Læsetid: 4 min.

Kommuner kritiserer ministers håndtering af ressourceforløb

Landets fire største kommuner retter kritik af beskæftigelsesministeren og den såkaldte initiativpakke, der skulle gøre sagsbehandlingen af ressourceforløb mindre rigid, men ifølge dem intet ændrer. Ministeren understreger, at initiativpakken skal forstås som en ’præcisering’
’Jeg er af den klare overbevisning, at den nye orienteringsskrivelse er i overensstemmelse med lovgivningen,’ siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

’Jeg er af den klare overbevisning, at den nye orienteringsskrivelse er i overensstemmelse med lovgivningen,’ siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

27. juni 2017

Forligskredsen bag førtidspensionsreformen vedtog i marts en tilføjelse til reformen, der skulle lempe kommunernes skrappe fortolkning af tildeling af ressourceforløb. Reformen skulle gøre det nemmere at få tildelt førtidspension, hvis det er åbenlyst, at borgeren ikke kan komme i arbejde.

Men den såkaldte initiativpakke ændrer ingenting. Det er landets fire største kommuner enige om. Ingen af kommunernes jurister har ændret praksis i forhold til vurderingen af, om borgere skal indgå i et ressourceforløb eller kan tildeles for eksempel førtidspension.

Det gør de ikke, fordi initiativpakken og et efterfølgende brev – en såkaldt orienteringsskrivelse – til kommunerne, hvor Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præciserer formålet med pakken, juridisk set er værdiløst.

Sender aben videre

Beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (RV), oplever en voksende frustration blandt kommunens borgere.

De kan »med rette« ikke forstå, hvordan Folketinget kan lempe fortolkningsreglerne, uden ændringer sker i praksis. Borgmesteren mener, at »ministeren forsøger at skubbe ansvaret fra sig«.

»Ministeren forsøger at fortælle borgerne, at de har gjort deres for at hjælpe dem. De sender aben videre til kommunerne. Det er symbolpolitik af værste skuffe.«

Socialrådgiveren fra Gadejuristen håber, at Krølle vil leve længe nok til, at han kan få sin førtidspension.
Læs også

Ifølge borgmesteren kan kommunen ikke ændre praksis som følge af initiativpakken og ministerens efterfølgende brev, fordi de bliver nødt til at sagsbehandle efter den oprindelige lovgivning og de principielle afgørelser.

»Jeg kan jo ikke modsige mine jurister,« siger Anna Mee Allerslev, der derfor har sendt et brev til ministeren, hvor hun udtrykker sin frustration.

Anna Mee Allerslevs eget parti sidder selv i forligskredsen bag førtidspensionsreformen og initiativpakken, men ifølge borgmesteren er det ministerens ansvar at lave en lovgivning, der i sidste ende kan gennemføres i kommunerne.

Store konsekvenser

Det kan få store konsekvenser for borgerne, at der hersker så stor tvivl om, hvordan initiativpakken skal fortolkes, siger lektor i socialret John Klausen ved juridisk institut på Aalborg Universitet.

»Hvis ministeren mener, at initiativpakken og det efterfølgende brev til kommunerne bør betyde en praksisændring i sagsbehandlingen, så står vi lige nu i en situation, hvor nogle borgere potentielt bliver tildelt et ressourceforløb, de ifølge ministeren kan undgå. På den anden side mener kommunerne ikke, at de kan ændre praksis – hvorfor delen om at lempe kravene for at opnå førtidspension i initiativpakken reelt er virkningsløs,« siger John Klausen, der netop har udgivet en forskningsartikel om retten til førtidspension i Ugeskrift for Retsvæsen.

Ministerens brev til landets kommuner kommer 14 dage efter initiativpakken. I brevet skriver ministeren, at »der er for mange eksempler på ressourceforløb, hvor borgeren ikke kan se meningen og målet med indsatsen«, og fortsætter:

»Det er en forudsætning for et ressourceforløb, at der er en realistisk mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne.«

Brevets ordlyd bryder grundlæggende med førtidspensionsreformens lovtekst om ressourceforløb. Af loven fremgår det, at det kun er »i sager, hvor det er helt åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet«, at borgeren ikke behøver at have deltaget i et ressourceforløb.

Ordet ’helt åbenlyst’ indebærer ifølge lektor John Klausen eksempelvis borgere med nedsat funktionsevne på grund af udviklingshæmning – altså personer med en så alvorlig lidelse, at de medicinske behandlingsmuligheder er udsigtsløse, eller borgere, der har udsigt til snart at dø, eller hvis sygdom er hastigt accelererende.

Kommuner deler kritikken

Kommunerne vurderer, om borgere skal i ressourceforløb med udgangspunkt i Ankestyrelsens afgørelser.

En principiel dom fra Østre Landsret fastslog, at alle borgere – også dem »med en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen« – skal have et ressourceforløb, hvis »det ikke på forhånd kan anses for åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb«.

Det er særligt formuleringen »åbenbart formålsløs«, der er interessant, siger lektor John Klausen, der henviser til den førnævnte lovteksts formulering.

I en mail til Information skriver ankechef i Ankestyrelsen, Pernille Fejfer, at styrelsen ikke har ændret praksis som følge af ministerens initiativpakke eller det efterfølgende brev til kommunerne, men at ankestyrelsens praksis er baseret på den gældende lovgivning og de principielle sager, der er blevet efterprøvet ved Østre Landsret.

Det gik op for mig, at meget af sagsbehandlingen var et spil for galleriet, siger Bitten Vivi Jensen om sit abejde i et rehabiliteringsteam i Frederiksberg Kommune. Det er det team, der skal vurdere, om kronisk syge borgere skal indstilles til fleksjob eller førtidspension.
Læs også

Af samme grund genkender både Aalborg-, Aarhus- og Odense Kommunes beskæftigelsesrådmænd billedet fra København. Ingen af kommunerne har i kølvandet på ministerens initiativpakke og det efterfølgende brev ændret på kommunernes praksis.

De følger lovteksten og Ankestyrelsens afgørelser ligesom i København.

»Der skal lovændringer til, der understøtter intentionerne i initiativpakken, da vi som kommune er bundet af den oprindelige lovtekst og de afgørelser, der findes på området,« siger rådmand i Odense Kommune Steen Møller (K).

Minister: Det er en præcisering

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) stiller sig uforstående over for kritikken.

»Jeg er af den klare overbevisning, at den nye orienteringsskrivelse er i overensstemmelse med lovgivningen. Derfor mener jeg, at Anna Mee Allerslev tager fejl i det brev, hun har sendt mig. Forslaget er drøftet i forligskredsen, som hendes eget parti i øvrigt er en del af, så det må stå for hendes egen regning, at hun mener, at initiativpakken er varm luft, eller hvad hun kalder den.«

– Hvordan kan du som minister acceptere, at nogle kommuner ikke kan eller vil rette sig efter din orientering?

»Jeg har selvfølgelig drøftet med mine embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet om det, jeg har sendt ud, er fuldstændigt rigtigt. Men når det bliver rettet en så voldsom kritik, så fortjener det selvfølgelig en drøftelse, og derfor vil jeg invitere Anna Mee Allerslev ind til mig, så hun kan uddybe sine kritikpunkter.

Ministeren siger til Information, at brevet til kommunerne skal opfattes som en præcisering af reglerne om ressourceforløb. Han vil ikke uddybe, hvad ordet præcisering indebærer. Men ifølge lektor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen klinger ordet hult:

»En præcisering har ingen juridisk værdi som sådan. Kommunerne skal følge Ankestyrelsens praksis. Ankestyrelsen mener, at deres afgørelser er i overensstemmelse med gældende ret og ændrer som følge af præciseringen ikke praksis. Præciseringen har derfor ingen betydning, medmindre der skulle være kommuner, der har haft en mere restriktiv praksis end Ankestyrelsen. Jeg har dog ikke kendskab til, at der skulle være sådanne kommuner,« siger han.

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Lucas

Jeg vil straks prøve at få en kommentar til det er fra min kommune (Hørsholm), som for to år siden "vurderede" at jeg skulle i arbejde som fleksjobber, selvom de overhovedet ikke har kunne finde dette job de hele tiden snakker om. Mit ænske var en førtidspension og det er det stadig. Det er dybt nedbrydende at staten simpelthen ikke vil acceptere at mennesker sidst i 30'erne/start 40'erne kan blive gjort uarbejdsdygtige pga sygdom eller skader.

Det skal nok blive interessant.

I mit tilfælde taler vi aldekes ødelagt rygsøjle pga Morbus Bechterew, en sygdom Helle Thorning engang nævnte i sin åbningstale til Folketinget som et argument for at gøre "mere for syge", men som hun og Corydon naturligvis gjorde ntet som helst ved.

Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Christian Kjærgaard, Helle Bovenius, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis T.Lund Poulsen virkelig mener, at reglerne skal være klare så folk med "åbenlyse" behov skal kunne få en førtidspension, så kan han da ændre lovgivningen så denne mulighed bliver HELT KLAR.
Hvor sværd skal det være????
Med denne udformning virker det mere som "varm luft"/ abekastning osv......
PS: er det ikke sådanne sager , der gør politikerleden mere og mere udbredt?????

Herdis Stjer, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Vibeke Hansen og Ken Sass anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er ikke meningen at det skal blive nemmere at få tilkendt førtidspension, hvilket jeg tror tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er helt enig i, når man betænker hendes meritter, da hun sad i stolen.
Meningen er at afslagene skal se pænere ud. Det skal se ud som om man har anlagt en lidt blødere fortolkning men jeg æder min hat, hvis ikke resultatet bliver det samme.

Herdis Stjer, Einar Carstensen, Søren Andersen, Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Tue Romanow og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det endeløse pineri fortsætter bare. Det gælder ikke kun personer, der potentielt bør komme på ft-pension, men ligeledes de personer, der godt vil arbejde, men ikke er i stand til at arbejde fuldtid og bør derfor tildeles flexjob. Det er lige så håbløst, der spildes tid og kræfter, mens den berørte borger nedbrydes mere og mere (og risikerer, helt at miste sin arbejdsevne i løbet af de år der går med eller uden ressourceforløb).

Skulle en sådan person være i stand til at selv at finde sig et lille job, der i kraft af en ok timeløn kan løfte vedkommende over kt-hjælpen, vil det altid være at foretrække. Selv om det betyder, at vedkommende så fortsat skal leve for meget små penge. Dybt uretfærdigt, da differencen mellem fx 10-15 timer og 37 timer/uge ikke bliver udlignet.

Men hvad gør folk ikke, bare for at undslippe dette morderiske system!

Anne Schøtt, Herdis Stjer, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Vi taler her om massive retslige overtrædelser af socialloven, hverken Kammeradvokaten, Ankestyrelsen, de kommunale ledere, udvalgsmedlemmer, politikerne eller sagsbehandlerne kan frifindes i disse umenneskelige mishandlinger. Den absolutte største retslige skandale i nyere tid, massive lovovertrædelser sat i system i det offentlige af praktisk talt alle politike i folketinget og i kommunerne.

Komunernes socialcentre er i dag bevidst opbygget med ledere som ingen skrubler har og ingen empati ejer. Samtidigt står en hel hær af sociopater parat, som intet problem ser i at udføre psykisk tortur overfor hjælpeløse syge mennesker. Dette senario gentager sig i over halvdelen af de 98 kommuner i Danmark, og har desuden eksisteret i snart 10 år.

Nedskæringerne kommer fra folketinget over Kommunnernes Landsforbund ud til kommunnerne, til socialkontorernes chefer, som sender dem uhæmmet videre ud til socialrådgiverne. Politikerne er ikke i stand til at styre sig selv, det er op til os andre at stoppe dette vanvid, vi kan ikke tillade at det fortsætter, nu er det nok, vi må sætte foden ned.

Det er en udbredt praksis i over halvdelen af kommunerne, nogle kommuner er mere pressede end andre af den enorme velfærdsmassakre, vi oplever i disse år, efterfuldt af lige så store skattelettelser til dem som intet mangler samt særdeles til virksomhederne.

Hvordan er det muligt at et land udvikler sig til et sådant monster? Tænk at udvikle systemer som bevidst ødelægger et stort antal mennesker i nød. Er disse umennesker i stand til at udføre tortur/misbrug mod deres egne børn eller familie?

Her er Bøddel loven:

30.06.2012: Bredt forlig om førtidspension og fleksjob.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om at lave en reform af førtidspension og fleksjobordningen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger: Fremover er det slut med at tildele unge mennesker en førtidspension.

Anne Baastrup (SF) siger: I dag lander alt for mange unge på førtidspension.

Ulla Tørnæs (V) siger: Vi er glade for aftalen. Vi deler ambitionen om, at færre unge skal på offentlig forsørgelse.

Mai Henriksen (K) siger: Ingen er tjent med at blive efterladt på passiv forsørgelse uden for fællesskabet.

Joachim B. Olsen (LA) siger: For Liberal Alliance har det været afgørende, at incitamentet for kommunerne til at tilkende førtidspension bliver reduceret.

Reformen skal nu vedtages i Folketinget og vil træde i kraft fra 1. januar 2013. Når reformen er fuldt indfaset i 2020, vil den forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder kroner.

Sidst i august måned 2015 vedtog politikerne på Christiansborg Bøddelloven nr. 2, som bevirkede at kommunernes kassetænkning forøgedes, den ændrede markant den måde, kommunerne får penge af staten til deres offentligt forsørgede borgere, de svageste ledige og syge bliver derefter udsat for yderligere misbrug og psykisk tortur, uden at retssystemet reagerer.

Kommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over tid, 20 pct. de første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52 og 80 pct. fra uge 53.

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale, Konservative og Liberal Alliance stemte for den såkaldte Refusionslov/Bøddellov version 2.

Britta Hansen, Søren Roepstorff, Vivi Rindom, Heidi Larsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Ebbe Overbye, Ole Christiansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

For jer derude der ikke har oplevet hvor skammeligt, arrogant og ydmygende systemet behandler syge mennesker og mener vi er fuld af ynk og løgn burde selv komme igennem møllen.
Ja, der findes folk der snyder. men at det skal gå ud over alle andre er stasi metoder.
Man kan råbe til uempatiske politikere, men den rigtige skurk er den enkelte vælger.
en kriminel uanset forbrydelse får en forsvarer, men som syg i systemet er der o hjælp.
Man bliver fyldt med løgn af diverse sagsbehandlere. Der sidder læger, fysioterapeuter og andre med en såkaldt sundhedsfaglig uddannelse og lyver folk direkte op i ansigtet.
Hvorfor mon, fordi systemet ellers fyrer dem. der er nemlig mange andre der gerne vil tjene nogle nemme penge, og hvis de kan tage psykopathatten på er det penge uden at lave en skid.

Herdis Stjer, Einar Carstensen, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

De færreste har kræfter til at høre på disse idelige beklagelser i en uendelighed.
Gør hellere noget politisk ved sagen.

Eva Schwanenflügel

Det er vel nok synd, at andre skal lægge ører til de syges beklagelser.. Vi må hellere give dem tilskud til ørepropper. Eller de kunne begynde at tænke lidt over, hvor de selv ender efter en invaliderende bilulykke, til eksempel? Med mindre man har en enorm klat penge på kistebunden, i madrassen eller i skattely, vil det være dystre tider, man går imøde.

Ebbe Overbye, Britta Hansen, Søren Roepstorff, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen, Ole Christiansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Man skal altid huske, det er de raske der bliver syge. Det kan ske i løbet af et splitsekund.

Eva Schwanenflügel, Ole Christiansen, Britta Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vore politikere, der jo er langt fra arbejdsmarkedet, må da føle sig helt udenfor!
Nej, i et demokrati er det IKKE arbejdsmarkedet, der er fællesskabet, det er den sure pligt, som er nødvendig for at opgaverne i samfundet kan blive udført; men da det netop er denne sure pligt, er det også en stadig bestræbelse at trække så meget ud af den daglige kamp for livets opretholdelse som muligt, med teknologiens hjælp, så fællesskabet i stedet kan blomstre med den aktiviteter i centrum, der er udviklende og lystbetonede for den enkelte, herunder deltagelse på lige fod i det politiske og kulturelle fællesskab.

Herdis Stjer, Eva Schwanenflügel og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Velfærdsmassakre - det må være den betegnelse, de sidste 15 år i Danmark burde indgå i historiebøgerne med.

MKN "De færreste har kræfter til at høre på disse idelige beklagelser i en uendelighed."
Én ting er at lægge ører/øjne til beskrivelserne af et menneskefjendtligt system. Jeg beklager denne belemring af de stærke skuldre på de berørtes vegne og vil gerne tilføje, at mange af dem hverken er i stand til at arbejde ELLER at stå foran Christiansborg og protestere i ét væk.

Og så synes jeg, det er synd, at jeg så tit læser noget i retning af: "Ja, der er nogle, der snyder...".

Der der nogle der snyder både på toppen og på bunden, og blandt dem i midten også. Der er absolut ingen grund til at fremhæve dette igen og igen, da det underbygger den mistro, der er over for syge og arbejdsløse generelt. Loven gælder jo som bekendt alle her i landet, så uanset hvem, skal de samfundsmedlemmer, der udnytter/misbruger vores system på den ene eller den anden måde naturligvis stilles til ansvar.

Peter Jensen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, hvis man skal mobilisere syge mennesker til at protestere, skal der hjælpere til. Måske dig, Michael Kongstad Nielsen?