Minister åbner for at skærpe kontrollen med salg af overvågningsteknologi – DF kræver redegørelse

Det er vigtigt, at Danmark ikke bidrager til diktaturstaters krænkelser af menneskerettighederne ved at forsyne dem med avanceret overvågningsteknologi.

Derfor vil erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen nu se på mulighederne for at skærpe den danske eksportkontrol.

Det skriver han i en mail til Information.

»Danmark arbejder både i EU og i det globale eksportkontrolregime Wassenar for klare regler, der skal sikre, at vi ikke eksporterer produkter, der er risiko for kan benyttes til menneskerettighedskrænkelser. Jeg vil desuden tage initiativ til en drøftelse i regeringen af, om vi har brug for nye værktøjer på nationalt plan,« skriver Brian Mikkelsen.

»Vi kan bl.a. se på, om vi fremadrettet kan stille større krav til virksomhedernes dokumentation vedr. slutbrugeren og risikoen for overtrædelse af menneskerettighederne.«

Udmeldingen kommer, efter at Information i samarbejde med BBC har afsløret, hvordan de danske myndigheder har tilladt eksport af avancerede systemer til masseovervågning af internettet til regimerne i lande som Saudi-Arabien, Oman og Qatar – tre lande, der alle er kendt for at forfølge og fængsle menneskeretsaktivister.

Ministeren har dog ikke villet forholde sig til de konkrete sager, og han har heller ikke ønsket at uddybe sit initiativ i et interview med Information.

Dansk Folkeparti har ikke umiddelbart noget problem med salgene. Partiets erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby (DF), siger, at danske virksomheder ikke skal stilles dårligere end deres udenlandske konkurrenter, og at han »kun er stolt over, at vi har virksomheder i Danmark, som kan levere kompliceret udstyr og teknisk kunnen til sådan noget.«

Men ét aspekt af sagen bekymrer ham. Som beskrevet i dagens Information advarede de britiske myndigheder Erhvervsstyrelsen om, at et salg af overvågningssoftware til De Forenede Arabiske Emirater kunne være til skade for national sikkerhed. Alligevel gav styrelsen tilladelse til handlen. Den del af sagen vil Dansk Folkeparti nu bede regeringen redegøre for.

»Der er vel ingen i Danmark, der er interesserede i, at vi sælger ydelser til andre lande, som eventuelt vil kunne bruges mod danske statsborgere, danske efterretningstjenester eller hvad det nu kunne være. Og det undrer mig meget, at Danmark og Storbritannien kan nå frem til helt forskellige vurderinger i den her sag. Det må regeringen redegøre for,« siger Hans Kristian Skibby.

Sass: Det er rædsomt

Henrik Sass Larsen (S), der var erhvervs- og vækstminister, da Oman-tilladelsen blev givet, erklærer sig åben over for at skærpe eksportkontrollen. Han siger til Information, at han ikke selv har været »involveret«, at han ikke har fået »forelagt sådan nogle sager« – og at han i øvrigt finder salgene problematiske.

»Min instinktive holdning er, at det her er rædsomt,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor det så alligevel har kunnet foregå i hans ministertid, svarer han:

»Der må på et tidspunkt være nogen, der har bestemt, hvordan de forskellige kriterier og forordningen fra EU skulle forvaltes i praksis. Men det er ikke mig. Og det kan da meget vel være, at det her skal føre til en ændring af den praksis.«

Systemerne, som Danmark har eksporteret, giver mulighed for at overvåge en hel befolknings online-aktiviteter. Når myndighederne vurderer, om der skal gives tilladelse til eksport af systemet eller ej, skal de ifølge EU’s eksportkontrolregler inddrage risikoen for, at det »kan« blive brugt til »intern undertrykkelse«.

I Danmark er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for at udstede tilladelserne, men det er Udenrigsministeriet, der står for at vurdere, hvorvidt hensynet til menneskerettighederne taler imod at give tilladelse. Ministeriet havde ingen indvendinger i de tre sager.

Ingen kommentarer

Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen kalder salgene »helt uacceptable«.

»Danmark skal ikke være et smuthul for eksport af masseovervågning til undertrykkende regimer. Det her skal stoppes. Og vi må have en undersøgelse af, hvorfor det overhovedet kunne ske,« siger han.

Han tilføjer, at det er »positivt, hvis ministeren nu vil sørge for at få strammet op«, og at han vil »følge sagen tæt for at sikre, at det sker«.

Også Alternativets erhvervsordfører René Gade stiller sig kritisk over for salgene.

»Det lyder som om, vi rent faktisk har været bevidste om, at vi solgte til lande, der bryder menneskerettighederne. Og i det tilfælde er det jo helt uacceptabelt,« siger han.

Troels Lund Poulsen (V) og Kristian Jensen (V), der var henholdsvis erhvervs- og udenrigsminister, da tilladelsen til Saudi-Arabien blev udstedt, vil ikke udtale sig til Information. Det vil heller ikke den nuværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Og Martin Lidegaard (R), der var udenrigsminister, da tilladelsen til eksport til Oman blev udstedt, siger, at han ikke har tid til at give interview om sagen. I stedet skriver han i en mail til Information:

»Jeg mindes ikke at have været involveret i nogle konkrete sager om overvågningsudstyr til de pågældende lande. Generelt kan jeg sige, at jeg i min ministertid arbejdede for at styrke menneskerettighederne, ikke det modsatte, og at jeg personligt er skeptisk indstillet over for at sælge denne form for udstyr til sådanne regimer.«