Der har været storm om offentlighedsloven, siden den blev vedtaget i 2013. Loven er blevet kritiseret for at føre til mindre gennemsigtighed i den offentlige administration og indskrænke pressens muligheder for at kontrollere magten. I Grønland udspiller der sig for tiden endnu et kapitel i føljetonen om den omstridte lov.
Partierne i den grønlandske koalitionsregering er principielt uenige om, hvorvidt man skal imødekomme det danske justitsministeriums ønske og implementere den nye offentlighedslov for myndigheder i Grønland, der bliver reguleret af den danske regering, primært retsvæsen samt sikkerheds- og udenrigspolitik. De områder har hidtil været underlagt den forhenværende offentlighedslov, der gjaldt i Danmark indtil 2014.
Splittet regering
Før den nye offentlighedslov kan træde i kraft i Grønland, skal det godkendes af det grønlandske parlament, Inatsisartut. Grønlands største parti, der også står i spidsen for regeringen, Siumut (SI), har på vegne af den grønlandske regering stillet forslag om at implementere offentlighedsloven i Inatsisartut. Det andet store regeringsparti, Inuit Ataqatigiit (IA), der ligesom SI sidder på 11 af Inatsisartuts i alt 31 mandater, har omvendt erklæret, at de vil stemme imod lovforslaget.
Bent K. Kristiansen, der er politisk ordfører for IA, mener grundlæggende, at den nye offentlighedslov giver myndigheder for mange muligheder for at skjule relevant information for offentligheden.
»Den nye offentlighedslov ville forringe pressefriheden i Grønland, og vi er netop sat i verden for at beskytte den grønlandske befolknings rettigheder,« siger Bent K. Kristiansen.
Justitsministeriet er netop nu ved at evaluere offentlighedsloven med henblik på en lovændring. Derfor undrer det Bent K. Kristiansen, at Justitsministeriet vil indføre loven her og nu i sin nuværende form i Grønland.
»Vi har noteret os, at loven har været genstand for massiv kritik i Danmark, og at regeringen selv arbejder på at lempe loven. Vi mener, at man som minimum bør vente, til den lovændring er forhandlet på plads, før den implementeres i Grønland,« siger ordføreren.
Det grønlandske public service-medie, KNR, har dækket sagen tæt. Men selv om KNR rutinemæssigt har henvendt sig til Siumut, har det ikke været muligt at få partiets formand og leder af den grønlandske regering, Kim Kielsen, til at udtale sig om implementeringen af offentlighedsloven. Kim Kielsen skriver i en mail til Information, at han »ikke har noget politisk at føje til sagen«, men understreger, at »for så vidt angår uenigheden i partierne, har det ikke været nok til at sprænge samarbejdet i Naalakkersuisut (betegnelsen for den grønlandske regering, red.)«.
Oppositionens største parti, Demokraterne, er også skeptiske over for den nye offentlighedslov, som de mener vil føre til for stor lukkethed om myndighedernes arbejde. Partiet vil dog stemme for lovforslaget af respekt for Folketingets ret til at regulere danske myndigheder – også i Grønland.
Upopulær lov
Også i Danmark har den politiske opbakning til offentlighedsloven været vigende. Det Radikale Venstre, SF og Konservative, der alle var med til at vedtage loven, har sidenhen kritiseret paragraf 24, den såkaldte ministerbetjeningsbestemmelse.
Justitsminister Søren Pape Poulsen har tidligere udtalt, at ministerbetjeningsreglerne »ganske enkelt mørklægger for meget«. Den siddende regering har skrevet i regeringsgrundlaget, at den har til hensigt at lempe loven, og Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på en evaluering af loven, inden forliget skal genforhandles.
Alligevel har Justitsministeriet altså bedt den grønlandske regering stille forslag om, at offentlighedsloven i sin nuværende form skal gælde for danske myndigheder i Grønland.
I en udtalelse til KNR har Justitsministeret begrundet anmodningen med, at det er »mere praktisk, at den samme lov gælder for alle danske myndigheder«, og at det er vigtigt, »at der snarest muligt skabes en ensartet retstilstand for rigsmyndighedernes behandling af aktindsigtssager«.
Uskøn proces
To gange har spørgsmålet om implementeringen af den nye offentlighedslov været på dagsordenen i Inatsisartut. I begge tilfælde er lovforslaget blevet trukket tilbage, inden det nåede til afstemning. I september 2016 trak regeringsformand Kim Kielsen (SI) lovforslaget, kort inden det skulle til afstemning, efter at medier, civilsamfundsorganisationer og IA havde kritiseret, at lovforslaget ikke havde været til offentlig høring i Grønland.
Efter en offentlig høring i januar i år skulle Inatsisartut tage stilling til forslaget den 2. maj. Selv samme dag måtte Kim Kielsen endnu en gang trække forslaget tilbage. Denne gang lød begrundelsen, at der var uregelmæssigheder i oversættelsen af lovens ordlyd.
Kim Kielsen ved endnu ikke, om hans regering vil stille lovforslaget for tredje gang, når Inatsisartut samles igen til efteråret.
»Hvorvidt offentlighedsloven bliver fremlagt på Inatsisartuts efterårssamling, hviler på Justitsministeriets dispositioner, og det kan jeg ikke udtale mig om«, skriver han i en mail til Information.
I en mail til KNR fastholder Justitsministeriet opfordringen til Inatsisartut om hurtigst muligt at implementere den nye offentlighedslov, og ministeriet vurderer ikke, »at ikrafttrædelse af den gældende offentlighedslov bør afvente forhandlingerne om ændring af loven«.
