Læsetid: 4 min.

Løkke sætter skarp grænse for Grønlands forfatning

Grønland er ved at formulere en forfatning, der kan komme på kant med grundloven og pege mod uafhængighed fra Rigsfællesskabet. Sker det, vil bloktilskuddet til Grønland komme i fare, siger statsministeren
17. juni 2017

Hvis landsstyreformand Kim Kielsen ikke havde hørt advarslen fra Danmark første gang, fik han den mundtlig gentaget, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag mødte den færøske lagmand Aksel Johannesen og deres grønlandske kollega til det årlige rigsmøde, denne gang på Christiansø ud for Bornholm:

»Det, vi ikke kan have, er en situation, hvor man de facto melder sig ud, men hævder, at man bliver – eller varianter af samme tema,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren forklarede i maj i Folketinget, at bloktilskuddet til Grønland, der udgør halvdelen af det grønlandske landsstyres økonomi, vil komme til ny forhandling, hvis en kommende grønlandsk forfatning vedtages med paragraffer, der rækker ud over grundloven – også selv om de først skal træde i kraft på et ukendt tidspunkt i fremtiden.

Statsministeren afviser selve tanken om en forfatning, hvor én del skal gælde inden for Rigsfællesskabet, mens en anden først skal bruges i et uafhængigt Grønland. Problemet er, at det netop er sådan en forfatning, som Naalakkersuisut – det grønlandske Landsstyre – har bedt Grønlands nye forfatningskommission om at skrive.

Alligevel har parterne fundet en slags kompromis, så alle kan komme videre.

Kim Kielsen gentog flere gange på Christiansø, at hans politiske mål er Grønlands uafhængighed.

Men han bad meget direkte om, at pressen og andre afstår fra at spå om dybe dansk-grønlandske konflikter, så tidligt i arbejdet med den nye forfatning.

»Lad nu forfatningskommissionen få arbejdsro, så må vi se,« sagde han indtrængende.

Statsministeren forklarede sin opfattelse af forfatningsarbejdet ved at sige, at »man arbejder med to spor uden at tage stilling til, hvilket af dem man vil betræde«, og Kim Kielsen modsagde ham ikke.

Uanset, hvordan forfatningskommissionen udformer sit udkast, vil regeringen i København derfor fremover kunne henvise til, at hverken Kim Kielsen, det samlede Naalakkersuisut eller det grønlandske parlament, Inatsisartut, har lagt sig fast på, hvilken form forfatningen i sidste ende skal have, eller hvordan en folkeafstemning om forfatningen skal gribes an. Regeringen kan fastholde, at ingen reelt ved, hvor det hele ender, før forfatningskommissionen har afleveret sit udkast i 2020, der er sat som foreløbig deadline.

Uafhængig forfatning

Lars Løkke Rasmussens advarsel illustrerer den prekære position, den grønlandske forfatningskommission nu står i. Kommissionen har endnu kun holdt ét møde, men forkvinden Vivian Motzfeldt fra Kim Kielsens parti Siumut, har allerede gentagne gange fastholdt, at hun vil arbejde for et uafhængigt Grønland.

På samme måde lancerede Grønlands første selvstændighedsminister, Suka Frederiksen, sidste år selve forfatningsarbejdet med et klart signal om, at forfatningen vil blive en central løftestang for uafhængighedsprocessen. Ingen, der overværede debatten i det grønlandske parlament, da processen startede i november, var i tvivl om, at det også var flertallets intention.

Da beslutningen om at nedsætte kommissionen var truffet, samledes medlemmerne af Kim Kielsens parti, Siumut, for i ren og skær bevægelse at synge en  slagsang - stående og over melodien til »We Shall Overcome«.

Det er vanskeligt at se, hvordan kommissionen både skal imødekomme de politiske ambitioner om et uafhængigt og Grønland og samtidig holde sig inden for de rammer, Danmark vil acceptere.

På Christiansø forklarede statsministeren, at forfatningen i hans optik må holdes inden for den danske grundlov. Han lyttede fornøjet, mens Færøernes lagmand Aksel Johannesen forklarede, at færingerne i 2018 skal stemme om en forfatning, der netop vil holde sig skarpt til den grundregel.

Statsministeren mindede selv i maj om, hvordan færingerne lærte spillereglerne på den hårde måde. Færingerne lancerede i år 2000 et ønske om en 12-årig overgang til selvstændighed, men blev mødt med et hårdt svar: Hvis I fortsætter ad den vej, bortfalder det danske bloktilskud om fire år.

Budskabet fik forhandlingerne til at kollapse. Færingerne blev slået tilbage til start, og først til næste år – 18 år efter fiaskoen i København – skal de stemme om en ny forfatning, som altså ikke lægger op til et brud med rigsfællesskabet eller grundloven. »Et identitetsdokument,« kaldte lagmanden det.

Oprydning for 150 mio.

Statsministeren betegner ikke selv sit budskab som en advarsel eller trussel, og stemningen på rigsmødet var fin og kammeratlig. Det færøske og det grønlandske flag vajede side om side med det danske. Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen underskrev en fælles erklæring, der synes at løse en årelang strid mellem Danmark og Grønland.

Regeringen vil nu afsætte 30 millioner kroner hvert år i fem år til oprydning efter mere end 30 amerikanske militære installationer i Grønland, og Kim Kielsen var overordentlig tilfreds.

Kun da det gjaldt forfatningen, kunne man spore det grundlæggende skisma. Her vil formentlig gælde samme grænser for Grønland, som Justitsministeriet i sin tid satte for det færøske forfatningsarbejde. Dengang afviste de danske jurister ikke blot, at en færøsk forfatning kunne gribe ind i statens kerneopgaver – forsvar, sikkerhed, statsborgerskab, kongehus – men også bestemmelser for de forvaltningsområder, som færøerne udmærket kunne overtage, men endnu ikke havde overtaget.

Her vil man i Grønland huske, at der fortsat er mere end 30 sagsområder, som Danmark forvalter, selv om Grønland principielt har ret til at overtage dem. Hvis færøreglerne skal følges, vil forfatningskommissionen derfor være udelukket fra at beskæftige sig ikke blot med forsvar og sikkerhedspolitik og kongehus, men også f.eks. indvandring, levnedsmiddelkontrol, arbejdsskader, luftfart, ophavsret, skibsregistrering, advokatvirksomhed, meteorologi, kriminalforsorg m.m. Kommissionen består af syv medlemmer af det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Martin Breum er journalist og forfatter. Han skriver jævnligt i Information om Arktis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Jeg forstår i hvert fald godt, hvis Færøerne & Grønland ønsker selvstændighed.
Ingen surhed fra dansk side - blot Knæk&Bræk.

Peter Hansen

@Torben Lindegaard

Ja, jeg forstår også godt hvis man fra dansk side ønsker at spare de ca. 6 milliarder om året det vil give, de vil lune i kassen og kan så bruges til velfærd.

Så snart Danmark har betalt sin gæld til Grønland for alle naturresourcer for hvilke pengene gik til København og ikke til Grønland.
Fisk, rejer, kryolit, for at bare nævne nogle få.

Claus Bødtcher-Hansen

17/jun/2017

Jeg ønsker at bidrage med følgende synspunkter:

1 At Grønland er en selvstændig del af det danske
rigsfællesskab beskytter Grønland mod at blive
domineret af USA, Canada og især Rusland.

2 Danmark vil til alle tider være den mindst
besværlige forhandlings- og samarbejds-partner.

Venlig hilsen
Claus