Læsetid: 3 min.

Nordisk Råd: Pres EU til at bekæmpe multiresistente bakterier

De nordiske regeringer opfordres af de nordiske parlamenter til at danne fælles front i kampen mod multiresistente bakterier. ’Vi har ikke brug for mere dokumentation. Det helt afgørende er, at vi får sat en politisk dagsorden i EU,’ siger fhv. præsident for Nordisk Råd Henrik Dam Kristensen (S)
Det her problem er på niveau med klimaudfordringerne, hvor vi i Skandinavien også gik forrest og satte en international dagsorden. Det samme bør vi gøre i kampen mod multiresistente bakterier,’ siger Henrik Dam Kristensen, der er fhv. præsident for Nordisk Råd. 

Det her problem er på niveau med klimaudfordringerne, hvor vi i Skandinavien også gik forrest og satte en international dagsorden. Det samme bør vi gøre i kampen mod multiresistente bakterier,’ siger Henrik Dam Kristensen, der er fhv. præsident for Nordisk Råd. 

kaare smith

8. juni 2017

Den 28. juni giver ministre fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige foreløbig svar på, om deres regeringer vil ’vedtage og koordinere et fælles nordisk politisk pres på EU’ i spørgsmålet om multiresistente bakterier.

Det oplyser Nordisk Ministerråd til Information, efter Nordisk Råd, som er sammenslutningen af parlamenterne i Norden, i april sendte en hvidbog med 12 konkrete tiltag i kampen mod antimikrobiel resistens, som de opfordrer deres regeringer til at følge.

Tiltagene spænder bredt – fra oprettelsen af et fælles nordisk institut, til ensretning af regler og folkeoplysningskampagner for de knap 26 millioner borgere, som parlamenterne i Nordisk Råd repræsenterer.

Men det mest radikale forslag er, at Nordens lande skal danne fælles front og investere sin politiske kapital for at »påvirke den internationale lovgivning og regulering på sundhedsområdet«.

Blandt andet Bispebjerg Hospital har haft store problemer med resistente bakterier, så der bliver stillet strængere hygiejnekrav til personale og patienter.
Læs også

Der er nemlig akut behov for handling, forklarer Henrik Dam Kristensen (S). Det danske folketingsmedlem var i 2016 præsident for Nordisk Råd og tog initiativ til det topmøde om multiresistente bakterier på Christiansborg i december, som hvidbogen er et resultat af.

»Da vi lavede hvidbogen, gjorde jeg det meget klart, at jeg ikke ville deltage i endnu et politisk dokument, som dokumenterer problemet med multiresistente bakterier. Vi har ikke bestilt andet de sidste mange år. Hvidbogen kalder på offensiv, politisk handling, for i Norden har vi en enestående mulighed for at gå forrest,« siger Henrik Dam Kristensen.

Han tilslutter sig fuldt ud opfordringen fra Statens Serum Institut, der i Information den 2. juni opfordrede EU til at etablere de bindende regler for at komme problemet med multiresistente bakterier til livs.

Allerede i dag dør 25.000 europæere hvert år som følge af bakterier, der har udviklet resistens over for antibiotika, og problemet risikerer at vokse eksponentielt. Ifølge to undersøgelser foretaget for Storbritanniens premierminister vil op mod 10 mio. mennesker dø om året af multiresistente bakterier i 2050, hvis ikke landene handler nu.

»Det her problem er på niveau med klimaudfordringerne, hvor vi i Skandinavien også gik forrest og satte en international dagsorden. Det samme bør vi gøre i kampen mod multiresistente bakterier,« siger Henrik Dam Kristensen.

En gigantisk maskine

Nordisk Råd har siden Helsingfors-aftalen i 1962 arbejdet som et forslagsstillende organ til Nordisk Ministerråd, hvor de nordiske landes regeringer er repræsenteret. Ministerrådet oplyser til Information, at man er positivt indstillet over for hvidbogen med de 12 forslag.

Men eftersom multiresistente bakterier er et tværministerielt problem, som vedrører både sundhed, fødevarer og landbrug, og forslagene skal gennemarbejdes i fem lande og tre selvstyrende områder, er det en større proces, Nordisk Råd har sat i værk.

I denne uge mødes sundhedsministrenes embedsmænd i Bergen for at diskutere sagen, og den 27. juni afholdes en stor konference med titlen ’One Health’, hvor de nordiske lande skal diskutere muligheden for at fremme sagen internationalt. EU’s sundhedskommissær, Vytenis Andriukaitis, og Storbritanniens ’chief medical officer’, Sally Davies, deltager også i konferencen.

»Jeg har en god fornemmelse af, at de nordiske regeringer tager vores forslag alvorligt. Ministrene er fuldstændig klar over, at det er en vigtig dagsorden,« siger Henrik Dam Kristensen om processen. »Men nu har jeg også selv været minister på skiftende områder i 11 år, så jeg ved, at der altid er vigtige dagsordner, og det kan være svært lige at regne ud, hvornår pokker man får samlet op på det hele.«

Henrik Dam Kristensen håber, at Norden på sigt kan presse konkret EU-lovgivning igennem og sætte internationale standarder for brugen af antibiotika. Både når det gælder landbruget og i sundhedssektoren.

»Det er ikke nok, at vi anerkender, det er et problem og laver frivillige aftaler. Verdenssamfundet er nødt til at træffe politiske beslutninger, og her har vi i Norden både stor viden og troværdighed, når det gælder multiresistente bakterier,« siger Henrik Dam Kristensen og tilføjer:

»For videnskaben er klar. WHO og andre organisationer har i dag så meget dokumentation for, at det her er et reelt problem. At mennesker dør af det her. At vores sygehusudgifter er alt for store. At det er helt banale sygdomme, som vi i dag uden problemer behandler, der i fremtiden kan blive livsfarlige, hvis bakterierne bliver resistente. Nu er det tid til, vi lægger et politisk pres.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
  • Svend Erik Sokkelund
Erik Nissen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne artikel

Kommentarer