Læsetid: 5 min.

Gebyr på medicinansøgninger kan finansiere lægers efteruddannelse

Medicinrådets nye habilitetspolitik har gjort det svært at tiltrække eksperter til rådet, fordi lægerne er afhængige af at få deres efteruddannelser betalt af medicinalindustrien. Enhedslisten foreslår en ny finansieringsmodel, der kan gøre lægerne uafhængige – flere partier i Danske Regioner bakker op om forslaget, mens industrien er kritisk
Enhedslisten foreslår, at der pålægges et gebyr på de virksomheder, der ønsker et lægemiddel godkendt af Medicinrådet. Det skal finansiere lægernes efteruddannelse.

Enhedslisten foreslår, at der pålægges et gebyr på de virksomheder, der ønsker et lægemiddel godkendt af Medicinrådet. Det skal finansiere lægernes efteruddannelse.

Niels Christensen/Ritzau Scanpix

17. juni 2017

Fremover bør medicinalvirksomheder betale et gebyr på omkring 10.000 kr., når de ansøger regionernes Medicinråd om godkendelse af ny og dyr sygehusmedicin. Det foreslår Enhedslisten, efter at Information 6. juni beskrev, hvordan mange danske læger får deres efteruddannelse sponsoreret af medicinalindustrien, fordi der ikke er afsat penge til det på sygehusenes budgetter.

Dermed er lægerne ifølge Medicinrådets nye habilitetspolitik inhabile.

Men Medicinalrådet kan ikke leve med hverken læger, der er i lommen på medicinalindustrien, eller læger, der ikke har viden om de nyeste forskningsresultater. Det mener Enhedslistens folketingsmedlem Stine Brix og medlem af regionernes bestyrelse Susanne Langer.

»Lægerne i Medicinrådet rådgiver om, hvilken medicin danske patienter behandles med på hospitalet. Derfor skal vi være sikre på, det er en stærk faglig beslutning, som ikke er påvirket af, hvad en bestemt virksomhed har af interesser. Det er en fordel både for patienternes trivsel og regionernes økonomi, at lægerne er komplet uafhængige,« siger Stine Brix og tilføjer: »Vi foreslår en gebyrmodel, fordi vi synes, det er rimeligt, at industrien er med til at finansiere, at vi i Danmark har et velfungerende Medicinråd. Der findes allerede et gebyr på ansøgninger til Lægemiddelstyrelsen i dag, så er det ikke en uhørt model i branchen.«

Konkret ønsker Enhedslisten, at gebyrerne samles i en uafhængig uddannelsespulje, som så skal finansiere efteruddannelse og kursusdeltagelse for de læger, som arbejder frivilligt i Medicinrådet. Dermed fjernes den direkte forbindelse mellem virksomhed og læge, som ifølge flere forskningsprojekter, Information har omtalt, påvirker lægens beslutninger.

Susanne Langer vil fremlægge Enhedslistens forslag ved førstkommende bestyrelsesmøde i Danske Regioner, hvilket tidligst kan blive til august. Hun mener, at gebyrmodellen også er i industriens interesse:

»Medicinalvirksomhederne betaler jo i forvejen for efteruddannelsen. Hvis de fremover gør det gennem en fælles kasse, fjerner vi enhver mistanke om, at virksomhederne forsøger at påvirke lægerne. Og det er vel også i deres interesse,« siger hun.

Bred opbakning til forslaget

Enhedslistens forslag bliver godt modtaget af flere partier i Danske Regioners bestyrelse. Politikere fra såvel SF, Socialdemokraterne, Radikale Venstre som Dansk Folkeparti erklærer sig rede til at diskutere et ansøgningsgebyr som en mulig løsningsmodel på habilitetsproblemet i Medicinrådet. Alle er desuden enige om, at Danske Regioner på sigt må finde en løsning, der gør alle danske lægers efteruddannelse uafhængig af medicinalindustrien.

Charlotte Fischer (R) kalder forslaget »en god konstruktiv tanke«, selv om hun ikke umiddelbart kan gennemskue, om Enhedslistens gebyrmodel er holder juridisk.

»Forslaget løser umiddelbart problemet i Medicinrådet, men jeg mener, vi i regionerne har pligt til at finde en løsning, der omfatter alle læger. Og vi kan ikke bare tørre regningen af på sygehusene – vi må som øverste ansvarlige komme med et initiativ. Og det skal komme snart,« siger hun.

Samme budskab har Socialdemokratiets formand for Sundhedsudvalget, Ulla Astman.

»Det er et spændende forslag, for selv om det ikke løser den grundlæggende problemstilling, løser det problemet med Medicinrådets faglige udvalg lige nu,« siger Astman og får opbakning Lone Langballe fra Dansk Folkeparti:

»Vi må finde en løsning. For selvfølgelig er der et problem her. Når lægerne sendes af sted, præsenteres de for nogle bestemte produkter, som selvfølgelig står klarest på nethinden. Ellers ville medicinalfirmaerne jo ikke tilbyde de rejser.«

SF’s bestyrelsesmedlem i Danske Regioner, Lise Müller, kalder det en »udmærket idé«, som løser Medicinrådets aktuelle problem. Som flere af sine regionskollegaer peger hun dog på, at industrien også er dybt involveret i selve afviklingen af kurserne og efteruddannelsen:

»Vi er nødt til også at kigge på, hvad det egentlig er for uddannelsesarrangementer og konferencer, danske læger sendes af sted på. For nogle af dem har jo mere præg af at være rene reklamekampagner for bestemte præparater, og det synes jeg ikke, vi skal støtte. Vi skal tage større ansvar for, hvilken slags efteruddannelse lægerne kommer på – og en gebyrmodel kan være et skridt i den retning.«

LIF: Dårlig idé

I Lægemiddelindustriforeningen (LIF) er koncernchef Ida Sofie Jensen helt uenig i, at en gebyrmodel er en løsning. Hun mener, at det reelle problem er Medicinrådets skærpede habilitetspolitik, som ifølge hende bør blødes op:

»Andre europæiske lande har ikke så skrappe regler. Det Europæiske Lægemiddelagentur siger, at læger gerne må deltage i kongresser og konferencer, så længe man følger reglerne. Det må ikke være ekstravagante rejser, og man må ikke servere mad, uden der er et fagligt arrangement,« siger Ida Sofie Jensen og tilføjer: »Men nu har vi et Medicinråd, der har lavet et regelsæt, som det selv har fundet på, og så mener man nu, det skal have konsekvenser at sende læger på faglig efteruddannelse. Og nu mener Enhedslisten så, at industrien skal betale for et problem, som Medicinrådet selv har opfundet. Det er i mine øjne helt forkert.«

– Men medicinalindustrien betaler i forvejen for de her lægers efteruddannelse. Hvorfor er det et problem, at man flytter de midler over i en uafhængig pulje, så der ikke er tvivl om lægernes habilitet?

»En afgift er noget, man bliver pålagt. Der kan virksomheden ikke selv vurdere, om den vil bidrage eller ej. Det rammer skævt. Og sagen er, at det kun er de enkelte lægemiddelfirmaer, der ved, hvor deres studier bliver præsenteret. Ingen har overblik over alle uddannelsestilbuddene.«

– 15 forskellige videnskabelige studier har dokumenteret, at det påvirker lægers dømmekraft, hvis de modtager sponsorater af et lægemiddelfirma. Tager de studier fejl?

»Jeg ved ikke, hvad det er for nogle undersøgelser. Dem må du sende til mig. Men hvis man arrangerer sponsorerede ture efter det regelsæt, vi har, så mener jeg ikke, det er et problem. Men det er et problem at pålægge os en skat, vi er imod.«

Hos Socialdemokratiet undrer formand for Sundhedsudvalget Ulla Astman sig over LIF’s argumenter:

»Det er da problematisk, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om man er i lommen på et bestemt firma. Det gælder ikke bare læger, men alle brancher, hvor forbrugeren forventer at få objektiv rådgivning. Jeg tror, LIF bliver nødt til at åbne øjnene en gang og lige se på det her med almindelige menneskers øjne.«

Sagen kort

Medicinrådet er i en knibe, efter nye habilitetskrav i maj fik 11 ud af 14 gigtlæger til at trække sig fra rådets fagudvalg. Kravene forbyder kongresrejser betalt af medicinalindustrien, fordi Medicinrådet frygter, at det kan påvirke lægernes dømmekraft, når de godkender ny medicin til brug i Danmark. Men sponsoraterne er dybt nødvendige, mener lægerne, fordi der i dag ikke er penge til efteruddannelse hos hverken sygehusene eller i Danske Regioner.

Sagen udstiller danske lægers afhængighed af medicinalindustrien for at få efteruddannelse og ny viden. Ifølge kritikere påvirker det tætte parløb lægernes dømmekraft, når de skal godkende ny medicin til deres patienter, men det afviser industrien.

Tidligere i sagen:

Gigtlæger forlader Medicinrådet i protest mod nye habilitetskrav (6. juni 2017)

Gigtkonflikt udstiller medicinalindustriens tætte parløb med danske læger (6. juni 2017)

Leder: Uafhængigheden har en pris (7. juni 2017)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Steen Sohn
  • David Zennaro
Anne-Marie Krogsbøll, Steen Sohn og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er mere utroligt, at det ikke er en generel politik over alle virksomheder, der får det privilegium i forhold til andre at levere til det offentlige. Det er en klassisk løsning.

Niels Duus Nielsen

Michael Pedersen, er det ikke netop det, der er tale om? Staten er den virksomhed, som aflønner både de statsansatte og de selvstændige læger, så i det ene tilfælde er efteruddannelse direkte statens (regionernes) problem, og i det andet kan det omfattes af et kædeansvar, så de selvstændige lægehuse kan søge om offentligt tilskud til efteruddannelse.

Alternativet, altså at lade medicinalindustrien betale gildet, koster jo også kassen for os, der køber medicinen. Det er jo i sidste ende os, der kommer til at betale, uanset hvordan man vender og drejer det, så hvorfor ikke udforme reglerne på en måde, der ikke korrumperer lægerne?

Henrik Leffers

Michael Pedersen: Lægerne er ikke lønnet af industrien, men af det offentlige! Det betyder, at de penge, de får fra industrien, er skjult for dem, de ordinerer medicinen til. Vi ved jo ikke, at de får penge for at udskrive netop den medicin, de udskriver! Normalt kalder man det korruption...

Janus Agerbo, Anne-Marie Krogsbøll, Sup Aya Laya og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar