Læsetid: 7 min.

’Økonomer er nødt til at tage skyklapperne af og se det fulde billede’

Aalborg Universitet har netop publiceret et omfattende undervisningsmateriale indenfor økologisk økonomi, der går i rette med traditionel økonomisk tænkning
Der er grænser for vækst og brug for et supplement til den gængse økonomiske tænkning, mener professor Inge Røpke.

Der er grænser for vækst og brug for et supplement til den gængse økonomiske tænkning, mener professor Inge Røpke.

Tine Sletting

21. juni 2017

Traditionel økonomi er fuld af fejlslutninger, mener Inge Røpke, der i 2012 blev Danmarks første professor i økologisk økonomi. I sidste uge præsenterede hun derfor et ’modsvar’ i form af det hidtil mest omfattende, dansksprogede undervisningsmateriale inden for økologisk økonomi, udviklet i samarbejde med kolleger fra Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Aalborg Universitet.

Undervisningsmaterialet er et supplement – eller måske snarere et modbillede – til de traditionelle økonomiske teorier og et helt nødvendigt bidrag for at forstå økonomien og den verden, vi lever i, mener hun.

»Der er brug for en ny økonomisk teori – vi er nødt til at gentænke vores tilgang til økonomien,« lyder det indledningsvis fra Inge Røpke, der peger på, at en ny økonomisk teori nødvendigvis må tage udgangspunkt i, at verdens ressourcer ikke er ubegrænsede.  

»Det, vi giver, er først og fremmest et biofysisk perspektiv på økonomi,« siger Inge Røpke, der forklarer, at mens ’det biofysiske perspektiv’ for økologiske økonomer udgør én af de vigtigste brikker for at forstå økonomi, er det ikke desto mindre et perspektiv, som de fleste traditionelle økonomer slet ikke tager højde for.

»For dem er økonomi en slags evighedsmaskine,« siger hun.

Det skyldes, at traditionel økonomisk teori hverken tager højde for ressourceknaphed, eller at forbrug har konsekvenser, eksempelvis for klimaet.

»Derfor ser vi også, at den traditionelle økonomi i dag kommer til kort. Den kan ikke forklare eller fortælle os, hvordan vi skal forholde os til økonomiske kriser, stigende ulighed og problemer med klima og miljø,« siger Inge Røpke.

Økologisk økonomi

Undervisningsmaterialet om økologisk økonomi er lavet af professor Inge Røpke, ph.d. Emil Urhammer, professor Susse Georg og adjunkt Jens Stissing Jensen. Materialet udgives af Aalborg Universitets Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling.

I denne og de følgende bokse er hovedpunkterne fra materialet for seks forskellige områder.

1) Uddrag fra lærebogen om energi:

»Når mainstreamøkonomer fremstiller, hvad der giver vækst, lægger de vægt på arbejde og kapital og på teknologisk udvikling. Den teknologiske udvikling fremstilles, som om den udelukkende handler om den gode idé, men den gode idé er ingenting i sig selv, for den er afhængig af energi, i de fleste tilfælde fossile brændsler. Dette er blevet glemt i mainstreamteorien om økonomisk vækst, men fremhæves som noget helt centralt i økologisk økonomi.«

Klodens begrænsninger

Økologisk økonomi er et videnskabeligt felt, der formelt blev etableret i slutningen af 1980’erne med foreningen The International Society for Ecological Economics og tidsskriftet Ecological Economics.

Og selv om betegnelsen kunne antyde det, har økologisk økologi intet med økologisk fødevareproduktion at gøre, men handler derimod om at forstå økonomi som biofysiske processer, hvor energi og materialer gennemstrømmer biologiske systemer, forklarer Inge Røpke:

»Samfundsøkonomien kan ses som en organisme, der holdes i live af disse strømme. Det vil de fleste økonomer være enige i, men økologisk økonomi går skridtet videre og understreger, at sociale og økonomiske processer derfor ikke alene bør studeres med termer fra samfundsvidenskab og humaniora, men også bør anskues i biofysiske termer.«

Hun forklarer, at indenfor økologisk økonomi anskues jordkloden som et lukket system og samfundet som en organisme, der udvikler sig indenfor de grænser, som kloden sætter. Og jo større organismen bliver – med stadig større gennemstrømning af energi og materialer – des større bliver risikoen for, at organismen undergraver sine egne livsbetingelser. Den største risiko knytter sig til, at de livsopretholdende systemer ændres på måder, der gør kloden mindre egnet til at være beboet af mennesker. Som vi ser det med de aktuelle temperaturstigninger, der skyldes, at der tilføres stadigt mere energi til atmosfæren og dermed til jordklodens lukkede system.

2) Uddrag fra lærebogen om det biofysiske perspektiv:

»Når man ser økonomien som en metabolisk organisme, sættes der fokus på alle de materialer, den energi og den plads, der kræves, for at økonomien kan holdes i gang. Dette medfører, at økonomiens størrelse kommer i fokus. Det har nemlig vist sig, at der er en klar sammenhæng mellem økonomiens størrelse og den mængde af råstoffer, energi og plads, økonomien kræver for at holde sig kørende.«

– Men kloden har i princippet altid sat grænser, hvorfor er man først blevet opmærksom på dette nu?

»Økonomisk teori har det med at beskæftige sig med de problemer, der dominerer i tiden. I 1930’erne var det Keynes, der brød igennem med sine ideer om at bekæmpe arbejdsløsheden, og først i 1960’erne kom det grønne ind i økonomisk tænkning.«

Hvad med energien?

»Derfor mangler vi i dag en rækker brikker for at kunne forstå økonomien som det meget mere komplette puslespil, den er,« siger Inge Røpke, der særligt hæfter sig ved, hvordan traditionel økonomi altid har fokus på vækst i bruttonationalproduktet, BNP, men konsekvent ser bort fra det, der får det hele til at fungere, nemlig energien.

»Energi er jo fundamentet for al produktion, men det ser klassisk økonomisk teori ikke. For dem er energien usynlig.«

Når traditionelle økonomer forklarer, hvad der giver vækst, lægger de udelukkende vægt på arbejde, kapital og på teknologisk udvikling. Og den teknologiske udvikling fremstilles, som om den udelukkende handler om den gode idé, men den gode idé er ingenting i sig selv uden tilførelsen af energi, siger Inge Røpke, der videre forklarer, at mens traditionelle økonomer ’glemmer’ at tage højde for energien, så fremhæves netop energi som noget helt centralt hos de økologiske økonomer.

3) Uddrag fra lærebogen om vækst og miljø:

»Økonomisk vækst er et helt centralt emne i økonomisk tænkning og bliver som regel fremstillet som et samfundsgode, en nødvendighed for samfundsmæssig udvikling (...) Der er grænser for vækst i biofysisk forstand, men der er også udfordringer i måden, vi måler økonomisk vækst på. Man kan med rette spørge, om det mål for økonomisk vækst, vi i øjeblikket anvender (BNP), er det rigtige i en tid, hvor økonomien forandrer sig, og vores verden trues af voksende miljømæssige kriser.«

»Det er således vigtigt indenfor økologisk økonomi at understrege, at teknologisk innovation og energi hænger uløseligt sammen. Den teknologiske innovation, som mainstreamøkonomer fremhæver som afgørende for den økonomiske vækst, er helt virkningsløs uden energi. Uden fossile brændsler ville industrialiseringen og den enorme vækst i den industrialiserede verden siden Anden Verdenskrig ikke have fundet sted, og vi står derfor over for store udfordringer i fremtiden, hvor klimaforandringerne kræver, at vi finder et nyt, vedvarende energigrundlag,« som der står i undervisningsmaterialet.

»Og det er den brik, som jeg mener, er en meget vigtig del af vores bidrag,« siger Inge Røpke.

Af med skyklapperne

Et andet grundlæggende problem med traditionel økonomi og mainstreamøkonomer er, at »traditionel økonomisk teori har hovedvægt på markedet«, og det betyder, at stort set alt andet forsvinder ud af fokus, siger hun.

»Vi ville modsat prøve at se, hvor langt vi kan komme med at beskrive økonomiske problemstillinger uden at sætte markedet i centrum, som det ellers er i al klassisk økonomisk teori. Og tager vi skyklapperne af, ser vi pludselig et andet billede.«

4) Uddrag fra lærebogen om drivkræfter og fordeling:

»I den traditionelle neoklassiske kredsløbsmodel, hvor virksomheder sælger varer og tjenester til husholdningerne, som på deres side sælger produktionsfaktorer til virksomhederne, ligger en forestilling om, at produktionsfaktorerne aflønnes i forhold til deres bidrag til produktionen. Teorien udgør dermed en form for legitimering af uligheden som et resultat af de anonyme markedskræfter. Inden for økologisk økonomi er grundmodellen anderledes.«

– Hvad er det, I får øje på?

»Alle dem og alt det, der også bidrager til samfundskagen, men som ikke er markedet. Eksempelvis hele vores sundhedssektor,« siger Inge Røpke, der derfor afviser de traditionelle økonomers teorier om et marked, der hele tiden sørger for at skabe balance.

»Alle de her ræsonnementer, der handler om markedet i ligevægt, er det rene nonsens,« siger hun og peger på, at markedet eksempelvis kræver at give et aktieudbytte på måske ti procent om året, »men økonomien vokser jo ikke samlet set med ti procent om året. På den måde er den traditionelle økonomi med til at legitimere ulighed, og der er derfor brug for et modbillede«.

5) Uddrag fra lærebogen om politiske beslutninger:

»Samfundsøkonomiske analyser som cost-benefit analyser (CBA) forudsætter en fælles måleenhed i form af penge. Når fordele og ulemper gøres op i penge, kan der lægges sammen og trækkes fra, så der nås et samlet resultat. Set fra mainstreamøkonomiens perspektiv er det en udfordring for CBA, at ikke alle fordele og ulemper har en markedspris, der kan inddrages i beregningen. Hvis etableringen af en motorvej skader et naturområde, så er der ikke umiddelbart nogen markedspris på det, der går tabt.«

»Regeringen siger igen og igen, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men det kan det jo ikke. Det kan langt bedre betale sig at eje noget frem for at sælge sin arbejdskraft.«

Derfor er økologisk økonomi ikke bare et modbillede til traditionel økonomisk teori. Det er også et spørgsmål om politisk at tage stilling til, hvad økonomi overhovedet er, og hvad der påvirker den økonomiske udvikling. Og så er økologisk økonomi først og fremmest en erkendelse af, at der er fysiske grænser for vækst, som end ikke den teknologiske udvikling kan kortslutte.

»Derfor skal vi også have spørgsmål om ulighed og etik på banen indenfor økonomisk tænkning. For der er jo grænser for vækst.«

6) Uddrag fra lærebogen om natursyn og etik:

»Måden, vi opfatter naturen på, har betydning for, hvordan vi behandler alle de levende arter, som vi bor på denne jordklode sammen med. Opfatter man havet som et spisekammer for mennesker, er man måske mindre tilbøjelig til at tænke på, at livet i havet ikke nødvendigvis er til for menneskers overlevelse og tilfredsstillelse alene. Etiske problemer af denne type er gennem tiden blevet genstand for filosofiske overvejelser om menneskets forhold til naturen.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Breinholt Leth
  • Mads Berg
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Alvin Jensen
  • Troels Holm
  • Dorte Sørensen
  • Ruth Gjesing
  • Leo Nygaard
  • Niels Bent Johansen
  • Torben K L Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
Ivan Breinholt Leth, Mads Berg, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Troels Holm, Dorte Sørensen, Ruth Gjesing, Leo Nygaard, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Meget interessant, lad os høre mere om økologisk økonomi!

Michael Hullevad, Connie Brask, Torben Skov, Flemming Berger, Tue Romanow, Søren Jacobsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jørn Erikstrup

Hørt, og i mellemtiden kan du læse en anden spændende dame, Kate Raworth. Hvis bog , " doughnut economics ", er et tilsvarende opgør med mainstreamøkonomernes dominans.

Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad, Christian Lucas, Olav Bo Hessellund, Torben Skov, Tue Romanow, Torben K L Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Også, Herman E. Daly "Nødvendighedens Økonomi", 2008 (Hovedland, 2009).
Professor ved School of Public Affairs, Maryland. I Verdensbanken til 1992. Han forsøgte forgæves at korrigere Verdensbanken opfattelse, og tog sin afsked som følge deraf.

Svært stof for lægmand. Jeg fik kun læst brudstykker, som :
Dynamisk ligevækst økonomi : "For overhovedet at kunne tage en sådan opgave alvorligt, må man indse, at vækstøkonomien har kurs mod endeligt sammenbrud "
og
" En økologisk skattereform kan i første omgang indføres ved erstatning af de værste merværdiskatter med de bedste gennemstrømningsskatter..."

Jeg kalder det på godt dansk - "Jorden og dens rigdomskilder", som fremført for 100 år siden, men ikke taget alvorligt. Årsag : Det støder imod den private ejendomsret til det, der burde være fælles.

Egentlig logisk og simpelt.

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Michael Hullevad og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jørn Erikstrup, tak for oplysningen :-) Jeg har nu allerede læst artiklen i nærværende blad om Doughnut economics, og har bestilt bogen.