Læsetid 9 min.

Når angstramte fylder 39, mister de retten til tilskud til psykolog

Antallet af angstramte på førtidspension er på få år steget med over 50 procent. Tallet for depressionsramte, der tildeles førtidspension er modsat faldende. En del af forklaringen kan være forskel i adgang til psykologhjælp. En forskel, der ifølge professorer er aldeles meningsløs
Det var daværende SF’er Özlem Cekic, der i Folketingets Sundhedsudvalg i 2010 bad daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) beregne, hvor meget det ville koste at afskaffe aldersbegrænsningen på tilskud til psykologhjælp til mennesker, der lider af let til moderat depression og let til moderat angst. Hun erkender i dag, at de angstramte siden er blevet glemt.

Det var daværende SF’er Özlem Cekic, der i Folketingets Sundhedsudvalg i 2010 bad daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) beregne, hvor meget det ville koste at afskaffe aldersbegrænsningen på tilskud til psykologhjælp til mennesker, der lider af let til moderat depression og let til moderat angst. Hun erkender i dag, at de angstramte siden er blevet glemt.

Jakob Dall

19. juni 2017

Sidste år fik 1.026 danskere tildelt førtidspension på grund af en angstlidelse. Det var første gang siden førtidspensionsreformen i 2013, at tallet rundede 1.000 og en stigning på over 50 procent siden reformen, der skulle nedbringe antallet af førtidspensioner, trådte i kraft. Det viser tal fra Ankestyrelsen.

I samme periode er tildelingen af førtidspensioner til depressionsramte faldet. En medvirkende årsag til denne nedgang kan være afskaffelsen af en aldersgrænse, der indtil 2012 betød, at personer med let til moderat depression kun kunne få tilskud til psykologhjælp, hvis de faldt inden for en bestemt aldersgruppe.

En lignende aldersgrænse eksisterer fortsat for personer, der lider af let til moderat angst. Det betyder kort fortalt, at er man mellem 18 og 38 år, kan man få en henvisning til en psykolog af egen praktiserende læge. Henvisningen giver samtidig et tilskud på over halvdelen psykologens honorar. Modsat skal en 17- eller 39-årig gribe i egen lomme.

Angstramte havner i psykiatrien

Mads Nørgaard-Madsen, sundhedsøkonom ved Psykologforeningen, har regnet på tallene fra Ankestyrelsen. Han kalder det påfaldende, at vi i dag oplever to modsatrettede tendenser, når det kommer til tildeling af førtidspension til henholdsvis angst- og depressionsramte.

»Jeg mener bestemt, at der en sammenhæng mellem faldet i antal førtidspensioner til depressionsramte og udvidelsen af psykologordningen. Der har været en generel stigning i antal førtidspensioner på 30 procent, og alligevel ser vi et fald i tilkendelser pga. depression på 15 procent i perioden. Vi kan konstatere, at den eneste forskel i behandlingstilbuddet siden 2013 mellem angst- og depressionspatienter er afskaffelsen af den øvre aldersgrænse for personer med en depressionsdiagnose.«

I dag får over tre gange så mange patienter behandling for depression inden for psykologordningen i forhold til angst. Nørgaard-Madsen mener, at den store stigning i både førtidspensioner og besøg i psykiatrien blandt angstramte i væsentlig grad kunne være forhindret, hvis personer med let til moderat angst fik hjælp, før de havner i psykiatrien med sværere angst.

»Ved ikke at give psykologbehandling til personer med let til moderat angst over 38 år øges risikoen for udviklingen af sværere angst. Og har angsten udviklet sig så meget, at der er behov for behandling i psykiatrien, øges risikoen også for førtidspension.«

Mens der behandles over tre gange så mange med let til moderat depression i forhold til let til moderat angstramte i psykologordningen, behandles der dobbelt så mange med angst i forhold til depression i psykiatrien. Der er ikke sket nogen stigning i antallet af depressionsramte siden 2013 i psykiatrien, mens antallet af angstramte modsat er steget med 20 procent.

Tilfældig aldersgrænse

»Der findes ingen faglig begrundelse for alderskriteriet,« konstaterer Esben Hougaard, professor i psykologi på Aarhus Universitet og forfatter til en række bøger om blandt andet social angst og panikangst.

»Der er intet, der tyder på, at angst er begrænset til at ramme en særlig aldersgruppe, eller at man kun kan behandle en særlig aldersgrænse. Det er heller ikke sådan, at angstsymptomer aftager efter en specifik alder. Vi ved derimod, at der eksisterer mange over 38 år med angstlidelser – ligesom vi ved, at mange oplever de første symptomer på angst i barndommen og ungdommen, hvor man heller ikke kan få behandling. Grænsen er fuldstændig vilkårlig,« siger han.

Professoren sammenligner ordningen med, hvis man kun behandlede brækkede ben, såfremt den sygdomsramte var under en specifik alder. Han kender ingen fagpersoner, der nogensinde har fremført et argument for en aldersgrænse, siger han.

Det offentlige har siden 2013 brugt cirka 100 millioner kroner årligt til behandling af depression, efter aldersbegrænsningen i psykologordningen blev afskaffet. I samme periode brugte det offentlige i omegnen af 30 millioner kroner årligt på behandling af angstramte.

I 2013 kostede nye tilkendelser af førtidspension til depressionsramte samfundet 897 millioner kroner. Fire år senere, i 2016, var udgifterne reduceret med en kvart milliard kroner. Modsat er de årlige samfundsomkostninger til tilkendelser af førtidspension til angstramte steget med godt en milliard kroner i samme periode.

Politikere ved ikke, at angst kan kureres

Det gør i dag angst til samfundets mest omkostningsfulde sygdom, konkluderede Sundhedsstyrelsen i sin sygdomsbyrderapport fra 2015.

»Det tror da pokker,« siger Poul Videbech, Professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og medlem af Retslægerådet. Samfundet formår ikke at behandle angst, før det bliver invaliderende, forklarer han. Videbech mener ligesom sin kollega, at aldersgrænsen på tilskud til psykologhjælp er meningsløs.

»Jeg synes, det peger på, at vores politikere ikke tager det her problem alvorligt. Tænkt dig, hvis samfundet sagde, at man kun ville behandle en blodprop i hjertet, hvis du var mellem 18 og 38 år – det ville intet menneske finde sig i. Er man syg, bør man få et tilbud om behandling, uanset om sygdommen er fysisk eller psykisk. I dag er det, som om vi ikke tager det alvorligt, når der er tale om psykiske lidelser, selv om de potentielt kan resultere i selvmord.«

Professoren kan kun finde ét argument, der kan forklare forskelsbehandlingen mellem angst- og depressionsramte: penge. Mange af de politikere, han har mødt gennem tiden, ved ikke, at angst kan behandles og kureres.

»De tror, det eneste alternativ er at parkere dem på førtidspension, og derfor nedprioriteres livsvigtig behandling,« siger han og forklarer, at den »voldsomme stigning« i førtidspensioner kan skyldes, at førtidspensionsreformen og kravet til flere ressourceforløb gjorde det meget vanskeligt at få tildelt førtidspension, men at kravet i dag ikke fortolkes helt så rigidt, som da reformen trådte i kraft. Han påpeger også, at stigningen kan skyldes debatten omkring antidepressiv medicin, der har fået mange til at fravælge behandling, der potentielt kunne hjælpe dem. 

Billedet af en generel uvidenhed blandt politikere genkender det tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic. Fra 2007 og syv et halvt år frem var hun partiets psykiatriordfører. Inden da arbejdede hun otte år som sygeplejerske i psykiatrien.

Det var Cekic, der i Folketingets Sundhedsudvalg i 2010 bad daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) beregne, hvor meget det ville koste at afskaffe aldersbegrænsningen på tilskud til psykologhjælp til mennesker, der lider af let til moderat depression og let til moderat angst.

»Såfremt ordningen med tilskud til psykologbehandling af personer med let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, skal udvides til at omfatte alle årgange, vil det således med en udvidelse på 49 årgange betyde, at de offentlige merudgifter vil udgøre minimum 110 mio. kr. årligt,« svarede sundhedsministeren Özlem Cekic i 2010. Prisen for depression var ifølge svaret minimum 130 millioner kroner årligt.

Da SF to år senere kom i regering, blev aldersgrænsen ved depression som bekendt afskaffet, mens aldersgrænsen ved angst bestod.

Angstramte blev parkeret og glemt

Cekic forklarer i dag, at det var et spørgsmål om økonomi, at kun depressionsramte blev tilgodeset i første omgang. Ifølge Cekic herskede der efter lovændringen en mundtlig aftale om at se på aldersbegrænsningen på psykologhjælp til angstramte det følgende år.

Virkeligheden blev imidlertid en anden. Én af årsagerne var ifølge Cekic, at flere satspuljemidler efterhånden – også mens SF sad i regeringen – blev brugt til at finansiere en række reformer, der krævede en permanent finansiering. Det indebar, at råderummet i Sundhedsministeriets satspulje skrumpede markant. De angstramte blev parkeret og glemt, siger hun.

»De fleste politikere siger som regel, at det er en god idé at afskaffe aldersbegrænsningen. Men vi kan se på udviklingen, at der ikke hersker handling bag ordene. Det her var min mærkesag, mens jeg var på Christiansborg, men jeg formåede ikke at skabe det nødvendige flertal. Alt for ofte stod jeg alene, og det er, fordi det er ekstremt dyrt. Det er en prioriteringssag og drejer sig om en patientgruppe, der ikke råber højt eller er særlig synlig. De risikerer til gengæld at ende på overførselsindkomst uden for arbejdsmarkedet og i sidste ende at tage livet af sig selv – derfor tror jeg, bevågenheden er lille,« siger Özlem Cekic, hvis egen bror er sindslidende.

Angst koster ifølge Sundhedsstyrelsen 8,6 milliarder kroner årligt på grund af tabt produktion. Ifølge de forskere, Information har talt med, kan forebyggende behandling have en gavnlig økonomisk effekt, da patienterne potentielt bliver raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Ved et foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg i efteråret vurderede Dansk Psykologforening, at en afskaffelse af aldersgrænsen vil koste cirka 50 millioner kroner årligt.

Psykiatriordfører for Socialdemokratiet Yildiz Akdogan deler ikke Cekic’ opfattelse af, at de angstramte er blevet glemt. Aldersgrænsen handlede i sin tid om at lave en grænse, der tilgodeså den gruppe med størst risiko for at blive ramt, forklarer hun.

»Men man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved grænsen, for den handler selvfølgelig også om penge. Jeg ser personligt gerne, at vi laver en vurdering af, hvad det koster at udvide psykologordningen, men også undersøge, hvor meget det vil gavne at udvide ordningen. Det har vi også stillet spørgsmål til ministeren for at få en vurdering af.«

– Men økonomien og alderen spiller jo ikke en rolle, hvis man for eksempel bliver ramt af kræft?

»Ja, der rammer du en nerve i hele psykiatrien. For den er desværre ikke lige så prioriteret som fysiske sygdomme. Det vil jeg gerne erkende. Den reelle ligestilling, vi snakker om i sundhedsvæsenet, eksisterer ikke i psykiatrien. Det er svært at argumentere for, hvorfor sygesikringen gælder, hvis vi bliver syge med kræft, men ikke hvis vi bliver syge med angst.«

Stadig kun et tilskud

For daglig leder i Angstforeningen, Marie Särs Andersen, bør diskussionen ikke kun gøres op i spørgsmålet om aldersgrænsen. Hun minder om, at der fortsat blot er tale om et tilskud til psykologbehandling for både angst- og depressionsramte i modsætningen til fysiske sygdomme.

»Det vil selvfølgelig hjælpe at fjerne aldersgrænsen. Men det vil hovedsageligt hjælpe de mest velbjergede angstramte. Vi så selvfølgelig helst, at psykisk sygdom blev ligestillet med fysisk sygdom. Det er svært at forklare dem, der kontakter os, at hvis de er 39 år, så er det bare ærgerligt. Samtidig er det mit indtryk, at det kun er de merbemidlede inden for aldersgrænsen, der har råd til hjælp – folk på overførselsindkomster og studerende har måske ikke råd til det. Trods tilskuddet skal de stadig lægge i omegnen af 3.-4000 kroner pr. behandling,« siger hun.

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) vil ikke svare konkret på, hvorfor en 38-årig kan få tilskud til psykologhjælp, når en 39-årig ikke kan. Ministeren ønsker heller ikke at uddybe, hvorfor vi har en aldersgrænse ved tilskud til angstbehandling, men ikke ved tilskud til depressionsbehandling. I et svar til Information skriver hun:

»Der gælder begrænsninger for alle målgrupper i tilskudsordningen. Nogle er økonomisk begrundet, andre er fagligt, det gælder også 39-årsgrænsen. Derfor kigger vi også løbende på, om ordningen skal revideres – det kommer vi også til ved efterårets satspuljeforhandlinger, hvor hele tilskudsordningen til psykologbehandling skal genforhandles.«

Information bad efterfølgende ministeren svare på, om den konkrete aldersgrænse er fagligt eller økonomisk begrundet. Det ville ministeren ikke uddybe.

Informations spørgsmål:

  • Hvad er årsagen til, at vi i dag differentierer behandlingstilbuddet mellem depressionsramte og så angst- og OCD-ramte?
  • Hvorfor har vi overhovedet en aldersbegrænsning på tilskud til psykologbehandling?
  • Hvad er forskellen på en angstramt 38- vs. 39-årig – siden den ene kan få økonomisk støtte til behandling, og den anden ikke kan?
  • Mener ministeren, at vi prioriterer angstlidelser på samme måde som depressionslidelser i vores nuværende lovgivning?
  • Som ministeren ved, behandler vi i Danmark personer, hvis de får kræft eller brækker benet. Mener ministeren, at psykisk sygdom i højere grad bør ligestilles med fysisk? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ministerens svar:

»Vi bruger mange penge – ca. 240 mio. kr. årligt – på psykologhjælp til bl.a. angst- og depressionsramte, og det er der god grund til: Det er vigtigt for den enkelte, men også for samfundet, at vi får hjulpet folk videre og tilbage i det aktive liv, vi gerne alle sammen skal leve.«

»Der gælder begrænsninger for alle målgrupper i tilskudsordningen, nogle økonomisk begrundet, andre fagligt, og derfor kigger vi også løbende på, om ordningen skal revideres, og det kommer vi også til til efterårets satspuljeforhandlinger, hvor hele tilskudsordningen til psykologbehandling skal genforhandles.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Måske skal psykologerne også begynde at tage psykologien alvorligt.... den må da for fan'en kunne lave en selvhjælps bog, der gør det en psykolog skulle kunne udrette.... Hvis man går ind på dansk psykologisk forlag, der skal forestille at fag-forlag, så virker det som om at det handler en del om at tjene penge og ikke en døjt om en videnskabelig indgang til, at give folk er redskab til, at hjælpe sig selv.
Hvis du har mave kartar så er der masser af hjælp at hente i form af diæt forslag (der er seriøse) men når det kommer til psykologien, så virker det ikke som om der er den samme interesse, at få lavet en bog, der sætter noget på plads....
- Selvfølgelig skal der ikke være nogen aldersgrænse for hvornår man hjælper mennesker, så vidt jeg ved er både angt og depression livstruende sygdomme...
http://dpf.dk/
Hvad skal jeg dog vælge af bøger til at få det bedre: "Hverdagens små mirakler" eller "Søhesten Sille's magiske sol hilsner"..... begge bøger virker begge super kvalifiseret jeg kunne selvfølgelig også vælge "Den kierkegaardske samtalefløjfe" nu hvor jeg i forvejen har læst et par citater af Kierkgaard....

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Faktisk nej....amerikansk forskning tyder kraftigt på at "Selvhjælps" bøger slet ikke virker.

Så det er noget vrøvl, Poul Sørensen.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Christian Lucas
Vil du sige, at psykologien ikke kan hjælpe medmindre den psykologiske hælp kommer ud af psykologens mund.... det lyder næsten religiøst... skal folk også ligge ned og kigge op i loftet imens de modtager den mundtlige spykologiske hjælp.....længe leve ny forskning.... (ironisk)

Brugerbillede for Leo Nygaard

Både psykiske og fysiske forhold kommer in i vores sundhedssystem. Aldersgrænser er åbenlyst forkerte.
Men meget kædes sammen med arbejdsmarkedsreglerne og borgerne kastes rundt i 20 forkellige regelsæt, herunder førtidspension. Dette hjælper ikke ligefrem sundhedsfremmende. Der er masser af eksempler på at samfundsindretningen fremmer usundheden.
Det er berørt i artiklen :
Citat : "»De tror, det eneste alternativ er at parkere dem på førtidspension, og derfor nedprioriteres livsvigtig behandling,« siger han og forklarer, at den »voldsomme stigning« i førtidspensioner kan skyldes, at førtidspensionsreformen og kravet til flere ressourceforløb gjorde det meget vanskeligt at få tildelt førtidspension, men at kravet i dag ikke fortolkes helt så rigidt, som da reformen trådte i kraft."
Her ses èn af årsagerne til at UBI-Basisindkomst menes at være sundhedsfremmende. Sygdomsbehandling vil blive varetaget af sundhedsvæsenet og ikke af arbejdspladserne gennem jobcentre. Der vil ikke være stressende ventetider og usikkerheder pga bureakratiets kollosale maskineri. Det sociale sikkerhedsnet fungerer fra dag èt.
Og så overholdes grundlovens § 75 !

Jeg gad godt vide, hvad disse professorer og Özlem Cekic mener om Basisindkomst/Borgerløn.
Der er jo mange off.ansatte der lever af systemet. Og mange af dem bliver forresten også stressede og må opgive deres job. Så står der andre klar til at fortsætte, hvor de måtte slippe.
Hvornår vågner politikerne.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

At psykologhjælp er aldersbetinget er helt uden diskussion åndssvagt. Det er ikke helt rigtigt at en under 18 år som udgangspunkt ikke kan få hjælp, for børn er der bare lidt andre og flere indgange til psykiatrien inkl psykolog end for voksne.
Til gengæld er spørgsmålet om hvorfor man prioritere kræft og akutte kvæstelser højere, end let til moderat depression decideret tåbeligt.
Beklager Hr. Andersen, vi kan ikke behandle din trafikulykkeafrevne arm lige nu for vi skal bruge pengene til en lettere deprimeret herre...
Helt uden at tage stilling til om ideen med lettere adgang til psykologhjælp er det dog ingen overraskelse, at psykologforeningen mener det er en fremragende idé.....