Forurening fra havbrug i Kattegat vil ramme beskyttede kyster

Knap halvdelen af de 800 ton kvælstof, som regeringen vil give fiskeproducenter tilladelse til at udlede i Kattegat, kommer til at strømme ind til de såkaldte vandplanområder.

Det viser beregninger, som Information har lavet på baggrund af modeller fra DHI, der er en rådgivnings- og forskningsorganisation.

Vandplanområderne, der ligger nær kysten, er beskyttet af EU’s Vandrammedirektiv, og Danmark er derfor forpligtet til at forbedre deres miljømæssige tilstand. Direktivet forbyder også Danmark at forringe miljøtilstanden i de omfattede vandområder.

Men knap halvdelen af forureningen fra de havbrug, som regeringen vil tillade i Kattegat, kommer altså med al sandsynlighed til at strømme ind til vandplanområderne og risikerer dermed at være med til at forringe deres miljøtilstand. Det kan være i strid med EU’s miljøregler.

Regeringen vil tillade havbrug at udlede 800 ton kvælstof i Kattegat om året. Det er der ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) »miljømæssigt råderum« til, fordi Danmark har reduceret sin forurening i Kattegat mere end nødvendigt.

Men forureningen vil ikke holde sig ude i det åbne hav.

379 af de 800 ton kvælstof vil strømme ind til de kystnære vandplanområder, hvoraf de fleste endnu ikke har opnået såkaldt god økologisk tilstand, som Danmark er forpligtet til at opnå. Det viser DHI’s modeller.

Henrik M. Lomholt er lystfisker og stifter af facebookgruppen ’Stop havbrugssvineriet i Danmark’, som pt. har 2.600 medlemmer. Han frygter, at havmiljøet vil udvikle sig som i Norge, hvor opdræt af laks har udviklet sig til en milliardindustri.

»Det sviner, og alt på havbunden under havbrugene dør,« siger han.

»Det vil jeg ikke være vidne til.«

DHI har på NaturErhvervstyrelsens foranledning udpeget otte zoner i Kattegat, hvor det vil være muligt at placere nye havbrug. Organisationen benytter sig af modeller, der forudser, hvordan kvælstof fra havbrugene vil strømme videre til forskellige havområder.

Et standardhavbrug, der producerer godt 2.000 ton ørred om året, udleder i gennemsnit 100 ton kvælstof om året. Regeringens råderum på 800 ton svarer derfor til, at der placeres ét standardhavbrug i hver af de otte zoner.

Sker det, vil det især være vandområderne ved Nordsjælland, Anholt og Djursland, der får den største tilførsel af kvælstof.

Ministerens garanti

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har flere gange forsikret om, at udledningen ikke vil være i strid med EU’s miljøregler. Under et samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i marts sagde ministeren, at »selv kan jeg som minister garantere, at det setup, vi laver, overholder de forpligtelser, vi skal. Fordi ellers gjorde vi det ikke«.

De to juraprofessorer Ellen Margrethe Basse og Helle Tegner Anker har dog over for Folketinget vurderet, at det vil være i strid med Vandrammedirektivet, hvis havbrugene forringer eller forhindrer god miljøtilstand i vandplanområderne, »uanset om man kan regne sig frem til et samlet miljømæssigt råderum eller ej«.

Spørgsmålet er, hvornår en forringelse af miljøtilstanden er stor nok til, at den er ulovlig.

Vandrammedirektivet forpligter Danmark til både at opnå »god økologisk tilstand« i vandplanområderne og til at forhindre forringelser af tilstanden.

Her foreslår regeringen, at der kan ligge havbrug i Kattegat

Regeringen har udpeget otte zoner, hvor man med fordel kan placere nye havbrug. Planerne har udløst folkelige protester, især på Djursland, hvor borgere er bekymrede for, at forurening fra havbrugene vil forringe miljøet langs kysterne.

iBureauet

Kammeradvokaten har tolket det sådan, at en »forringelse af tilstanden« er, når mindst ét af kvalitetsparametrene i et vandområde rykker ned i en lavere klasse. Parametrene er blandt andet forekomsten af alger og kvaliteten af bundforholdene.

EU-Domstolen har tolket begrebet »forringelse« på samme måde i den såkaldte Weser-dom fra Tyskland. Her konkluderede domstolen også, at »enhver forringelse« er i strid med direktivet, hvis tilstanden i det pågældende vandområde i forvejen er i den laveste kvalitetsklasse. Det er i dag kun tilfældet i få danske kystområder. Blandt andet ved Vejle Fjord, Horsens Fjord og Aalborg Bugt.

Der behøver dog ikke være tale om en forringelse, før Danmark kan komme i problemer med EU-direktivet. Det vurderer juraprofessor Helle Tegner Anker fra Københavns Universitet. Ifølge hende er det nok, hvis udledningen af de 379 ton kvælstof bare »indebærer en risiko for, at der ikke kan opnås god tilstand i et vandområde«.

»Hvis udledningen forhindrer opnåelse af god tilstand, er det som udgangspunkt i strid med direktivet,« skriver hun i en mail.

Om de 379 ton så er nok til det, kan hun dog ikke vurdere.

Karen Timmermann er biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Hun kan heller ikke vurdere, om udledningen vil være i strid med EU’s miljøregler.

»Men alt andet lige vil en merudledning af 379 ton kvælstof øge risikoen for en forringelse af miljøtilstanden,« siger hun.

De områder, der vil få tilført mest kvælstof fra havbrug, er dog områder med stor vandudskiftning, hvilket gør dem mindre sårbare over for kvælstof.

Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, har nu indkaldt Esben Lunde Larsen til et samråd onsdag, hvor han skal svare på, hvorvidt der virkelig er et »miljømæssigt råderum« i Kattegat.

Alt dør

Lystfiskeren Henrik M. Lomholt bag facebookgruppen ’Stop havbrugssvineriet i Danmark’ forklarer , at der allerede er problemer i de danske fjorde med løsslupne fisk fra de eksisterende havbrug. Sidste år slap 80.000 ørreder løs i Lillebælt, da et fragtskib smadrede et havbrug.

»De her vanskabte regnbueørreder sovser rundt inde i fjordene. De er manipuleret til alle sammen at være hunner, så man kan sælge deres rogn, og de spiser blandt andet havørredens æg,« siger Henrik M. Lomholt.

Ud over udledningen af kvælstof og fosfor bekymrer han sig om en række andre miljøpåvirkninger fra havbrugene. For eksempel er burene ofte behandlet med kobbersulfat, og den gift, som man i Norge bruger til at bekæmpe de såkaldte lakselus, dræber også rejer, krebs og hummere på havbunden.

I strid med direktiv

Biolog og professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet forsker blandt andet i kvælstof og dets påvirkning af havmiljøet. Han er kontant i sin vurdering af regeringens planer om at tillade mere kvælstof i Kattegat.

»Jeg har ikke noget problem med at sige, at det er i strid med Vandrammedirektivet,« siger han.

Kun to ud af Danmarks 119 vandplanområder har i dag god økologisk tilstand. Den primære faktor, der forhindrer en forbedring, er et for højt niveau af næringsstoffer, herunder kvælstof.

»Derfor skal vi have udledningen reduceret. Hvis vi går i den modsatte retning, så må vi alt andet lige komme længere væk fra at opfylde Vandrammedirektivets målsætning,« vurderer Stiig Markager.

Han tilføjer, at de 379 ton kvælstof måske ikke lyder af meget sammenlignet med de godt 60.000 ton, som Danmark udleder til havet hvert år. Men i modsætning til kvælstoffet fra landbruget bliver kvælstoffet fra havbrugene udledt i den del af året, hvor alger har de bedste vækstbetingelser. Derfor har de ifølge Stiig Markager en større negativ påvirkning af vandområderne.

Noget vrøvl

DHI’s modeller beregner, at størstedelen af kvælstoffet forsvinder ud af vandområderne igen. Derfor vil størstedelen af de 379 ton kvælstof ifølge modellerne skylle ud på åbent hav igen.

Stiig Markager mener imidlertid, at det er mest relevant at se på bruttotilførslen. Han forklarer, at der er mange ting, videnskaben ikke ved om, hvad der sker med kvælstof i havet på længere sigt. Derfor overvurderer DHI ifølge ham deres egne modeller, når de bruger dem til at forudsige en »nettotilførsel«.

»Dybest set mener jeg ikke, at de kan bruge modellerne til det, som de bruger dem til. Det er lidt noget vrøvl, det de har skrevet i de her rapporter,« siger han.

Her rammer forureningen fra havbrug mest

Regeringen vil tillade udledningen af op til 800 ton kvælstof om året i Kattegat fra fiskeopdræt. Heraf vil 379 ton strømme ind til kystnære områder, som er beskyttet af EU’s miljøregler.

Her er de seks områder, der vil få den største tilførsel, hvis der placeres otte havbrug i Kattegat. DHI, der har lavet beregningerne, vurderer, at miljøpåvirknin- gen vil være minimal.

iBureauet

Esben Lunde Larsen har i et svar til Folketinget skrevet, at det er den forventede bruttotilførsel af kvælstof og fosfor, som myndighederne vil forholde sig til, når de skal vurdere ansøgninger om at etablere nye havbrug. Ikke nettotilførslen.

DHI har rådgivet myndighederne om, hvor i Kattegat der kan placeres havbrug. Mads Birkeland er biolog i DHI. Han vurderer, at deres modellers forudsigelser er »pålidelige« og tilføjer desuden, at de bruges verden over og er anerkendte for deres kvalitet.

Han tilføjer dog, at hverken brutto- eller nettotilførslen kan bruges til at sige noget om, hvor stor en effekt kvælstoffet vil have på den økologiske tilstand i et vandområde. Det afhænger af lokale forhold, som har indflydelse på, hvor længe kvælstoffet bliver i området, og det har DHI ikke regnet på. Mads Birkeland vurderer dog, at påvirkningen vil være meget lille.

»Vores beregninger viser, at havbrugene ikke vil forringe den økologiske tilstand i vandområderne,« siger han.

»Det vil ikke være havbrugene, der forhindrer, at man opnår god økologisk tilstand.«

Han vil ikke vurdere, hvorvidt den øgede tilstrømning kan være i strid med Vandrammedirektivet.

Muslinger rydder op

Hvis næringsstofferne fra et havbrug i Kattegat vurderes at få negative miljømæssige konsekvenser for et vandplanområde, vil virksomheden blive pålagt at etablere muslingeopdræt i området. Det sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen under et samråd i marts.

Muslingerne spiser alger, hvilket dermed fjerner næringsstoffer fra havet.

Men hidtil har der kun været få forsøg med muslingerne, og de er foregået i fjorde, hvor muslingerne har bedre vækstbetingelser. Det er usikkert, hvor godt det vil virke på åbent hav.

Lektor i biologi på Københavns Universitet Jens Borum vurderer, at selv om det teoretisk set kan lade sig gøre at fjerne næringsstoffer ved hjælp af muslinger, vil det være svært i praksis, fordi det vil kræve flere kvadratkilometer store muslingeopdræt at rydde op efter et enkelt havbrug.

Desuden skaber muslingerne et helt nyt problem. Selv om de fjerner næringsstoffer fra havet, udleder de også selv næringsstoffer gennem deres afføring, som falder ned til bunden og forringer bundfaunaen.

»Det kan man ikke gøre noget ved,« siger Jens Borum.

Bundfaunaen er også et kvalitetsparameter i Vandrammedirektivet. Muslingerne fjerner altså ét problem, men skaber et nyt.

»Man kan ikke undgå at komme i konflikt med Vandrammedirektivet,« vurderer Jens Borum.

EU holder øje

Folketinget har netop vedtaget en lov, der gør det muligt at pålægge havbrug at etablere muslingeopdræt som kompensation for forurening af kystområder.

Det vil være op til Miljøstyrelsen at vurdere, om en ansøgning om at etablere et havbrug kan godkendes, og om der skal stilles krav om kompenserende muslingeopdræt.

Regeringens planer om at tillade havbrug at udlede flere næringsstoffer opstod som en del af fødevare- og landbrugspakken fra 2015. Danmark fik i 2016 en såkaldt pilotskrivelse – en advarsel – fra EU-Kommissionen, fordi fødevare- og landbrugspakken ville tillade landmænd at sprede mere gødning på markerne. Det ville ifølge kommissionen være i strid med tre EU-direktiver, herunder Vandrammedirektivet. Sagen er endnu ikke afsluttet.

Den danske regering har ikke oplyst EU-Kommissionen om sine planer om at tillade 800 ton ekstra kvælstof i Kattegat. Kommissionen har skrevet til Information, at de nu vil holde øje med de danske planer. Tre lokalpolitikere fra SF har sendt en klage til EU-Kommissionen for at få dem til at forholde sig til sagen.

Forskere fra Aarhus Universitet har vurderet, at Danmark skal reducere sin udledning med 21.000 ton kvælstof om året, hvis vi skal opnå god økologisk tilstand i vandområderne. Det svarer til en tredjedel af den årlige udledning i dag.

Danmark skulle ifølge Vandrammedirektivet have opnået god økologisk tilstand i vandplanområderne allerede i 2015. Vi har fået udskydelse til 2021 og kan få endnu en udskydelse til år 2027. Men det er ifølge Stiig Markager ikke realistisk, at vi når hverken det ene eller det andet mål.