Læsetid 7 min.

I Nørresundby sidder 200 mænd og kvinder bag pigtråd og laver teknologi, der kan overvåge et helt lands internettrafik

Det begyndte med en henvendelse fra dansk politi. Og endte med en milliardgevinst, en skattesag og leverancer til diktatorer. Her er historien om en virksomhed fra Nørresundby, der sælger NSA-lignende masseovervågning til Mellemøstens undertrykkende regimer
Det begyndte med en henvendelse fra dansk politi. Og endte med en milliardgevinst, en skattesag og leverancer til diktatorer. Her er historien om en virksomhed fra Nørresundby, der sælger NSA-lignende masseovervågning til Mellemøstens undertrykkende regimer

Thomas Iburg/iBureauet

23. juni 2017

Af alle de steder, der spillede en rolle i kampen mellem demonstranter og diktatorer under Det Arabiske Forår, er Nørresundby måske det mest usandsynlige. Den gamle købstad ved Limfjordens bred er på mange måder en helt almindelig dansk provinsby. Med røde murstenshuse, familieaftener i svømmehallen og lejlighedsvis et tropisk skumparty på det lokale gymnasium.

Men Nørresundby gemmer på en hemmelighed. Man kan svagt ane den mellem træerne fra indkørslen til Nordjyske Motorvej. To enorme paraboler. Større i højden end et hus.

Et to meter højt pigtrådshegn rundt om grunden markerer, at uindbudte gæster ikke er velkomne. Metalpaneler, der ligner noget fra en gammel sci-fi-film, skærmer vinduerne i den nærliggende gule bygning fra nysgerrige blikke. Og de få steder, hvor de ikke er slået ned, er persiennerne trukket for.

Derinde sidder omkring 200 mænd og kvinder med et tophemmeligt arbejde. De laver teknologi til politi og efterretningstjenester. Teknologi, der kan overvåge hele befolkningers private samtaler. Det sælger de til nogle af verdens mest undertrykkende regimer

Saudi-Arabien. Oman. Qatar. Og mange flere. Det var her fra Nørresundby, Tunesiens nu forhenværende diktator Ben Ali fik værktøjerne til at holde øje med sine politiske modstandere – og hvilke jokes folk fortalte om ham. 

Dette er historien om en dansk eksportsucces, der fik uanede konsekvenser. Om milliarder, mørklægning og menneskerettigheder i Mellemøsten.

High-tech fax

Det hele begyndte i 1985. Fax-maskiner var blevet udbredte blandt privatpersoner, og det danske politi var på udkig efter en effektiv løsning, der kunne give dem mulighed for at læse med i mistænktes beskeder. De henvendte sig til nogle teknikkyndige nordjyder.

»Dengang var det jo high-tech,« siger en tidligere medarbejder. »Men det tænkte de så lidt over og udviklede et lille produkt til.«

Overvågningsvirksomheden ETI i Nørresundby var født.

Historien bekræftes af flere tidligere ansatte i firmaet. De medvirker anonymt i denne artikel. For ikke bare er de underlagt en tavshedsklausul – en såkaldt NDA. De har også en sikkerhedsgodkendelse fra de danske efterretningstjenester. Flere siger, at de er så nervøse for konsekvenserne af at tale med pressen, at ikke engang et løfte om anonymitet og kildebeskyttelse er nok.

»Det er alt for risikabelt for mig. Jeg kunne komme i fængsel,« siger en tidligere medarbejder, da Information kontakter ham.

»Jeg er underlagt en streng NDA, der lander mig en rum tid i fængsel, hvis jeg bryder den. Det er ikke umiddelbart værd at rode sig ud i,« lyder det fra en anden.

Måske er frygten for fængsel overdrevet. Men den er der. Det er en af forklaringerne på, hvordan det har kunnet lade sig gøre at hemmeligholde samarbejdet med diktaturstater i årevis. Og et eksempel på den lukkethed, der omgiver firmaet.

»Den helt store forskel på ETI og andre virksomheder, jeg har været i, er alt det her med fortrolighed. Det er sådan en code of conduct, som man bare lærer fra starten,« siger erhvervsmanden Claus Falk.

Han var direktør i firmaet fra 2008-2011 og er en af de få, der har indvilliget i at tale med Information.

Da han var direktør, var det forbudt at have sin mobiltelefon på sig, når man befandt sig på virksomheden, fortæller han. Der var ingen wifi, og mange computere var ikke på nettet.

Køleskabe

I takt med den teknologiske udvikling blev fax-overvågningen erstattet med løsninger til overvågning af telefoni og internet. Med tiden blev systemerne så avancerede, at de kunne overvåge en hel befolkning.

»Du kan opsnappe enhver form for internettrafik. Hvis du vil gøre det for et helt land, er det intet problem,« siger en tidligere medarbejder.

»Du kan finde frem til alle folk i et land, der for eksempel skriver noget om terrorisme eller bomber. Og hvis du vil finde nogen, som ikke er enige i din politik, kan du selvfølgelig også gøre det. Systemet havde ingen begrænsninger.«

ETI’s systemer minder med andre ord om overvågningsprogrammer som dem, whistlebloweren Edward Snowden har afsløret, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA bruger.

Men sådan ser Claus Falk ikke på det.

»Det er ikke sådan noget James Bond-noget,« siger han. »ETI laver systemer til bekæmpelse af datakriminalitet.«

Slottet og sandkassen

Det var langt fra alle medarbejdere i firmaet, der vidste, hvad de egentlig lavede. Meget blev holdt på en need to know-basis. Softwareudviklere og ingeniører arbejdede på delkomponenter. De kendte ikke altid den helhed, deres arbejde indgik i. Og flere tidligere medarbejdere fortæller, at de ikke vidste med sikkerhed, hvem kunderne var. Til daglig blev der refereret til dem med uofficielle kodenavne.

Som ’Sandkassen’ for Saudi-Arabien. Og ’Slottet’ for Oman. Sidstnævnte opkaldt efter det marmorbeklædte palads, systemkonsulenterne besøgte, når de skulle yde support på systemet.

»Folk vidste godt, at en del af kunderne var lidt flossede i kanten. Det blev der joket lidt om i frokostpausen,« fortæller en tidligere medarbejder.

»Jeg ved, at der var snak om, at vi havde problemer med sand, der blæste ind i systemerne. Det gav jo en idé om, hvem kunderne var,« siger en anden.

Universitetet

Når en lille virksomhed i en lille by i lille Danmark kunne blive en af verdens førende leverandører af avanceret overvågningsteknologi, hænger det formentlig sammen med den ekspertise, som den nordjyske teleklynge skabte op gennem 80'erne og 90’erne. Regionen har huset store pioner-virksomheder som Dancall og SP Radio. Og internationale giganter som Motorola, Nokia og Ericsson har også haft base her.

Store mængder regionaludviklingsmidler fra EU er blevet investeret i programmer, der skulle gøre den nordjyske it-sektor til en af verdens førende. Ifølge gamle regnskaber har ETI selv fået direkte del i pengene. 3,8 millioner kroner tilbage i begyndelsen af det nye årtusinde.

Efterhånden som en del af de nordjyske televirksomheder ikke længere kunne konkurrere med den billigere produktion i Asien, var der en overflod af højt-kvalificeret og -specialiseret arbejdskraft i området. Det sikrede ETI et stort rekrutteringsgrundlag. Claus Falk peger derudover på nærheden til Aalborg Universitet, der har mange it-uddannelser, som en medvirkende faktor i den sammenhæng.

Der har også været samarbejde med universitetets forskere. Med 4,9 millioner EU-kroner i ryggen udviklede Institut for Datalogi sammen med blandt andre ETI nye metoder til at finde nålen i høstakken i store datamængder – populært sagt.

Og i en årrække sponsorerede ETI ph.d.’er på Center for Indlejrede Software Systemer.

Våbengiganten

Da Claus Falk blev direktør i 2008, var ETI i krise. For første gang nogensinde gav virksomheden underskud, fortæller han.

Ifølge dokumenter, Information har set, skyldtes det blandt andet, at indtægterne fra Saudi-Arabien var faldet bort som konsekvens af Muhammed-krisen.

Claus Falks opgave blev at lave en turn-around og gøre virksomheden klar til salg. Det gjorde han tilsyneladende godt. I december 2010 blev det offentliggjort, at den britiske våbengigant BAE Systems ville overtage virksomheden for 1,2 milliarder kroner. Gevinsten fra salget er i dag genstand for en retssag mellem de tidligere ejere og SKAT, der mener, at den i strid med loven er blevet ført ud af landet for at undgå at betale skat.

Med salget blev ETI – nu kaldet BAE Systems Applied Intelligence – en del af et globalt sikkerheds- og forsvarsimperium med nære forbindelser til den britiske regering. Som den tidligere Labour-udenrigsminister Robin Cook skrev om koncernen i sin dagbog med henvisning til premierministerens adresse på Downing Street 10:

»Jeg opdagede, at formanden for BAE virkede til at have nøglen til havedøren i nummer 10.«

»Jeg så med sikkerhed aldrig nummer 10 træffe en beslutning, der ville være generende for BAE.«

Britiske ministre promoverer firmaets produkter på messer og erhvervsfremstød rundt om i verden. Og alene sidste år holdt repræsentanter for BAE møder med den britiske regering 91 gange – svarende til cirka hver fjerde dag – viser opgørelser, som organisationen Campaign Against Arms Trade har lavet på baggrund af officielle mødereferater og aktindsigter. Firmaet er blandt andet leverandør til de britiske og amerikanske efterretningstjenester. Som ansat i firmaet arbejdede den senere så berømte whistleblower Edward Snowden som konsulent for CIA tilbage i 2005.

Andrew Feinstein, der har skrevet bogen The Shadow World og fulgt BAE Systems tæt i årevis, ser BAE’s opkøb af ETI som udtryk for en generel tendens i våbenindustrien.

»I de sidste knap ti år har vi set et skifte i fokus for regeringer og de store forsvarsvirksomheder – væk fra kampfly, tanks og så videre, og over til hvad jeg vil beskrive som teknologisk krigsførsel,« siger han til Informations samarbejdspartner BBC.

»Det er der, de ser deres fremtid, men det er også der, små tech-virksomheder kan udfordre giganterne. På grund af den potentielle trussel investerer BAE enorme beløb i den her del af forretningen. Desværre er det også en dunkel forretning, for den type af regeringer, der ønsker at anskaffe sig den her slags udstyr, er ikke nogle, vi burde sælge det til.«

Med myndighedernes godkendelse

Det sidste er en kritik, Andrew Feinstein langt fra står alene med.

Efter Informations afsløring af, at de danske myndigheder har tilladt BAE’s afdeling i Nørresundby at sælge masseovervågningsteknologi til Saudi-Arabien og en række andre undertrykkende regimer i Mellemøsten, har eksperter og Amnesty International udtrykt bekymring for, at udstyret bruges til at forfølge systemkritikere. BAE Systems henholder sig i en skriftlig kommentar til, at de følger lovgivningen og deres egne principper for ansvarlig handel.

Den tidligere ETI-direktør Claus Falk vil på grund af en tavshedsklausul i sin kontrakt ikke udtale sig om konkrete kunder og kontrakter. Men han kan generelt ikke se, at der skulle være noget problematisk ved firmaets eksport.

»ETI har mig bekendt ikke leveret ét eneste system uden eksportgodkendelse. Og når man spørger myndighederne og får at vide, at det er fint at levere til et land, jamen så er det fint. Derfor synes jeg, det er lidt mærkeligt, at man så kommer bagefter og kritiserer,« siger han.

Flere tidligere medarbejdere, Information har talt med, ser anderledes på det. 

»Jeg kunne jo læse på nettet, hvordan Saudi-Arabien fængsler helt fredelige mennesker og idømmer dem stokkeslag og dødsstraf for at sige ting, som jeg selv er helt enig i,« siger en af dem. »Og jeg kunne ikke udholde tanken om, at mit arbejde formentlig bidrog til det.«

Overvågning: Made in Denmark

Siden Det Arabiske Forår, hvor aktivister brugte internettet til at kæmpe deres frihedskamp, har Mellemøstens autoritære regimer brugt store summer på at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen. Flere steder i regionen er det førhen relativt uregulerede cyberspace nu under nærmest total kontrol. Og en del af den teknologi, der gør det muligt, kommer fra Danmark.

I denne serie afdækker vi, hvordan de danske myndigheder i al hemmelighed har godkendt salg af meget avancerede overvågningsværktøjer til nogle af de mest undertrykkende regimer i verden. Det kan have bidraget til at gøre demokratiske stemmer i Mellemøsten tavse. Og kan i sidste ende udgøre en trussel mod os selv.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Henrik Wagner
    Henrik Wagner
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Henrik Wagner, Steen Sohn, Torben Skov og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jessen
Peter Jessen

Alle mennesker som arbejder indenfor våbenindustrien bør hele tiden stille sig selv det spørgsmål, gerne foran spejlet, er dette i overensstemmelse med mit moralkodeks?
Når Claus Falk synes det er mærkeligt at man nu stiller spørgsmålstegn ved det etiske i at eksportere overvågningsudstyr til diktaturer er det naturligvis udtryk for fortrængning og selvbedrag.
Hvor ville det være skønt hvis kloge mennesker brugte deres vid til at forbedre verden og ikke det modsatte.

Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Espen Bøgh, Ib Christensen og Ken Sass anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Danmark skal passe MEGET på ikke at blive trukket i det transnationale military industrial complex. Det er gået voldsomt den gale retning siden Fogh.

Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Rart endelig at se lidt om hvilke røvhuller det er, der gemmer sig iblandt os og gør terrorister vrede på os alle. De kan godt beskytte sig selv bag pigtråd, men vores andres liv og helbred er et offer de er villig til at yde for egen profit.
Og mon ikke denne ene historie kun er toppen af isbjerget, ang. diverse begrundelser, stærke nok til at gøre mennesker villige til, at blive selvmordsbomberer og lignende. Hvilke andre røvhuller gemmer der sig mon iblandt os, og som villigt har kaldt på terroristerne bag vores ryg.

Husker i at vi ikke have terror trussel før Irak og Afghanistan. Angrebs krige vi deltog i, men stadig ikke har fået nogen fyldig forklaring på vores behov for. Men omkostningerne fik vi, og har dem stadig.

Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Dan Ysnæs og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

- Arh, "penge lugter vel ikke", og når livsstilen er i orden for betalingen, så kan man åbenbart godt sløje lidt af på såvel moral som etik, og privatlivets fred, og så må politikerne bestemme om det skal være noget der er under parlamentarisk kontrol, eller myndighedernes selvforvaltning.

Brugerbillede for Henrik Wagner
Henrik Wagner

I regeringsgrundlaget blev indført, at der var behov for at se kritisk på menneskerettighedskoventionen, og man meldte ud, at man ville afholde en konference om emnet til november. Siden er det kommet frem, at man tilsidesatte menneskerettigheder i sagen om adskillelse af par og med Brian Mikkelsens, (den tidligere ytingsfrihedsforkæmper fra Muhammed sagen), historiske slalomløb mellem ønsker om at markere menneskerettighedernes fødselsdag til gode kontakter til apartheid styret, kritik af forholdene i Kina og opbakning til salg af overvågningsudstyr til bl.a. Saudi Arabien samt en statsminister, der iflg. avisoverskrifterne rejser verdenen rundt og belærer andre om menneskerettigheder sammenholdt med regeringspartierne og dansk folkepartis evige ønsker om langt hårdere straffe til alskens slags mindre overtrædelser, kan man godt få den tanke, at de er fuldstændig principløse og lader pengeinteresser afgøre alle spørgsmål eller at bare vil være regering for enhver pris.

Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar