Nyhed
Læsetid: 4 min.

Klimarådet anbefaler, at Danmark skruer op for de grønne ambitioner

Danmark kan forholdsvis nemt opfylde sine EU-bestemte reduktionsmål frem mod 2030. Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen sætter mere ambitiøse mål. Ellers bliver det både dyrere og sværere på sigt at omstille til fossilfrit samfund
Klimarådet foreslår, at Folketinget gør meget mere for at få el ind i transporten – især i form af elbiler. Her den ultrakomptakte elbil Renault Twizy.

Klimarådet foreslår, at Folketinget gør meget mere for at få el ind i transporten – især i form af elbiler. Her den ultrakomptakte elbil Renault Twizy.

Per Folkver

Indland
7. juni 2017

Tirsdag præsenterede Klimarådet sine anbefalinger til en kommende klima- og energiaftale, der tager hensyn til Danmarks forpligtigelser i forhold til klimaaftalen fra Paris.

For at EU samlet lever op til Paris-aftalen, har samtlige medlemslande fået tildelt en bindende målsætning for, hvor meget de skal reducere udslippet af drivhusgasser i de såkaldte ikkekvotebelagte sektorer som eksempelvis transport og landbrug frem til 2030.

Danmark skal reducere med 39 procent målt i forhold til 2005, hvilket ifølge Energistyrelsens beregninger svarer til 13,4 millioner ton CO2 i perioden 2021 til 2030. Og det er ikke meget, lyder vurderingen fra Klimarådet.

»Det er vigtigt at understrege, at tallene er beregnet under forudsætning af, at der ikke laves ny politik eller indføres nye støtteordninger, når de eksisterende udløber,« siger Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet, der derfor kalder beregninger for »et meget konservativt skøn«.

»Det er stadig kun fire procent af de eksisterende udledninger (samlet i Danmark, red.), uden yderligere tiltag eller støtteordninger. Man kan ikke sige, det er særlig dramatisk.«

Rent faktisk er det så beskeden en målsætning, at den grønne omstilling i Danmark vil tabe fart, hvis Danmark vælger kun at opfylde sine forpligtigelser. Derfor anbefaler Peter Birch Sørensen og Klimarådet, at de danske politikere allerede nu vælger at være mere ambitiøse end det, EU lægger op til.

»Vi vil komme til at sænke tempoet i omstillingen af de ikkekvotebelagte sektorer, hvis vi kun akkurat opfylder vores målsætning,« siger Peter Birch Sørensen, der understreger, at det omvendt betyder, »at vi efter 2030 vil skulle øge tempoet i reduktionerne ganske betragteligt«, for at nå det endelige mål om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Klimarådets anbefalinger

  • I den ikkekvoteomfattede del af energiområdet bør Danmark mod 2030 satse på øget udbredelse af varmepumper suppleret med solvarme. Samtidig bør vi fokusere på omkostningseffektive energibesparelser i bygningsmassen og i produktionserhvervene.
  • I de boliger med oliefyr, hvor varmepumper på kort sigt ikke er teknisk eller økonomisk attraktive, bør man overgå til træpillefyr
  • I transporten bør vi påbegynde omstillingen til elektrificeret vejpersontransport i form af elbiler, mens gas bør introduceres som alternativt drivmiddel til lastbiler.
  • I landbruget bør omstillingen i første omgang have fokus på behandling af husdyrgødning. Her er flere teknologier relevante, men forsuring synes lige nu at være det samfundsøkonomisk mest attraktive tiltag.
  • Landbruget skal begynde omstillingen til mindre drivhusgasintensive produkter inden 2030. Det kan i første omgang ske ved, at energipil erstatter afgrøder med større gødnings- og energibehov. Samtidig kan energipil erstatte fossile brændsler i Danmark eller, hvis det eksporteres, i udlandet.
  • Det bør sikres, at udbygningen med biogasanlæg ikke går i stå, som forudset i Basisfremskrivning 2017, når den nuværende støtteordning til biogas udløber med udgangen af 2023.

Kilde: Klimarådets rapport: ’Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger’.

Udvis rettidig omhu

Ud over det fornuftige i at sikre Danmark en mere lineær udvikling i den grønne omstilling – og dermed undgå et markant temposkifte efter 2030 – er der andre gode grunde til, at Danmark bør »udvise rettidig omhu« ved at sætte ambitionerne højere allerede nu, forklarer Peter Birch Sørensen.

Dels er der stor usikkerhed om Energistyrelsen beregninger, og derfor bør der fra politisk side arbejdes med »en vis sikkerhedsmargen«. Men også fordi EU helt efter planen kommer til at øge ambitionerne i forhold til Paris-aftalen, hvilket også vil gælde for Danmark.

Det skyldes, at Paris-aftalen, der er vedtaget af 197 regeringsledere og ratificeret i 146 lande, sigter mod en fælles målsætning om at holde klodens temperaturstigninger til maksimum to grader celsius og helst så tæt på 1,5 grad som muligt.

Udfordringen er, at målsætningen kun nås, hvis samtlige lande – herunder EU-landene – løbende øger ambitionerne, hvilket Paris-aftalen også lægger op til. Både EU og Danmark kan derfor forvente at skulle skrue op for ambitionerne allerede inden 2030.

»Og det kan vi ligeså godt planlægge efter allerede nu,« siger Peter Birch Sørensen.

Mere el i transporten

Klimarådet peger på 11 indsatsområder, som de anbefaler de danske politikere at overveje i en kommende klima- og energiaftale. Områderne er valgt efter pris og samlet bidrag i forhold til 2050-målsætningen om et samfund uafhængigt af fossile brændsler.

Foruden at satse på blandt andet varmepumper, træpillefyr og gasfremstilling fra gylle, foreslår Klimarådet også, at folketinget gør meget mere for at få el ind i transporten – især i form af elbiler.

»Elbiler er lidt dyrere (at satse på, red.), men har til gengæld et meget stort 2050-potentiale,« siger Peter Birch Sørensen, der derfor mener, »der kan være god grund til at fremme elbiler yderligere ud over de politiske tiltag, der allerede er vedtaget«.

Klimarådets anbefalinger får rosende ord fra flere klima- og miljøorganisationer, der især hæfter sig ved rådets argumenter for at øge de danske ambitioner yderligere.

»I de kommende forhandlinger om en ny klima- og energiaftale opfordrer vi på det kraftigste regeringen og oppositionen til at se forslagene fra Klimarådet i lyset af, at rådet selv pointerer, at der stadig er god grund til at reducere udledningerne endnu mere, end det Energistyrelsen tidligere har skønnet var nødvendigt,« lyder det fra Tarjei Haaland, klimapolitisk rådgiver for Greenpeace Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christoffer Pedersen

Hvorfor anbefaler de ikke A-kraft ? Det er co2 neutralt

Søren Kristensen

Hvor meget mere skal ambitionsniveauet i hele EU mon stige, for at opveje de negative konsekvenser af et måske tabt USA?

Frank Hansen

Det er faktisk ikke så oplagt, at en øget indsats på kort sigt vil gøre det lettere at indføre mere ambitiøse tiltag efter 2030. Den form for tænkning antager implicit, at der ikke gennem forskning kan udvikles radikalt bedre teknologier, og det strider mod alt som historien har lært os. Det kan sagtens tænkes at være bedre at spare på implementeringen af ineffektive og dyre former for vedvarende energi nu, og så kanalisere de hermed frigjorte midler til forskning i nye og bedre teknologier.

Og så har vi ikke engang diskuteret, om vi skal kaste penge efter ikke-falsificerbare teorier, som bygger på et tvivlsomt datagrundlag. Hvis man lægger de historiske dataserier til grund, har der kun været en ringe opvarmning af kloden i de sidste hundrede år. Den rapporterede opvarming på over en grad celcius opstår kun ved reduktion (manipulation) af de originale målinger, som alle reguleres nedad efter tvivlsomme og uigennemsigtige kriterier.

Christian Lucas

@Christoffer

Fordi Uran/Plutonium teknologien er ufattelig dyr, ikke rentabel, farlig og utidssvarende. Faktisk kom den kun igang oprindelgt for at skabe Weapons Grade Plutonium. Det skal som minimum være thorium reaktorer, men helst fusion i form af enten ITER eller Max Planck Instituttets Stekllarator som er to forskellig designs. Personligt tror jeg ikke på nogen af dem vil kunne opskaleres i tide, og da slet ikke når så mange lande har lagr deres æg samme kurv. Men jeg vil blive fantastisk glad for IKKE at få ret

Det er for mig mere sandsyligt at nogen opfinder en effektiv måde at høste kvanteenergi på. Vi ved det er principielt muligt men meget af forskningen er hæmmet af restriktive "national security" love.

En ting er sikkert. Den nuværende indsats er aldeles utilstrækkelig og alt for "business" venlig.