Læsetid: 9 min.

Gigtkonflikt udstiller medicinalindustriens tætte parløb med danske læger

Gigtlægerne har trukket sig fra Medicinrådet på grund af nye habilitetskrav, der forbyder rådets medlemmer at deltage i en kongresrejse til Madrid betalt af medicinalindustrien. Sagen er et symptom på et systemisk problem med sponsoreret efteruddannelse af læger, som i sidste ende koster Danske Regioner mia. af kr. i unødige medicinudgifter, mener kritiker
Medicinrådets behandling af Pfizers ny gigtmedicin Xeljanz kan – hvis det bliver godkendt – potentielt hjælpe tusindvis af de 48.200 danskere, der lider af kronisk leddegigt.

Medicinrådets behandling af Pfizers ny gigtmedicin Xeljanz kan – hvis det bliver godkendt – potentielt hjælpe tusindvis af de 48.200 danskere, der lider af kronisk leddegigt.

Tor Birk Trads

6. juni 2017

Må en læge få sin efteruddannelse betalt af et medicinalfirma, hvis samme læge senere skal afgøre, om firmaets lægemiddel skal godkendes til behandling?

Det er stridens kerne i et spørgsmål om habilitetskrav i det ny Medicinråd, som har fået 11 ud af 14 medlemmer af det reumatologiske fagudvalg til at trække sig i protest. Som Information i dag kan berette, har gigtlægerne valgt at deltage i en sponsoreret rejse til den årlige EULAR-konference i Madrid fra 14.-17. juni, som blandt andet er betalt af Pfizer.

Det sker samtidig med, at gigtlægerne behandler ansøgningen om den nye sygehusmedicin Xeljanz, som Pfizer står bag.

Hvad der på overfladen ligner et spørgsmål om habilitet og økonomi, er reelt en sag, der trækker tråde langt ned i det fundament, Danmarks sundhedsvæsen er bygget på.

Medicinrådet blev etableret 1. januar 2017 som en konsekvens af flere års debat om eksplosivt stigende medicinudgifter, der truede med at sprænge regionernes budgetter. Rådet er et nybrud i Danmarks tilgang til dyr medicin, fordi medlemmerne også skal se på prisen, før de udarbejder en behandlingsvejledning.

Læs også

Det er dette udvidede ansvar, som 29. marts fik Medicinrådet til at udarbejde en ny og skærpet habilitetspolitik, som blandt andet forbyder sponsorerede rejser. Det skete, mens gigtlægernes fagudvalg var i gang med at behandle Pfizers ansøgning om godkendelse af Xeljanz.

Sagen demonstrerer, hvor stor betydning, medicinalindustrien har for efteruddannelser af læger i Danmark, mener ledende overlæge Helle Laustrup på Reumatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun har ikke deltaget i Medicinrådets fagudvalg, men er leder for flere ansatte, der kan komme i betragtning.

»Det er en diskussion, som har ulmet i årevis i faget. Vi har i årevis lukket øjnene for, at medicinalindustrien betaler langt størstedelen af reumatologernes efteruddannelse. Det ville være et væsentligt indhug i mit budget, hvis jeg skulle finde pengene til at efteruddanne lægerne på min afdeling,« siger Helle Laustrup.

Intet budget

Region Nordjylland har som den eneste region afsat penge til efteruddannelse af gigtlæger, men det dækker kun de årlige togture til møder og kurser i København. I de øvrige regioner skal penge til efteruddannelse findes på den enkelte afdelings budgetter. Og der er ikke meget at tage af, siger Henrik Røgind, klinikchef på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet.

»Vi har ikke noget officielt kursusbudget, men anvender ca. 2.000 kr. pr. medarbejder om året på efteruddannelse, høj som lav. De penge skal også dække temadage for personalet og masteruddannelser, samt obligatoriske kurser i forbindelse med uddannelsen til speciallæge i reumatologi, neurokirurgi og ortopædkirurgi. Det er ikke overlæger, men reservelæger, der sendes på disse kurser,« skriver han i en mail til Information.

Henrik Røgind vurderer, at på hans afdeling med 45 speciallæger finansierer medicinalindustrien hvert år 8-10 speciallægers kongresdeltagelse i enten Europa eller USA.

Ingen golfhoteller

Det er ikke kun reumatologer, der i høj grad får deres efteruddannelse betalt af medicinalindustrien. Fænomenet er også udbredt inden for specialer i onkologi (kræftsygdomme), hæmatologi (blodsygdomme), kirurgi og infektionsmedicin. Det forklarer Henrik Ullum, der er formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, paraplyorganisation for 188 videnskabelige selskaber i Danmark.

Dermed kan Medicinrådets habilitetsproblematik skabe problemer for disse fagudvalg, når de før eller siden skal træffe vurderinger om ny medicin.

»Det er lidt et valg mellem pest eller kolera, for vil du have de mest kompetente læger til at træffe vurderinger i fagudvalgene, eller vil du have de mest habile?« spørger HenrukUllum. Konkret skal der lige nu findes nye fagudvalgsformænd for bl.a. lungekræft, brystkræft og for gigtsygdomme, hvilket er »en meget svær opgave under de nye habilitetskrav«.

Henrik Ullum er enig med de øvrige kilder i, at grundproblemet er, at lægernes arbejdsgivere ikke har sat »de fornødne midler af til lægers efteruddannelse«. Men det er ifølge Ullum værd at bemærke, at medicinalindustriens bidrag til efteruddannelse er velreguleret og kontrolleret:

»Jeg kender godt de gamle Klondyke-historier om læger, der var på golftur med konen, men der er strammet gevaldigt op på reglerne til sponsorerede rejser i dag. Der er retningslinjer for kvaliteten af hoteller, rejsetid og mængden af faglig input på de her rejser, og alting skal deklareres tydeligt over for myndighederne. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det er problematisk, at det er industrien, der betaler for lægers efteruddannelse,« siger Henrik Ullum.

Der er f.eks. forbud mod at invitere læger på 5-stjernede hoteller, slotte, golfhoteller og gourmetresturanter, om end der kan opnås dispensation, »hvis der ikke er andre muligheder«. Det fremgår af retningslinjerne fra Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutindustrier (EFPIA) fra 2008.

Medicinalindustrien må heller ikke invitere ægtefæller med på rejse eller arrangere underholdning, såsom fodboldkampe. Madbudgetter varierer fra land til land, men i Danmark har Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI), som er et frivilligt kontrolorgan, fastsat et maksimumbudget på 400 kr. for en frokost og 700 kr. for en middag, mad og drikkevarer inklusive.

Information har forsøgt at undersøge, hvor mange penge lægemiddelindustrien bruger på efteruddannelse af læger i Danmark, men ingen fører tilsyneladende regnskab med det.

Hverken Lægemiddelindustriforeningen (LIF), ENLI, Danske Regioner eller Lægemiddelstyrelsen har et overblik. Sidstnævnte oplyser dog på hjemmesiden, at 3.380 sundhedspersoner har modtaget i alt 5.370 sponsorater til efteruddannelse af en lægemiddelvirksomhed inden for de sidste to år. 75 procent af de sundhedspersoner er læger ifølge LIF. Men beløbenes størrelse kendes ikke.

Hvorfor gør de det?

Når medicinalindustrien vælger at sponsere tusindvis af læger hvert eneste år, skyldes det ganske enkelt, at det virker. Det mener kommunallæge og reumatolog Mats Lindberg fra organisationen Læger uden Sponsor:

»Det er altid de lægespecialer, hvor der er mange penge i dyre lægemidler, at lægemiddelindustrien sponserer uddannelsen. For 20 år siden var reumatologi ikke ret sponseret, men på grund af de nye og dyre biologiske lægemidler (som Xeljanz, red.) vil firmaerne for tiden rigtig gerne invitere reumatologer på kongresrejser,« siger Mats Lindberg.

Det er især kræftlægemidler, biologiske gigtmidler og infektionsmedicin mod f.eks. Hepatitis C, som i dag kan koste flere hundrede tusinde kroner pr. patient om året. Hovedparten af de 20 lægemidler, der tegner sig for halvdelen af de 7,5 mia. kr., regionerne i alt bruger på sygehusmedicin, falder inden for de tre områder. Det viser de seneste tal fra Amgros fra 2015.

»En ledende overlæge på en Medicinsk Afdeling sagde engang til mig, at han kunne sende sine onkologer til månen fem gange om året for de penge, industrien tilbyder, mens der ikke var penge til efteruddannelse til overlæger fra andre specialer. Der findes forskning, som viser, at hvis man deltager på sponsorerede rejser, så bruger man i højere grad sponsorernes præparater,« siger Lindberg.

I april 2017 udgav syv forskere således en metaundersøgelse af 19 andre videnskabelige studier i det videnskabelige tidsskrift Plus One. 15 af studierne påviser ifølge forskerne en »konsistent sammenhæng« mellem at deltage i aktiviteter, der promoverer et medicinpræparat, og »uhensigtsmæssigt øget receptudskrivning« af samme præparat.

De konkluderer, at der er »evidens af moderat kvalitet for, at lægers interaktion med farmaceutvirksomheder påvirker deres receptudskrivning«.

Finansiering virker

At finansiering virker, fremgår også af kampagnematerialet for EULAR-konferencen i Madrid, som de danske reumatologer skal besøge. I store bulletpoints reklamerer EULAR for, at medicinalvirksomheder, der betaler for at være på konferencen, opnår »direkte adgang til beslutningstagere«, »øger brandkendskabet«, »kan præsentere deres produkter i et interaktivt miljø« og kan »udveksle ideer og oplære« lægerne.

En udstillingsbod koster fra 6.700 kroner og op til 1,4 millioner kroner, som er prisen for at leje udstillingshal 6 i prime-time, torsdag mellem kl. 17.30-19. Men så må man også kun bruge 40 pct. af tiden på at »reklamere for et specifikt produkt«.

Ved EULAR i 2016 betalte Pfizer et ukendt, stort beløb for at reklamere for virkningen af gigtmedicinen Xeljanz på konferencen. Information har kontaktet Pfizer for et interview om firmaets strategi, men Pfizer har ikke ønsket at stille op.

Men til trods for, at industrien altså er villig til at betale flere millioner kroner for boder til EULAR, og titusindvis af kroner for at sende danske læger derned, mener Mette Holland-Fischer fra Dansk Reumatologisk Selskab ikke, det påvirker hende:

»Industrien har jo ikke indflydelse på, hvad jeg vælger at se af fagligt indhold på kongressen. Og når jeg i sidste ende skal vurdere, om jeg vil vælge ét lægemiddel eller et andet til min patient, kigger jeg på forskningen og resultaterne. Ikke på en kampagnefolder fra en kongres.«

Løsninger?

Når EULAR-konferencen om kort tid går i gang, vil i alt 14.000 delegerede fra 120 lande deltage, og mere end 4.850 abstracts vil blive inkluderet og fremme den nyeste viden inden for gigtforskning.

Hvis Medicinrådets fagudvalg fremover ikke kan deltage i den slags arrangementer, vil lægerne ifølge Dansk Reumatologisk Selskab ikke opnå den nyeste viden, som er nødvendig for at træffe milliarddyre beslutninger på vegne af Danske Regioner.

Én løsning kunne være at sænke habilitetskravene, men den mulighed afviser formand Jørgen Schøler Kristensen over for Information.

En anden mulighed er at lade Danske Regioner lave en særpulje til at betale for lægernes efteruddannelse, men det afviser lederen af regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S).

»Det er den enkelte hospitalsledelse, der har ansvaret for efteruddannelsen og har budget til det. De må sørge for, at kompetencerne hos deres fagfolk er i orden,« siger Ulla Astman.

Hvordan der skal findes penge i budgetterne, har ledende overlæge Helle Laustrup fra Odense Universitetshospital svært ved at se:

»Jeg synes lidt, det er at skyde bolden nedad. Jeg har ikke budget til at sende mine kollegaer på efteruddannelse, så hvis regionerne synes, der er et habilitetsproblem med at lade medicinalvirksomheder sponsorere lægerne, bør de oprette en regionalpulje. Alternativt må Medicinrådet betale.«

Den mulighed afviser Medicinrådets Jørgen Schøler Hansen imidlertid:

»Vi er – som patienterne – helt afhængige af dygtige, veluddannede fagfolk – men det er ikke vores opgave at bestemme, hvilken efteruddannelse lægerne skal på, ej heller finansiere den.«

Patienter taber

Og så er vi tilbage ved start. En undersøgelse fra Lægeforeningen viser, at det blot er hver fjerde speciallæge på hospitalerne, der får tilbudt en samtale med sin leder om behovet for kompetenceudvikling. Kun 28 pct. har en plan for, hvordan de får udviklet deres kompetencer. I det ansvarsvakuum har medicinalindustrien løftet den massive efteruddannelsesbyrde, der eksisterer blandt danske læger – med de risici det medfører.

I sidste ende er taberne de danske patienter og skattebetalere, mener Mats Lindberg fra Læger Uden Sponsor.

»Det er dumt, at regionerne ikke interesserer sig for, hvilken slags efteruddannelse deres medarbejdere får. Og det er også dumt, at regionerne ikke vil betale for efteruddannelsen, for i sidste ende koster det dem flere penge i unødige medicinudgifter. Medicinalindustrien ville ikke støtte efteruddannelsen af danske læger, hvis ikke de havde en ret god idé om, at de tjener penge på det,« siger Mats Lindberg.

»Det er en investering i den måde, vores sundhedsvæsen tænker på.«

Medicinrådet

Medincinrådet er et uafhængigt råd, der udsteder vejledninger til brugen af nye lægemidler ud fra, hvor gavnlig medicinen er for patienten i forhold til prisen på medicinen.

Rådet blev etableret 1. januar 2017 for at sætte en bremse for regionernes hastigt voksende udgifter til sygehusmedicin. I 2015 lå udgifterne på 7,5 milliarder kroner.

Medicinrådet erstatter de gamle KRIS- og RADS-råd, der ikke måtte inkludere prisen i deres vurdering.

Sådan arbejder rådet:

  • Et medicinalfirma ansøger Medicinrådet om tilladelse til at sælge et nyt lægemiddel i Danmark. Medicinrådet nedsætter et fagudvalg af eksperter, som på baggrund af den nyeste forskning giver en vurdering af, hvor gavnligt lægemidlet er.
  • Dernæst forhandler AMGROS, regionernes indkøbsorgan til medicin, prisen på det nye lægemiddel, som ofte kan koste flere hundrede tusinde kroner pr. patient.
  • På baggrund af fagudvalgets effektrapport og AMGROS’ prisrapport vurderer Medicinrådet, om lægemidlet skal godkendes til standardbehandling på danske sygehuse. Der er ingen makspris på, hvad et lægemiddel må koste ift. effekten, men sker på baggrund af en individuel vurdering fra sag til sag.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Kvisgaard
  • Sup Aya Laya
  • Niels Duus Nielsen
  • Finn Hansen
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Ole Christiansen
  • Hanne Koplev
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Torben Arendal
  • David Zennaro
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
Hans Kvisgaard, Sup Aya Laya, Niels Duus Nielsen, Finn Hansen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Ole Christiansen, Hanne Koplev, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Arendal, David Zennaro, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Nu vi er ved habilitetsholdningerne, hvad med at inddrage EU's godkendelsesprocesser af nye medicinpræparater, især med fokus på aflønningen af de medarbejdere, der godkender produkterne! De aflønnes ikke af EU, men får penge for konsulent arbejde for medicin-industrien? TJAH-det var så det.

Pia Colère Lenau, Hans Kvisgaard, Flemming Berger, kjeld jensen, Hanne Koplev, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Torben Skov, Ole Christiansen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Selvom regionerrne betaler for nogle lægers efteruddannelse, så forhindrer det ikke andre læger at tage til medicinalindustriens konferencer og få det betalt af medicinalindustrien.

Troels Larsen

Særpris for at måtte sælge medicin i DK / EU: X,Y % af omsætningen af alle solgte produkter (dem med indblik i tallene kan vel selv justere procentsatsen). En art ekstra-moms..?

Brug indtægterne herfra til en efteruddannelsespulje der fordeles til hospitalerne.

Så kan medicinalfirmaerne spare en masse penge på propaganda og stadig får lov at betale for efteruddannelsen.

Det må være win, win, win, uafgjort (patient, læge, samfund og medicinalfirma respektivt).

Pia Colère Lenau, Charlotte Ardal, Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Hvorfor gælder forvaltningslovens regler for habilitet ikke for medlemmer af Medicinrådet?

Charlotte Ardal, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Hanne Koplev, Estermarie Mandelquist, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Arendal, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund, Torben Skov og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fravalget af lokaltfremstillet medicin til fordel for præfemstillede industriprodukter er et udtryk for den dekadence og den opløsning, som kapitalismen fører med sig.
Vi skal tilbage til offentliggjorte forskningsresultater og lægernes og farmaceuternes anvendelse af resultaterne direkte. Væk fra kostbare patenter og ind med et netværkssamarbejde med peer review uden profithensyn.

Pia Colère Lenau, Charlotte Ardal, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Arendal, Christoffer Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Et andet eksempel på disse habilitetsproblemer er lægernes irrationelle modvilje over for afkriminaliseringen af cannabis, som vil være en seriøs konkurrent til et stort udvalg af kostbar smertestillende, kvalmereducerende og angstdæmpende patentmedicin.

Pia Colère Lenau, Anne Eriksen og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar