Læsetid: 5 min.

Juridiske eksperter: Ulovligt at lade adskilte par vente i månedsvis

I foråret 2016 måtte unge asylpar, der var blevet adskilt som følge af Inger Støjbergs instruks, vente så længe på at få deres sag vurderet, at det var ulovligt. Det vurderer to eksperter op til fredagens samråd med ministeren
Det var ulovligt, at adskilte par i foråret 2016 skulle vente så længe på, at der skete noget nyt i deres sag i tiden efter Inger Støjbergs ulovlige instruks. Det vurderer to eksperter op til fredagens samråd om sagen

Det var ulovligt, at adskilte par i foråret 2016 skulle vente så længe på, at der skete noget nyt i deres sag i tiden efter Inger Støjbergs ulovlige instruks. Det vurderer to eksperter op til fredagens samråd om sagen

Sille Veilmark

23. juni 2017

Nok har ombudsmanden slået fast, at udlændingeminister Inger Støjbergs meget omtalte instruks om adskillelse af mindreårige asylansøgere fra deres ældre samlevere var ulovlig. Men der udviklede sig aldrig nogen ulovlig praksis som følge af instruksen. Det har ministeren fastholdt, blandt andet ved et samråd i Folketinget den 1. juni.

Her forklarede Inger Støjberg, at »der jo på intet tidspunkt er blevet administreret ulovligt«.

Men nu viser et dokument, som Information har fået aktindsigt i, at asylparrene blev adskilt så længe uden partshøring, at det ifølge juridiske eksperter netop var ulovligt.

Dokumentet er et skema, som Inger Støjbergs ministerium sendte til ombudsmanden i november 2016. Det viser, at de i alt 17 par, som blev adskilt uden partshøring umiddelbart efter ministeren udsendte sin instruks, i gennemsnit måtte vente 94 dage, før de blev partshørt eller fik lov at flytte sammen igen. Den længste ventetid var 137 dage, og den korteste var 71 dage.

’Vi har reddet fire piger her fra at bo sammen med en mand, de ikke ønsker at bo sammen med, og det er jeg ganske godt tilfreds med’, sagde Inger Støjberg på samrådet. Det viser sig nu ikke at være rigtigt.
Læs også

Det er alt for længe, og derfor var praksis ulovlig. Sådan lyder den menneskeretlige vurdering fra direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder, der har som lovfæstet opgave at rådgive bl.a. regeringen.

»Et ægtepar kan kun adskilles uden partshøring og en individuel sagsbehandling i en kort periode, før jeg vurderer, det er ulovligt. Der er ingen præcis tidsgrænse, men med kort periode tænker jeg omkring to-tre-fire uger, ikke flere måneder,« siger Jonas Christoffersen, der har fået forelagt skemaet.

»I sin redegørelse skriver ombudsmanden, at udlændingeministerens instruks medførte en ’risiko for en ulovlig sagsbehandling’. De nye oplysninger viser, at den risiko blev en realitet,« vurderer Jonas Christoffersen og tilføjer:

»I omkring 20 sager foretager man ikke inden for kort tid en konkret og individuel vurdering af, om man kan opretholde adskillelsen i overensstemmelse med parrenes menneskerettigheder. Den vurdering bliver først foretaget en rum tid senere, bl.a. fordi en række af sagerne lå stille i to måneder, fordi der skulle foretages principielle overvejelser i styrelsen. Det er erkendt i flere sager, at man ikke kunne opretholde adskillelsen, og jeg kan ikke se, hvordan det kan være lovligt at holde parrene adskilt så længe.«

Ifølge Jonas Christoffersen er det afgørende for at overholde loven og menneskerettighedskonventionerne, at ægtepar har ret til en individuel sagsbehandling, når de bliver adskilt mod deres vilje.

»Det er efter min vurdering ikke sket i disse tilfælde,« lyder konklusionen fra Jonas Christoffersen.

I strid med forvaltningsretten

Også fra et forvaltningsretligt synspunkt har udlændingemyndighederne været på dybt vand, når asylparrene er blevet skilt ad i månedsvis uden partshøring. Det vurderer professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze:

»Hvis et par er indkvarteret sammen, og der så kommer et brev om, at de skal adskilles, så er det et negativt indgreb over for parret. Det betyder, det er en forvaltningsafgørelse, og så skal myndighederne partshøre.«

Michael Gøtze understreger, at en partshøring som udgangspunkt skal ske, før myndighederne træffer afgørelsen.

»Men problemet er her, at Udlændingestyrelsen tilsyneladende ikke mener, at forvaltningsloven kommer i spil i denne situation. For mig er det svært at forstå, hvorfor forvaltningsloven ikke skal bruges.«

Til en forespørgselsdebat i Folketinget den 4. marts 2016 modtog Lars Løkkes statsministerium et såkaldt ’beredskab’ om Inger Støjbergs instruks om adskillelse af mindreårige asylansøgere fra deres ældre samlevere. Det interessante ved beredskabet er, at Statsministeriet allerede den 4. marts 2016 fik oplysninger, der viste, at instruksen var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – sådan som ombudsmanden langt senere konstaterede.
Læs også

– Men hvis man anvender forvaltningsloven, kan man så vente flere måneder med at lave en partshøring?

»Nej, det kan man ikke.«

– Så ville det være i strid med forvaltningsloven?

»Ja, det ville det,« siger Michael Gøtze.

Lange adskillelser

Det fremgår af skemaet, at 17 unge par blev adskilt i ugerne efter Inger Støjbergs instruks, der blev udsendt 10. februar. Seks par blev således adskilt den 16. februar, og tre par blev adskilt de følgende dage. Den 25. februar blev endnu tre par adskilt, og det samme skete dagen efter. Endelig blev to par adskilt henholdsvis den 4. og den 16. marts.

Efter at ombudsmanden var gået ind i sagen, besluttede Udlændingestyrelsen sidst i april at genoptage behandlingen af de adskilte par, og den 1. juni 2016 kom der nye retningslinjer fra styrelsen.

For de 17 par, der blev adskilt før beslutningen om genoptagelse, varierer ventetiden på noget nyt i deres sag mellem 137 og 71 dage.

Det par, der måtte vente længst, var en 16-årig kvinde, der den 16. februar 2016 blev adskilt fra sin 28-årige mand. Den 1. juli – 137 dage senere – fik parret opholdstilladelse og kom dermed ud af asylsystemet med mulighed for igen at flytte sammen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekræfter, at når et ministerium udsender en pressemeddelelse, skal indholdet være sandt.
Læs også

Næstlængst har en 15-årig kvinde og hendes 25-årige mand ventet. De blev også adskilt den 16. februar 2016, men først efter 123 dage blev det første skridt i deres sag om genoptagelse taget, viser skemaet.

I fem tilfælde overgik parret til integration og kom ud af asylsystemet. I fire tilfælde blev vurderingen af kvindens alder ændret, så hun ikke længere blev anset for at være mindreårig, og i to tilfælde fyldte kvinden 18 år. Endelig var der et par, som udrejste af Danmark, og et enkelt par, hvor kvinden fortsat ønskede at være adskilt.

Af de 17 par var det kun fem, hvor det var Udlændingestyrelsens genbehandling af sagen, der gav parret mulighed for at bo sammen igen. Ventetiden i disse fem sager på et første sagsskridt var 16 uger.

’Til ingen verdens nytte’

Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er det »i den grad skærpende for sagens alvor, at der ikke bare var risiko for ulovlig sagsbehandling, som ombudsmanden redegjorte for, men at der rent faktisk var en ulovlig sagsbehandling. Institut for Menneskerettigheders vurdering kommer oven i det faktum, at otte par faktisk blev genforenet af myndighederne, efter sagsbehandlingen blev genoptaget,« siger hun og tilføjer:

»Det ville være ret mystisk at genforene otte par, hvis ikke der havde været et problem i første omgang.«

Her har Inger Støjberg netop i et svar til Folketinget oplyst, at genforeningen ikke kan ses som udtryk for, at det var forkert at adskille de otte par.

»Det er derimod udtryk for, at varigheden [af adskillelsen, red.] indgår i vurderingen af, hvor længe en separat indkvartering kan opretholdes og stadig være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.«

Et af de punkter, der stadig ikke er afdækket om udlændingeminister Inger Støjbergs håndtering af sagen om adskillelse af mindreårige samlevende asylansøgere, er, hvornår ministeriet og Udlændingestyrelsen gjorde op med den sagsbehandling, der var en følge af ministerens ulovlige instruks fra den 10. februar 2016.
Læs også

Med andre ord er ministeren klar over, at varigheden – ventetiden – spiller en rolle.

Sofie Carsten Nielsen er også forbavset:

»Vi har igen og igen spurgt ind til, om der foregik en ulovlig administration, og ministeren har igen og igen svaret, at der blev administreret lovligt. Men det er der jo åbenlyst ikke,« siger hun.

Josephine Fock finder sagsbehandlingen horribel.

»I ombudsmandens redegørelse kan jeg læse, at der i mindst én sag gik op til syv en halv måned, før parret blev indkvarteret sammen igen. Det er jo helt horribelt. Støjberg har i over syv måneder adskilt et ægtepar, som gerne ville være sammen. Hun har krænket deres menneskerettigheder. Til ingen verdens nytte,« siger hun.

Mattias Tesfaye mener, at Inger Støjberg har talt usandt.

»Ministeren talte usandt på samrådet 1. juni 2017, da hun sagde, at der hele tiden var blevet administreret lovligt. De her tal viser, at der blev administreret ulovligt fra 10. februar 2016 og flere måneder frem,« siger han.

Ministeriet har ikke ønsket at komme med en kommentar. Fredag kl. 9.30 er Inger Støjberg for tredje gang kaldt i samråd om adskillelsen af de unge asylpar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Toke Andersen

Hvis der findes bare en flig af anstændighed blandt landets folkevalgte, vil et enstemmig folketing, øjeblikkeligt gå sammen om et mistillidvotum til denne foragtelige perversion af en demokratisk minister i en retsstat.
Det kan kun gå for langsomt.

Jan Guldager, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Helle Walther, Tue Romanow, Britta Hansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Utroligt, at der bruges så meget tid på fnidder og fnadder, småsager og personsager i dette her samfund... udfordringerne og problemerne for dette land må åbenbart være af så få og ringe af karakter, at man kan fyrre alt krudtet og opmærksomheden af på små og totalt ligegyldige sager, hvad er det man vil opnå, og hvad tror man selv man får ud af det, og ikke mindst, hvad får vores land og fællesskab ud af, at bruge så mange kræfter på en "ikke sag".

Om Støjberg skiftes ud eller ej, ændre intet, og dette her ødelægger ikke noget for hendes videre karriere udi det politiske.

Christian Larsen, Hans Aagaard, Christoffer Pedersen, Henrik Andersen, Søren Kristensen, Per Torbensen, Jan Weis og Rie Forchhammer anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja det er uroligt at "vi" har en minister, der er så hånlig og arrogant over for de partier der har indkaldt til samrådet. Nu vil Inger Støjberg fedte hendes embedsførelse over på Mette Frederiksen og hun spørg Astrid Krag om hun stod bag hver medarbejder og sagde nu skal du gøre sådan og sådan. Inger Støjberg må selv føle at hun er ude på megen "tynd is" når hun behøver at komme med sådanne svar.

Jan Guldager, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Peter Wulff, Tue Romanow og Nette Skov anbefalede denne kommentar

Skal love for at Inger Støjberg samt hendes allierede trækker samråds tiden ud. Nu blander de socialdemokraterne ind som et slør henover løgn og manipulation. Det er ufatteligt, at man i samrådet åbenlyst manipulerer med sandheden. Tydeligvis har man fra højre partierne planlagt en `mur`så oppositionen ikke får tid ! Ordstyreren fra DF - Martin Henriksen nyder tilsyneladende `muren`. Ministeren ender sikkert op med at få en medalje for at indsatsen og slipper for næse eller andet for løgnagtig facon. En ufattelig pinlig proces !!

Eva Schwanenflügel, Olav Bo Hessellund, Helle Walther, Peter Wulff og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Mens danske politikere river hovederne af hinanden og venstrefløjen bliver taget på sengen.

Hvad skal man egentlig med internationale konventioner, som ikke kan forhindre fænomenet ’barnebrude’ – et uvæsen flere humane organisationer forsøger at bekæmpe globalt, herunder Unicef, men som herhjemme ender i en provinsiel mudderkastning mellem amazoner af alle køn og ikke i en forventelig konsensus, hvor alle parter, som det mest selvfølgelige, når sagerne i bund og grund handler om kvinders/pigers menneskerettigheder, frihed og ligestilling …

Hvorfor skal vi atter en gang blive mindet om disse selvfølgeligheder i et demokratisk samfund – af højrefløjen …

Christian Larsen, Hans Aagaard, Jens Hansen, Christoffer Pedersen, ulrik mortensen, Peter Hansen, Henrik Andersen, Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, Rie Forchhammer og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Stor ståhej for ingenting - lige indtil en 'rød' minister beslutter at skide på vedtagne love for at løsne udlændingepolitikken eller et andet kontroversielt område.
Men det er selvfølgelig meget forlangt, af danskere med blå tendenser, at se udover egen navle eller nærmeste fremtid. De kunne få ondt i deres små hoveder...

Jan Weis,

barnebrude står i Børnekonventionen som ikke er omsat til dansk lov. Bl.a. fordi handel og landbrug så ikke ville kunne få ungarbejdere ind. Den forbyder nemlig børnearbejde, dvs. for alle undr 18.

Retten til liv med ens ægtefælle står i Menneskerettigjedskonventionen, som er omsat og implementeret til dansk lov.

Så to konventioner i modsætning til hinanden.

Desuden er der ikke sket noget ulovligt. For så ville det være justitsminister Papes bord og Støjberg ville ikke have en platform at plustre sig op på.

Thomas Holm,
bare de selv kan hitte lovligt rundt i denne konventionsjungle, hvor man åbenbart ikke sådan bare kan ’vende bøtten’ uden at få en masse lort i hovedet – men så er der stadig lige dette med menneskerettighederne, de kan vel ikke bare erklæres for ’null and void’, bare fordi ’barnebruden’ er under 18, men naturligvis også må gælde for dem … ;-)

Hans Aagaard, Jens Hansen, Thomas Holm og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Man følte man var i Trumpland med det samråd, utrolig hun får lov at slippe godt fra det, de blå har ikke længere politisk moral. Fogh og Løkke havde samme praksis ,som SR regeringen, de styrede efter lovene, men det er Inger S håndtering, forvaltning m.m.den er gal med, ikke at vi skal have regler for
tvangs ægteskaber. mellem mindreårige og ældre, hvordan det så skal diffineres.

Jan,

ret simpelt. Barnekonventionen er ikke implementeret i dansk lov, Menneskerettighederne er. De sidste er derfor lovmæssigt vigtigere, dvs. der skal tages hensyn til retten at leve sammen i ægteskab.

Olav Bo Hessellund

@Peter Hansen: Det, du kalder en ”ikke-sag”, handler grundlæggende om, hvorvidt vi lever i en retsstat eller ej.
”Med lov skal land bygges”. Dette princip, fastlagt for 800 år siden, er grundlaget for retsstaten – og det indebærer som bekendt (?), at det ikke er magthavernes personlige meninger, der afgør, hvad der skal være lov og ret i konkrete sager. Altså et værn mod tilfældigheder og magtmisbrug. Den aktuelle sag om Støjberg er en reminder om, at retsstat og demokrati ikke er noget, vi skal tage for givet.

Karsten Aaen, Torben Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Leif Høybye anbefalede denne kommentar

Thomas,
det er vel første gang de møder op i et dansk flygtninge- eller asylcenter, at de først bliver oplyst om, at de har noget, der her kaldes – menneskerettigheder - om de så også bliver oplyst om, hvad det indebærer for hver enkelt personligt, er måske ikke en fast del af forvaltningsgangen, vi ved det ikke, men forhåbentlig er de i stand til at spørge, hver for sig og nødvendigvis uden påhæng – en rimelig vanskelig situation for en evt. tvangsgiftet 14-årig på flugt, der ikke endnu er fuldt udviklet som frit menneske i vores forstand …

Hans Aagaard, Jens Hansen, Christoffer Pedersen og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar

Jan W.,

bare læs på diverse hjemmesider og blogopslag hvordan menneskerettighederne har det i dag i Danmark. Fra udsagn om 'forældede konventioner' til det der er langt, langt værre.

Ind i mellem har jeg mistanken at de i Danmark kun bliver respekteret hvis man kan bruge dem som våben imod andre (som f.eks. Sovietunionen, Saddam Hussein og andre diktatorer), men nægter at give dem til dem der har brug for dem.

Slettet Bruger, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Olav Bo Hessellund

Men vi ved jo ikke om hun bevidst har løjet, og jeg vægter det så op af et reelt magtmisbrug, korruption, døde og sårede mennesker, osv. Og komme så til den konklusion, at sagen er meget meget lille, om ikke minimal, og den største "skade" der er sket, er måske, at hun har reddet nogle børn ud af tvangsægteskaber med voksne mænd, og bare det alene, er for mig også en meget formildende omstændighed, da hun aldrig har haft en intention om selvberigelse, eller på anden måde at skabe fordele for sig selv, med andre ord, så har hun handlet i god vilje, og da lovens ånd i en retsstat vel også skal være til for den almene borger og ikke abstrakte konventioner, så ser jeg petitesse rytteri udi overdrivelsens kunst.

Men, så giv hende da en lille næse fordi hun burde have vist noget, eller hun har lavet en lille fejl, og lad os så komme videre med de vigtige og tunge problemer her i samfundet...

Hans Aagaard, Rie Forchhammer, Henrik Andersen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

@Peter Hansen: 1) Jeg konstaterer, at overholdelse af retsstatens principper ikke spiller nogen rolle i din bedømmelse af Støjbergs ulovligheder. Så må man jo bare håbe for dig og ligesindede, at I ikke selv kommer i en situation, hvor myndighederne ser stort på jeres rettigheder.

2) Om Støjberg har løjet bevidst eller ubevidst er sagen uvedkommende. Som påpeget af ombudsmanden skal hun som minister under alle omstændigheder overholde loven. I øvrigt fremgår det af Informations referat fra dagens samråd, at Støjberg nu har erkendt, at hun ikke har overholdt forvaltningslovens regler om partshøring.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

@ Olav Bo Hessellund
Selvfølgelig spiller det en afgørende rolle om der er løjet bevidst. Ingen, inkl landets jurister kender samtlige love til fingerspidserne. Så det kan vi heller ikke forvente af en folkevalgt politiker.
Jeg stemmer selv rødt men er efterhånden flov over måden denne sag tackles på bl.a af det parti jeg selv har stemt på. Selv om ingen indrømmer det åbent, så er jeg overbevist om det mest af alt handler om der er mange der bare ikke kan døje Inge Støjberg. Køn er debatten ikke at se på.

Christian Larsen, Hans Aagaard, Henrik Andersen, Jan Weis og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Olav Bo Hessellund

Nu giver du mig ord og holdninger, som jeg ikke har, selvfølgelig skal loven overholdes, og evt. laves om, om nødvendigt, men, som jeg også skrev, at såfremt der er noget om sagen, så giv hende en næse om kom videre.

Men det er måske ikke nok for dig og dine ligesindede, er det sådan det skal forståes?

Olav Bo Hessellund

@Christoffer P. - Ukendskab til loven fritager ikke for ansvar – og slet ikke, når det gælder en minister.

Henrik Andersen

Pudsigt som denne "ikke sag" nu heldigvis ser ud til at løbe ud i sandet til oppositionens og andres store ærgelse. Det er også den mest retfærdige udgang på sagen, idet Socialdemokratiet da de sad på magten ikke selv foretog partshøringer samt forlangte handling her og nu i forhold til "barnebrudene" af den nuværende regering. Så skal vi nu ikke se fremad som det hedder i politikersprog. Stormløbet mod Støjberg har højst sandsynligt været forgæves, så find en sag der er lidt mere kød på en anden gang. Rød stue må nøjes med at brænde sig en anden heks i aften. God Sankt Hans.

Christoffer Pedersen

Olav Bo Hessellund. Som udgangspunkt har du ret. Men alligevel ikke helt for der er sager hvor der tages hensyn til om lovovertræderen vidste det den gjorde var ulovligt.
https://da.wikipedia.org/wiki/God_tro
" God tro (latin: Bona fide) er et begreb indenfor juraen, der betegner en parts undskyldelig uvidenhed om et bestemt forhold. Hvis man vurderes at have været i god tro, holdes man ikke ansvarlig for det pågældende forhold, selv om det de facto var ulovligt. Det afgørende i den sammenhæng er en vurdering af hvad en bonus pater familias – en fornuftig person – ville have gjort i samme konkrete situation"
Folketingets medlemmer må jo så selv vurderer om de mener forbrydelsen kræver en straf i form af næse eller fyring.

Henrik Andersen, Hans Aagaard, Jan Weis og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Det handler vel ikke kun om Inger Støjberg? Det handler vel om tiden. Vi har flyttet vores etiske og moralske kompas, både i forhold til mennesker i vanskeligheder, i særdeleshed flygtninge, men også i forhold til vores indbyrdes dialog. Måske er vi en vanskelig overgang der ender lykkeligt med, at vi alle med sikker identitet hviler i oplysningens tidens idealer. Nemlig en kritisk og fordomsfri dialog, baseret på viden og erfaringer, hvor fornuft og fakta er selvfølgelige. Vi har alle muligheder for at 'slå' viden op med uanede tilgængelige analyser, data og referencer. Så lad os starte med følgende:
Forvaltningsloven indeholder i §§ 19 og 20 regler om myndighedens pligt til at foretage partshøring.
Partshøringen skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse. Gælder det så flygtninge? Ja alle har ret til at blive oplyste og høres. Og det er vel indlysende for at alle, at lige præcis overholdelse af denne regel kendetegner en retsstat, ingen over eller under. Det var så det juridske, i kort form. Hvad så med vores forestillingsevne og empatiske blik for mennesker i vanskeligheder. Forestil dig, at du er flygtning, du er 14 år, pige og du er sammem med din nærmeste, din mand. Du er formet af din kultur, din status som ægtefælle er helt legitim der hvor du kommer fra og du er flygtet med risiko for liv og lemmer. På et split sekund og af fremmedmagt fjernes du fra den nærmeste uden at kende grunden, uden mulighed for at tale din sag. Hvad sker det følelsesmæssigt hos menneske der tvangfjernes? Hvad ville du føle??Hvad ville din datter føle?Jeg kan tilgive Inger Støjberg, politikere ender som regel som marionetter, 'spundet' ind i magtens dilemmaer. De ender som regel også med miste fornemmelsen for det empatiske 'næsten', dig og mig De kender spillet og ved at de kan tabe. Og de skal tabe, det skal Inger også, hun har trådt i spinaten og har løbet for langt efter DF stemmer. Mit problem er dig som medborger, der heiler en magt der er gået for langt, at du selv har mistet fornemmelsen for 'vedligeholdsen' af retsstaten og tilsidesat din fornemmelse for det empatiske, din almene sympati for et menneske i vanskeligheder, en 14 årig hustru fra Syrien. Og nej jeg går ikke for ægteskaber imellem barn og voksen. Men det er en helt anden diskussion.

Så enkelt og så smukt kan det siges – i denne forvirrede tid uden etiske fordringer, men store udfordringer og voksende umyndighed.

”Oplysningen er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er ikke at formå at bruge sin forstand uden andres ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke skyldes mangel på forstand, men mangel på beslutning og mod, til at gøre brug af den uden andres ledelse. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! er således oplysningens motto.”
https://www.information.dk/kultur/2004/02/frihedens-filosof

Nogle unge piger/kvinder er ikke selvforskyldt blevet gjort umyndige pga. af kultur/religion og andre, der vistnok opfatter sig selv som oplyste og myndige borgere, har selvforskyldt gjort sig ’umyndige’ pga. af enkelte utidssvarende paragraffer i nogle i øvrigt nødvendige konventioner – selv, når det handler om overholdelse af menneskerettighederne, går de på kompromis uden moralsk kompas, nok mest fordi de ikke endnu helt har forstået, hvilke nye former for projekter, de står over for i det kulturelle risikosamfund …

Charlotte Svensgaard

En minister som måske lyver, undviger og mørklægger. Af alle de seneste års sager er det her da nok en af de mindste. Jeg ville ønske at der blev lagt lige så meget energi i DONG, kontanthjælps loftet, Post Danmark, Skat og KMD

Jan Guldager, Hans Aagaard og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

@Charlotte Svensgaard
Den største og mest oversete skandale her i landet overgår dem du nævner med mange længder. Det er de mange milliarder som lovligt hvert år unddrages at gå til fælleskassen, fordi avance på ejendomssalg er skattefri for privatboliger. Men med alle de luksus-socialister vi har, inkl. Enhedslistens Johanne, som også en gang vil score et millionbeløb skattefrit, så vil det altid være nemmere at pege fingre af ting der ikke går ud over sig selv.