Hensynet til barnets tarv har svært ved at nå Ibrahim og Özlam
Torsdag den 11. marts 2017 skrev en 11-årig dreng i Allerød nord for København et brev til sine forældre:
»Kære mor og far
jeg kommer fra danmark
i er selv fra irak
jeg linner jer
mit hår er sort
mine øjne er brune
og min hud er mørk
men inde i mig
er jeg danskere
fordi jeg er født i Danmark
jeg vokede ikke op i irak
jeg er 100 % danskere
hvad er det vikdiste
hvordan jeg ser ud?
eller hvordan jeg er?
Kærlig hilsen Ibrahim«
Indtil for godt en uge siden boede 11-årige Ibrahim og hans niårige søster Özlam sammen med deres forældre, Howeida og Fadhel, i et ældre, slidt parcelhus på en villavej i Allerød nord for København. Men de danske myndigheder vil have familien til at rejse til Irak, hvor forældrene kommer fra. Og nu er familien blevet flyttet fra huset og er rykket ind på to værelser i asylcenter Sandholm.
De to børn er født og opvokset i Danmark, og de har aldrig været andre steder. Hele deres liv har deres forældre været udvist af Danmark, men i praksis har det ikke været muligt at få familien udsendt.
Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Tak for at bringe denne artikel. Udvisningspolitiken er umenneskeligt vanvid.
Alt i alt en tragisk sag. Dog er det ikke noget nyt at man ikke kan opnå opholdstilladelse ved at føde børn her i landet. Det har mange en gadeprostitueret fra Nigeria eller Rumænien erfaret og det er selvfølgelig ikke anderledes for disse mennesker.
Synd for børnene at de bliver født ind i sådan noget rod.
At det kun er sket i et enkelt tilfælde, at barnets tarv er blevet benyttet som grundlag for opholdstilladelse, siger ret meget om hvor lidt vi i Danmark kerer os om børns rettigheder og velbefindende. Efter at der fx. er fundet fejl i 100 % af anbringelsessagerne i Københavns kommune, at der bliver fralagt sig ansvar i stor stil, når det gælder erstatning for fysisk og sexuelt misbrug i plejefamilier, at der ikke følges op på de unges liv når de fylder 18 år, etc, etc.
Jeg græmmes.
Jamen der er efterhånden mange af de såkaldte "enkelte sager" der kommer i offentlighedens lys gennem aviser, men især takket pres fra det miljø, hvor ofrene har integreret sig, uden at nogensinde få anerkendelse fra en blind og afstumpet statsmyndighed. Er det ikke et klokkeklart tegn på, at de love, hvor der tages udgangspunkt i at gøre mennesker fortræd er totalt ude af trit med både menneskerettighederne, barnets tarv og en minimal anstændighed, der forventes af en civiliseret europæisk magt i det 21.nde århundrede?
Theodora Hansen, netop!
Undskyld, Teodora.
Vi burde, som humane individer tage hånd om alle de svagt stillede børn i verden, men i morgen er der atter en dag for de fleste af os, og derefter for vore børn og deres. Det er jo ikke kun vores samvittighed, der udfordrer os i den her tid.