming ’Bamse’ Jørgensen. Alligevel er det et af korets yndlingsnumre, fortæller Louise Adrian.

Inden hun slår tonen an, bliver en række gamle venner, der gennem tiden har hjulpet koret, inviteret op på scenen. Sangen leveres særligt højt, og de indsatte synger på skift en linje solo:

Hver sin evne – hver sit mål og kald/

Hver sin uro og balance/

Samme sans for puls og hjerteslag/

Samme tro på alles chance/

Inden koret samles om omkvædet:

Vi er levende lys/

Stjerner på vej/

Publikum rejser sig og klapper i takt. De blanke øjne breder sig. Erik Clausen kommer op på scenen. Den skandinaviske model i fuldt vigør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Lars Bo Jensen
    Lars Bo Jensen
  • Brugerbillede for René Arestrup
    René Arestrup
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Lars Bo Jensen, René Arestrup, Ruth Gjesing, Erik Karlsen, David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Jeg håber inderligt, at den skandinaviske model overlever Søren Papes regime. Hvem - ved deres fulde fem - kan ønske sig amerikanske tilstande i de danske fængsler? Eller det, der er endnu værre?
Hvis man sætter sig for, at skabe et fængselssystem, der afspejler et indebrændt, folkeligt krav om hævn, må man nødvendigvis spørge sig selv om hvad det er vi så skaber?
Et system, der er skruet sammen til at behandle mennesker som alt andet end mennesker forekommer ikke blot ildevarslende i forhold til almindelige humanistiske principper, men rummer også en oplagt fare for, at fængslerne bliver forvandlet til veritable forbryderfabrikker, som fastholder fangerne i et asocialt, afstumpet og dybt korrupt menneskesyn.
Brutaliseringen bliver ganske vist forklædt i pæne termer som ’retfærdighed’ og ’retsfølelse’, men er udtryk for rendyrket idioti. For meningen er vel, at disse mennesker, på et tidspunkt, skal lukkes ud og leve sammen med alle os andre. Eller hvad?

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Henrik L Nielsen, kenneth jacobsen, Jakob Lilliendahl, Hans Larsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

Det ville nuancere debatten lidt, hvis man fik oplysninger om recidiv efter f.eks. 5 eller 10 år.

Vinklen omkring at nogle kriminelles afsoning med fodlænke eller samfundstjeneste resulterer i en forråelse af fængselsmiljøet kunne man godt kigge nærmere på.
De fleste har jublet over dette tiltag, men hvis det resulterer i værre forhold for de, som afsoner eller for den sags skyld arbejder der, så kan det være, det ikke er en god løsning hvis man ser helheden.